Er det normalt at kunne klare sig uden sex?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Mit navn er AC, jeg er 31 år og jeg bor i Jylland. Jeg henvender mig til dig da jeg har et stort problem.

Jeg har været sammen med min forlovede i snart 9 år. Vi har 2 børn på 3 og 6 år. Vores sex har aldrig kørt som et skal. Jeg har altid haft en anderledes syn på sex end andre har. Jeg er kan klare mig uden sex og jeg søger det ikke. Det føles ikke som noget der er en naturlig del af mig. Min forlovede er en meget tålmodig mand, han vil kun have mig og tænder stadig på mig. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle ord på hvorfor jeg så anderledes i forhold til sex og hvad jeg/vi kan gøre for at få det til at fungere.

Venlig hilsen AC

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej AC,

Det er svært for mig, at sætte ord på, hvorfor det lige er sådan for dig. Det vil kræve mere indsigt i dig som person – dine seksuelle erfaringer og prægninger både i en tidlig alder og ikke mindst i puberteten samt senere i voksenlivet med en partner.

Du siger, at sex aldrig har kørt, som det skal. Hvad betyder det? Og hvordan skal sex da køre? Hvad er det, som der ikke fungerer imellem jer – som gør at sexen ikke kører? Er det akavet? Kan I ikke rigtig finde ud af, hvad hinanden vil og tænder på¨? Mangler I en snak om, hvad der egentlig skal til inde i sengen, før det egentlig kommer til at fungere?

I kan også prøve jer med sensualitetstræning – du kan se en beskrivelse af denne, hvis du er medlem af min hjemmeside og er logget ind, for så fremkommer der et ekstra link under Sexologisk Info med øvelser. Prøv sensualitetstræningen – “back to basics”, så I kan få et mere afslappet værdisæt omkring sex, og så I kan få en mere afslappet indgangsvinkel til det seksuelle.

Jeg tænker også, at der ligger nogle underbevidste tankespor i dig om, at sex ikke er noget for dig – måske det er ulækkert? Du har i hvertfald allerede nogle negative tankespor, som begrænser dig seksuelt, eftersom du “overbeviser dig selv” med de kodninger du har nu: “Jeg kan klare mig uden sex, og jeg søger det ikke.” Hvis det reelt set er sådan, du tænker og mener, så bliver din adfærd derefter. Du har groft sagt “indoktrineret” dig selv til ikke at tænke på sex. Derudover siger du til dig selv “det er ikke en naturlig del af mig” – og så bliver det heller ikke en naturlig del af dig. Du siger også, at du “altid har haft et anderledes syn på sex end andre”. Hvordan ved du det? Hvad er “rigtigt”, hvad er “anderledes” og hvad er forkert syn på sex? Hvor stammer din begrebsrække omkring, hvilket syn på sex, man skal have, siden du kan definere dig selv som anderledes?

Spørgsmålet er derfor, hvor dine tankerækker stammer fra. Var sex tabu derhjemme? Var du en genert teenager, der havde svært ved at håndtere pubertetens spirrende seksualitet? Eller har du nogle erfaringer fra nogle partnere, der har sagt noget til dig om, at du er anderledes seksuelt.

For at finde ud af, hvorfor du er anderledes i forhold til sex, så skal du først finde årsagerne til, hvad der kan have “skabt”/”udviklet”, det du kalder anderledes. Derefter skal du udfordres på den tankegang, så du kan reflektere anderledes om sex og din egen seksuelle rolle, end du gør i dag. Det kan også handle om, at du kan tage på nogle kurser, hvor det handler om kropsbevidsthed og personlig udvikling, så du får en større og mere positiv selvbevidsthed seksuelt.

Det skal også lige nævnes, at efter vi kvinder bliver mødre, så sker der en hormonel forandring, som for nogen betyder, at sex ikke prioriteres på samme måde som før, vi blev mor. Og det er helt ok! Det er dog til at finde frem igen – men det kræver en bevidst indsats og forståelse for, hvad lyst egentlig er for MIG, som KVINDE, samt hvordan jeg bruger den lyst. At frigøre den seksuelle energi vil også kræve, at man er bevidst om sin kvindelighed – og at man tør dyrke den (hvilket kan ligge meget fjernt, når man er blevet “for meget mor”).

Sluttelig vil jeg tilføje, at det også kan handle om, at du sammenligner din seksualitet og sexlyst med din partners. Altså med en mands seksualitet. Det er som at sammenligne æbler og pærer, for mænd og kvinder er som udgangspunkt forskellige seksuelt fx. ift. hvordan man mærker lyst og hvordan man tænder. At sammenligne en kvindes seksualitet med en mands vil derfor ofte skabe større frustration og følelse af at være “forkert”.

For at finde ind til, hvad det helt præcist handler om for dig, så kan du også overveje sexologisk terapi, hvis du ikke selv kan komme videre.

Du/I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar