Forfatter: Tanja Glückstadt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg er en pige på 19år, som den sidste måned har været frustreret over mange ting.

Min kæreste og jeg har overvejet at få børn. Han er 23, og han føler sig klar. det samme gør jeg. Jeg ønsker af hele mit hjerte at få børn, også nu.

Men da vi luftede ide´en for mine forældre blev de ikke ligefrem begejstrede. Min mor sagde direkte til mig at hun troede jeg ville blive alene med barnet efter det var kommet til verden, fordi min kæreste ikke ville kunne holde til det. Hun påstår vi ikke er klar. men helt ærligt, hvornår er man så klar? Ja, mig og min kæreste har da haft problemer med forholdet, men hvem har ikke det? det gjorde det så ikke bedre da, min kæreste og min mor så blev meget uvenner for 3 uger siden ca. ingen af dem vil se hinanden mere.

Derfor står jeg jo i mega dilemma. jeg har snakket med mange veninder om de, og de kan sagtens se det fra min side og siger at det hele nok skal gå. men altså hvor svært er det lige når ens mor og kæreste faktisk ikke ønsker at se hinanden mere? har sagt til min mor, hvad hun havde tænkt sig hvis jeg blev gravid, men det er ligesom om hun bare slår det hen, og siger det hele nok skal blive godt igen. Årh undskyld. jeg gør dig både til psykolog, “ægteskabsrådgiver”, mor og datter hjælper osv. men jeg ved sku ærlig talt ikke hvor jeg skal gå hen og få et råd. og vi er langt fra færdige.

min mor prøver bare at beskytte mig mod noget hun ikke føler er godt for mig, men synes egentlig jeg er gammel nok til selv at bestemme hvad der er godt for mig. alt det her bøvl med mor og kæreste gør mig meget i tvivl om min kærestes og mit forhold.. tør jeg blive gravid? hvad nu hvis min mor fordømmer det fuldstændigt..? jeg ville blive meget ulykkelig hvis min mor ikke ville tilgive min kæreste og omvendt hvis jeg skulle blive gravid.. og vil det ødelægge for meget i min kærestes og mit forhold? og så går det måske ikke alligevel, selvom vi begge er indstillet på at kæmpe 110 % for det. du kan sikkert høre at det hele er noget rod. men helt ærligt jeg elsker min kæreste overalt på hele jorden, og det samme med min mor. men vil alt det her ordne sig igen?

Mvh. J

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Kære J,

Du skal på ingen måde undskylde, at du skriver om dine tanker og bekymringer. De er en del af dig, og derfor er de lige så vigtige at komme ud med, som det er at trække vejret 🙂

Du skriver, at din mor vil dig det bedste og vil skåne dig – men samtidig er det vigtigt at hun respekterer dig og dine valg. Hvorfor er det lige, at hun ikke kan lide din kæreste? Har du spurgt hende om det? Det kunne være en god ide, at I fik talt om, hvorfor og hvad din mor ikke kan lide ved ham, og at du samtidig lader hende vide, at du hører, hvad hun siger, men at du er glad for din kæreste og at du er sammen med ham nu, og det må hun respektere uanset hvad.

Hun gør og siger sikkert tingene af et godt hjerte, men det fylder for meget i dig, og hun må lade dig træffe dine egne valg og tage dine egne beslutninger, så du selv kan gøre dig nogle livserfaringer. Sig også, at du gerne vil have hende med i hele processen, men det kan være svært, hvis hun ikke bakker op og støtter dig, for så sker der ofte det, at man gør det stik modsatte, og ender måske med at blive så dødeligt uvenner, at man ikke gider ses. Og der skal I helst ikke havne. Din mor elsker dig, og du elsker hende, og derfor må I finde et kompromis i forhold til, at du nu er voksen og selv skal gøre dig nogle erfaringer. Hun må gerne komme med gode råd og sine holdninger – men de skal ikke fremføres negativt og som et ultimatum, for så vil I komme væk fra hinanden – og det vil du/I jo ikke.

Sig også, at du elsker hende, og at hendes opbakning og støtte er vigtig for dig – ja, hun må gerne være uenig i nogle ting og ja, hun elsker måske ikke ligefrem din kæreste, men du har behov for, at I alle kan ses og være i samme lokale og i det mindste udvise respekt for hinanden uanset personligeholdninger osv. Hun må lade dig træffe dine egne valg, og gøre dine egne erfaringer, og så må hun give dig plads til at blive voksen uden at skulle tage hensyn til hendes meninger hele tiden.

Når hun samtidig siger, at dig og din kæreste ikke er klar til at få børn, så tænker hun bl.a. nok på jers unge alder. Hun vil sikkert gerne have, at både du og din kæreste får oplevet nogle ting i livet, før I binder jer og får det kæmpe ansvar at skulle tage vare på en lille ny. For det er en stor opgave, og det kræver styrke i parforholdet, da det kan blive sat på nogle store prøver, når den lille vokser til.

Du kunne også spørge din mor, hvad hun egentlig mener, når hun siger, at du/I ikke er klar til at blive forældre, og hvad hun mener med, at din kæreste ikke kan holde til det. Hun har sagt disse ting ud fra nogle tanker, hun har gjort sig, i forhold til at du er hendes datter, og i forhold til noget hun sikkert har observeret hos din kæreste, som måske gør hende utryg set i relation til, om han er klar til at blive far.

For at få ro på, så få talt med din mor, og fortæl hende at du er rigtig ked af, hvordan tingene har udviklet sig mellem hende og dig – og ikke mindst i forhold til din kæreste. Du er splittet mellem din mor og din kæreste, og i stedet for at blive presset ud i at skulle vælge mellem de to, så få talt om et kompromis, hvor I alle kan være i samme rum uden at skulle vrisse og skændes.

Slutteligt, i forbindelse med at blive forældre, så er mit råd at vente lidt med sådanne planer, blandt andet til I har fået mere ro på i forhold til din mor. For noget siger mig, at det ikke kun er på grund af jeres snak om at få et barn, at hun reagerer, som hun gør. Jeg fornemmer, at der er andre ting, som det er nødvendigt at få løst og talt igennem, før I beslutter jer for at få et barn. Hvis det virkelig er jer resten af livet, så gør det vel egentlig ikke noget at vente nogle år, før I byder et lille barn velkommen til verden.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja Glückstadt
Sexolog og parterapeut

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej. Tanja,

Ved ikke om du kan hjælpe mig men jeg prøver. Når jeg har samleje kan jeg ikke mærke noget når han kommer op i mig og er i gang!

Det er noget der gør mig meget ked af og det går mig på, da jeg ikke ved hvorfor. Nu er jeg meget ærlig omkring det når jeg er sammen med en, men derfor er det jo ikke sjovt af lige vel…

Ved ikke om jeg ubevidst blokerer eller lukker af i situationen. Om man kan det? Kan du hjælpe mig eller har du en ide om hvorfor jeg ikke kan det?

Hilsen den fortvivlede.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Kære fortvivlede,

Du beskriver ikke meget om selve samlejet, og derfor kan det være svært for mig at give dig et konkret svar på dit spørgsmål. En stor del piger/kvinder har en forestilling om, at skeden er super sensitiv indeni. Men det er dog helt almindeligt, at skeden ikke er helt så følsom, som mange kvinder forventer.

En stor del kvinder oplever at samlejet først bliver dejligt og ophidsende, hvis de samtidig får deres klitoris stimuleret. Derfor kan du sørge for enten selv at stimulere din klitoris, når I har samleje. Du kan også forsøge dig frem med samlejestillinger, hvor din klitoris bliver stimuleret. Det kan bl.a. være, hvis du rider ham.

Din manglende følelse i skeden, kan derfor handle om, at du ikke er tilstrækkelig ophidset eller bliver stimuleret på den måde, som du godt kan lide det. At blive stimuleret og ophidset handler i høj grad om alt det andet end selve samlejet – om berøringer, kys og måske nogle frække ord. Med andre ord ting der tænder, så du ikke behøver koncentrere dig om at virke følelsesløs i skeden.

Derudover spørger du, om det kan handle om, at du ubevidst blokerer og lukker af i situationen. Det kan sagtens også handle om det. Dine tanker om situationen, som måske handler om, hvordan du gerne vil have tingene skal forløbe seksuelt, og ikke mindst din forestilling om at du skal have mere følelse i skeden, end du oplever at føle nu, kan sagtens gøre, at du ikke er helt til stede, og mærker ordentligt efter hvilke signaler din krop sender dig.

Med andre ord er du så meget oppe i hovedet og fokuserer på at skulle føle noget i skeden, så du dermed ikke mærker din krops reaktioner, og dermed kan sex hurtigt blive en følelsesløs akt både mentalt og kropsligt. Det kan godt være, at du ikke tænker tankerne helt bevidst, men de kan være en del af din indre dialog (de ting vi går og siger til os selv om bestemte situationer, personer, livet, os selv osv.).

Når du derfor “ubevidst brokker dig”, som du skriver, samt blokerer, så er det rigtig svært for dig at slappe af og bare nyde at være sammen med din kæreste uden at du behøver tænke på, om du nu mærker noget i skeden.

Prøv derfor med nogle forskellige stillinger, som stimulerer din klitoris, sørg for at stimulere klitoris selv, når det er muligt, og fokusér på de andre ting der kan tænde dig, end hvordan det nu lige føles i din skede.

Du ønskes den bedste sex – med følelse.

Kærligst,
Tanja Glückstadt
Sexolog og parterapeut

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Hvordan ved man om man har nogen betydning for ens eks kæreste. Om man betyder noget for ham? Det er 3 1/2 år siden min eks kæreste gjorder det forbi med mig men føler ikke rigtig jeg betyder noget for ham :/

Og det gør ondt fordi føler lidt han er ligeglad med mig. Men måske er det bare mig?. :s
Men sjovt nok min eks kæreste og jeg har været uvenner op til flere gange men vi har aldrig slettet hinandens numre eller hinandens email adresser. Og hvis man ikke gider hinanden sletter man så ikke hinandens numre osv?

For nogle måneder siden skrev jeg med min eks ang om alt det der var sket hvorfor han valgte at gå fra mig og han på et tidspunkt havde
sagt at det måske en dag kunne blive ham og mig igen. Men som sagt jeg skrev til for nogle måneder siden og der sagde han at han ikke kunne se mig som hans kæreste og at det aldrig bliver ham og mig igen. Og at han troede han kunne falde for mig igen men han tog fejl. Spurgte ham så hvorfor at han ikke kunne se os sammen igen.

Så kom han med den at jeg ikke er glad nok mere og hans og min personligheder ikke passer sammen. Men synes bare at hver gang jeg
har spurgt ham om det så kommer han med nye begrundelser til hvorfor at det aldrig blir ham og mig igen. For et år siden der var det pga jeg var for jaloux at han ikke kunne og nu er det fordi jeg simpelhen ikke er glad nok. Har siddet sådan og tænkt over den osv. Har bare på fornemmelsen der ligger noget mere bag evt. Kunne det tænkes at han måske er bange for at blive såret igen? Tror du der ligger mere bag det og så er det bare noget han måske bruger for en undskyldning?. Eller gider han mig slet ikke. Tror du han stadig elsker mig/ føler noget for mig?

Da jeg skrev med ham der sagde han bla andet os at han ikke gad gå og skulle spille forelsket. Men jeg forstår det bare ikke for han dropper ikke kontakten til mig og jeg så er det jeg tænker hvis det er han ikke gider mig eller ikke føler noget for mig ville han så ikke droppe kontakten til mig?

Vi har prøvet at blive venner efter vi gik fra hinanden men gik bare ikke for vi endte som regl med at skændes tit osv.
Hvad kan jeg gøre? Har prøvet på alle mulig måder at få ham tilbage og fortalt mig via msn messenger hvordan jeg føler og at jeg stadig elsker ham.

Men der intet som har virket. :/ Har prøvet utallig ad gange at glemme ham og komme videre går os fint nok i et par måneder men så begynder jeg at savne ham og ikke kan undvære ham. Har svært ved at forstå mine egne følelser fordi jeg bare ikke kan give slip, og nogle gange har jeg på fornemmelsen han stadig føler noget for mig men så blir jeg i tvivl. Er det noget jeg bilder mig selv ind måske. Og hvorfor blir jeg ved med at savne ham og ikke give slip på ham. Håber virkelig du gider at hjælpe mig for har brug for nogle rigtig gode råd. Og er selv så forvirret så kan ikke finde ud af hvad der er rigtig og forkert.

Kærlig hilsen
Den forvirret

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej forvirret,

Det er naturligvis svært at spå om, hvorvidt man har betydning for ens ekskæreste. Dog virker din eks ikke til at være interesseret mere. Han siger endda tydeligt, at han ikke kan se jer som kærester, og at det aldrig bliver jer to igen. Og det må du forholde dig til, samtidig med at han ikke jo ikke virker til at sende miksede signaler omkring at ville dig den ene dag, og så ikke den anden dag. Han lyder rimelig afklaret.

Ja, han har sagt engang, at det måske kunne blive jer igen en dag. Men nu hvor der er gået noget tid, så ser han ikke det som en mulighed i øjeblikket. Om det er fordi han er bange for at blive såret, eller fordi han ikke gider dig mere, det er svært at svare på hans vegne. Dog virker han rimelig afklaret om, at I ikke skal være kærester. Og da det ikke går at være venner, da I skændes, så er må du acceptere, at det ikke kan blive jer. Uanset årsager og eventuelle bagtanker. Du må forholde dig til det, som er foran dig. Og det peger ikke på et forhold mellem jer to.

Du spørger til, hvorfor du bliver ved med at savne ham og ikke give slip på ham. Det var måske en ide, du spørger dig selv – helt ærligt – hvorfor han virkelig er så speciel? Hvad det er ved ham, som gør at du holder fast? Handler det mere om dig selv? At du har et stort behov for kærlighed, og derfor har svært ved at give slip på den, når den har været der.

Du må sige farvel – for din egen skyld. Hvis du ikke giver slip, så vil du hele tiden holde dig selv i denne cyklus, hvor du har det elendigt. Så næste gang trangen melder sig til at kontakte ham – så lad være! Og det er dit daglige mål og fokus for dermed at kunne bevæge dig videre.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja Glückstadt
Sexolog og parterapeut

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

hej Tanja,

Skal i snart i seng med kæreste på torsdag, glæder jeg meget til men. det er første gang, er lidt nervøs jeg er 15 år og7 måneder gammel og min kæreste er noget ældre en mig.

Han forstår mig rigtigt, han vil ikke presse mig til noget jeg ikke vil. Jeg følger mig tryg ved ham, kan alderen, så ikke være lige meget?

Mit spørgsmål er: Kan alderen ikke  være lige meget, så længe man har det godt i forholdet?

MVH KE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej KE,

Alder burde bestemt være lige meget, hvis forholdet går godt, og så længe der er gensidig respekt. Når du nu vælger at gå i seng med din kæreste, så er det dog vigtigt, at du gør det, fordi DU SELV har lyst. Ikke fordi du føler dig presset til det, eller fordi du føler, at det bør man gøre som kærester.

Hvis du oplever undervejs – enten før  eller under samlejet – at du ikke vil gå længere, så skal du sige nej, og stoppe! Du skal ikke gennemføre for at gøre ham glad – du skal gøre det her udelukkende for dig selv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en dame på 46 år,  tænder på andre kvinder og har forsøg at finde en pige og udleve min fantasi , men fortrød, lever i fast parforld med en mand , vi har snakket om det men han vil være med og se , jeg vil gerne prøve alene.. kan ikke finde ud af det , hvad skal jeg gøre?

med venlig hilsen
SE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej SE,

Du har reelt set 3 valg:

1. At fortsætte som hidtil – uden at prøve pigesex
2. At leve din fantasi ud, alene. Det vil så betyde at din mand er ok med, at du gør det alene. Eller alternativt så gør du det uden hans vidende. Men så er det reel utroskab, selv om det er med en af samme køn, eftersom tilliden brydes.
3. Du prøver en 3-kant med din mand og en anden pige. Det kan måske virke mere legalt, at prøve at være sammen med en pige på denne måde. Dog kan det give nogle issues mellem din mand og dig i form af utryghed og jalousi, hvis I ikke er 100% afklaret med situationen.

Hvad du vælger, er helt op til dig selv. Du kan dog overveje, hvad de 3 forskellige scenarier ovenfor vil give dig. Du skal også overveje, om det her er en fantasi, som du kan lære at leve med, eller om det er nogle tanker om noget, som du er nødt til at udleve. Afklaringen er vigtig for at du kan tage de fornødne handlinger i takt med din beslutning for, hvad du vælger.

Hvad er livskvalitet for dig i relation til dit sexliv og at prøve en kvinde – er det tid, eller skal du bare droppe det, og leve godt og glad med
den beslutning?

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har siden puberteten haft problemer med smerter fra underlivet i forbindelse med udløsning. Dette har været med til at undgå det andet køn. I mange år har jeg også været religiøs, så ingen sex før ægteskabet. Derudover heller ikke den store overskud til et forhold. De senere år er smerterne tiltaget en del. Man mener det kan være kronisk prostatitis.

I dag er jeg ikke længere religiøs og har også mere overskud til at finde en partner. Men med daglige smerter og problemer med det sexuelle, har jeg slået en streg over nogensinde at få en kæreste. Man kan jo ikke have et forhold uden sex. Eller kan man? Findes der usexede kvinder uden nogen særlig lyst til sex. Sex er smertefuldt så hun må ikke tænde mig. KAN man have et forhold uden sex eller er det så bare en god veninde? Hvis der findes sådanne kvinder, hvor finder jeg dem så? Jeg kan jo ikke skrive i en kontaktannonce at jeg ønsker en kæreste til et forhold uden sex. Det er der nok næppe nogen der svare på. Hvad kan jeg gøre i min situation?

MVH
AA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej AA,

Nu nævner du selv, at din smertetilstand kan skyldes kronisk prostatitis. For at hjælpe dig med den rette behandling af din formodede prostatitis, skal det lægeligt konstateres, hvilken slags kronisk prostatitis, du har (bakteriel, uden infektion m.m.). Derudover skal dit behandlingsforløb vurderes og påbegyndes. Derfor – gå til din læge, så du kan finde ud af, hvorvidt og hvordan du rent lægeligt (og evt. medicinsk) skal komme videre med din tilstand.

Inden du går til lægen, så kan du læse lidt her om prostatitis, symptomer, behandling osv.: http://laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=2404

Når det så er sagt, så tyder det på, at du samtidig har du fået nogle følgevirkninger grundet din fysiske, smertefulde tilstand. Følgevirkningerne har sat sig i tankerne (psykologisk), da du både undlader seksuel kontakt og generel kontakt med kvinder, som måske kunne være kærestepotentiale. Det er en rigtig ærgerlig, og ond cirkel. Derfor vil jeg igen opfordre dig til at gå til lægen, så du kan få mere ro på omkring dine smerter, og forhåbentligt få noget behandling for disse, så du tør udfolde dig overfor en kvinde, som du er interesseret i som kæreste (og seksuelt). Derudover, hvis du selv føler et behov for det, så kan du få hjælp til dine tanker omkring sex – fx. hos en sexolog. Dette vil jeg dog først råde dig til at gøre, efter du har fået behandling hos lægen for din formodede prostatitis.

Derudover så spørger du også efter, om det er muligt at have et forhold uden sex. Ja, det er det faktisk. Der findes nogle mennesker (både mænd og kvinder), som er hvad man kalder aseksuelle. De har slet ingen sexlyst, har aldrig haft lyst til sex, og har det fint med sin tilstand. De har ikke behov for sex eller at onanere, og derfor behøver de det ikke som en del af samlivet med en partner. Tilstanden er kronisk, og det gælder for disse personer om at acceptere, at de er aseksuelle, da man ikke kan fjerne eller ændre på det. Du kan prøve dig frem med en google søgning, eftersom der ikke er specifikke steder, hvor aseksuelle færdes for at finde en partner – da de ofte har tendens til at leve som single, og derfor undgår “kødmarkedet”, da det ikke har behov for dette spil, der ofte involverer sex og at udfolde sin seksualitet (hvilket de jo ikke har nogensom helst intension om).

Aseksualitet kan ikke sidestilles med de personer, der er i et parforhold, hvor man ikke har lyst til at dyrke sex med sin partner. Det skyldes andre ting – og er ikke at sidestille med aseksualitet.

Men inden du når dertil, hvor du søger en aseksuel partner, så gå til din læge! Bliv undersøgt og find ud af, om der er noget der kan gøres for din tilstand. Hvis ikke, så er der muligheden i at finde en person, som er aseksuel – Hvor du kan leve godt og kærligt sammen uden den smertefulde sex.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg er en 20-årig pige, der er i tvivl om jeg er lesbisk eller ej. Biseksuel er jeg i hvert fald – Jeg ved 100%, at jeg elsker og tænder på kvinder.

Men det med mændene er jeg ikke så sikker på. Jeg kan godt blive fascineret og tændt af en mand, men lige så snart vi skal til at have sex, gider jeg ikke længere og det gør ondt dernede selvom det ikke er “hård” sex (jeg har været hos lægen, og hun siger at alt er normalt dernede.) Jeg tænder ikke specielt på mandekroppen og har aldrig fået en orgasme sammen med en mand – og hvis jeg bliver “forelsket” i en mand, går der måske 2 uger, og så føler jeg ikke noget specielt for dem længere – andet end at jeg gerne vil putte med dem og være deres ven.

Jeg har tænkt på, om det måske er den “seksuelle energi” jeg tænder på i stedet for manden selv?

Håber du kan hjælpe mig.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Kære dig,

Det kunne godt tyde på at du egentlig tænder mest på kvinderne, hvor mænd kan være et ekstra krydderi i sengen, men ikke nødvendigvis nogen, du skal have et forhold til.

Ud fra din beskrivelse lader det egentlig ikke til, at du er specielt seksuelt tiltrukket af mænd, når det så kommer til selve samlejet. Det kan både være fordi du er usikker på mænd (de føles måske svære at forstå og omgås), men også fordi mænd egentlig ikke siger dig noget seksuelt, og at du derfor hellere vil forholde dig på venskabsplan med en mand, da det er lettere end at blande sex med ind i relationen.

Det tyder det på, at du tænder på den maskuline energi, og finder den tiltrækkende –  i hvertfald i en periode, og så går “luften af ballonen”. I din beskrivelse lyder det som om, at du egentlig ikke tænder så forfærdelig meget på mænd, men mere på selve jagten og den seksuelle energi der ligger imellem den maskuline og feminine essens.

Derfor – nyd at du kan mærke kærlighed og lyst til kvinderne, og så kan mænd samt sagt være det “ekstra krydderi”, du bruger, hvis det er passer til de omstændigheder du står i enten med en kæreste eller som “søgende single”.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg nogle spørgsmål som jeg håber at du kan besvare, det nogle spørgsmål jeg har stillet mig selv, men jeg kan ikke rigtig fornemme hvad der er rigtig. Min ven og mig vi har kendt hinanden i mange år og vi har altid bare været venner, for nogle år tilbage havde vi så sex, og senere har det så udviklet sig til at vi snart har haft sex ret mange gange. Skal lige siges at min ven er 29år og er indvandre, jeg selv er dansker og 22år gammel.

Jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor min ven altid kommer til mig, for at få sex. Når der gået et stykke tid, hvor vi ikke har haft sex så siger han oftre at han har savnet mig, men er det mig han savner eller er det at have sex med mig? Kommer han kun til mig og får sex fordi der andre som ikke gider ham eller kan han bare godt lide og være sammen med mig?

Han kontakter mig aldrig sådan pr telefon eller pr sms. Men han henvender sig til mig face to face. Er min ven interesseret i mig eller er han kun ude efter sex? Og passer det man siger at, hvis en fyr er interesseret i en pige så skal han kontakte en pige ofte pr telefon/ face to face?. Min ven skal altid tag på mig når vi er ses, han kan simpelhen ikke lade mig være. Men det er kun noget han gør når der ikke er andre tilstede. Han siger os at han er tiltrukket af mig, eller retter sagt han siger at jeg tænder ham.

Tror du han har følelser for mig? og så er det bare hans adkavede måde at vise det på?. Han kan godt blive jaloux hvis min mor fx. viser et billed af mig til hans venner og hans ven så siger at han gerne vil finde ud af noget med mig til min mor. Han kan faktisk ikke særlig godt han at der andre fyre som viser interesse for mig, for så går han helt amok, forstået på den måde han bliver meget jaloux. Han blev os engang for nogle år tilbage, rigtig jaloux fordi jeg sad og snakke med en mand som min mor kender, og som han os kender så kom han hen og sagde til ham manden, hvorfor sidder du og snakker med min dame. Jeg grinede lidt af det for jeg har aldrig været hans dame.

Mvh
Den 22årige pige

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej 22årige pige,

Det tyder meget på, at din ven kun er ude efter sex med dig. Hvis han virkelig ville have dig, så var han der også i perioderne, hvor der ikke er sex med i relationen.

At han møder op face 2 face og kun berører dig, når andre ikke ser det, kan handle om de forskellige kulturer, I har (han ønsker helst en kæreste fra samme kultur), eller måske har han faktisk allerede en kæreste, eller også så er han bare ikke klar til at have en kæreste og stå ved det. Det kan også være andre ting, men reelt set er han den rette til at svare på det, da han selv kender svaret.

Ja, han har sikkert følelser for dig, men nok ikke på den måde som du håber, og spørgsmålet er om de følelser han har rækker nok til et forhold, eller om de er af mere seksuel karakter. Meget tyder på, at det er sidstnævnte. Og måske du bare er dejlig tryg at komme tilbage til. Hvis du så også giver ham, hvad han vil have, så bliver det jo dejlig let for ham. Så får han sex, når han vil, og behøver ikke forholde sig til at have dig som kæreste. Dermed er du primært en seksuel relation for ham.

At han bliver jaloux på, at du taler med andre mænd, kan handle om, at det jo er konkurrence – og hvis nu du får en fast kæreste, som ikke er ham, så har han jo ikke den lette adgang til sex hos dig længere. Og det vil han sikkert ikke give op, hvis han kan undgå det.

Hvis han virkelig vil dig for mere end sex, så ville han være der for dig hele tiden, hver dag – og ikke kun for at berøre dig eller have sex med dig, og sige en masse søde ord.

Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker at stå model til, at han ikke comitter til dig, og i stedet bruger dig til sex. Hvis han virkelig vil have dig, så må han bevise det på andre planer end seksuelt, og så må han stå ved, at han rører på dig, og har følelser for dig – også når der er andre til stede.

Pas på dig selv – og lad dig ikke nøjes.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg skriver til dig da jeg er utrolig forvirret og frustreret.

Jeg har haft et forhold før i 6 år hvor jeg havde en kæreste som var utro, slog mig og holdte mig for nar. Men så mødte jeg en dejlig fyr simon, som jeg forelskede mig i og hjalp mig ud af det andet forhold. Vi flyttede sammen efter 15 mdr, og simon sagde godt nok på det tidspunkt at der var for tidligt for ham, men jeg pressede ham lidt da jeg ikke kunne se formålet i at bo hver for sig når vi alligevel var hjemme hos ham hele tiden.

Så den anden dag kommer vi ind på en snak hvor han fortæller mig, at han har mistet gnisten for mig. han elsker mig stadig, men føler bare ikke at der er nogen gnist. hvor han så siger, at måske det vil være bedre at vi flyttede hver for sig igen så han kan få gnisten tilbage. For han ønsker ikke at miste mig, så vil derfor gerne gøre et forsøg på at vende det tilbage på den måde? vi har kun boet sammen i 7 mdr? vi skændes stort set ikke og snakker meget godt sammen, så det kom som et stort chok for mig? men han siger, det ikke er noget som behøver ske nu, at vi kan se tiden an..

jeg har tænkt meget over det, og tror måske jeg har skræmt ham lidt fordi jeg har sagt, at jeg godt kunne tænke mig at få børn med ham engang fordi jeg kunne se ham som en god mand. jeg er der altid for ham. og “venter nærmest på” hvornår han kommer hjem, altså priotere ham højest. men simon har et stort behov for at se hans kammerater hver dag og er en rigtig drengerøv.. jeg har snakket med mine veninder om det, som siger at jeg skal prøve at være noget mere spændende overfor ham, altså lave en masse aftaler med mine veninder, nyde livet og ikke vente på ham.. han skal spørge efter mig hvornår vi skal være sammen istedet for omvendt, så jeg bliver
interessant i hans øjne, at jeg ikke bare altid er hjemme og han ved hvor han har mig.

efter han sagde at han ikke havde nogle gnist for mig, føler jeg mig helt tom indeni. jeg ved ikke hvordan jeg skal takle det, føler ikke jeg kan være mig selv. jeg tror bare ikke på det med at det vil gå at flytte fra hinanden. og har sådan en følse af at jeg ikke ved hvad fremtiden bringer nu.. 🙁

håber du vil hjælpe mig.

mvh. LI

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej LI,

Dine veninder har til dels ret i, at du skal gøre dig mere interessant for ham. Men det vil ikke være nok til at løse jeres problemer. Du kan nemlig gøre dig nok så interessant for ham – men spørgsmålet er om han overhovedet vil se det. Jo, det kan måske give en umiddelbar interesse, men hvis I ikke også ændrer lidt på balancen og respekten imellem jer (har han mon respekt for dig. At elske er ikke nødvendigvis det samme, som at udvise respekt). Du kan dog give det et forsøg – og se om det ændrer på noget. Hvis det gør – dejligt – hvis ikke, så ligger der mere til grund for hans manglende interesse i dig og forholdet (at han har mistet gnisten og at han ikke rigtig prioriterer tid med dig).

Når du fortæller om ham og dig, så tyder noget på, at han lever som single i et parforhold – og det er svært at være et team på de præmisser. Han har det jo som blommen i et æg, uden den store indsats fra hans side. Er du selv med til at skabe situationen – ja til dels – men ikke udelukkende. Du gør det nemt og bekvemt for ham, samtidig med at du bekymrer dig mere om ham, end han gør om dig. Du er nok blevet for meget “mor” for ham – og hende er det svært at tænde på. Men den bid, der handler om ham – altså hans holdning til parforholdet og til dig (og her tænker jeg igen i ordet respekt, og om han virkelig elsker dig, eller rettere om han elsker de rammer og den tryghed, han har med dig), det er ikke noget du kan ændre på. Det skal han. Og spørgsmålet er om han er villig til det. Nogle “vågner op”, når de indser at de kan miste deres elskede, men det virker ikke som om, han er ovenud bekymret for ikke at være sammen med dig, eftersom han selv har foreslået muligheden i at flytte fra hinanden. Andre når ikke at bekymre sig om at miste, fordi de egentlig aldrig rigtig var til stede i forholdet. Og på den måde, så er forholdet “dømt ude” på forhånd.

At du har ønsket at flytte sammen med ham, og at du taler om børn, er vel kun en helt naturlig følge i et parforhold, som du på ingen måde skal undskylde (“jeg presser ham””, “det er mig den er gal med” osv.), hvor man elsker sin partner. Men han var ikke parat til at flytte sammen – ergo har han haft en modvilje – og her tænker jeg, hvorfor han har haft den. Er det fordi han har svært ved at comitte sig, og hvorfor er det svært, er det fordi han ikke elskede/elsker dig nok – eller hvad ligger der til grund for, at han føler sig presset. Og her smider jeg “bomben”, om han måske har en anden, der gør det svært for ham at være til stede i forholdet, siden han prioriterer, som han nu engang gør.

Derudover, så handler det også om, at DU er nødt til at gøre dig mere uafhængig af ham, end du er lige nu. Du jagter praktisk taget en person, som du ikke kan fange. Man kalder dette “spil” for et “dependant og antidependant” mønster. Altså at den ene reelt set elsker den anden mere, og løber efter ham/hende, i et håb om at han/hun vil elske lige så højt, og i et håb om at endelig være den, der fanger ham.

Måske det er lidt hårdt at høre disse ting – de er dog sagt i en kærlig mening, da du er nødt til at forholde dig til fakta. Han vælger at gøre som han nu engang gør, og føle som han nu engang gør, hvilket ikke har noget med dig at gøre eller de ting, du har “presset” med. Du vælger jo ikke for ham – det gør han selv.

Du vælger forholdet og ham – han lader til at foretage det modsatte valg, hvorfor det bliver endnu sværere at finde gnisten frem. Som sagt skal du lære at adskille dig fra ham (og fra mænd), lave en sund distance til dem, så du bedre kan være til stede i forholdet, og så din lykke ikke kun defineres af, hvad han gør, hvor han er, hvad han siger, mener, tror osv. Dette kan terapi hjælpe dig med.

Jeg vil anbefale dig at læse om kærlighedsafhængighed samt bogen “Kvinder der elsker for meget”, af Robin Norwood. Måske du kan få nogle indsigter om dig selv, og hvorfor du er sammen med mænd, der ikke er følelsesmæssigt tilgængelige for dig.

Du ønskes alt det bedste.

Kh
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]