Forfatter: Tanja Glückstadt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har gennem de sidste par år oplevet, at sex er blevet til noget pinligt, flovt, forkert, akavet og alt for grænseoverskridende noget. Jeg har ingen anelse om hvorfor eller hvordan dette problem er opstået. Jeg har snakket meget med min kæreste (gennem 4 år) om det, vi har et godt forhold, hvor vi snakker om alt mellem himmel og jord. Men nu synes jeg, at det er ved at være et alt for stort problem, og jeg tænker rigtig meget over det i hverdagen.

Jeg har altid været en meget genert og blufærdig pige, og jeg har altid haft en smule svært ved at fortælle, hvad jeg godt kunne tænke mig i sengen, men det har aldrig været så stort et problem som nu. Jeg savner så meget at få selvtillid og føle mig sexet, sensuel og fræk, når jeg gør noget ved min kæreste, som han godt kan lide. Som det er nu, kan jeg næsten ikke få mig selv til at gøre noget, jeg føler mig stiv og akavet. Når han spørger, hvad jeg godt kunne tænke mig, så ryger klappen ned, jeg kan simpelthen ikke komme på, hvad jeg godt kunne tænke mig, jeg går nærmest i sort.

Jeg har aldrig haft en kæreste før jeg fik min nuværende, men jeg har haft sex med 3-4 fyre før. Den første jeg som 17-årig havde sex med var ikke just nogen god oplevelse, han pressede meget på, og jeg lod ham gøre det af frygt for at blive afvist, hvis jeg virkelig bad ham om at stoppe. De andre fyre jeg har haft sex med har også bare været for at gøre det, egentlig ikke fordi jeg havde lyst. Tror jeg tænkte, at det var den eneste mulighed for at de måske ville have noget med mig at gøre bagefter, hvilket aldrig skete. Jeg tænker, om mine problemer i dag kan have noget med mine tidligere oplevelser med sex at gøre, men hvorfor kommer det så først nu? Da jeg fandt min nuværende kæreste, fandt jeg ud af, at sex faktisk var dejligt og frækt og skønt. Men det er så forsvundet nu.

Jeg har dårlig samvittighed overfor min kæreste, og selvom han aldrig nogensinde i hele sit liv kunne finde på at presse mig, så føler jeg mig presset og stresset over at jeg meget sjældent har lyst til noget, og det i sig selv dræber lysten. Så jeg føler lidt jeg er inde i en ond cirkel. Er der en naturlig forklaring på, hvordan jeg kan ændre min opfattelse af sex og mig selv på den måde?

Jeg synes det er rigtig svært at forklare, hvad det lige er der foregår inde i mig, det hele er jo ikke så sort og hvidt, men jeg håber det giver lidt mening.

På forhånd mange tak!
LE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej LE,

Jeg tænker, at din seksuelle historie, nok er med til at spille dig et puds i dag. Det virker som om, at din kodning omkring sex ikke er specielt positiv. Altså sex har fra din første erfaring handlet om noget, du har gjort for fyrens skyld, og noget som bare skulle overstås. Og når du har “lært” dig selv, at sådan er det (både i dine tanker, og i kroppen ved at have sex på fyrens præmisser), ja, så bliver sexen ikke nødvendigvis noget specielt rart for dig. Du har sikkert også følt, at hvis du ikke giver sex, så mster du fyren – og du har jo fået bekræftet dine tanker, for fyrene har du ikke mere.

Men nu har du mødt en dejlig fyr, som du er glad for, og som faktisk stadig er sammen med dig gennem 4 år, og uden at det handler om sex  og at præstere for hans skyld. Det gør, at du kan føle dig mere tryg hos ham, men samtidig kommer din fortid nu og driller dig – den indhenter dig, kan man sige. For dét du ikke fik sagt fra på den gang, det gør din krop og dine tanker nu. Fordi det er ok, at sige fra overfor din kæreste (han skrider jo ikke, når du gør det).

At du var glad for sex i begyndelsen kan hænge sammen med, at det var forelskelsens rus, der fik hormonerne til at rase rundt i kroppen i højere grad end de gør nu. Derfor var sex ok, lækkert, frækt. Men nu er det noget andet. Kæresten er fanget ind, og sex behøver ikke være midlet til det længere.

Det vil kræve et bevidst arbejde at ændre din opfattelse omkring sex, og samtidig skal du lære din krop, at sex ikke kun er for fyrens skyld, og at sex godt kan handle om meget mere end samleje. Derfor kan din kæreste og dig fx. prøve jer frem med sensualitetstræning, så I opbygger en ny seksuel bevidsthed og måde at være sammen på, der handler om intimitet i stedet for sex.

Derudover, så skal der arbejdes med dine kodninger – altså de sætninger du har i dig selv omkring sex, din egen seksualitet, din seksuelle rolle, og at turde give dig hen til sex igen. Med kodning mener jeg, at du skal til at sige nogle mere positivt klingende sætninger om sex, end du gør nu, og så skal du anvende disse sætninger dagligt som modargument til dine “gamle negative sætninger”. På den måde kan du begynde at overbevise dit tankesæt om, at der er alternativer til det, du ellers går og tror på lige nu . Men du er nødt til at fortælle dig selv, hvad disse alternative tanker kunne være.

Hvis du fx. har en kodning der hedder: “sex er noget pinligt, flovt, forkert, akavet og alt for grænseoverskridende noget” (puha hva – så er det svært at have det godt med tankerne om sex, og at udøve sex, når du går og siger sådan noget omkring sex til dig selv. Det er jo din opfattelse af det lige nu).

Så kan du prøve at ændre den til: “jeg vælger at opfatte sex som noget lækkert og dejligt.”
Eller: ” Jeg styrer selv mine tanker om sex”
Eller “Jeg trives i rollen som en seksuel kvinde”.
Eller “Jeg dyrker sex for min egen skyld og nydelse uden hæmninger”

En anden kodning du har er, at du anser dig selv som genert og blufærdig. Også dette kan du lave nye sætninger på.

Der kan være mange muligheder for en ny sætning. Når man ændrer sin gamle kodning/sætning, skal den lyde forkert – som om man lyver til sig selv, for så virker den nemlig. Så er der “energi på”, som man siger. Det skal også være en sætning, som siges i nutidsform, og ordet “ikke”, må ikke indgå i sætningen.

Du skal så gentage din sætning (man kan godt have flere, man arbejder på hver dag) hver dag. Nogle kan godt gå selv og gøre det i løbet af dagen, men det virker rigtig godt, hvis du siger sin nye sætning højt til dit spejlbillede hver morgen og aften minimum 20 gange. Det skal du gøre i 28 dage, for at overbevise dig selv om din nye tankerække (du overbeviser både dit bevidste og underbevidste, når du holder fast i din nye sætning).

Du kan så understøtte dine sætninger og omsætte dem til handling. Fx. ved at tænke i, hvordan en seksuel kvinde klæder sig, bevæger sig, opfører sig. Og så kopiere den adfærd, som du selv kan stå inde for. Det kunne fx. være at klæde dig lidt mere erotisk, når I sensualitetstræner, at blinke lidt til kæresten dagligt (uden at det skal føre til sex), at læse erotiske magasiner, så du kan se, at sex ikke nødvendigvis er snusket. Sex er, hvad man gør det til.

Hvis det bliver svært for dig selv at få gjort disse ting, vil jeg anbefale at gå til en professionel og arbejde med det. Det kan være svært selv at ændre vaner, når man ikke har én at støtte sig op ad i processen.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er 35 år har været i forhold i 6 år med min køreste på 37 år,vi har 2 børn på 1 og 3 som har holdt os vågne de sidste 3 år.De vågner meget om natten og har altid gjort det,så på de gode dage får vi 3 timer i træk.

Jeg er altid træt,kan ikke sove om dagen,går jo på arbejde og henter børn. Jeg synes jeg har et dejligt liv elsker at være sammen med mine børn og er meget glad for mit arbejde,og når børnene de er lagt i seng kaster jeg mig på sofaen får at endelig at slappe af.Men her er det så at indimellem at man burde ha sex med sin kæreste men jeg ORKER ikke,gør det engangimellem,(får hans skyld)for jeg orker ikke diskutionen. men tænker at jeg bare skal have det overstået,det tar heller aldrig mee end max 10 min.

Jeg synes det er dejligt i ca.2 minutter,men så kommer jeg lynhurtigt og så synes jeg jo også han skal komme for ellers vil han bare ha at jeg skal røre ved ham bagefter eller skal igang dagen efter og det orker jeg ikke.og så gør det ondt og vil bare ha at det skal stoppe.

Seriøst jeg kunne godt leve uden sex,ved det ikke er det, du synes der er fedt at høre, og tænker ej det må der kunne gøres noget ved, men jeg kender 2 andre tætte veninder der har det på samme måde.Håber du har børn så du ved hvor meget kærlighed man gir og får fra dem så man kan ikke rumme mere.Det værste ville være hvis vi skulle gå fra hinanden pga sex,for jeg elsker ham jo og han er en fantastisk far og ville aldrig kunne undvære mine børn.Og vi har det jo så godt sammen alle 4.

Nå men det var lige for at fortælle lidt ekstra. Min kæreste og mig snakker meget sammen om sex for han mener der er noget galt med mig.trætheden forstår han ikke helt,og han vil så gerne have at jeg snakke med nogen om det,vi går til sexolog,men nu vil jeg først se hvad vi kan få ud af en brevkasse.inden vi fik børn gik det lidt bedre,har aldrig været det vilde sexmonster,men hyggede mig da med det.

jeg har engang været udsat for en slags overgreb som endte med ufrivillig sex,jeg har gået til phykolog pga dette og har seriøst virkelig ikke løst til at ribbe op i det mere,og det mener jeg.Tror nu heller ikke dette er årsagen da jeg jo har haft lyst til sex masser af gange efter det,jeg kan ikke li at røre ved min kæreste når vi elsker,vil bare have det overstået.jeg kan måske ikke forklare det bedre. Venter på svar fra dig,og så skriver jeg jo nok igen.

Vi har væretpå weekender sammen hvor vi jo så har sex,men igen selvom man er udsovet er det det samme,skal bare overstås.
Håber du kan forstå hvad jeg skriver

MVH ME

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære ME,

Der er en grund til at søvnberøvelse anvendes som torturmiddel. Det er bl.a. fordi det ligger et kæmpe pres, udmatter, og dræner personen for energi, og dermed nedbrydes man fysisk og psykisk. Hvis du kun får 3 timer i træk, på de gode dage, så når du jo reelt set aldrig rigtig at få en dyb og god nats søvn. Dermed dræner du din krop, du stresser den. Når der så samtidig er børn, arbejde og parforholdet, som skal balanceres, så tærer det også på ressourcerne. Det samme gør vores tanker – de kan faktisk dræne og “stresse” i en sådan grad, at man kan miste både livslyst og sexlyst (nogle får bl.a. angst, bliver udbrændt eller får en depression som følge af kontinuerlig stress).

Ofte er det en naturlig følge, at hvis man er træt (af forskellige årsager), så bliver det ikke umiddelbart lettere at have lysten til sex. Man vil simpelthen hellere sove, når dagen er overstået og børnene endelig er lagt i seng. Det betyder ikke, at man ikke elsker sin partner – man har bare ikke overskud til at give mere af sig selv, når dagen er omme.

Jeg tænker derfor umiddelbart, om det ikke kunne lade sig gøre for jer at have en aftale, hvor I skiftes til at tage jer af børnene om natten. Det kan gøre en forskel, og I kan begge få en ordentlig søvn indimellem. Denne aftale havde jeg selv med min mand, da vores børn var lidt mindre. Og det gav utrolig meget. Måske det kan for jer også- Tal med din kæreste om en fordeling, der kan give mere energioverskud til jer og ikke mindst til dig.

Det kunne også være, at på trods af din træthed, så ville du måske have mere lyst og overskud til sex, hvis du oplevede en forståelse for din situation, og hvis du samtidig ikke følte et pres på at skulle yde seksuelt. Sex er jo blevet en modydelse for dig – modydelsen er, at du får fred, hvis du giver sex. Og så kan det være endnu sværere at få lyst til det seksuelle, når det sker som betingelse af noget andet. “du får sex, og jeg får fred”. Spørgsmålet er, om den strategi virker for dig i længden.

Det tyder på, at sexsnakken hjemme hos jer er blevet noget negativ betonet. Det er et emne, som skaber frustration hos jer begge – men I står med hver jeres udgangspunkt og ønske for at løse den seksuelle knude, der er opstået. Det kan parterapi bl.a. hjælpe med. Bl.a. at få talt om et emne, hvor I er gået lidt i stå selv. Samtidig vil I få redskaber til at opbygge større forståelse for hinanden, mere intimitet (som ikke kun handler om sex) og mere sanselighed.

Angående det overgreb som du har været udsat for, så kan der ske det, at hvis du gang på gang indvilliger i sex på din kærestes præmisser, så kan det pirke til nogle af de ting, du oplevede dengang. Det sker måske ikke i det bevidste, men dit underbevidste kan reagere, bl.a. ved at sexen bare skal overstås, fordi det reelt set ikke er indbegrebet af noget rart for dig.

Derfor kan sensualitetstræning være godt for jer (find en beskrivelse af sensualitetstræningen under “sexologisk info – hvor der fremkommer et link til øvelser, hvis du er logget ind som medlem). Det handler om at få fjernet noget af ubehaget omkring sex, og i stedet fokusere mere på samværet imellem jer via sanselighed og intimitet. Det vil også fjerne den følelse af pres, du oplever. Og din kæreste rolle, som den der presser, vil også blive fjernet ved at skabe en sanselig balance imellem jer. I skal fokusere på noget andet end sex lige nu!

Dvs. I skal droppe samleje i en periode og i stedet lave kæle- og sanseøvelser, hvor formålet kun er at nyde nuet og hinanden. Via sensualitetstræningen er der nogle faste regler for jeres samvær, alt sker i fred og ro derhjemme, som er et sted, hvor I kan koncentrere jer helt om hinanden og slappe af.

Formålet med øvelsen (som man prioriterer 2-3 gange om ugen – uanset træthed) er ikke at hidse hinanden op , have samleje eller give hinanden orgasme. I stedet handler det om at føle, give og modtage, at nyde sammen. At finde ud af, hvor ens egne og partnerens grænser går, og hvor lysterne er, både hver især og sammen. Det handler altså om at øve sig i at kommunikere uden ord. Og der er ingen facitliste!

Når I begynder at opbygge større intimitet og forståelse for hinanden, så kan I begynde at tale om sex. Tale om hvad der virker – for jer begge! Så sex bliver på begges betingelser, og hvor begge er tilgodesete ift. ens seksualitet og lyst.

I skal have skabt mere ro på begrebet sex og samleje, end jeg fornemmer, I har lige nu. Samtidig skal der skabes noget balance og overskud i hverdagen imellem jer. Derudover, så får man som forælder meget kærlighed fra sine børn, men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at hente den fra vores partner eller stoppe med at give den til vores partner. Den form for kærlighed vi får mellem to voksne, som elsker hinanden, er ikke tilsvarende den kærlighed vi får fra vores børn. Ja, vi får meget kærlighed, ømhed, omsorg og nærhed fra vores børn – men den skal ikke erstatte det, som vi kan få med vores partner. Det kræver dog, at begge er enige om, hvad det vil sige at give og modtage kærlighed – og ikke mindst sex. Det skal ikke foregå på den ene eller den andens præmisser – det skal foregå på begges. Man er trods alt et team.

Du ønskes alt det bedste med at få ro på omkring sex – og at finde ind til din helt egen seksualitet og lyst.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

min mand og jeg har har kendt hinanden siden jeg var 16 og han var 18. I dag er vi hhv. 41 og 43.

Jævnligt kommer vi ud for at jeg ikke har lyst til sex og han tænke ikke på andet… Hvorfor “gider” jeg ikke så tit så ham ?

Hvordan kan vi “mødes på halvvejen”, så vi måske begge bliver tilfredse.

Når vi har sex, synes jeg det er dejligt. Men på det seneste har min mand haft rejsningsproblemer, hvilket gør at jeg måske synes det er blevet lidt mere besværligt. Men jeg tror ikke det er det hovedsalige problem.

Har du nogle råd ?

Mvh
Anonym

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Anonym,

Der er som regel altid en i forholdet, som har mere lyst til sex end den anden. Og det er OK! Så længe det ikke bliver et problem, og at man begynder at presse hinanden seksuelt. Den der har oftere lyst, begynder at presse på for at få mere, og i takt med det, så føler den anden sig presset, og bakker helt af på sex – og begynder så at føle, at der er noget helt galt med sig.

Men det er der ikke. Sexlysten bliver dog sværere at finde frem, når man hele tiden presses for at skulle yde mere. Det er et mønster, jeg ofte oplever. Og oftere er det kvinden, der ikke har samme sexlyst som manden – som ikke har lyst lige så ofte. Og det er helt normalt! Mænd og kvinder ER forskellige seksuelt. Mænd bruger ofte sexen som den akt, hvor han virkelig kan føle sig forbundet til sin kvinde, og kan mærke hende, og vise sin kærlighed. Det bliver et sted, hvor han netop kan føle en samhørighed med kvinden – selv om hverdagen suser afsted, og der måske er lidt kurrer på tråden. Men dem føler han, at han så kan glemme (og helst løse), ved at vise kvinden sin kærlighed – gennem sex.

Kvinden derimod har ofte behov for FØRST at føle samhørighed udenfor sengen, før hun kan give sig hen seksuelt. Og det er en af de større seksuelle forskelle for mænd og kvinder:

Groft sagt vil mænd have sex, før de kan give kærlighed, omsorg og nærvær.
Og kvinder vil have kærlighed, omsorg og nærvær, før hun kan give sex.

Det er først, når kvinden føler tilpas kvalitet i sin relation, og føler sig tilpas tryg og afslappet, at hun har lyst til sex. Men mænd kan godt være anspændt, og så netop bruge sexen som forløsning til at føle tryghed, og afslappethed. Og der er ikke en af de to “metoder” der er den rigtige! Det handler om gensidig forståelse for hinanden seksualitet, så man netop ikke presser hinanden ud i endeløse, negative sexsnakke, som kun giver dårlig karma i forholdet og dårlig samvittighed over ikke at have eller få nok sex.

Du spørger selv, hvordan I kan mødes på halvvejen i jeres forskelligheder. Det kan I ved at tale om, hvad der er dejlig sex. I kan lave en helt konkret øvelse, der går ud på at skrive 5 sedler hver med erotiske/seksuelle forklaringer af, hvordan lækker sex skal forløbe imellem jer.
Det kan fx. være “vi sender flirtende og frække sms’er til hinanden i løbet af dagen. Når jeg kommer hjem, gør jeg et bad klar til dig, og stiller nogle stearinlys frem. Jeg finder npoget lækkert undertøj, som du skal tage på, finder et flot sæt tøj frem til dig, og det skal du tage på, efter jeg har badet dig. Når badet er færdigt, fører jeg dig ind i soveværelset, hvor jeg har lagt nyt sengetøj på, og tændt stearinlys. Jeg finder en fjer frem, som jeg begynder at kilde dig med…” osv osv.
Når I har skrevet sedlerne, så tal om dem. Kan I begge “leve med” det der står? Har I begge lyst til at prøve det, der står? Hvis der fx. er 2 af sedlerne, I ikke har det godt med, så smid dem væk, og brug de resterende 8, som I lægger i en æske. Så er det meningen at I prioriterer en fast ugentlig dag, hvor det står i erotikkens tegn. Og så skal I skiftes til at trække fra æsken, så I begge initierer, og skaber “balance” i at være den, som “byder ind til erotik”.

Mht. din mands rejsningsproblemer så kan det faktisk blive forværret af, at han helt sikkert fornemmer, at du synes det er besværligt. Og samtidig vil han sikkert rigtig gerne præstere noget godt, når I så har sex, og det kan også give rejsningsproblemer. Det er noget i din mand, som skaber dem – formegentlig en usikkerhed om, hvad der er godt for dig, om du nu er tændt og kan lide det, han gør – og han reagerer prompte, hvis han kan mærke, at du ikke er på seksuelt – eller hans penis reagerer med at svigte med en rejsning. Derfor er det vigtigt, at I ikke ser rejsningen som et problem, og lige giver ham lidt tid til at slappe mere af – måske I skal nusse noget mere, så du også selv begynder at mærke noget lyst.

I kan prøve med sensualitetstræning, som en måde at gøre det seksuelle som et mindre højspændt område. Det er godt både i forbindelse med rejsningsproblemer, da presset tages af at skulle præstere, og det er godt ift. at begynde at sanse hinanden noget mere – og ikke presse hinanden seksuelt. Som medlem finder du en beskrivelse af sensualitetstræningen, når du er logget ind, under “sexologisk info”.

Tal om hvad der er god sex – sæt ord på, så I ved, hvad I egentlig forventer af hinanden.

Hvis det bliver for svært for jer selv at løse, så kan I overveje parterapi og sexologisk rådgivning.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Mit navn er AC, jeg er 31 år og jeg bor i Jylland. Jeg henvender mig til dig da jeg har et stort problem.

Jeg har været sammen med min forlovede i snart 9 år. Vi har 2 børn på 3 og 6 år. Vores sex har aldrig kørt som et skal. Jeg har altid haft en anderledes syn på sex end andre har. Jeg er kan klare mig uden sex og jeg søger det ikke. Det føles ikke som noget der er en naturlig del af mig. Min forlovede er en meget tålmodig mand, han vil kun have mig og tænder stadig på mig. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle ord på hvorfor jeg så anderledes i forhold til sex og hvad jeg/vi kan gøre for at få det til at fungere.

Venlig hilsen AC

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej AC,

Det er svært for mig, at sætte ord på, hvorfor det lige er sådan for dig. Det vil kræve mere indsigt i dig som person – dine seksuelle erfaringer og prægninger både i en tidlig alder og ikke mindst i puberteten samt senere i voksenlivet med en partner.

Du siger, at sex aldrig har kørt, som det skal. Hvad betyder det? Og hvordan skal sex da køre? Hvad er det, som der ikke fungerer imellem jer – som gør at sexen ikke kører? Er det akavet? Kan I ikke rigtig finde ud af, hvad hinanden vil og tænder på¨? Mangler I en snak om, hvad der egentlig skal til inde i sengen, før det egentlig kommer til at fungere?

I kan også prøve jer med sensualitetstræning – du kan se en beskrivelse af denne, hvis du er medlem af min hjemmeside og er logget ind, for så fremkommer der et ekstra link under Sexologisk Info med øvelser. Prøv sensualitetstræningen – “back to basics”, så I kan få et mere afslappet værdisæt omkring sex, og så I kan få en mere afslappet indgangsvinkel til det seksuelle.

Jeg tænker også, at der ligger nogle underbevidste tankespor i dig om, at sex ikke er noget for dig – måske det er ulækkert? Du har i hvertfald allerede nogle negative tankespor, som begrænser dig seksuelt, eftersom du “overbeviser dig selv” med de kodninger du har nu: “Jeg kan klare mig uden sex, og jeg søger det ikke.” Hvis det reelt set er sådan, du tænker og mener, så bliver din adfærd derefter. Du har groft sagt “indoktrineret” dig selv til ikke at tænke på sex. Derudover siger du til dig selv “det er ikke en naturlig del af mig” – og så bliver det heller ikke en naturlig del af dig. Du siger også, at du “altid har haft et anderledes syn på sex end andre”. Hvordan ved du det? Hvad er “rigtigt”, hvad er “anderledes” og hvad er forkert syn på sex? Hvor stammer din begrebsrække omkring, hvilket syn på sex, man skal have, siden du kan definere dig selv som anderledes?

Spørgsmålet er derfor, hvor dine tankerækker stammer fra. Var sex tabu derhjemme? Var du en genert teenager, der havde svært ved at håndtere pubertetens spirrende seksualitet? Eller har du nogle erfaringer fra nogle partnere, der har sagt noget til dig om, at du er anderledes seksuelt.

For at finde ud af, hvorfor du er anderledes i forhold til sex, så skal du først finde årsagerne til, hvad der kan have “skabt”/”udviklet”, det du kalder anderledes. Derefter skal du udfordres på den tankegang, så du kan reflektere anderledes om sex og din egen seksuelle rolle, end du gør i dag. Det kan også handle om, at du kan tage på nogle kurser, hvor det handler om kropsbevidsthed og personlig udvikling, så du får en større og mere positiv selvbevidsthed seksuelt.

Det skal også lige nævnes, at efter vi kvinder bliver mødre, så sker der en hormonel forandring, som for nogen betyder, at sex ikke prioriteres på samme måde som før, vi blev mor. Og det er helt ok! Det er dog til at finde frem igen – men det kræver en bevidst indsats og forståelse for, hvad lyst egentlig er for MIG, som KVINDE, samt hvordan jeg bruger den lyst. At frigøre den seksuelle energi vil også kræve, at man er bevidst om sin kvindelighed – og at man tør dyrke den (hvilket kan ligge meget fjernt, når man er blevet “for meget mor”).

Sluttelig vil jeg tilføje, at det også kan handle om, at du sammenligner din seksualitet og sexlyst med din partners. Altså med en mands seksualitet. Det er som at sammenligne æbler og pærer, for mænd og kvinder er som udgangspunkt forskellige seksuelt fx. ift. hvordan man mærker lyst og hvordan man tænder. At sammenligne en kvindes seksualitet med en mands vil derfor ofte skabe større frustration og følelse af at være “forkert”.

For at finde ind til, hvad det helt præcist handler om for dig, så kan du også overveje sexologisk terapi, hvis du ikke selv kan komme videre.

Du/I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg skriver til dig fordi jeg efterhånden føler mig totalt magtesløs over min kærestes manglende sexlyst. Vi har været sammen i 3,5 år nu, dog med en pause på nogle måneder. Sex har aldrig fyldt meget i vores forhold, men med tiden er det blevet meget værre. Min kæreste har absolut ingen lyst til det og efterhånden har jeg så heller ikke. Sidst vi havde sex sammen var i starten af januar, hvor han tog initiativ men ikke kunne fuldføre. Da var det et halvt år siden, vi sidst havde sex.

Jeg er ked af det og har flere gange sagt til ham, at vi må gøre noget ved det, men at han også må finde ud af, hvorfor hans lyst mangler. Men intet sker, han gør ikke noget ved det og jeg er nu helt ødelagt over det. Jeg har mistet min lyst og min seksuelle selvtillid. Jeg kan jo ikke tvinge ham til noget, men jeg ønsker så inderligt, at vi skal finde ud af det. Vi har det ellers rigtig godt sammen og er meget kærlige overfor hinanden, men ikke intimt. Hvad er dit råd til os?

Mvh. TDK

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære TDK,

Du har ret i, at du ikke kan tvinge ham til noget. Det vil blive oplevet som et pres – og pres avler modpres. Modpresset kan så handle om slet ikke at reagere. Så hvis du presser for sex, så trækker han sig. Det kan også være, at han bruger vreden som flugtvej, så når du presser, så bliver han vred, da det gør, at du så bakker af og trækker dig tilbage fra presset. Der findes mange måder, at presse og modpresse på, men det vil jeg ikke gå ind i her.

Der kan være flere årsager til din kærestes manglende seksuelle interesse. Det ligger nok længere tilbage, end jeres forhold. Måske det skal findes tilbage i hans opvækst. Var sex og seksualitet noget, som blev opfattet som noget positivt? Eller blev det tysset ned, så han selv måtte finde sit seksuelle ståsted – formegentlig i en teenagetid, som var turbulent. Men fordi han var usikker på sig selv, så blev det at have sex, og at være seksuel, noget der var svært for ham. Så hellere udvide kærlighed og være øm overfor en kvinde – for det var (og er) mindre angstprovokerende, end hvis han nu skulle være seksuelt fremme i skoene.

Er han generelt en person, som personligt, ikke er den mest fremadbrusende (det kan godt være han kan sit kram på arbejdet – men derhjemme er han mere “stille” og kan virker usikker). For så er dte samtidig et personlighedstræk i ham – ud over hvordan han har oplevet sin seksualitet udfolde sig.

Umiddelbart tænker jeg, at det bygger på usikkerhed i ham – altså præstationsangst. Det her er et utrygt omrpde for ham, så i stedet for at “gå ind i det, være nysgerrig og lade sejre og nederlag komme til ham”, så vælger han at udngå situationen af usikkerhed, at føle sig mangelfuld og fejlagtig. Så hellere kæle, for så føler han da, at han kan gøre noget rigtigt.

Jeg tænker, at I kan forsøge jer frem med sensualitetstræning – det finder i under “sexologisk info”, og når du er logget ind som medlem, så fremkommer der et ekstra link, hvorunder øvelsen ligger.

Den kan hjælpe jer til at lære at tale mere om intimiteten, og til at “starte forfra”. Altså resette de reaktionsmønstre I har overfor hinanden seksuelt nu, så I får plads til noget andet mere positivtiv og fremadrettet.

Derudover kan det godt være at din kæreste kunne have et ønske om individuel terapi, for at komme til bunds i, hvad årsagen/årsagerne er til hans manglende sexlyst.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har virkelig brug for hjælp og råd.

Jeg er en kvinde på 31 år, har været sammen med min kæreste i snart 6 år, eller det vil sige at vi begyndte at være kærester for 6 år siden, men har haft mange brud undervejs men er altid kommet tilbage til hinanden. Jeg har dog været sammen med 3 fyre i nogle af vores brud (engangsknald).

Vores brud har været pga min manglene sexlyst og hans volsomme temparement (ikke voldelig).

For 3 år siden gik jeg ned med stress og mistede fuldstændig lysten til sex, og det havde min kæreste enormt svært ved at acceptere, det blev værre og værre og vi skændtes om det konstant. Det har så medført at jeg stadig den dag idag ikke har den store lyst til ham og det går ham utrolig meget på og det er kun et spørgsmål om tid før vores forhold går i stykker igen, da han siger han ikke kan håndtere han ikke kan tænde mig. For lige at vende tilbage til stress-perioden, som sagt havde jeg ikke lyst til sex, men gav ham det alligevel for at undgå mega skænderier, dvs vi havde sex i gennemsnit 1 gang dagligt, nogle gange flere gange om dagen og nogen gange 3-4 gange om ugen.

Jeg følte lidt jeg blev tvunget til det og derfor gik jeg tilsidst fra ham. Nu har vi jo så fundet sammen igen, da jeg virkelig elsker ham for alt det gode han besidder, men sexlysten er desværre stadig ikke den store, hvilket han slet ikke kan håndtere og nu er vi nået dertil igen hvor vi er ved at bryde, vi vil hinanden rigtig meget, men han kan ikke acceptere min manglene lyst og jeg kan ikke acceptere hans opførsel som er at han flipper helt ud over min lyst ikke er der. Så ja vi står lidt med en tom pose hver vi gerne vil have fyldt op, men det sker ikke rigtig og vi er begge ved at miste tålmodigheden.

Jeg er af den overbevisning at min lyst til sex mangler pga at han på et tidspunkt nærmest tvang mig til sex, og det sidder så dybt i mig, dvs min krop nærmest går i alarm alarm når vi bevæger os ind på det intime og sexuelle område og når han så flipper ud får min krop bekræftet at min alarm alarm- reaktion var rigtig…gir det mening?

Jeg kan godt forstå at det må være ufattlig svært at være sammen med en kæreste der ikke har den store lyst til én, men har prøvet at forklare ham at han er nød til stille og roligt at fortælle mig at det gør ham ked af det og dermed tage en samtale med mig, istedet for at ryge op i en spids og gå helt amok og ende med at tage sit tøj på og gå.

Jeg vil utrolig godt have min lyst tilbage men aner ikke hvordan jeg eller vi skal få det til at fungere igen i fællesskab? Han har forslået at vi kun skal ses når jeg har lyst til sex, dvs så når vi ses så handler det om at nærme sig hinanden igen og finde intimiteten igen, men så føler jeg bare at jeg kun er et sexobjekt. Jeg vil jo også gerne vi skal ses for at lave andre ting sammen end kun sex, men han mener at det er førstepriotet i vores vores fordi det er så stort et problem og derfor skal der være fokus på det når vi ses og intet andet. Er det mig der er sær og ham der har ret, eller hvordan skal vi forbedre det her sexproblem?

Hilsen den frustrerede.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære frustrerede,

Det giver fuldstændig mening, at din krop går i alarmberedskab. Du har jo gennem længere tid gået fuldstændig imod dig selv og dine egne grænser i et forsøg på at holde på din kæreste ved så at give ham sex hver dag, for ikke at miste ham. Med andre ord, har du lidt et overgreb praktisk taget hver dag – et tavst overgreb, eller kalder mand det for et overgreb, når nu man elsker manden? Ja, det gør man, også selv om du selv har indvilliget i det. Din frygt har været at miste, og derfor har du indladet på sex praktisk taget hver dag.

Et voldtægtsoffer ønsker måske at overleve overgrebet, og gør derfor ikke for meget modstand eller undlader at råbe højt af frygt for, hvad overgrebsmanden nu kan finde på. Det kan også være at han direkte truer med tæsk eller at miste livet, hvis man gør modstand. OG derfor indlader man sig tavst på overgrebet og vil bare have det overstået. Jeg ved det lyder groft at sige det sådan, men du har i en vis udstrækning gjort det samme. Tavst ladet dig indlade på sex – din frygt var ikke tæsk, at blive dræbt eller anden frygt – din frygt var at miste manden i dit liv. Og frygten for at miste er jo blevet sat på spidsen, hver gang din kærste så tager sit tøj på og skrider, hvis du ikke giver ham sex. Men uanset hvad frygten er, så er det FRYGTEN som har været din grundmotivation for at give sex – det er ikke kærlighed som er din grundmotivation for at give og have sex.

Derfor er din afsky for ham vokset – det kan godt være at hjertet ikke føler det sådan (altså føler afsky umiddelbart), men din krop gør, og derfor reagerer den nu med manglende sexlyst til din overgrebsmand. Du har mistet troen på, at han vil dig noget godt – og det bliver kun styrket af, at han siger, at han kun vil se dig, når du kan give sex. Når du så skal se ham, så skal det være for at give sex – og ikke får at modtage kærlighed fra ham. Du skal modtage et overgreb, for lige nu er din krop kodet med, at sex er lig med et overgreb (pga. de ting der er sket imellem jer) – altså alt andet end kærlighed – og logisk nok tænker du bevidst, at han kun vil have dig for sex. Din krop fornemmer, at han ikke vil dig for at give kærlighed, han vil se dig for at have sex = et overgreb, men et overgreb er jo alt andet end en kærlig handling. Det er et magt- og kontrolspil, hvor der ikke udvises, omsorg, empati eller kærlighed til den person, som overgrebet ydes imod.

Han har brugt sin vrede til at styre dig til sex – og han har fået det fra dig pga. din frygt for at miste ham og fordi du havde kærlighed til ham.

Det kan være rigtig svært for jer at løse det her problem selv, da det i høj grad handler om at få talt om den påvirkning der er sket i forholdet under din stressede periode, hvor du oplevede ikke at blive mødt med forståelse og respekt – men i stedet blev du mødt med vrede og irritation. Du har i høj grad brug for at mærke hans velvillighed til at erkende de ting, der er sket imellem jer -og den negative effekt det har haft på jeres forhold. Du har i høj grad brug for at høre hans anger over at have forvoldt dig den sorg, frustration og at have frataget dig råderetten over din egen fri vilje, fordi han brugte vreden og ikke kunne se ud over sine egne seksuelle behov. Det nytter ikke noget at forsøge at proppe mere sex ind i jeres forhold lige nu – det vil kun gøre ondt værre. Jeres kommunikation om emnet mangler, I mangler at forstå og rumme hinanden, og dette skal forbedres før I kan komme videre. Der er ikke nogen quick fix i det her, hvor I kan mestre det selv. Jo, hvis han også erkender, at han har haft en stor rolle i, at tingene er havnet der, hvor de er nu. Hvis I begge kan sige “Hey, det vi gør nu virker jo virkelig ikke. Vi er nødt til at gøre noget helt andet end at slås og presse hinanden” – “Vi er nødt til at tale sammen og lytte til hinanden – se os som et team, hvor begge skal være glade og tilfredse. Dvs. at vi begge er nødt til at give og tage lidt”.

Som sagt kan det være svært selv at gøre. Derfor vil parterapi nok være en mulig løsning for jer, da det ofte giver noget helt andet at dele med en tredjepart, som ikke har følelser investeret imellem jer, men som kan være med til at gøre jer opmærksom på de roller og mønstre I har i forholdet – og som kan give jer nogle konkrete værktøjer til at forbedre jeres kommunikation samtidig med at I gør ting, som er nødvendige for at komme videre. (herunder at behandle årsagen til sexlysten samt at give opgaver der bringer jer tættere sammen som par).

Overvej dog forinden hvad det egentlig er, at I giver hinanden som par? Hvorfor er I et godt team? Og hvad skal der til for at I begge bliver lykkelige i forholdet? Der findes en super bog “Imago, kærlighedens terapi” af Jette Sinkjær Simon samt “Kæmp for kærligheden” af Markman, Stanley & Blumberg (med paropgaver), som kunne være interessante for jer begge at kigge i – hvis han overhovedet har lyst til at se andre muligheder end at løse jeres problemer via sex. For problemerne handler ikke om sex for jer. Det handler nok om det svigt, du føler at have oplevet i forbindelse med din stress, hvor han slet ikke støttede, rummede og forstod dig. Tværtimod bebrejdede han dig, pressede dig, og var vred. Hvilket ledte til “overgrebssex”. Årsagen til jeres problemer findes uden for sengen – symptomet på at der er noget galt ses dog inde i sengen i form af din manglende sexlyst. For der hvor du ikke selv kunne sige fra, er din krop begyndt at sige fra overfor dig og ham. Din krop er sexstresset. (Akkurat som man bliver stresset fordi man overhører kroppens signaler om at “nu er nok blevet nok”).

Derudover, så har du også været sammen med andre fyre. Hvorfor? For at få bekræftelse? For at blive elsket med, for den du er? Hvad er det, du har savnet hos din kæreste, som gjorde, at du har været sammen med de andre fyre? Og kan du få det, fra din kæreste, som situationen er nu? Hvad skal der til imellem jer, for at få de ting, som du har savnet? Hvad kan du selv gøre, for at komme dertil? Og hvad kan din kæreste gøre? (hvis han kan og vil gøre noget, af det der skal til, for at I to kan lykkes med gensidig respekt og kærlighed til hinanden?).

Hvis du, eller I, får brug for at tale med nogen om det her, så kan jeg godt hjælpe jer videre. Hvis din kæreste ikke vil med til terapi, så overvej om det er noget for dig selv til at søge afklaring i forhold til din situation lige nu. Til dette kan du få individuel terapi, som du kan få enten hos mig – eller en anden sexterapeut i dit eget lokalområde.

Du ønskes alt det bedste i dit forsøg på at blive hel igen.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år, der er ingen tvivl om at vi elsker hinanden og han bekræfter ofte at jeg er kvinden i hans liv og der aldrig vil være andre end mig men…

Vi er gået fra at have sex på hans initiativ (og mit ind i mellem) hver eneste gang vi var sammen, nogen gange flere gange om dagen til nu pludslig at have rutine sex max en gang om ugen udelukkende på mit initiativ.
Ifølge ham er der intet galt og det er nok for ham bare at være tæt med mig, (vi nusser meget)… begæret er simpelthen pist forsvundet fra hans side. Han siger selv at det ikke er fordi han ikke har lyst til mig men at det bare er nok at være tæt og at det går over igen, det er bare en fase han går igennem hvor han er flad, han har flere gange sagt at det intet har med mig at gøre men udelukkende handler om ham selv.

Fase min bare r.. den har nu varet i 4 måneder og der er intet der tyder på det bliver bedre nærmest tværtimod, han vil hellere ligge på sofaen og se ligegyldig tv end at gå lidt tidligere i seng og have sex, det virker faktisk som om det er blevet en “pligt” for ham.
Jeg har forsøgt flere gange at tale med ham om det og han bekræfter at han synes det er et problem men at jeg taler lysten i stykker (ikke at det var bedre før jeg sagde noget, men det har heller ikke hjulpet at jeg har sagt noget).

Jeg har fortalt ham hvordan jeg har det med det, at det gør mig usikker på om han virkelig vil mig og at jeg desværre kommer til at køre konspirations teorier inde i mit hoved a la “er han mig nu utro” – når det er kommet op bliver han sur, fordi han synes jeg tvivler på vores forhold og det burde være nok at han bekræfter mig verbalt… det er det bare ikke suk!!!

Vi har nu aftalt at jeg ikke snakker om sex den næste måned, og jeg har uden om aftalen besluttet at jeg slet ikke vil tage initiativet for at se hvad der sker – jeg tror desværre ikke på projektet og har mentalt indstillet mig på en måned uden sex.

Jeg forstår simpelthen ikke hvad der foregår, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre/ikke gøre for at han igen skal få lyst til at være sammen med mig, kan du hjælpe?

Mvh PA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære PA,

Det der sker, når du egentlig prøver at italesætte den manglende sexlyst, er at du trigger hans dårlige samvittighed, og nok også noget skyld og skam over ikke at være “mand nok til at tænde på sin kvinde”. Derudover bliver han måske også pissetræt af det emne, som konstant ender i en negativ snak – lige såvel som du selv er træt af den nagtivitet, der ligger omkring emnet “sex”. Det bliver derfor en ond spiral, hvor han føler sig presset og utilstrækkelig, og det gør at han har endnu sværere ved at finde sexlysten frem. Det oplevede pres avler modpres, som her ses i form af manglende seksuelt initiativ og manglende sexlyst.

Dog hjælper det heller ikke at man bakker helt af omkring det seksuelle – altså de berømte “vi taler ikke om sex i den næste tid”-løfter, for det gør kun at den med manglende sexlyst læner sig endnu mere tilbage og får fred og ro i den tid, hvor aftalen holder. Partneren derimod bygger mere og mere frustration, fordi man har håbet om at denne tilbagetræden og dette kompromis bliver dét, som endelig løser problemet. Men ak nej. Og så starter konflikterne bare forfra – men dog med endnu et hak mere i kærligheden.

Derudover fortæller du, at han lader til hellere at ville se TV end have sex. Jeg tænker, om han føler sig stresset? Det kan handle om stress udefra, og stress ift. de tanker han gør sig omkring sig selv og parforholdet. Måske han har rigtig mange negative tanker omkring det seksuelle område, hvor du samtidig presser på for at få mere – men han føler ikke at kunne levere det, du vil have. Derudover, så er det  blevet leverpostejssex (rutinesex), og i hans ører hører han måske mere brok end positivitet. Dét kan bl.a. også være med til at dræbe sexlysten.

Hvorvidt han taler sandt, når samtalen drejer hen på utroskab og om den manglende sexlyst har noget med dig at gøre, er svært at svare kun. Det er kun ham, som kender den fulde sandhed, og det er så op til dig, om du tror på det, han siger (basalt set: har du tillid til ham og virker hans forklaringer “ægte”)

Hans vrede på snakken om utroskab kan have 2 årsager:

1. han bliver vred, fordi du faktisk rammer plet, og vrede er et godt forsvar, for det gør ofte at den indledende snak (det tema der hed utroskab) rykker sig over i vrede, og afledningsmanøvrer, som handler om, at snakken for en ny drejning “tænk du siger sådan noget”, “Hvor kan du tvivle på mig”, og pludselig skal man selv til at forsvare sig selv – selv om man kom med et reelt spørgsmål. Men via vreden får man ikke et reelt svar.

2. han bliver vred, fordi han virkelig bliver skuffet over, at du kan tro sådan noget om ham, da det er et tegn på manglende tillid til ham.

Hvorvidt du kan få frembragt lysten i ham igen, er ikke kun dit ansvar. Der kan være en fælles opgave i det, som par, hvor I begge forsøger at tale om tingene, hvor det ikke handler om at vække dårlig samvittighed, eller at I begge bliver frustreret, men hvor I bliver løsningsorienterede på, hvad I hver især mener der er løsningen på problemet. Og så er det om at handle. Vær dog varsom med, hvordan dine “seksuelle snakke og tilnærmelser” bliver tolket af ham.

Derudover, så skal din kæreste kigge lidt i sig selv, og finde ind til, hvad den manglende lyst egentlig handler om. Hvornår er det opstået, hvad er der sket, har han nogle “kodninger” i sine tanker, der gør det svært for ham at finde lysten, er han stresset (kan både være arbejdsmæssigt og privat) – eller hvad kan problemet skyldes i ham. Måske det kræver professionel hjælp for ham/jer for at komme videre.

Indtil da, så kan I dog forsøge jer med “BACK TO BASICS”, som jeg kalder det. Alt for ofte oplever jeg, at når sexlivet kører dårligt hos parret, så taler man sexen til døde eller også prøver man at handle sig ud af det ved at “proppe” en masse nyt sex ind (lad os prøve swingersex, analsex osv.). Og intet hjælper. Derfor kan det være en rigtig god ide at DROPPE sex – og snakken om det i en periode. Men man skal IKKE læne sig tilbage og vente på lysten. Nej, man skal sensualitetstræne! Begynde at mærke sig selv seksuelt igen i et LANGSOMT tempo, hvor presset tages fra begge parter. Opskriften til sensualitetstræning ser du, når du er medlem af min hjemmeside, går ind under “sexologisk info”, hvor der fremkommer et link ekstra med øvelser. Herunder ligger sensualitetsopskriften.

Byg et nyt, holdbart intimitetsfundament imellem jer ved at have fokus på intimitet og berøringer frem for sex, udløsninger og orgasmer. Når fundamentet er bygget, så kan I begynde at tale om sex igen, hvor snakken bliver mere positivt inspireret, da I nu har et bedre og mere solidt fundament på det intime område.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja Glückstadt.

Jeg har desperat brug for din vejledning…

Min nuværende kæreste (26) og jeg (24) mødte hinanden for 16 mdr. siden… den aften var vi begge påvirket af alkohol og vi endte med at dyrke sex efter ganske få timers bekendtskab, det var den bedste sex jeg længe havde haft på det tidspunkt. Det var spændende, udfordrende og samtidligt “sødt” så vi følte os begge godt tilpas i hinandens selvskab… og ovenpå den aften blev vi mere og mere tætte og også seksuelt lærte vi hinanden bedre at kende. Det endte med at vi flyttede sammen efter knap 5 mdrs kæresteri og vi bor stadig sammen.. jeg er meget glad for min kæreste, men efter vi flyttede sammen gik det hele ligesom galt..

Jeg blev gravid den første aften vi var sammen og valgte af personlige grunde at få fjernet barnet.. den beslutning faldt i god jord hos min kæreste. det er en beslutning jeg ikke fortryder dog gør det ondt, da jeg er en kvinde med stort ønske om børn og familie.. det var bare for mig ikke den bedste måde at starte et forhold på…

Nu har vi boet sammen i knap 1 år og i løbet af det år har min kæreste givet mig en orgasme omkring 3 gange.. (dette er kun sket fordi jeg havde en dildo før jeg mødte ham, som har hjulpet til at jeg kunne komme.) det er frustrerende og det gør ondt på mig at han ikke gider bruge energien på at jeg også nyder glæde af alt det sjovt.. Jeg lider personligt selv at “behagsyge” i soveværelset og sørger altid for at det er sjovt, spændende og dejligt for ham.. desværre har han det med at “2 ryk og 1 aflevering” = sex, hvor i jeg ikke deler hans holdning… det er dog heller ikke noget jeg ligger skjul på, da han tit ser både skuffelsen og af og til tårene i mine øjne over at han ingen lyst har til at “forbedre” situationen..
Sammen med andre kærester har det været nemt for mig at komme, både ved klit og sprøjte orgasme, det bare ligsom om min kæreste ikke orker at bruge energi på det.

efter vi havde boet sammen i 2 mdr, fik han ondt i sjoverten, og gik til læge, men vi ku ingen forklaring få på hvorfor han fik ondt ved udløsning. han “beskyldte” mig for at havde smittet han med klamydia, til trods for at jeg blev tjekket inden vi flyttede sammen, og blev da også tjekket efter hans beskyldning, og begge prøver var negative, ligesom hans egen prøve var.. efter 3 mdr med “sygdom” gik det over af sig selv, og du kan ved regne ud af de fysiske udfoldelser var minimale i perioden og ikke mindst beskyldningen af at jeg havde smittet ham gjorde ondt nok til at holde lidt igen.

Så som nyforelsket og med begge navne på postkassen, havde vi overvundet en, for mig, fiktiv sygdom, kom så næste problem.. når jeg lade op til min kæreste, fik jeg afslag… jeg kunne vimse rundt i lejligheden iført små sexet klude, nybadet og nybarberet, men han ville ikk ligge mærke til det, eller i så fald ignorerede han det… selv hvis jeg pillede ved mig selv og bad han komme over og lege med, var fjernsynet vigtigere. Han kunne fortælle mig at han ikke havde lyst, følte sig tyk og oppustet, at han havde hovedpine… kort sagt alt hvad jeg høre mine veninder fortælle når de skal snige sig uden om sex med deres kærester. og som jeg tidligere har “skældt” veninderne ud over da jeg mener at det er forkert at fortælle ens kæreste at man ikk gider dem på den  måde!!!

Det skal siges at jeg er meget glad for sex og hvis min mand var frisk ville vi kunne elske flere gange i løbet af ugen, men det ligesom om han finder på alle undskyldninger, og jeg startede med at være forstående, men det ender med at jeg tuder mig selv i søvn over den konstante afvisning han giver mig.. og nu er vi så gået hen og blevet meget uvenner over den manglende LYST han har til mig…

Jeg kan dog ikke kalde det manglende SEX-lyst.. for.. sagens kærne er den at 1 -2 gange om ugen sker der faktisk noget imellem os, eller det vil sige at min kæreste får stor nydelse og jeg ligger tilbage og intet har fået. Min kæreste nyder meget af at dyrke anal sex. selv hvis jeg går ned på ham, tænker han ikke på at stimulere klitten eller andet, men at føre fingeren længere bagud og “gøre” klar. Dette er også noget der har givet anledning til en del afbrydelser og diskutioner.

Det ikke fordi han ikke må, for jeg syns selv det er spændende og til tider rart… men vi er nået dertil hvor at det er hver gang. han får aldrig “lille manden ” op i kusinen, men direkte til “udgangen”, hvilket er en stor misforståelse da jeg mener at den slags er et symbol for mig af at jeg stoler nok på ham til at vi kan have den slags til fælles, og ikke at det kun er der, alt det sjove foregår..

Så puster og stønner han kortvarigt og så er han færdig. så ligger jeg tilbage og har ingen fornøjelse fået.. igen anledning til en del diskutioner.

I forrige uge gik jeg lidt hårdt til ham og sagde at hvis han måtte liste fingeren bagud, så måtte jeg også ( havde håbet at dette ville skramme ham lidt til at forstå hvor grænserne forlængst har været overtrådt) men derimod syntes han ikke at have noget imod dette, og ville da også gentage succen 2 dage efter. Da det gav ham stor nydelse..

Nu kan jeg ikke længere se på ham men andre øjne ende at jeg føler han er bøsse. Jeg minder også mig selv om de mange aftner han har brudt aftaler med mig tiltrods for hans venner, og ved få aftner løjet om hvor han var befundet sig, for til sidt at bekende at ham og hans ven var det og det sted. i steden for bare at være ærlig.. jeg føler mit hoved bilder mig ind at jeg er blind for signalerne, men omvendt så ved jeg ikke om jeg bare er blind for at min mand har et sundt forhold til sine venner og et usuindt forholde til sin kæreste når det gælder sex.

Det skal siges at trods vores unge alder, kommer vi begge fra tidliger længervarende forhold på henholdsvis 4-5 år, hvilket må give anledning til en lille smule erfaring ang det andet køn. min kæreste er ikke den bedste til at kommunikere så selvom jeg tit har prøvet så lykkedes det ikke, han siger han gern vil snakke om tingene, men ender med at sidde og se tv og nikke ja eller nej eller svare at han ikk ved hvad han skal sige til de ting jeg tit får tudet ud i den anden ende af sofaen.

Jeg ved simpelthen ikk hvor jeg skal stå eller gå længere.. jeg er dybt forvirret over hele situationen, allerhelst så jeg jo gerne at kæresten og jeg fandt ud af tingene, men jeg kan ikke se en positiv løsning længere.

mvh den forvirrede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære forvirrede,

Der er flere ting i jeres parforhold, som nok kræver lidt mere opmærksomhed, end I selv er klar over. Et brevkassesvar kan ikke tage alle problemstillingerne med, men jeg tager de primære ting nedenfor 🙂

Der findes ikke en rigtig eller forkert tidsramme for, hvornår man bliver kærester, flytter sammen, får barn osv. Dog kunne det godt virke som om, at efter I er flyttet sammen, så føler I jer måske “sikre på hinanden”, og for nogle kan det betyde, at det der før var rart og godt, udviklende og livligt både i parforholdet udenfor sengen og i sengen, bliver hurtigt til en gang rutinesex, for nu skal man jo ikke score mere – man behøver ikke gøre sig umage for at den anden har det godt – for man har jo “fanget” sig en partner.

At din kæreste ikke rigtig vil forbedre situationen omkring det seksuelle løser ikke noget imellem jer. så er det i stedet op til dig, om du kan affinde dig med den situation du står i – du kan ikke løfte hele læsset alene – det er I nødt til at være to til, da det handler om PARforholdet.

Det tyder på, at din kæreste er mest til analsex, og at den “anden sex” mere er et nødvendigt onde. Spørgsmålet er dog, om han på nogle punkter føler sig seksuelt underlegen, eftersom du selv har meget lyst. Det kan måske også handle om præstationsangst, da han efterhånden godt ved, hvad du vil have og ikke vil have (du gør ham jo kraftigt opmærksom på det), og dermed trækker han sig hellere end forsøger at indfri dine ønsker, da han kan være bange for at fejle. Og for en mand, kan det virkelig blive et problem, hvis han ikke føler, at han kan tilfredsstille hans kvinde. Det kan bl.a. give rejsningsproblemer, præstationsangst, manglende sexlyst, og så trækker han sig fra dig (og hellere er sammen med vennerne) – ja, han prøver i det hele taget at undgå sex. Når det så er, at I har sex, så søger han hellere hen i analsexen og sørger selv for at få noget ud af det – for så behøver han igen ikke tænke på, om han nu har gjort det godt nok.

At han er sammen med vennerne og lyver om det samt hvor de er, kan også handle om, at han ikke gider kontrol. At han gerne vil lege “fri fugl” i et parforhold. Måske han er vant til, at hans far var på den måde, og derfor har han lært hjemmefra, hvordan mandens rolle er i et parforhold. Derudover, så er der den kønsspecifikke forskel i at mænd ofte har svært ved at kommunikere om problemer, og hvordan han har det. Han er ofte højallergisk overfor kvindens henvendelser, og hører dem ofte som brok eller nedladende snak – og så går han enten til angreb i vrede, eller trækker sig og går sin vej enten mentalt eller fysisk.

Det kan også handle om, at din kæreste bare er røv-egoistisk og pisseligeglad med dine behov. Det kan også være noget andet, og det er reelt set kun din kæreste, som kan fortælle hvad det helt specifikt handler om.

Som du kan se, kan der faktisk være mange årsager til hans reaktioner, og nogle gange mangel på samme.

Næste gang du tager emnet op med ham, så prøv at lade være med at bruge den manglende sexlyst som indgangsvinkel. Tal om noget andet og gå til ham uden anklagende attitude eller anklagende ord eller kropssprog. Fx. ingen korslagte arme, himlende øjne osv – ingen “jeg er pissetræt af”, “Du gider aldrig..”, “Du gør altid…”. Prøv dig i stedet frem med en konstruktiv dialog, og giv ham plads til at svare. Du kan bl.a. bruge følgende “formel”:

1. Sig hvad det er du oplever (fx. “Jeg oplever, at du trækker dig i forholdet og er ligeglad med os, når du…… fx. lyver om hvor du er, virker ligeglad med os og mig – også seksuelt… osv.). Tag kun én ting ad gangen og fortæl ham hvad du oplever fra ham (1. lyver, 2. virker ligeglad 3. vægrer sig for sex).

2. Sig, hvad det gør ved dig (Fx. 1. Når du lyver om at du er sammen med en ven, eller hvor I er henne, så bliver jeg ked af det, og angst for om du har gang i noget andet. Jeg bliver bange for, om du egentlig gider mig mere, fordi jeg føler mig forbigået og ligegyldig for dig”

3. Sig hvad du ønsker dig fra ham i stedet for (Når du gør sådan (1), og når jeg får det sådan (2), så ville jeg ønske at du i stedet vil opprioritere mig, og fortælle mig, hvem du er sammen med, og hvor I er. Jeg har også brug for, at du i dagligdagen kommer med lidt flere søde kommentarer til mig, og lige aer mig på håret – bare lidt ros og anerkendelse, så jeg føler du vil mig og forholdet. Jeg kan ikke gøre det for dig, men jeg anmoder dig om at ændre på det, da det vil gøre en forskel. Jeg vil også gerne selv comitte til at være mere opmærksom på, hvis du roser mig, eller fortæller hvem du er sammen med og hvor I er, uden at du føler det som brok.

Spørg om det er noget, han har lyst til at ændre på. Hvis ikke, så er hans løgne en del af dit liv og din virkelighed, og så må du gøre op med, hvorvidt det er ok for dig.

Spørg ham også om, hvad han mener, kan være løsningen på de problemer I har. Og lad ham lige få en tænkepause, så han kan svare. Hvis han ikke kan svare lige med det samme, så sig, at I så kan tale sammen lidt senere på dagen, eller i morgen. Og så skal du selv tage det op med ham igen. Du kan ikke forvente at han gør det, for han er som sagt højallergisk på samtaler = brok = flugt. Lyt til ham, og prøv at lade være med at føle dig ramt af det han siger (for så har man jo tendens til at gå i forsvar eller angreb, og det løser ingenting). Hør ham, og forhold dig til, om noget af det han siger faktisk er noget, som du føler kan være noget, der kan få jer tættere sammen igen. Og så gælder det om at I begge comitter til at gøre det, som der skal til fra hver jeres side, så I kan komme ud af “suppedasen”. Det kræver en indsats – ingen tvivl om det. Og det kræver et engagement fra jer begge. Hvis I ikke kan give den indsats, der er nødvendig, så er spørgsmålet, om I vil forholdet nok, og om I evner at “arbejde sammen” også selv om det handler om nogle bløde værdier.

Jeg vil gerne lige knytte en kommentar, for jeg hører godt din frustration, din sorg, og din vrede. Har du prøvet at give udtryk for, hvor såret, du egentlig er, så han fatter alvoren? Det nytter ikke noget at lave omvendt psykologi (den med at prøve en finger i anus på ham), for han fatter det ikke. Sig hvordan du har det. (husk formlen ovenfor med de 3 trin).

Hvis I har svært ved at løse tingene selv, så har I naturligvis mulighed for at søge professionel hjælp hos en parterapeut.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]