[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg skriver, da min mand og jeg har haft problemer med sexlivet i de sidste seks år af vores ægteskab. Problemet er, at min mand ikke har lyst til sex. Vi har været gift i elleve år og har nu fået to børn på hhv. et og tre år. Før vi fik vores første barn, gik der gerne måneder mellem vi havde sex, og jeg følte lidt, at jeg tvang min mand. Sex foregik i sammestilling (mig med ryggen til ham) og han fik aldrig udløsning.
Jeg blev derfor nervøs for om vi nogensinde kunne få børn. Vi gik så til noget terapi via vores læge. Der var et års ventetid på at komme til terapi, som foregik på Rigshospitalet. Men vi fik ikke noget ud af terapien, som varede et år. De sagde vi skulle holde en slags berørings-seancer derhjemme, men undgå sex. Samtalerne derinde foregik med to kvinder, og vi følte begge et stort ubehag ved samtalerne, da kvinderne ikke sagde noget, men hele tiden ventede på vi talte.
Nogle måneder efter vi stoppede, blev jeg gravid, det var utroligt heldig, da det var første gang min mand havde fået udløsning i tre år. Da vi så fik min søn, havde vi først sex et halvt år efter. Vi ville gerne have et barn mere tæt på vores søn. Der gik dog stadig måneder imellem vi havde sex, og vi besluttede at den mest effektive måde at få mig gravid på var ved at min mand mastruberede og kom det ned i en sprøjte som jeg så brugte. Og så blev jeg gravid i sefteråret 2007 og derefter havde vi først sex i efteråret 2009. Det var enormt svært for mig at acceptere, at min mand ikke ville have mig på den måde. Jeg følte og føler mig stadigvæk beskidt og usexet, at jeg ikke havde sex for at blive gravid. Nu er situationen den samme, vi har ikke haft sex siden sep 2009.
Min mand var ved sin læge og fik ordineret Viagra, ikke at jeg synes rejsning er hans egentlige problem. Min mand ytrer intet ønske om at have sex med mig, men syntes at komme med mange undskyldninger for ikke at have sex med mig. Jeg tænker mig over det, hvad er der mon i vejen, er det mig, jeg har dog intet taget på siden jeg blev gravid og er i god form og gør noget ud af mit ydre? Men det er meget frustrende, skal jeg leve uden sex resten af mit liv?? Min mand vil ikke at jeg har åbne muligheder for at finde en elsker e.lign. Vores situation er dog ikke den bedste, da vores økonomi er dårlig og vi har haft meget pres, da jeg har læst gennem begge mine graviditeter og nu står uden at kunne få arbejde. Men jeg ved ikke hvad jeg gør, jeg ahr ingen selvtillid som kvinde over det her problem som syntes at vare for evigt. Har du et råd til mig?
Med Venlig Hilsen
HP
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære HP,
Allerførst vil jeg lige knytte en kommentar om at gå i terapi – både til dig, og alle som læser dette svar 😉
Hvis man ikke føler sig godt tilpas med sin terapeut – så skift! Det er nødvendigt, at man føler en kemi og en form for alliance med sin terapeut, for ellers bliver terapien et “skævt forhold”, og det kommer ikke til at virke for nogen af de involverede parter.
Det er derfor uheldigt for dig og din mand, at I har haft en skidt oplevelse med jeres terapi – men det behøver ikke betyde, at der ikke er muligheder for jer, da der er stor forskel på terapeuter. Da du skriver, at I hele tiden skulle tale, og reelt set manglede sparring og vejledning helt konkret i forhold til jeres situation, så kunne dette være en ting, som I skal forsikre jer om hos en evt. ny terapeut – om vedkommende vil rådgive helt konkret, og ikke bare “lade jer snakke”.
Det kunne godt tyde på, at din mand blokerer på sex med dig – men det betyder ikke, at han ikke holder af dig, eller synes du er dejlig og lækker. Jeg hæfter mig blandt andet ved, at det er de sidste 6 år af jeres elleve år lange forhold, hvor sexlivet er gået ned af bakke. Hvad er der sket for 6 år siden? Noget helt konkret? Hvad er gået forud, som måske kan have bidraget til at sexlysten er blevet dårligere? Er der nogle ting i jeres dagligdag, som presser din mand? Hvad med jeres kommunikation? Er den på et ligeværdigt niveau, så I begge får opfyldt de behov og længsler I har i forhold til at have en partner?
Som jeg tolker dit brev havde din mand dog problemer med sin udløsning fra starten af jeres forhold? Er han usikker seksuelt? Er han i tvivl om sin præstation (præstationsangst)? Har han problemer med at kombinere kærlighed og sex? Og hvorfor? Føler han ikke rigtig, at han slår til som mand overfor dig? Som du kan se, så rejser der sig en del spørgsmål i forhold til hans manglende udløsning og sexlyst.
Derudover, så kan vi ikke komme udenom, at børn er et stort pres for et forhold, og det kan have skubbet jer endnu mere fra hinanden. Har I glemt kærestetiden, som alle taler meget om, men som faktisk er ret så vigtig (hvad enten man har børn eller ej!)
Derudover, så kender jeg ikke rigtig til din mands side af sagen – men jeg fornemmer at han går med noget indeni, som måske kunne være rart for ham at tale med en anden om – en som ikke har følelser investeret, og en hvor han kan få “frit spil”, uden at skulle tage hensyn til, om han sårer dig.
Din mand lader til at være kommet ud af kontakt med sig selv – og årsagen til det er interessant i forhold til, hvad der så kan gøres helt konkret for ham – og jer. For man kan heller ikke undgå, at vi som par påvirker hinanden på både skidt og godt, og det er derfor nødvendigt at finde ind til kernen af, hvordan I egentlig bliver et godt team igen? Hvad savner I fra hinanden – ikke kun seksuelt, men også i det daglige? Er det blevet lidt for meget “ligusterhæk og leverpostej”? Husker I at flirte og forføre hinanden? Laver I nogle sjove ting sammen, som binder jer sammen på andet end det praktiske? Er I gode til at få talt sammen indimellem om jeres visioner og mål både som individ, og i forhold til forholdet – hvad I har af ønsker til jer selv og hinanden?
Jeg fornemmer ikke at problemet kun ligger inde i soveværelset, men skyldes nogle ting “udenom” – og de skal afdækkes. Sørg for at have nogle kæresteaftener, som både indeholder erotik – men indimellem også “bare lidt popcorn og hygge”. Find ind til hinanden igen – for så er det lettere at give og have sex med hinanden. Det kræver dog at begge er villige til at give det en oprigtig chance og satse på kærligheden – og sexen.
I kan læse mere på min medlemsside (når du er logget ind – så kig under sexologisk info – her fremkommer et nyt link, når du er logget ind som medlem) omkring parøvelser – hvordan man genskaber gnisten. Se om det er noget for jer. Og husk at anerkende hinanden dagligt for noget I er glade for eller stolte over, at jeres partner har gjort i løbet af dagen. Alt fra at bære skrald ud, til at hjælpe en kvinde over vejen, til at gøre rent osv. osv.
Som du kan se, så handler det her ikke om dig – det handler om jer, og hvad I kan gøre for at komme videre. Du skal ikke påtage dig skylden for din mands manglende sexlyst – men du kan i stedet vende energien om, og sige hvad du selv vil og kan bidrage med, så forholdet kommer på ret køl igen – også seksuelt.
Du kan dog gøre nogle ting for dig selv, så du ikke går helt ned – både med dit selvværd og med din feminitet. Dyrk dig selv – dyrk det feminine. Gør ting, hvor du føler dig lækker, attraktiv og hvor du føler dig feminin. SKal du have lavet nogle franske negle? Købe en lækker creme? Give dig selv et fodbad? Bruge din yndlingsparfume hver dag? Hvad skal der til, for at du føler dig som en feminin, dejlig kvinde? Hvis du selv føler dig godt tilpas, så vil dette også drage din mand – og mændene. Måske din mand er groet lidt for godt fast i, at han “jo har dig”. Skal han til at finde ud af, hvad det er han egentlig kan miste? Vis ham det! Og hvis han ikke ser det – har I så opbrugt jeres tid sammen?
Hvis din mand ikke begynder at comitte til dig (og du skal ikke vente i flere måneder eller år), og til at gøre noget ved problemet, så er det, du skal overveje, om du vil blive i forholdet med de nuværende betingelser. Husk: Vi er kun på gennemrejse i livet – hvad vil du bruge dit liv til?
I ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
