[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg har siden min folkeskole oplevet at blive afvist af piger, og senere hen af kvinder. Det vil sige, at de rigtig gerne vil være venner, og bruger mig vel nærmest som en slags veninde. Det betyder, at jeg ofte har oplevet at blive dumpet af piger, hvis nogen alligevel er blevet interesseret. De vil gerne være venner efterfølgende, men jeg kan mærke at det går mig på, fordi jeg generelt betragter mig selv som en sød fyr, med hjertet på det rette sted. Hvorfor er det så svært for mig, at finde en sød og trofast kæreste?
Hilsen A.K.
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Kære A.K.
Du er det, man på dansk kalder en ”pigernes ven”. Det betyder, at du, for at skabe en anden form for opmærksomhed, er nødt til fokusere mere på dine maskuline sider, netop for at undgå, at blive betragtet som en god veninde. Du har nogle værdier, som kvinder værdsætter, og de værdier skal naturligvis ikke ændres. Dog vil det være en rigtig god idé, at udfordre dig selv rent maskulint, så ikke du lever dig for meget ind i dine kvindelige bekendtskaber.
Det er fint, at mænd har bløde værdier, men hvis man som kvinde oplever, at manden føjer sig for meget, og tillader at være en del af tøsekliken, så kan det være svært at få vendt det billede, som de allerede har fået af dig. Hvad med at sige nej til at gå med pigerne ud og shoppe, og sig i stedet, at du skal rode med bilen, eller se en fodboldkamp?Kvinder tænder på mænd, som har egne holdninger og meninger, som har retning og mission, og som hellere vil lege med deres boremaskine, end at pludre med tøserne i strikkeklubben. Lad dem mærke, at du har dine egne interesser, og dyrker dem. Måske en mandegruppe kunne være interessant for dig.
Held og lykke med at finde din indre mand.
Kærligst,
Tanja GlückstadtSexolog og parterapeut
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]