[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja
Jeg har virkelig brug for hjælp og råd.
Jeg er en kvinde på 31 år, har været sammen med min kæreste i snart 6 år, eller det vil sige at vi begyndte at være kærester for 6 år siden, men har haft mange brud undervejs men er altid kommet tilbage til hinanden. Jeg har dog været sammen med 3 fyre i nogle af vores brud (engangsknald).
Vores brud har været pga min manglene sexlyst og hans volsomme temparement (ikke voldelig).
For 3 år siden gik jeg ned med stress og mistede fuldstændig lysten til sex, og det havde min kæreste enormt svært ved at acceptere, det blev værre og værre og vi skændtes om det konstant. Det har så medført at jeg stadig den dag idag ikke har den store lyst til ham og det går ham utrolig meget på og det er kun et spørgsmål om tid før vores forhold går i stykker igen, da han siger han ikke kan håndtere han ikke kan tænde mig. For lige at vende tilbage til stress-perioden, som sagt havde jeg ikke lyst til sex, men gav ham det alligevel for at undgå mega skænderier, dvs vi havde sex i gennemsnit 1 gang dagligt, nogle gange flere gange om dagen og nogen gange 3-4 gange om ugen.
Jeg følte lidt jeg blev tvunget til det og derfor gik jeg tilsidst fra ham. Nu har vi jo så fundet sammen igen, da jeg virkelig elsker ham for alt det gode han besidder, men sexlysten er desværre stadig ikke den store, hvilket han slet ikke kan håndtere og nu er vi nået dertil igen hvor vi er ved at bryde, vi vil hinanden rigtig meget, men han kan ikke acceptere min manglene lyst og jeg kan ikke acceptere hans opførsel som er at han flipper helt ud over min lyst ikke er der. Så ja vi står lidt med en tom pose hver vi gerne vil have fyldt op, men det sker ikke rigtig og vi er begge ved at miste tålmodigheden.
Jeg er af den overbevisning at min lyst til sex mangler pga at han på et tidspunkt nærmest tvang mig til sex, og det sidder så dybt i mig, dvs min krop nærmest går i alarm alarm når vi bevæger os ind på det intime og sexuelle område og når han så flipper ud får min krop bekræftet at min alarm alarm- reaktion var rigtig…gir det mening?
Jeg kan godt forstå at det må være ufattlig svært at være sammen med en kæreste der ikke har den store lyst til én, men har prøvet at forklare ham at han er nød til stille og roligt at fortælle mig at det gør ham ked af det og dermed tage en samtale med mig, istedet for at ryge op i en spids og gå helt amok og ende med at tage sit tøj på og gå.
Jeg vil utrolig godt have min lyst tilbage men aner ikke hvordan jeg eller vi skal få det til at fungere igen i fællesskab? Han har forslået at vi kun skal ses når jeg har lyst til sex, dvs så når vi ses så handler det om at nærme sig hinanden igen og finde intimiteten igen, men så føler jeg bare at jeg kun er et sexobjekt. Jeg vil jo også gerne vi skal ses for at lave andre ting sammen end kun sex, men han mener at det er førstepriotet i vores vores fordi det er så stort et problem og derfor skal der være fokus på det når vi ses og intet andet. Er det mig der er sær og ham der har ret, eller hvordan skal vi forbedre det her sexproblem?
Hilsen den frustrerede.
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære frustrerede,
Det giver fuldstændig mening, at din krop går i alarmberedskab. Du har jo gennem længere tid gået fuldstændig imod dig selv og dine egne grænser i et forsøg på at holde på din kæreste ved så at give ham sex hver dag, for ikke at miste ham. Med andre ord, har du lidt et overgreb praktisk taget hver dag – et tavst overgreb, eller kalder mand det for et overgreb, når nu man elsker manden? Ja, det gør man, også selv om du selv har indvilliget i det. Din frygt har været at miste, og derfor har du indladet på sex praktisk taget hver dag.
Et voldtægtsoffer ønsker måske at overleve overgrebet, og gør derfor ikke for meget modstand eller undlader at råbe højt af frygt for, hvad overgrebsmanden nu kan finde på. Det kan også være at han direkte truer med tæsk eller at miste livet, hvis man gør modstand. OG derfor indlader man sig tavst på overgrebet og vil bare have det overstået. Jeg ved det lyder groft at sige det sådan, men du har i en vis udstrækning gjort det samme. Tavst ladet dig indlade på sex – din frygt var ikke tæsk, at blive dræbt eller anden frygt – din frygt var at miste manden i dit liv. Og frygten for at miste er jo blevet sat på spidsen, hver gang din kærste så tager sit tøj på og skrider, hvis du ikke giver ham sex. Men uanset hvad frygten er, så er det FRYGTEN som har været din grundmotivation for at give sex – det er ikke kærlighed som er din grundmotivation for at give og have sex.
