Svært at finde sexlysten i et virvar af mand og børn

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en kvinde på 33 år, lykkeligt gift med 2 børn på 3 og 5 år! Vi har været sammen i 16 år, og har et rigtig godt forhold, hvor vi hjælper hinanden med de huslig pligter, så hverdagen kan køre for os alle fire.

Men jeg mangler at blive rigtig liderlig. Min mand er nærmest umættelig, og gør mig konstant opmærksom på denne lyst! Når vi så har sex, synes jeg det er dejligt, men jeg mærker ikke den liderlighed, som jeg tidligere har haft (Vi har sex ca. en gang i ugen – næsten altid på min mands initiativ.)

Vi havde masser af sex i starten af vores forhold, senere blev det mere moderat, noget vi begge var tilfredse med i et par år. Så skete der det at min mand begyndte at trænge til noget mere. Altså hyppigere sex og noget andet sex, end det vi hidtil havde prøvet.

Vi afprøvede nogle af idéerne, men de fleste gik/går ud over mine grænser (f.eks. partnerbytte, trekanter), så derfor fik vi ikke prøvet dem og derfor blev det ikke til de store forandringer, men nogle af idéerne bruger vi stadig fordi min mand synes det er dejligt (f.eks. sexlegetøj)

De sidste fem år har jeg manglet at blive godt tændt, specielt efter, vi har fået vores dejlige børn. Jeg tror umiddelbart at min rolle som mor har noget med min manglende lyst at gøre. Det er ligesom jeg ser mig selv på en anden måde – mere som mor end som et seksuelt væsen (til trods for at jeg godt ved det ene ikke udelukker det andet). Det betyder bl.a., at jeg kan komme til at tænke på min rolle som mor eller børnene, når vi har sex. Men hvad er det lige, jeg skal arbejde med for at blive liderlig igen, og er der noget min mand skal gøre?

M.v.h.
par i Vestjylland

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære par i Vestjylland,

Det er ikke spor usædvanligt, at kvindens lyst ændrer sig, i takt med at hun får børn. Og netop dette problem, er årsag til mange skilsmisser, fordi parret ikke får talt sammen, og finder forståelse for denne nye indsigt.

Det vigtigste kvinden kan gøre er, at give sig tid til, at finde ud af, hvad der virker nu. Manden forstår nemlig ikke altid, at denne ændring har fundet sted, hvorfor han fortsat gør det, som virkede en gang. Men det er ikke ensbetydende med, at han ikke gerne vil gøre noget andet – han ved bare ikke hvad det er, han skal gøre i stedet!

Som du måske har læst eller hørt, så tager det ofte op til en halv time, før en kvinde er tændt. Desuden tænder en kvinde oftest forud for det, der sker inde i sengen. (det kan være et blik, en anerkendelse, forståelse osv.)

Hvis manden (og kvinden) ikke giver sig tid til et godt, og “langt”, forspil, så er det ikke usædvanligt, at kviden ikke når at komme med. Det er ikke ensbetydende med, at hun ikke kan finde det rart, det der sker, men ofte resulterer det i, at hun ikke når at få orgasme, hvorfor ”gevinsten” ved at have sex, mangler. For en stor del er orgasmen ligesom slutningen på en intim stund, og derfor kan den være betydningsfuld at huske på (men spdan er det ikke nødvendigvis hver gang eller for alle personer). For nogle kvinder sker der det, at når orgasmen mangler, så mister hun lysten, nøjagtig som manden ville miste lysten til sex med sin kone, hvis hun altid stoppede samlejet, inden han nåede at få udløsning.

Der findes mange forskellige former for forspil, men manden forbinder det ofte med at ælte hendes bryster eller give hende oralsex. Men forspil kan også være en intens snak om følelser og fremtid, en romantisk middag eller små overraskelser i hverdagen! Det der giver hende følelsen af fuld opmærksomhed, omsorg og nærvær.

Som mor kan man opleve at blive mere sårbar, fordi man kommer i kontakt med følelser, som man ikke vidste man besad. Man får andre værdier, og ens ego forsvinder ofte, i takt med, at omdrejningspunktet bliver børnene! Og det er der ikke noget som helst galt i. Men det er vigtigt, at man er i stand til, at få afsat børnene ind imellem, og finde tid til at pleje sig selv, og de mål man måske har sat sig for. Hvis et vigtigt mål er, at man ønsker at have et stærkt seksuelt og følelsesmæssigt parforhold, så nytter det altså ikke noget, at børnene fylder 24-7. Der skal være plads til oplevelser, de voksne imellem, hvad enten det er at overskride grænser og springe elastikspring sammen, eller om det er, at gå i biffen og ud og spise. Det kan også være at tage et langt bad sammen, og efterfølgende spise Carte D’or under dynen.

Hvis I betragter jeres primære problem som et seksuelt problem, hvor du er årsagen til problemet, så er det vigtigt, at I redefinerer problemet! Problemet kommer nemlig ofte til udtryk i det seksuelle, men det er slet ikke ensbetydende med, at dette er det reelle problem. Og årsagen er som regel ikke kvinden alene, men et problem i kommunikationen og evnen til at fortælle om sine behov.

Det vil sige, at hvis din mand har lyst til sex, men ikke har været opmærksom på, at fylde din kærlighedsbeholder op, så kan han ikke forvente, at du villigt stiller op til sengegymnastik. Når beholderen er fyldt, så er det dog muligt, at kaste sig ud i både køkkenbordssex og hurtig morgensex, men hvis din beholder ikke er fyldt, så er lysten til sex minimal. Det vil sige, at din mand måske skal fokusere lidt mere på det følelsesmæssige, som vægter så højt hos kvinden. Han skal måske blive bedre til, at vise kærtegn og nærhed, uden at det nødvendigvis skal føre til sex hver gang. Fordi kvinden ofte trækker sig fra denne nærhed, hvis hun ved, at det er ensbetydende med, at det skal føre til sex.

Sensualitetstræning kunne uden tvivl være gavnligt for jer. Det vil give dig muligheden for, at nyde kærtegn, og måske tilmed lære din krop at kende på ny. Øvelsen er nemlig, at partneren skal kæle for hele ens krop, dog uden at berøre de seksuelle områder! På denne måde kunne du lære, hvor op kroppen du reagerer bedst, når det handler om, at komme ned i kroppen og give slip på tankerne!

Samtidig kunne Erotic4Real-spillet være en god indledning til at få skabt en positiv dialog omkring sex og følelser, som samtidig skabte kvalitetstid I voksne imellem.

Men opgaven er naturligvis ikke din mands alene. Du skal også lære, at slippe de praktiske pligter og opgaver og give dig hen til nærværet. Ofte bilder vi forældre os ind, at vasketøjet skal tages, lægges sammen og lægges på plads inden for få timer. Men det er ønsket om kontrol og overblik, hvorfor det kan være en god idé, at overveje, om der ville ske noget ved, at lade vasketøjet hænge et par dage mere, og i stedet lægge sig ind til sin partner på sofaen. Hvad ville i denne situation give den største og mest langvarige værdi? Det kunne også være, at man kunne blive bedre til at spise rugbrød til aften, eller investerede i en opvaskemaskine, for at sortere nogle af de mere langvarige pligter fra, så der blev mere tid og overskud til det nærvær, som holder sammen på familien.

I parterapien bruger man ofte den opgave, hvor parterne hver især skal overraske hinanden en gang om måneden. Tag for eksempel hver anden fredag, hvor I på skift skaber rammerne om en romantisk eller erotisk aften. De første 3-4 gange kan I tage udgangspunkt i, hvad I selv kunne tænke jer, og efterfølgende kunne I tage udgangspunkt i, hvad I tror, partneren ville ønske sig for denne aften.

Vær samtidig opmærksom på, at rose hinanden, tale sammen, vise interesse for mere end børnene og de praktiske opgaver, og prioriter hinanden. Mænd tror ofte de vil have mere sex, men i virkeligheden kan de fleste mænd stille sig tilfreds med meget, hvis de blot oplever en reel interesse og indlevelse fra kvinden, når de endelig har sex. Måske du kunne imødekomme din mands fantasier i sengen, uden at de behøver at blive udlevet. Hvisk ham for eksempel i øret, om han ville synes det var frækt, om der sad en mand i stolen i hjørnet, og betragtede dig, mens du gav dig hen. Tal gerne om, at du ikke ønsker at udleve det, men at du er villig til at lege med tanken, men gør det efterfølgende, og ikke under selve akten.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar