Auktionsdates, cyberchat, porno og onani

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.95″ background_layout=”light”]

Hej Tanja,

Jeg skriver til dig, da jeg for en uge siden opdagede en noget anderledes vinkel i vores forhold, samt en verden jeg aldrig havde færdes i eller troede man gjorde når, man elsker hinanden og har det rigtig godt og dejligt sammen, både i og uden for sengen…..

-Kort om os:

Vi var kærester,  da vi 17 og 18, sådan noget on and of halløj… Det blev aldrig rigtig til noget, jeg rejste 1 år til USA, han andre steder med uddannelse og job…. Når vi i årene der gik tilfældig mødtes var vi altid i et eller andet form forhold.

Vi møder så hver især en og får børn og bosætter sig i samme område… De forhold vi var ,  var ikke gode, jeg havde intet med min mand ( 5 gange på 9 år) og T. samme triste historie dog knap så sørgelig……

Så sker det, jeg får arbejde, i den børnehave hvor T. ´s dreng er, vi mødes og snakker, vores drenge ender ved et tilfælde også med, at gå til gymnastik sammen i nabo byen… (Bor samfund bestående af mange små landsbyer). Her mødes vi jo hver mandag og snakker og taler om gamle dage, vennerne fra den gang osv. Vi udveksler mobil numre og nu starter så en ivrig smsén og vi bliver vildt forelsket i hinanden. Vi vælger begge, at blive skilt, for der skulle aldrig gå 20 år mere, hvor vi ikke var sammen……. Vi gjorde det ordentlig ikke noget med  en affære og alt det, det kom nok med sex blev vi enige om, vi ville bare være sammen, så skilsmisse først, så børn og så os.

Vi er nu begge havnet i, at fra, at vi har haft et sex liv i total hi, er vi kaniner, som vi siger….. Det fungere bare godt og vi elsker hinanden er kærlige ved hinanden, og har det bare godt sammen.

Men vi har også vores problemer med fælles børn  X mand og især 1 X kone……

Så en dag her i sommer midt i vores højsæson (vores job er sommer betonet) kommer der en mail ind på vores fælles arbejds station fra en der skriver… Hej frække, er du til noget…. Jeg tænker ikke vider over det….. Der kommer da godt nok også et  billede lidt senere med en pige i noget pikant undertøj og nogle meget store P… Jeg kan, da godt se, at T har svaret på hendes mail om hun havde et billede…. Det skal lige siges, at vi får mange mails om bookninger i løbet af dagen så pjat mails drukner hurtig og vores arbejdsfordeling er sådan, at jeg primært ikke tager mig af mails for så har vores gæster altid kun skrevet med den samme….. Arbejdsregel vi har….

Men så her for 14 dage siden sider jeg ved et tilfælde i receptionen lige den dag er der langt mellem gæster, så jeg kigger lidt i vores indbakke og i sendte besked…… Der kan jeg,  så se at T. har skrevet sammen med hende der Lotte-Louise… Jeg undrer mig jo lidt og tænker, hvem fanden er det og hvorfor siger han, at hun kan finde ham på face-book og hvorfor vil han have billeder af hende…. Jeg kalder ham ind siger hvad er det her…. Han siger pænt undskyld, og siger der kommer sgu så meget mærkeligt og jeg kom til svare for sjov, undskylde det skal aldrig ske mere… Jeg siger ok men er jo selvfølgelig noget mobset……

T. kører så for, at hente børn (hans weekend) jeg sidder så og lege lidt Miss Marple på vores computer…. Finder så ud af at de to har haft noget mails chat 02.07 og her 24.08, Jeg printer dem alle ud og lægger dem frem på spisebordet til han kommer hjem. Indholdet er bare lidt bryster-snak og om han er til noget og om hun er en frækkert og sådan….

T. kommer jo så tilbage og ser min lille opsætning på spisebordet, og bliver sur, jeg forklarer, at han skal altså ikke blive sur på mig, jeg har sgu ikke gjort noget, hvad ville han have gjort i mit sted….  Weekenden  går med tårer, forklaringer, jeg som ikke forstår,  til sidst bliver  vi enige om at det her var noget lort og et mega brud på tilliden og et hak i den magi vi altid har haft…. Men godt vi kan snakke om tingene, samt at ærlighed er det vigtigste….

Tirsdag morgen T skal klippes og sidder jeg igen alene….. Miss Marple har nogle huller synes hun og går på opdagelse i computeren…. Go daw du, da jeg søgte under slettet mails på ordet frække, så jeg blev vågen….. Her kunne jeg så læse hvordan min mand havde mailet med piger, våd fisse, min store pik, vil du sutte skal jeg slikke dig osv….. Der var nogle stykker, han havde spurgt på priser og  hvor de var fra…. Jeg var jo total i chok, her gik jeg og troede at mine 7 gange om ugen dækkede hans behov….. Så hvad var det her for noget….. Jeg valgte da han trådte ind i receptionen en halv time senere (vi var alene), at læse højt uden at tude……

Det kunne han ikke lide, det kunne jeg se, han sagde jeg skulle stoppe….  Jeg spurgte jo igen, hvad er det her for noget så mange kan sgu da ikke skrive tilfældigt til os omkring det….. Igen en vattet og ikke ærlig forklaring…. Så sagde jeg, hvis jeg googler det  her ord auktionsdate, hvad får jeg så, spurgte jeg så…. Det vidste han ikke, havde aldrig hørt om det… Jeg trykkede på tasterne, og så fik jeg da vist nok lov til se lige ind i tissekonens forunderlige verden…. Og jo vores mail var også direkte klar under log in….

Nu er dagene jo så gået med, at tale tingene igennem og give mig noget til tro på, at han aldrig har mødtes med de her tøser, men kun synes, at det her er spændende, at se hvor langt man kunne gå…. T siger han havde aldrig tænkt over, at der kunne være en konsekvens ved det her….. Han siger at han er er glad for at han blev opdaget følte som en tung sky, men han er meget ked, at han har såret mig, at tilliden har fået et gevaldigt knæk…..

Jeg har nu valgt, efter jeg har grædt og råbt, sætte mig lidt ind i hvad det er der går inde i hovedet på ham og om der er andre…. Jeg har så fundet en mail på din hjemmeside som jeg printet ud som T. gerne vil læse sammen med mig, samt de andre ting jeg har fundet på nettet.

Spørgsmål til dig….

1# Hvad forgår der oven i hovedet på ham?
2# Hvordan kommer man videre?
3# Hvad kan være årsagen til, at han søger spænding i den verden?
4# Har jeg handlet rigitgt…
5# Skal jeg have hjælp til ikke at tro, at jeg skal kontrollere, ham i hvert skridt
6# Skal vi have hjælp?

Mange Hilsner
RE

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.95″ background_layout=”light”]

Hej RE,

Jeg går direkte til besvarelse af dine spørgsmål:

1# Hvad forgår der oven i hovedet på ham?

Reelt set er der kun én, der kan give dig et korrekt svar på det – og det er din mand.

Der sker ofte det, at når man først begiver sig ind i et spil med porno, sex, chat og flirt, så bliver man “suget ind” i et univers, hvor det er frækt, man har selv kontrol over, hvad der foregår, man skal ikke stå til ansvar for nogen (herunder ens partner), det hele er bare et klik væk, og det er så let at få adgang til diverse sites. Derfor kan det hurtigt blive en form for besættelse, noget man bliver nødt til at checke og være en del af – fordi det er frækt og bekræftende. Man glemmer derfor alt om konsekvenser –  i hvert fald i gerningsøjeblikket. Det kan endda blive en afhængighed, hvor man har svært ved at give slip på det “fix”, den bekræftelse, og den følelse af kontrol og af at være en mand, som man får ved at have sit eget lille univers (man lever i en osteklokke).

Så selv om han har haft intentioner om at ville ud af det, for det har sikkert strejfet ham indimellem, så har trangen til at checke sin mail, og det kick at det har givet at chatte med disse kvinder m.m., overskygget den dårlige samvittighed.

Han har nok svært ved at dele sine fantasier, længsler og behov med dig – men det kan han lære.

Det hele tyder stærkt på en afhængighed.

2# Hvordan kommer man videre?

Der er ikke en endegyldig formel på, hvordan man kommer videre. Reelt set har I hver jeres proces i det her. Han har behovet for ikke at blive mindet for meget om det, han har gjort, da han sikkert føler det skamfyldt og pinligt, hvad han har gjort og udsat dig for. Han har måske svært ved at genkende sig selv, fordi han egentlig har haft nogle tanker om sig selv om at være en reel, ærlig og trofast mand – men de begreber er han nødt til at revurdere nu , hvor han er blevet opdaget.

Du har derimod et behov for at prøve at forstå det her – at få sat tingene i perspektiv på en eller anden måde, så du bare kan få et lille begreb om, hvad han har haft gang i – og ikke mindst HVORFOR. Men uanset hvad han siger, og hvor mange gange han siger det, så vil det aldrig blive en endegyldig og “rigtig” forklaring for dig på “hvorfor”?

Det at komme videre handler om at forholde sig til de følelser, man oplever, at få talt om, hvad der ledte op til utroskaben, hvordan man fremadrettet undgår at havne i samme situation, at der kommer handling på, at han overfor dig igen bliver en troværdig mand, at I fremadrettet får defineret, hvordan jeres team skal se ud fremadrettet, og hvilke værdier I bygger parforholdet på, I skal styrke jeres relation både via verbale anerkendelser og ved at prioritere hinanden (fx. tid sammen) – når I er klar til det ovenpå alt det her, som er et chok at opdage. Der er mange ting, man kan gøre, og det er op til jer at finde ud af, hvad der virker for jer.

Dog kræver det, at han kommer væk fra de stimuli og højrisikosteder samt situationer, hvor han normalvis vil opsøge utroskaben. Hvis han virkelig vil ud af det her, så er han åben omkring alt han gør, og så bør han undlade brug af computer og andre ting, der som sagt er “stimuli”

3# Hvad kan være årsagen til, at han søger spænding i den verden?

Der kan være flere årsager. Igen er T den rette til at svare dig, men det jeg oplever, omkring mænd der er utro er, at de søger spændingen fx. fordi det egentlig går ret godt derhjemme, måske er der gået lidt for meget rutine og dagligdag i det, og der mangler spænding i den dagligdag, man har. Også selv om man reelt set har nok sex og spænding derhjemme – men man vil gerne have noget andet, noget mere. Mænd har en tendens til at søge porno og bekræftelse hos piger, for at få spændingen, og for at få fyldt et behov ud.

Årsagen ligger også i en forklaring af, at det her er blevet noget tvangspræget i ham – altså noget afhængigt.

4# Har jeg handlet rigtigt…

Stol på dig selv. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at håndtere en sådan situation på. Du har gjort det på den måde, som har faldet dig rigtig – og bedre kan du ikke gøre det.

5# Skal jeg have hjælp til ikke at tro, at jeg skal kontrollere, ham i hvert skridt

Du er begyndt at kontrollere fordi du havde en sund og sand intuition – dette har ledt ud i, at du nu kontrollerer, i et forsøg på at begrænse hans utroskab. Og det er jo noget, du gør for at undgå for mange situationer, hvor det gør ondt, hvor du bliver såret, og hvor du bliver ked af det. Din reaktion er derfor helt naturlig – og er sket som en afledt effekt af hans utroskab. Jo mere troværdig han bliver, jo mindre behov har du for at kontrollere. Det kræver en indsats af jer begge, og der er ikke nogle “short cuts”. Han skal som sagt bevist i handling, at han vil DIG, og indtil han formår at gør det, vil du stadig være mistroisk, kontrollerende, skuffet, såret og vred. Du kan dog begynde at dyrke dig selv noget mere, så du kan begynde at styrke dit selvværd.

I nogle tilfælde behøver man ikke nødvendigvis at få hjælp til at blive mindre kontrollerende – men det vil som sagt kræve at dig og din mand selv formår at få genopbygget forholdet og at du får tilliden tilbage til ham – hvis han med andre ord begynder at virke troværdig på dig. Dvs. at det ikke er nok “kun” at sige, at han vil gøre alt for dig og forholdet. Han må bevise det i handling. Den handling kan du være med til at definere. Det kan fx. betyde, at han ikke længere skal sidde med emails på arbejdet, da det frister ham. Det kan betyde, at han bekræfter dig i ord (siger han elsker dig) og med at gøre ting for dig, som du sætter pris på, så du dermed kan se, at han mener det alvorligt, og så du begynder at få en følelse tilbage af, at du er speciel for ham. Hvis han elsker dig – så bekræfter han dig og gør alt for at du begynder at tro på ham igen.

6# Skal vi have hjælp?

Hvis I har svært ved selv at komme videre og få talt om tingene, så behøver I ikke nødvendigvis hjælp. Det kan dog være rigtig svært selv at få tingene på rette spor igen, da man er meget emotionel i sine diskussioner, og det ofte ender i angreb fra den forsmåede og forsvar fra den utro. Og det kommer man ikke videre af. En 3. part (en parterapeut), vil kunne hjælpe jer videre, og give jer værktøjer i forhold til jeres specifikke situation.

Da han lyder afhængig, så har han brug for hjælp- Det kan han ikke klare alene – det er jo ikke lykkedes hidtil at stoppe med tingene. Du og I har dermed også brug for hjælp, da hans afhængighed, og konsekvenserne heraf, spreder sig som ringei vandet og påvirker dig samt jeres parforhold.

Du ønskes alt det bedste.

Venligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar