[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Hej Tanja
Jeg skriver til dig da jeg er utrolig forvirret og frustreret.
Jeg har haft et forhold før i 6 år hvor jeg havde en kæreste som var utro, slog mig og holdte mig for nar. Men så mødte jeg en dejlig fyr simon, som jeg forelskede mig i og hjalp mig ud af det andet forhold. Vi flyttede sammen efter 15 mdr, og simon sagde godt nok på det tidspunkt at der var for tidligt for ham, men jeg pressede ham lidt da jeg ikke kunne se formålet i at bo hver for sig når vi alligevel var hjemme hos ham hele tiden.
Så den anden dag kommer vi ind på en snak hvor han fortæller mig, at han har mistet gnisten for mig. han elsker mig stadig, men føler bare ikke at der er nogen gnist. hvor han så siger, at måske det vil være bedre at vi flyttede hver for sig igen så han kan få gnisten tilbage. For han ønsker ikke at miste mig, så vil derfor gerne gøre et forsøg på at vende det tilbage på den måde? vi har kun boet sammen i 7 mdr? vi skændes stort set ikke og snakker meget godt sammen, så det kom som et stort chok for mig? men han siger, det ikke er noget som behøver ske nu, at vi kan se tiden an..
jeg har tænkt meget over det, og tror måske jeg har skræmt ham lidt fordi jeg har sagt, at jeg godt kunne tænke mig at få børn med ham engang fordi jeg kunne se ham som en god mand. jeg er der altid for ham. og “venter nærmest på” hvornår han kommer hjem, altså priotere ham højest. men simon har et stort behov for at se hans kammerater hver dag og er en rigtig drengerøv.. jeg har snakket med mine veninder om det, som siger at jeg skal prøve at være noget mere spændende overfor ham, altså lave en masse aftaler med mine veninder, nyde livet og ikke vente på ham.. han skal spørge efter mig hvornår vi skal være sammen istedet for omvendt, så jeg bliver
interessant i hans øjne, at jeg ikke bare altid er hjemme og han ved hvor han har mig.
efter han sagde at han ikke havde nogle gnist for mig, føler jeg mig helt tom indeni. jeg ved ikke hvordan jeg skal takle det, føler ikke jeg kan være mig selv. jeg tror bare ikke på det med at det vil gå at flytte fra hinanden. og har sådan en følse af at jeg ikke ved hvad fremtiden bringer nu.. 🙁
håber du vil hjælpe mig.
mvh. LI
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Hej LI,
Dine veninder har til dels ret i, at du skal gøre dig mere interessant for ham. Men det vil ikke være nok til at løse jeres problemer. Du kan nemlig gøre dig nok så interessant for ham – men spørgsmålet er om han overhovedet vil se det. Jo, det kan måske give en umiddelbar interesse, men hvis I ikke også ændrer lidt på balancen og respekten imellem jer (har han mon respekt for dig. At elske er ikke nødvendigvis det samme, som at udvise respekt). Du kan dog give det et forsøg – og se om det ændrer på noget. Hvis det gør – dejligt – hvis ikke, så ligger der mere til grund for hans manglende interesse i dig og forholdet (at han har mistet gnisten og at han ikke rigtig prioriterer tid med dig).
Når du fortæller om ham og dig, så tyder noget på, at han lever som single i et parforhold – og det er svært at være et team på de præmisser. Han har det jo som blommen i et æg, uden den store indsats fra hans side. Er du selv med til at skabe situationen – ja til dels – men ikke udelukkende. Du gør det nemt og bekvemt for ham, samtidig med at du bekymrer dig mere om ham, end han gør om dig. Du er nok blevet for meget “mor” for ham – og hende er det svært at tænde på. Men den bid, der handler om ham – altså hans holdning til parforholdet og til dig (og her tænker jeg igen i ordet respekt, og om han virkelig elsker dig, eller rettere om han elsker de rammer og den tryghed, han har med dig), det er ikke noget du kan ændre på. Det skal han. Og spørgsmålet er om han er villig til det. Nogle “vågner op”, når de indser at de kan miste deres elskede, men det virker ikke som om, han er ovenud bekymret for ikke at være sammen med dig, eftersom han selv har foreslået muligheden i at flytte fra hinanden. Andre når ikke at bekymre sig om at miste, fordi de egentlig aldrig rigtig var til stede i forholdet. Og på den måde, så er forholdet “dømt ude” på forhånd.
At du har ønsket at flytte sammen med ham, og at du taler om børn, er vel kun en helt naturlig følge i et parforhold, som du på ingen måde skal undskylde (“jeg presser ham””, “det er mig den er gal med” osv.), hvor man elsker sin partner. Men han var ikke parat til at flytte sammen – ergo har han haft en modvilje – og her tænker jeg, hvorfor han har haft den. Er det fordi han har svært ved at comitte sig, og hvorfor er det svært, er det fordi han ikke elskede/elsker dig nok – eller hvad ligger der til grund for, at han føler sig presset. Og her smider jeg “bomben”, om han måske har en anden, der gør det svært for ham at være til stede i forholdet, siden han prioriterer, som han nu engang gør.
Derudover, så handler det også om, at DU er nødt til at gøre dig mere uafhængig af ham, end du er lige nu. Du jagter praktisk taget en person, som du ikke kan fange. Man kalder dette “spil” for et “dependant og antidependant” mønster. Altså at den ene reelt set elsker den anden mere, og løber efter ham/hende, i et håb om at han/hun vil elske lige så højt, og i et håb om at endelig være den, der fanger ham.
Måske det er lidt hårdt at høre disse ting – de er dog sagt i en kærlig mening, da du er nødt til at forholde dig til fakta. Han vælger at gøre som han nu engang gør, og føle som han nu engang gør, hvilket ikke har noget med dig at gøre eller de ting, du har “presset” med. Du vælger jo ikke for ham – det gør han selv.
Du vælger forholdet og ham – han lader til at foretage det modsatte valg, hvorfor det bliver endnu sværere at finde gnisten frem. Som sagt skal du lære at adskille dig fra ham (og fra mænd), lave en sund distance til dem, så du bedre kan være til stede i forholdet, og så din lykke ikke kun defineres af, hvad han gør, hvor han er, hvad han siger, mener, tror osv. Dette kan terapi hjælpe dig med.
Jeg vil anbefale dig at læse om kærlighedsafhængighed samt bogen “Kvinder der elsker for meget”, af Robin Norwood. Måske du kan få nogle indsigter om dig selv, og hvorfor du er sammen med mænd, der ikke er følelsesmæssigt tilgængelige for dig.
Du ønskes alt det bedste.
Kh
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