Derfor er din afsky for ham vokset – det kan godt være at hjertet ikke føler det sådan (altså føler afsky umiddelbart), men din krop gør, og derfor reagerer den nu med manglende sexlyst til din overgrebsmand. Du har mistet troen på, at han vil dig noget godt – og det bliver kun styrket af, at han siger, at han kun vil se dig, når du kan give sex. Når du så skal se ham, så skal det være for at give sex – og ikke får at modtage kærlighed fra ham. Du skal modtage et overgreb, for lige nu er din krop kodet med, at sex er lig med et overgreb (pga. de ting der er sket imellem jer) – altså alt andet end kærlighed – og logisk nok tænker du bevidst, at han kun vil have dig for sex. Din krop fornemmer, at han ikke vil dig for at give kærlighed, han vil se dig for at have sex = et overgreb, men et overgreb er jo alt andet end en kærlig handling. Det er et magt- og kontrolspil, hvor der ikke udvises, omsorg, empati eller kærlighed til den person, som overgrebet ydes imod.
Han har brugt sin vrede til at styre dig til sex – og han har fået det fra dig pga. din frygt for at miste ham og fordi du havde kærlighed til ham.
Det kan være rigtig svært for jer at løse det her problem selv, da det i høj grad handler om at få talt om den påvirkning der er sket i forholdet under din stressede periode, hvor du oplevede ikke at blive mødt med forståelse og respekt – men i stedet blev du mødt med vrede og irritation. Du har i høj grad brug for at mærke hans velvillighed til at erkende de ting, der er sket imellem jer -og den negative effekt det har haft på jeres forhold. Du har i høj grad brug for at høre hans anger over at have forvoldt dig den sorg, frustration og at have frataget dig råderetten over din egen fri vilje, fordi han brugte vreden og ikke kunne se ud over sine egne seksuelle behov. Det nytter ikke noget at forsøge at proppe mere sex ind i jeres forhold lige nu – det vil kun gøre ondt værre. Jeres kommunikation om emnet mangler, I mangler at forstå og rumme hinanden, og dette skal forbedres før I kan komme videre. Der er ikke nogen quick fix i det her, hvor I kan mestre det selv. Jo, hvis han også erkender, at han har haft en stor rolle i, at tingene er havnet der, hvor de er nu. Hvis I begge kan sige “Hey, det vi gør nu virker jo virkelig ikke. Vi er nødt til at gøre noget helt andet end at slås og presse hinanden” – “Vi er nødt til at tale sammen og lytte til hinanden – se os som et team, hvor begge skal være glade og tilfredse. Dvs. at vi begge er nødt til at give og tage lidt”.
Som sagt kan det være svært selv at gøre. Derfor vil parterapi nok være en mulig løsning for jer, da det ofte giver noget helt andet at dele med en tredjepart, som ikke har følelser investeret imellem jer, men som kan være med til at gøre jer opmærksom på de roller og mønstre I har i forholdet – og som kan give jer nogle konkrete værktøjer til at forbedre jeres kommunikation samtidig med at I gør ting, som er nødvendige for at komme videre. (herunder at behandle årsagen til sexlysten samt at give opgaver der bringer jer tættere sammen som par).
Overvej dog forinden hvad det egentlig er, at I giver hinanden som par? Hvorfor er I et godt team? Og hvad skal der til for at I begge bliver lykkelige i forholdet? Der findes en super bog “Imago, kærlighedens terapi” af Jette Sinkjær Simon samt “Kæmp for kærligheden” af Markman, Stanley & Blumberg (med paropgaver), som kunne være interessante for jer begge at kigge i – hvis han overhovedet har lyst til at se andre muligheder end at løse jeres problemer via sex. For problemerne handler ikke om sex for jer. Det handler nok om det svigt, du føler at have oplevet i forbindelse med din stress, hvor han slet ikke støttede, rummede og forstod dig. Tværtimod bebrejdede han dig, pressede dig, og var vred. Hvilket ledte til “overgrebssex”. Årsagen til jeres problemer findes uden for sengen – symptomet på at der er noget galt ses dog inde i sengen i form af din manglende sexlyst. For der hvor du ikke selv kunne sige fra, er din krop begyndt at sige fra overfor dig og ham. Din krop er sexstresset. (Akkurat som man bliver stresset fordi man overhører kroppens signaler om at “nu er nok blevet nok”).
Derudover, så har du også været sammen med andre fyre. Hvorfor? For at få bekræftelse? For at blive elsket med, for den du er? Hvad er det, du har savnet hos din kæreste, som gjorde, at du har været sammen med de andre fyre? Og kan du få det, fra din kæreste, som situationen er nu? Hvad skal der til imellem jer, for at få de ting, som du har savnet? Hvad kan du selv gøre, for at komme dertil? Og hvad kan din kæreste gøre? (hvis han kan og vil gøre noget, af det der skal til, for at I to kan lykkes med gensidig respekt og kærlighed til hinanden?).
Hvis du, eller I, får brug for at tale med nogen om det her, så kan jeg godt hjælpe jer videre. Hvis din kæreste ikke vil med til terapi, så overvej om det er noget for dig selv til at søge afklaring i forhold til din situation lige nu. Til dette kan du få individuel terapi, som du kan få enten hos mig – eller en anden sexterapeut i dit eget lokalområde.
Du ønskes alt det bedste i dit forsøg på at blive hel igen.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
