Sex gør ondt og er ikke nogen nydelse mere

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg er en pige på snart 23 år og er lige nu ikke i noget fast forhold, men ses ofte med en fyr som jeg regelmæssigt har sex med.

Mit problem er bare, at sex desværre ikke er nogen speciel nydelse for mig mere. Da jeg var yngre var sex noget virkelig dejligt og det var ikke svært for en kæreste at tilfredsstille mig. Jeg kunne nemt dyrke sex flere gange om dagen uden at opleve smerter.

For en del år tilbage oplevede jeg desværre, at i forbindelse med sex kunne det godt gøre ondt og blive ubehageligt. Det er blevet værre gennem årene og har i den forløbne tid prøvet at ignorere det og ikke tænke videre over det, men det er efterhånden blevet et stort problem for mig og også blevet værre.

I forbindelse med samleje oplever jeg:

– Jeg bliver tissetrængende (Har prøvet at gå på toilettet inden samleje, men det hjælper ikke)
– Jeg oplever, at jeg i starten godt kan være rigtig våd og tændt, men i løbet af kort tid bliver jeg helt tør og det gør ondt
– Hvis fyren trænger for langt op i mig gør det også ondt og hvis han støder mig for hårdt gør det også ondt.

Jeg er meget fortvivlet over, at sex ikke er noget dejligt for mig mere og vil utroligt gerne finde ud af hvad dette kan skyldes??

Håber du kan hjælpe mig eller evt. guide mig til hvad jeg skal gøre?

Mvh.
AC

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære AC,

Allerførst vil jeg anbefale dig at gå til lægen for at finde ud af, om der er nogle fysiologiske årsager til de problemer du oplever.

Hvis der ikke er det, så kan der være nogle psykiske årsager, som bidrager til at du mister lysten.

I forhold til de problemer du oplever, kan der bl.a. være følgende årsager:

– At du bliver tissetrængende under samleje, kan handle om, at du er ved at få en sprøjteorgasme. Det er derfor ikke farligt, og du kan forsøge at slappe af, for at se, hvad der sker, hvis du fortsætter.

– Når du oplever at være våd og tændt i begyndelsen af samlejet, og at det så pludseligt stopper, så kan det være pga. af din tankegang. Hvis du fx. ligger mere eller mindre bevidst og er bange for, om du nu snart bliver tissetrængende, eller om du nu snart bliver tær, eller om det snart gør ondt, så slapper du ikke nok af, og derfor kan det faktisk medvirke til,. at du rent faktisk netop bliver tør, fordi dine tanker fylder alt for meget til at kunne give slip og mærke lyst.

– Der kan være nogle stillinger,, hvor det kan gøre ondt, når fyren trænger op i en. Det kan være fordi han fx. rammer livmodermunden, hvilket kan være rigtig smertefuldt. Derfor kan I forsøge jer med stillinger, der virker gode for dig, og hvor du oplever, at han ikke får ramt dig på steder, hvor det gør ondt. Hvis I fortsætter ufortrødent med at bruge de stillinger, hvor det gøre ondt, kan det nemlig også medvirke til, at du kan blive bange for om det gør ondt, at du så bliver tør, og at du mister lysten. Mht. at støde for hårdt, så kan det være, at det netop gør ondt, fordi du ikke er tilpas våd og afslappet – måske du endda kramper lidt i underlivet. (hvilket kaldes vaginisme). Vaginisme er ufrivillige skedekramper, som bl.a. opstår hvis man tror, eller har oplevet, at sex gør ondt, og hvis tankerne gør, at man ikke slapper af (når man ikke slapper af, så spænder ens muskler – også i skeden). Det kan også skyldes seksuelle overgreb, eller man er gået med til sex, man egentlig ikke har haft lyst til, og at ens grænser dermed er overskredet.

Der kan derfor være en del årsager, til det du oplever – men som sagt vil jeg allerførst råde dig til at søge læge for at se, om alt er, som det skal være rent fysiologisk.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar