[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg ved slet ikke om du kan svare på mit spørgsmål – men det fylder rigtigt meget i mit liv, så nu prøver jeg. Jeg er en pige på 21 der har en sød kæreste og drømmer om at blive gravid inden for ca. to år.
Det eneste der holder mig tilbage er, at jeg er ubeskriveligt bange i forhold til alle de undersøgelser man skal igennem som gravid. Tanken om at fremmed menneske skal røre ved mig og eller se mig nøgen får mig til at gå helt i panik – jeg kan få hjertebanken og begynde at græde bare ved tanken.
Jeg er blevet misbrugt som lille, og jeg tror at det er derfor at jeg har det så svært med at andre (fx læger) skal røre mig. Hvad skal jeg gøre? Hvis man kunne, så ville jeg frabede mig enhver undersøgelse…
Mange hilsner
NH
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære NH,
Det lyder meget sandsynligt at din angst for undersøgelser og berøringer, hænger sammen med din misbrugsoplevelse, som du havde, da du var lille. Har du fået noget hjælp til at komme videre i forhold til din oplevelse? Jeg tænker, at det vil kunne hjælpe dig til at få bearbejdet nogle af de reaktioner, der ligger i dig i forbindelse med at blive undersøgt og berørt af bl.a. læger.
Din egen læge vil med stor sandsynlighed give dig en henvisning til en psykolog, hvis du fortæller om din barndomsoplevelse og din nuværende angst for graviditet i forhold til de undersøgelser, som følger med og ikke mindst at skulle være “nøgen forneden”, når barnet skal fødes. En psykolog kan hjælpe dig igennem dit traume, så du kan få det bedre med tanken om graviditetsundersøgelser m.m.
En anden ting, jeg vil sige til dig er, at undersøgelserne er til for at følge dit ufødte barn og sikre sig, at det har det godt – og ikke mindst at du og din krop har det godt under graviditeten. Prøv at tænke på, at det er dét, undersøgelserne er til for. De er ment som en hjælp til dig og barnet, og desuden kan dig og din kæreste få et indledende kendskab til den lille ny, som ligger inde i maven (høre hjertelyde og se ultralydsbilleder m.m.).
Ved selve fødslen kan det ikke undgås, at du på et tidspunkt i forløbet er nødt til at blive nøgen forneden. Jeg har talt med andre mødre, som har fortalt mig, at de slet ikke spekulerer over dette, når først man er i gang med fødslen. Både fordi man slet ikke tænker over det da instinktet tager over, og fordi personalet er så professionelle, og der er intet de gør, som kan tolkes seksuelt eller krænkende på nogen måde, og her taler jeg også af personlig erfaring.
Hvis du generelt oplever at være bekymret, så fortæl om det til den forberedende jordemor (hende der laver de indledende undersøgelser i graviditetsforløbet), og fortæl det også til fødselspersonalet, så de er klar over dine bekymringer på forhånd, og så de derfor kan støtte dig på bedst mulig vis igennem forløbene. De er der kun for at hjælpe dig og dit barn, så giv dem muligheden for at gøre det bedst muligt, ved netop at fortælle dem om dine tanker og bekymringer.
Du kan også prøve at finde ind til hvorfor det er så angstfyldt for dig at blive berørt, og arbejde dig igennem det, selv om det kan være en svær proces, men tænk på, at det vil hjælpe dig videre fremover. Nogle gange skal man træde et skridt eller to tilbage for at komme frem igen Et forløb hos en psykolog kan lære dig at leve med din barndomsoplevelse, og derefter er det vigtigt at komme videre derfra. Derudover, så sørg for at fortælle om dine bekymringer til de folk, som er involveret i et graviditets- og fødselsforløb, så du opnår at få den bedste støtte og vejledning gennem hele forløbet.
Jeg ønsker dig alt det bedste og sender dig mange hjertevarme hilsner på din vej.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
