Min mand vil ikke have sex med mig

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg skriver, da min mand og jeg har haft problemer med sexlivet i de sidste seks år af vores ægteskab. Problemet er, at min mand ikke har lyst til sex. Vi har været gift i elleve år og har nu fået to børn på hhv. et og tre år. Før vi fik vores første barn, gik der gerne måneder mellem vi havde sex, og jeg følte lidt, at jeg tvang min mand. Sex foregik i sammestilling (mig med ryggen til ham) og han fik aldrig udløsning.

Jeg blev derfor nervøs for om vi nogensinde kunne få børn. Vi gik så til noget terapi via vores læge. Der var et års ventetid på at komme til terapi, som foregik på Rigshospitalet. Men vi fik ikke noget ud af terapien, som varede et år. De sagde vi skulle holde en slags berørings-seancer derhjemme, men undgå sex. Samtalerne derinde foregik med to kvinder, og vi følte begge et stort ubehag ved samtalerne, da kvinderne ikke sagde noget, men hele tiden ventede på vi talte.

Nogle måneder efter vi stoppede, blev jeg gravid, det var utroligt heldig, da det var første gang min mand havde fået udløsning i tre år. Da vi så fik min søn, havde vi først sex et halvt år efter. Vi ville gerne have et barn mere tæt på vores søn. Der gik dog stadig måneder imellem vi havde sex, og vi besluttede at den mest effektive måde at få mig gravid på var ved at min mand mastruberede og kom det ned i en sprøjte som jeg så brugte. Og så blev jeg gravid i sefteråret 2007 og derefter havde vi først sex i efteråret 2009. Det var enormt svært for mig at acceptere, at min mand ikke ville have mig på den måde. Jeg følte og føler mig stadigvæk beskidt og usexet, at jeg ikke havde sex for at blive gravid. Nu er situationen den samme, vi har ikke haft sex siden sep 2009.

Min mand var ved sin læge og fik ordineret Viagra, ikke at jeg synes rejsning er hans egentlige problem. Min mand ytrer intet ønske om at have sex med mig, men syntes at komme med mange undskyldninger for ikke at have sex med mig. Jeg tænker mig over det, hvad er der mon i vejen, er det mig, jeg har dog intet taget på siden jeg blev gravid og er i god form og gør noget ud af mit ydre? Men det er meget frustrende, skal jeg leve uden sex resten af mit liv?? Min mand vil ikke at jeg har åbne muligheder for at finde en elsker e.lign. Vores situation er dog ikke den bedste, da vores økonomi er dårlig og vi har haft meget pres, da jeg har læst gennem begge mine graviditeter og nu står uden at kunne få arbejde. Men jeg ved ikke hvad jeg gør, jeg ahr ingen selvtillid som kvinde over det her problem som syntes at vare for evigt. Har du et råd til mig?

Med Venlig Hilsen
HP

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære HP,

Allerførst vil jeg lige knytte en kommentar om at gå i terapi – både til dig, og alle som læser dette svar 😉

Hvis man ikke føler sig godt tilpas med sin terapeut – så skift! Det er nødvendigt, at man føler en kemi og en form for alliance med sin terapeut, for ellers bliver terapien et “skævt forhold”, og det kommer ikke til at virke for nogen af de involverede parter.

Det er derfor uheldigt for dig og din mand, at I har haft en skidt oplevelse med jeres terapi – men det behøver ikke betyde, at der ikke er muligheder for jer, da der er stor forskel på terapeuter. Da du skriver, at I hele tiden skulle tale, og reelt set manglede sparring og vejledning helt konkret i forhold til jeres situation, så kunne dette være en ting, som I skal forsikre jer om hos en evt. ny terapeut – om vedkommende vil rådgive helt konkret, og ikke bare “lade jer snakke”.

Det kunne godt tyde på, at din mand blokerer på sex med dig – men det betyder ikke, at han ikke holder af dig, eller synes du er dejlig og lækker. Jeg hæfter mig blandt andet ved, at det er de sidste 6 år af jeres elleve år lange forhold, hvor sexlivet er gået ned af bakke. Hvad er der sket for 6 år siden? Noget helt konkret? Hvad er gået forud, som måske kan have bidraget til at sexlysten er blevet dårligere? Er der nogle ting i jeres dagligdag, som presser din mand? Hvad med jeres kommunikation? Er den på et ligeværdigt niveau, så I begge får opfyldt de behov og længsler I har i forhold til at have en partner?

Som jeg tolker dit brev havde din mand dog problemer med sin udløsning fra starten af jeres forhold? Er han usikker seksuelt? Er han i tvivl om sin præstation (præstationsangst)? Har han problemer med at kombinere kærlighed og sex? Og hvorfor? Føler han ikke rigtig, at han slår til som mand overfor dig? Som du kan se, så rejser der sig en del spørgsmål i forhold til hans manglende udløsning og sexlyst.

Derudover, så kan vi ikke komme udenom, at børn er et stort pres for et forhold, og det kan have skubbet jer endnu mere fra hinanden. Har I glemt kærestetiden, som alle taler meget om, men som faktisk er ret så vigtig (hvad enten man har børn eller ej!)

Derudover, så kender jeg ikke rigtig til din mands side af sagen – men jeg fornemmer at han går med noget indeni, som måske kunne være rart for ham at tale med en anden om – en som ikke har følelser investeret, og en hvor han kan få “frit spil”, uden at skulle tage hensyn til, om han sårer dig.

Din mand lader til at være kommet ud af kontakt med sig selv – og årsagen til det er interessant i forhold til, hvad der så kan gøres helt konkret for ham – og jer. For man kan heller ikke undgå, at vi som par påvirker hinanden på både skidt og godt, og det er derfor nødvendigt at finde ind til kernen af, hvordan I egentlig bliver et godt team igen? Hvad savner I fra hinanden – ikke kun seksuelt, men også i det daglige? Er det blevet lidt for meget “ligusterhæk og leverpostej”? Husker I at flirte og forføre hinanden? Laver I nogle sjove ting sammen, som binder jer sammen på andet end det praktiske? Er I gode til at få talt sammen indimellem om jeres visioner og mål både som individ, og i forhold til forholdet – hvad I har af ønsker til jer selv og hinanden?

Jeg fornemmer ikke at problemet kun ligger inde i soveværelset, men skyldes nogle ting “udenom” – og de skal afdækkes. Sørg for at have nogle kæresteaftener, som både indeholder erotik – men indimellem også “bare lidt popcorn og hygge”. Find ind til hinanden igen – for så er det lettere at give og have sex med hinanden. Det kræver dog at begge er villige til at give det en oprigtig chance og satse på kærligheden – og sexen.

I kan læse mere på min medlemsside (når du er logget ind – så kig under sexologisk info – her fremkommer et nyt link, når du er logget ind som medlem) omkring parøvelser – hvordan man genskaber gnisten. Se om det er noget for jer. Og husk at anerkende hinanden dagligt for noget I er glade for eller stolte over, at jeres partner har gjort i løbet af dagen. Alt fra at bære skrald ud, til at hjælpe en kvinde over vejen, til at gøre rent osv. osv.

Som du kan se, så handler det her ikke om dig – det handler om jer, og hvad I kan gøre for at komme videre. Du skal ikke påtage dig skylden for din mands manglende sexlyst – men du kan i stedet vende energien om, og sige hvad du selv vil og kan bidrage med, så forholdet kommer på ret køl igen – også seksuelt.

Du kan dog gøre nogle ting for dig selv, så du ikke går helt ned – både med dit selvværd og med din feminitet. Dyrk dig selv – dyrk det feminine. Gør ting, hvor du føler dig lækker, attraktiv og hvor du føler dig feminin. SKal du have lavet nogle franske negle? Købe en lækker creme? Give dig selv et fodbad? Bruge din yndlingsparfume hver dag? Hvad skal der til, for at du føler dig som en feminin, dejlig kvinde? Hvis du selv føler dig godt tilpas, så vil dette også drage din mand – og mændene. Måske din mand er groet lidt for godt fast i, at han “jo har dig”. Skal han til at finde ud af, hvad det er han egentlig kan miste? Vis ham det! Og hvis han ikke ser det – har I så opbrugt jeres tid sammen?

Hvis din mand ikke begynder at comitte til dig (og du skal ikke vente i flere måneder eller år), og til at gøre noget ved problemet, så er det, du skal overveje, om du vil blive i forholdet med de nuværende betingelser. Husk: Vi er kun på gennemrejse i livet – hvad vil du bruge dit liv til?

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min kone har har mistet lysten til sex og intimitet

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg og min kone har været gift i over 20 år. Vi startede med at bo sammen på et kollegieværelse da hun var gravid og vi begge var studerende. Vi var ludfattige, men lykkelige. Vi har ikke haft forældre eller anden familie til at støtte os økonomisk, så vi har gennem hårdt arbejde bygget en tilværelse op fra bunden. Idag har vi to dejlige drenge, der er igang med gode studier på universitet og vi har begge vellønnede, udfordrende jobs med ansvar samt dejligt hus og dejlig have.

Problemet er, at min kone gennem de sidste 4-5 år har mistet lysten til sex/erotik. Først røg det dvælende kys og tungekysset var det helt slut med. Så brød hun sig ikke længere om at jeg rørte ved hendes bryster – og så oplyste hun, at hun ikke længere havde lyst til sex. Det vil sige, at hun heller ikke havde lyst til at røre intimt ved mig – hun havde heller ikke lyst til at jeg rørte ved hende intimt. Det undrede mig en del og da jeg spurgte hende ud om årsagen hertil sagde hun, at der ikke var nogen speciel årsag, at det ikke havde noget med mig at gøre, at hun bare ikke havde lyst længere – og at hun forøvrigt stadigvæk elskede mig. Jeg håndterede det pragmatisk, for det kunne jo være, at hendes lyst kom igen, hvis jeg blot var lige så kærlig som jeg plejede at være. Hun indvilliger i sex en gang om ugen(lørdag), men det er passiv sex, hvor hun ligger stille på ryggen med lukkede øjne og ikke siger en lyd. Ikke noget med intimt kæleri inden eller nusseri efter sex.

Meget utilfredsstillende, især fordi jeg begærer min hustru meget, som jeg synes er meget dejlig. For ikke at give alt for meget udtryk for mit begær og dermed presse hende holder jeg det fysisk nede ved at tilfredsstille mig selv. Sådan har det kørt i 4-5 år. Jeg har foreslået hende, at vi skulle snakke med en sexolog om problemet, hvilket hun har afvist meget kontakt, for som hun siger: hun har jo ikke noget problem – det er mig, der har et problem, fordi jeg har nogle egoistiske, seksuelle behov!. Lidt uretfærdigt, idet mine behov faktisk går mere på det erotiske – hellere dejlig elskov med gensidog lyst en gang om måneden end den ugentlige pligtsex vi har i øjeblikket. Men okay, naturligvis har jeg et seksuelt behov, men hvad er der i vejen med det? For mig hører kærlighed og begær sammen – og sådan var vort ægteskab jo også tidligere. Hun vil heller ikke tale med en læge om sagen, for som hun siger: hun vil ikke sygeliggøres.. Det er lidt svært at tale stille og roligt med hende om situationen, fordi hun ikke vil tale følelser – hun forlader simpelthen rummet, hvis jeg forsøger at starte en diskussion. Derfor er dialogen lidt envejs, hvor jeg kommer med forslag/udspil, som hun så forholder sig til..

Jeg rummer en del kærlige følelser for hende og derfor kan jeg i det det daglige ofte gå hen til hende og holde om hende og nysse og kysse hende spontant. ved at læse en lang række indlæg på nettet fandt jeg ud af, at nogle kvinder finder det omklamrende og kvælende med så megen fysisk kontakt. Det sagde jeg til hende og spurgte om hun følte noget tilsvarende – hvilket hun samtykkede i. Det blev jeg da lidt ked af at høre, men den sidste måned har jeg så undladt disse kropslige berøringer, kys og kærtegn. Efterfølgende har jeg spurgt hende, hvad hun synes om det – og det er hun tilfreds med!!! Jeg må indrømme, at jeg nok havde håbet på, at fraværet af min opmærksomhed ville vække noget i hende, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Dagligt skal jeg faktisk overvinde mig selv, for IKKE at kærtegne hende. Hun vil dog godt sidde i sofaen og få sine tæer nusset og jeg må også godt holde om hende her. Desuden kan hun meget godt lige mine verbale kærlighedserklæringer: at jeg elsker hende, at hun er smuk og dejlig osv. Hvilket er ment fra hjertet, for jeg elsker hende jo. Det er bare en lidt ulykkelig kærlighed – for den er ikke gengældt i fuldt omfang.

Sidst vi var sammen sagde jeg til hende, at hun naturligvis ikke skulle have sex med mig, hvis hun ikke havde lyst, men at jeg så nok ville flytte ind på et af vore gæsteværelser – sagt lidt i provokation for at få en dialog igang. Men det var hun med på. Hun siger, at hun elsker mig og forleden sagde hun, at hun var heldig med at have en så dejlig mand som mig. Jeg forstår det simpelthen ikke og jeg føler mig helt afvist. Jeg ved ikke om jeg kan overkomme et ægteskab uden kys, kærtegn og nusseri i massevis og med kun pligtsex. Jeg frygter måske også, at jeg holder op med at elske hende, nu hvor jeg skal være afskåret fra fysisk kærlighed.
På nettet er jeg blevet opfordret til at gå fra hende for at få et andet liv, men en stor del af mit liv er jo blevet investeret i ægteskabet med min kone. Det vil være et stort nederlag for mig og desuden elsker jeg hende jo.

ML

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej ML,

Det er en rigtig skidt spiral, du er havnet i med din kone. Du mærker jo egentlig godt, at sådan som situationen er, bliver du ikke glad og lykkelig.

Det er svært at spå om, hvorfor din kone har mistet lysten, og hvorfor hun slet ikke vil gøre noget for enten at være lidt proaktiv på at have fysisk kontakt med dig (her er sex, kys, kram osv. inkluderet), og hvorfor hun samtidig slet ikke vil tale om tingene. Hun lader til at “bære rundt på noget”, og måske hun generelt mangler overskud både i dagligdagen – og ikke mindst til sig selv. Der sker ogte det, at hvis man ikke husker at være noget for sig selv, “stresse ned”, og leve i nuet, så bliver det rigtig svært at give til andre. Og i din kones tilfælde, er du én af dem, hun ikke rigtig kan give til. Årsagen kan findes – hvis hun vil.

Det må åbenbart være svært for hende at tale om, hvad der går hende på, og hvorfor hun har svært ved at give noget – og måske hun er bange for “konsekvenserne”, hvis I fx. vælger at gå i terapi. Så længe du dog “føjer” hende, og så længe du bliver “spist af” med at hun siger, at hun elsker dig, og at du er den perfekte mand, så vil hun fortsætte med at være, som hun er. For der er jo ingen konsekvenser i det lige nu. Hun er jo ikke umiddelbart ved at miste dig – og det “trygge og rolige”, I har sammen. Så hvorfor skal hun gøre noget anderledes, end du hun gør nu – når hun egentlig ikke har lyst til at gøre noget ved det, og når hun dermed heller ikke behøver at tænke videre over tingene.

Men det er stilhed før stormen – for på et eller andet tidspunkt, så får du sikkert nok. Du når din bund, og vil ikke “nøjes længere”. Husk også, at vi lever kun én gang – hvad vil du have ud af dit liv, og den tid, du har tilbage?

Hvis du slet ikke kan få din kone i tale, så må du overveje, om der skal handles på det. At der skal være konsekvens af hendes mangel på samarbejde for at I to bliver et godt team både i det daglige, og seksuelt.

Spørgsmålet er, om du er klar og villig til at “stille hende stolen for døren”, hvilket ikke behøver at betyde at forholdet skal slutte, men at du insisterer på parterapi, eller at hun begynder at samspille med dig. Hvis du ikke gør noget, så er spørgsmålet, om du hellere vil fortsætte som hidtil, med dertil følgende irriationer, skuffelser og sårbarhed.

Du ønskes alt det bedste med at finde ud af, hvad du vægter og prioriterer i dit liv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg vil sex hver dag – men han vil ikke så tit mere

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en kvinde på 20 år og har et problem !

har lige fået mig en sød og dejlig kæreste det er rimelig nyt vi har ikke været sammen så længe men vores forhold til hinanden er ikke så sensuelt og romantisk som det var i starten !

og nu kommer det han glemmer tit hvor mange dage siden det er vi dyrket sex , det er ikke tit han har lyst når han kommer hjem fra arbejde det gør mig sur og ked af det fordi jeg elsker jo sex!

og en gang om dagen er ikke nok for mig !

så hvad kan jeg gøre ?? håber du vil hjælpe mig så det her forhold ikke dør ud !

hilsen FR

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære FR,

Oftest er et forhold fyldt med sex og amoriner i begyndelsen, men lidt efter lidt bliver det “hverdag”, og for én eller begge parter plejer sexlivet at ryge længere ned på prioriteringslisten (fra oftest at have været nummer 1 eller 2).

Det lader til at din kæreste gerne vil have lidt mere kontakt med dig, som ikke kun handler om sex. Han vil elskes for andet end bare hans seksuelle rolle – er du god nok til at elske ham, for den han er? Eller går al din energi på at koncentrere dig om det, du ikke får – nemlig sex?

Hvis det er tilfældet, så kan han ubevidst opbygge en barriere til dig, fordi du ikke husker, at et forhold ikke kun defineres på, hvor tit man har sex – men også defineres på de personer, som udgør forholdet.

I stedet for at irritere dig over, hvor tit I har sex, så kunne du måske begynde at fokusere på den sex I så har – når I har den. Og samtidig tilkendegive at det var dejlig sex, og at det var rart at være sammen med din kæreste. Og glem kommentarer om “håber det snart sker igen”, eller “hvorfor har vi ikke det noget mere”? Osv. For det vil lægge et pres på din kæreste, som vil skubbe ham væk – lidt efter lidt.

Du skal være opmærksom på, hvad du giver i et forhold. Og vær opmærksom på, hvad der egentlig fungerer i et forhold – og hvis du vil tage ting op, som ikke fungerer, så sig det på en måde, så din kæreste ikke føler sig “overfaldet” eller utilstrækkelig, for det vil dræbe hans lyst til dig i længden.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min kæreste er aseksuel

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja.

Min kæreste og jeg har et stort problem og jeg skriver til dig og håber at du kan vejlede os i en retning.

Vi bor sammen og har været kærester i snart 2 år. Jeg er 28 år og min kæreste er 38 år. Vi har det fantastisk sammen og elsker hinanden rigtig højt. Men.. ja det store men..

Vores sexliv er ikke som det burde være, eller rettere sagt som jeg syntes det burde være. Da der slet ikke er et sexliv.

I starten af vores forhold, måske den første måned havde vi sex på et okay niveau, men derefter forsvandt det. Siden der og til nu har vi haft sex 3 gange. Det er meget lidt i mine øjne, men min kæreste har ikke lyst til sex. Vi har snakket meget om det selvfølgelig fordi det nager mig helt sindsygt at min kæreste ikke har lyst til mig, det har hvert fald føltes sådan.

For et stykke tid siden læste jeg om det med at være aseksuel og det beskriver meget godt, det han forklarer. Han har også selv læst det og siger det er sådan, han har det. Men hvad så?? Hvis det er hans “tilstand”, hvad gør man så ved det?? og er det en tilstand??

Jeg ved jo med mig selv at jeg har været tålmodig, fordi jeg elsker ham, men ved samtidig også at jeg ikke kan give afkald på sex,
resten af mit liv.

Jeg har i forløbet at gøre alt hvad jeg syntes jeg kunne.. give plads og lade ham komme (det skete ikke), prøvet helt vildt at ligge op, blevet sur, lagt det til side, du ved alt for desperat at finde en løsning. Her skal det så siges at jeg på det tidspunkt ikke kendte til aseksualitet og ikke forstod hvad der var galt.

Kan der gøres noget, eller er det sådan det er?? Håber du kan hjælpe mig/os

Venlig hilsen
mig 🙁

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære dig,

Hvis det handler om, at din kæreste er aseksuel, så findes der fællesskaber for ham, hvor han kan undersøge, om han hører til denne kategori.

For de aseksuelle er det, kort sagt, kærligheden (frataget sex) som umiddelbart det væsentligste. Da jeg ikke rigtig kender din kæreste side af historien, og hvordan han oplever det, så er det svært for mig at sige, om der er noget at gøre, eller om han er en af de personer, som kan have det svært med, at integrere sex i et parforhold, da sex har meget lidt værdi for ham.

Har han fx. haft det på samme måde med sine tidligere partnere? Er det kun rent seksuelt, at din kæreste oplever at have mistet lysten? Eller har han generelt mistet lysten til ting omkring ham (depression/angst eller andet?). Har han nogle medicinske problemer? Hvilke tanker gør han sig ellers om sig selv og sex? Har han nogle fysiske problemer – også relateret til seksualiteten (fx. rejsningsproblemer?). Hvordan er hans hormonniveau? For at finde ud af, om der er fysiske årsager, der skaber den manglende sexlyst, så kan han/I gå til lægen. Hvis der ikke er nogle fysiologiske årsager, så kan det ligge psykisk. Men hvis der ikke er nogle psykiske årsager (tidligere erfaringer, tanker om sex, tanker om sig selv og seksualitet osv.), så er han højst sandsynligt aseksuel.

Det er væsentligt at finde ud af, om der reelt set er nogle årsager til den manglende lyst. Hvis der ikke er, og hvis han derefter kan defineres som aseksuel, så handler det om at lære at affinde sig med situationen/tilstanden. Det er ham selv, som skal lære at leve med det ift. sin partner – og sig selv. Men det er ikke mindst dig, som skal gøre op med dig selv, om du kan og vil leve med det, hvis det viser sig, at han rent faktisk er aseksuel.

I nogle parforhold, hvor den ene part er aseksuel, kan der være nogle reelle aftaler om, at den anden part, som ønsker sex, helt lovligt har en elsker kun for sexens skyld. Jeg siger ikke, at det skal være jeres løsning – men nogle vælger at leve sammen under sådanne betingelser, fordi de ikke kan undvære hinanden – og fordi den seksuelle partner ikke kan undvære sex.

DU/I kan læse lidt om aseksualitet her: nonseksuel.dk/news/view/8/

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min mand onanerer i smug og afviser sex med mig

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Af frygt for mit ”problem” ligner meget de spørgsmål du allerede har besvaret vil jeg virkelig blive glad for et godt råd.

Jeg og min mand har været sammen i over 20 år. Jeg er 46 og han 48. Vi har altid haft et sundt sexliv men har alligevel aldrig snakket så meget om det. Nu er det som om han ikke gider have sex med mig mere. Sådan har det været i over et år nu.  Når jeg ligger op til det er hans undskyldning at han enten er træt eller skal tidlig op.

Han har i mange år stået op om natten og set porno når han troede jeg sov. Jeg har sagt til ham det gør mig ked af det da jeg jo ligger lige her og godt vil have ham. Han kigger på internet sider med porno også. Det gør han inden han tager på arbejde tidligt om morgenen, når jeg sover. Jeg ved han onanere da jeg tit har fundet papir med sæd på i skraldespanden. Det er mest store babser han kigger på. Jeg har selv små bryster så det gør mig utrolig ked af at han fantasere om andre størrelser.

Mit selvværd er også gået meget ned pga det. ..Han siger aldrig så meget når vi snakker om det så jeg skal næsten gætte mig til svarene. Det er mest mig der siger noget når jeg bringer det på bane. Han hverken forsvarer sig eller forsikre mig om at det ikke har noget med mig at gøre. Jeg ved godt det er normalt at mænd onanere men når han ikke er så impulsiv mere mht mig så bliver jeg frustreret og ked. Jeg har sagt at det ville være dejligt hvis vi kunne kigge porno sammen, men det er som om han vil have det for sig selv for det er aldrig blevet til noget. Det syntes jeg er underligt da det jo er helt naturligt.

Håber virkelig du kan hjælpe mig til at måske tænke anderledes eller hvad jeg evt. kan gøre for at han vil åbne sig lidt mere.

Kærligst TA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære TA,

Der kan være flere forskellige årsager til, at din mand har mistet interessen for fælles sex. Og han er den, der bedst vil kunne give dig en konkret forklaring på det – eller et forsøg på en forklaring.

Mine umiddelbare tanker er, hvordan I generelt har det sammen? Er det blevet for rutinepræget i jeres samliv og sexliv? Er I gode til at have kærestetid? Keder han sig? Umiddelbart lyder det som om, at han isolerer sig fra dig seksuelt, og jeg tænker om det handler om, at han savner noget imellem jer (og i sig selv som mand!), men ikke rigtig er god til at give udtryk for det, og derfor udreagerer han med at søge porno og onani i skjul.

Det der desværre kan ske, når din mand søger ind i pornoen (altså er begyndt at afvise dig), er som sagt en isolation fra dig – men den behøver ikke kun handle om seksuel isolation (han undskylder sin manglende lyst), for det kan også blive en generel isolation fra dig. Hvor han pludselig ikke rigtig deler med dig om fx. sit arbejde og sin dagligdag, som han måske har gjort før. Og så begynder afsporingen først at rulle, og distancen imellem jer kan blive større end den er nu.

Det kunne generelt godt tyde på, at I måske ikke er så gode til at kommunikere sammen om de ting, som reelt set går jer på i forholdet. Jeg tænker at det er nødvendigt, at du fortæller ham helt konkret, at du godt er klar over hans natlige pornokiggeri og onani – og at han kigger på store bryster. Fortæl ham, hvad det gør ved dig (at du bliver såret – også når han ikke bekræfter, at han egentlig tænder på dig, selv om du ikke har store bryster). Undgå at afbryde ham, dømme ham og komme med personlige angreb mod ham, når du taler med ham. For så opnår du bare, at han isolerer sig endnu mere, og ikke vil indrømme til sin adfærd – som han nok godt ved ikke er særlig rar for dig. Derfor tager han det jo heller ikke selv op – for det kan være en skamfuld situation for ham at tale om det (det er som at fange én med fingrene i kagedåsen).

Prøv at spørge ind til, hvorfor han søger ind i pornoen og onanien, og hør ham ad hvorfor han er begyndt at trække sig fra dig seksuelt. Savner han noget? Tænder han ikke på dig mere? Det er vigtigt at kunne være ærlige om sådan noget, for ellers kan distancen som sagt øges imellem jer – og i værste fald ender det med utroskab eller et brud af parforholde0,t fordi det hele bliver “for meget”.

Du kan prøve at foreslå noget mere partid sammen, så I begynder at få et samhørrighedsforhold – tænk på at I skal være et godt team. Og hør ham ad, hvordan han mener I kan være et godt team, have jeres egne individuelle interesser, og samtidig have plads til hinanden i en hverdag, som for de fleste par bliver meget rutinepræget. Tal også om de ting, som faktisk er godt imellem jer – om de ting, som faktisk virker og føles rare imellem jer. På den måde bliver samtalen ikke kun en “negativ snak”, men også en opmuntring til hinanden om, at I nok stadig har en masse værdi i forholdet, som I dog er nødt til at være opmærksomme på – samt at bygge videre på.

For at han skal åbne sig, skal du som sagt give ham pladsen til det, så han ikke føler det som et angreb. Du kan reelt ikke tænke meget anderledes end du gør – men du kan få sat tingene bedre i perspektiv ved at gå til ham, og høre ham ad, hvad han føler det hele handler om, og om han har nogle løsninger til jeres situation.

Hvis I har svært ved selv at tale om det, så kan parterapi være en mulighed for jer.

Slutteligt vil jeg sige til dig, at du skal værne om dig selv – styrk dig selv. Bliv den kvinde, du gerne vil være, gør dig til en attraktiv kvinde i dine egne øjne, for det kan være en øjenåbner både for dig selv (styrke selvværd og selvtillid), og din mand vil begynde at mærke en fornyet styrke i dig igen – hvilket ofte tænder mænd. Med andre ord – sørg også for at have fokus på dig selv, så hele din tankevirksomhed ikke kun går på parforholdet – men også på dig selv og din egen lykke som individ.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Sex er alt for grænseoverskridende

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har gennem de sidste par år oplevet, at sex er blevet til noget pinligt, flovt, forkert, akavet og alt for grænseoverskridende noget. Jeg har ingen anelse om hvorfor eller hvordan dette problem er opstået. Jeg har snakket meget med min kæreste (gennem 4 år) om det, vi har et godt forhold, hvor vi snakker om alt mellem himmel og jord. Men nu synes jeg, at det er ved at være et alt for stort problem, og jeg tænker rigtig meget over det i hverdagen.

Jeg har altid været en meget genert og blufærdig pige, og jeg har altid haft en smule svært ved at fortælle, hvad jeg godt kunne tænke mig i sengen, men det har aldrig været så stort et problem som nu. Jeg savner så meget at få selvtillid og føle mig sexet, sensuel og fræk, når jeg gør noget ved min kæreste, som han godt kan lide. Som det er nu, kan jeg næsten ikke få mig selv til at gøre noget, jeg føler mig stiv og akavet. Når han spørger, hvad jeg godt kunne tænke mig, så ryger klappen ned, jeg kan simpelthen ikke komme på, hvad jeg godt kunne tænke mig, jeg går nærmest i sort.

Jeg har aldrig haft en kæreste før jeg fik min nuværende, men jeg har haft sex med 3-4 fyre før. Den første jeg som 17-årig havde sex med var ikke just nogen god oplevelse, han pressede meget på, og jeg lod ham gøre det af frygt for at blive afvist, hvis jeg virkelig bad ham om at stoppe. De andre fyre jeg har haft sex med har også bare været for at gøre det, egentlig ikke fordi jeg havde lyst. Tror jeg tænkte, at det var den eneste mulighed for at de måske ville have noget med mig at gøre bagefter, hvilket aldrig skete. Jeg tænker, om mine problemer i dag kan have noget med mine tidligere oplevelser med sex at gøre, men hvorfor kommer det så først nu? Da jeg fandt min nuværende kæreste, fandt jeg ud af, at sex faktisk var dejligt og frækt og skønt. Men det er så forsvundet nu.

Jeg har dårlig samvittighed overfor min kæreste, og selvom han aldrig nogensinde i hele sit liv kunne finde på at presse mig, så føler jeg mig presset og stresset over at jeg meget sjældent har lyst til noget, og det i sig selv dræber lysten. Så jeg føler lidt jeg er inde i en ond cirkel. Er der en naturlig forklaring på, hvordan jeg kan ændre min opfattelse af sex og mig selv på den måde?

Jeg synes det er rigtig svært at forklare, hvad det lige er der foregår inde i mig, det hele er jo ikke så sort og hvidt, men jeg håber det giver lidt mening.

På forhånd mange tak!
LE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej LE,

Jeg tænker, at din seksuelle historie, nok er med til at spille dig et puds i dag. Det virker som om, at din kodning omkring sex ikke er specielt positiv. Altså sex har fra din første erfaring handlet om noget, du har gjort for fyrens skyld, og noget som bare skulle overstås. Og når du har “lært” dig selv, at sådan er det (både i dine tanker, og i kroppen ved at have sex på fyrens præmisser), ja, så bliver sexen ikke nødvendigvis noget specielt rart for dig. Du har sikkert også følt, at hvis du ikke giver sex, så mster du fyren – og du har jo fået bekræftet dine tanker, for fyrene har du ikke mere.

Men nu har du mødt en dejlig fyr, som du er glad for, og som faktisk stadig er sammen med dig gennem 4 år, og uden at det handler om sex  og at præstere for hans skyld. Det gør, at du kan føle dig mere tryg hos ham, men samtidig kommer din fortid nu og driller dig – den indhenter dig, kan man sige. For dét du ikke fik sagt fra på den gang, det gør din krop og dine tanker nu. Fordi det er ok, at sige fra overfor din kæreste (han skrider jo ikke, når du gør det).

At du var glad for sex i begyndelsen kan hænge sammen med, at det var forelskelsens rus, der fik hormonerne til at rase rundt i kroppen i højere grad end de gør nu. Derfor var sex ok, lækkert, frækt. Men nu er det noget andet. Kæresten er fanget ind, og sex behøver ikke være midlet til det længere.

Det vil kræve et bevidst arbejde at ændre din opfattelse omkring sex, og samtidig skal du lære din krop, at sex ikke kun er for fyrens skyld, og at sex godt kan handle om meget mere end samleje. Derfor kan din kæreste og dig fx. prøve jer frem med sensualitetstræning, så I opbygger en ny seksuel bevidsthed og måde at være sammen på, der handler om intimitet i stedet for sex.

Derudover, så skal der arbejdes med dine kodninger – altså de sætninger du har i dig selv omkring sex, din egen seksualitet, din seksuelle rolle, og at turde give dig hen til sex igen. Med kodning mener jeg, at du skal til at sige nogle mere positivt klingende sætninger om sex, end du gør nu, og så skal du anvende disse sætninger dagligt som modargument til dine “gamle negative sætninger”. På den måde kan du begynde at overbevise dit tankesæt om, at der er alternativer til det, du ellers går og tror på lige nu . Men du er nødt til at fortælle dig selv, hvad disse alternative tanker kunne være.

Hvis du fx. har en kodning der hedder: “sex er noget pinligt, flovt, forkert, akavet og alt for grænseoverskridende noget” (puha hva – så er det svært at have det godt med tankerne om sex, og at udøve sex, når du går og siger sådan noget omkring sex til dig selv. Det er jo din opfattelse af det lige nu).

Så kan du prøve at ændre den til: “jeg vælger at opfatte sex som noget lækkert og dejligt.”
Eller: ” Jeg styrer selv mine tanker om sex”
Eller “Jeg trives i rollen som en seksuel kvinde”.
Eller “Jeg dyrker sex for min egen skyld og nydelse uden hæmninger”

En anden kodning du har er, at du anser dig selv som genert og blufærdig. Også dette kan du lave nye sætninger på.

Der kan være mange muligheder for en ny sætning. Når man ændrer sin gamle kodning/sætning, skal den lyde forkert – som om man lyver til sig selv, for så virker den nemlig. Så er der “energi på”, som man siger. Det skal også være en sætning, som siges i nutidsform, og ordet “ikke”, må ikke indgå i sætningen.

Du skal så gentage din sætning (man kan godt have flere, man arbejder på hver dag) hver dag. Nogle kan godt gå selv og gøre det i løbet af dagen, men det virker rigtig godt, hvis du siger sin nye sætning højt til dit spejlbillede hver morgen og aften minimum 20 gange. Det skal du gøre i 28 dage, for at overbevise dig selv om din nye tankerække (du overbeviser både dit bevidste og underbevidste, når du holder fast i din nye sætning).

Du kan så understøtte dine sætninger og omsætte dem til handling. Fx. ved at tænke i, hvordan en seksuel kvinde klæder sig, bevæger sig, opfører sig. Og så kopiere den adfærd, som du selv kan stå inde for. Det kunne fx. være at klæde dig lidt mere erotisk, når I sensualitetstræner, at blinke lidt til kæresten dagligt (uden at det skal føre til sex), at læse erotiske magasiner, så du kan se, at sex ikke nødvendigvis er snusket. Sex er, hvad man gør det til.

Hvis det bliver svært for dig selv at få gjort disse ting, vil jeg anbefale at gå til en professionel og arbejde med det. Det kan være svært selv at ændre vaner, når man ikke har én at støtte sig op ad i processen.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg er træt efter en dag med børn og mand og orker ikke sex

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er 35 år har været i forhold i 6 år med min køreste på 37 år,vi har 2 børn på 1 og 3 som har holdt os vågne de sidste 3 år.De vågner meget om natten og har altid gjort det,så på de gode dage får vi 3 timer i træk.

Jeg er altid træt,kan ikke sove om dagen,går jo på arbejde og henter børn. Jeg synes jeg har et dejligt liv elsker at være sammen med mine børn og er meget glad for mit arbejde,og når børnene de er lagt i seng kaster jeg mig på sofaen får at endelig at slappe af.Men her er det så at indimellem at man burde ha sex med sin kæreste men jeg ORKER ikke,gør det engangimellem,(får hans skyld)for jeg orker ikke diskutionen. men tænker at jeg bare skal have det overstået,det tar heller aldrig mee end max 10 min.

Jeg synes det er dejligt i ca.2 minutter,men så kommer jeg lynhurtigt og så synes jeg jo også han skal komme for ellers vil han bare ha at jeg skal røre ved ham bagefter eller skal igang dagen efter og det orker jeg ikke.og så gør det ondt og vil bare ha at det skal stoppe.

Seriøst jeg kunne godt leve uden sex,ved det ikke er det, du synes der er fedt at høre, og tænker ej det må der kunne gøres noget ved, men jeg kender 2 andre tætte veninder der har det på samme måde.Håber du har børn så du ved hvor meget kærlighed man gir og får fra dem så man kan ikke rumme mere.Det værste ville være hvis vi skulle gå fra hinanden pga sex,for jeg elsker ham jo og han er en fantastisk far og ville aldrig kunne undvære mine børn.Og vi har det jo så godt sammen alle 4.

Nå men det var lige for at fortælle lidt ekstra. Min kæreste og mig snakker meget sammen om sex for han mener der er noget galt med mig.trætheden forstår han ikke helt,og han vil så gerne have at jeg snakke med nogen om det,vi går til sexolog,men nu vil jeg først se hvad vi kan få ud af en brevkasse.inden vi fik børn gik det lidt bedre,har aldrig været det vilde sexmonster,men hyggede mig da med det.

jeg har engang været udsat for en slags overgreb som endte med ufrivillig sex,jeg har gået til phykolog pga dette og har seriøst virkelig ikke løst til at ribbe op i det mere,og det mener jeg.Tror nu heller ikke dette er årsagen da jeg jo har haft lyst til sex masser af gange efter det,jeg kan ikke li at røre ved min kæreste når vi elsker,vil bare have det overstået.jeg kan måske ikke forklare det bedre. Venter på svar fra dig,og så skriver jeg jo nok igen.

Vi har væretpå weekender sammen hvor vi jo så har sex,men igen selvom man er udsovet er det det samme,skal bare overstås.
Håber du kan forstå hvad jeg skriver

MVH ME

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære ME,

Der er en grund til at søvnberøvelse anvendes som torturmiddel. Det er bl.a. fordi det ligger et kæmpe pres, udmatter, og dræner personen for energi, og dermed nedbrydes man fysisk og psykisk. Hvis du kun får 3 timer i træk, på de gode dage, så når du jo reelt set aldrig rigtig at få en dyb og god nats søvn. Dermed dræner du din krop, du stresser den. Når der så samtidig er børn, arbejde og parforholdet, som skal balanceres, så tærer det også på ressourcerne. Det samme gør vores tanker – de kan faktisk dræne og “stresse” i en sådan grad, at man kan miste både livslyst og sexlyst (nogle får bl.a. angst, bliver udbrændt eller får en depression som følge af kontinuerlig stress).

Ofte er det en naturlig følge, at hvis man er træt (af forskellige årsager), så bliver det ikke umiddelbart lettere at have lysten til sex. Man vil simpelthen hellere sove, når dagen er overstået og børnene endelig er lagt i seng. Det betyder ikke, at man ikke elsker sin partner – man har bare ikke overskud til at give mere af sig selv, når dagen er omme.

Jeg tænker derfor umiddelbart, om det ikke kunne lade sig gøre for jer at have en aftale, hvor I skiftes til at tage jer af børnene om natten. Det kan gøre en forskel, og I kan begge få en ordentlig søvn indimellem. Denne aftale havde jeg selv med min mand, da vores børn var lidt mindre. Og det gav utrolig meget. Måske det kan for jer også- Tal med din kæreste om en fordeling, der kan give mere energioverskud til jer og ikke mindst til dig.

Det kunne også være, at på trods af din træthed, så ville du måske have mere lyst og overskud til sex, hvis du oplevede en forståelse for din situation, og hvis du samtidig ikke følte et pres på at skulle yde seksuelt. Sex er jo blevet en modydelse for dig – modydelsen er, at du får fred, hvis du giver sex. Og så kan det være endnu sværere at få lyst til det seksuelle, når det sker som betingelse af noget andet. “du får sex, og jeg får fred”. Spørgsmålet er, om den strategi virker for dig i længden.

Det tyder på, at sexsnakken hjemme hos jer er blevet noget negativ betonet. Det er et emne, som skaber frustration hos jer begge – men I står med hver jeres udgangspunkt og ønske for at løse den seksuelle knude, der er opstået. Det kan parterapi bl.a. hjælpe med. Bl.a. at få talt om et emne, hvor I er gået lidt i stå selv. Samtidig vil I få redskaber til at opbygge større forståelse for hinanden, mere intimitet (som ikke kun handler om sex) og mere sanselighed.

Angående det overgreb som du har været udsat for, så kan der ske det, at hvis du gang på gang indvilliger i sex på din kærestes præmisser, så kan det pirke til nogle af de ting, du oplevede dengang. Det sker måske ikke i det bevidste, men dit underbevidste kan reagere, bl.a. ved at sexen bare skal overstås, fordi det reelt set ikke er indbegrebet af noget rart for dig.

Derfor kan sensualitetstræning være godt for jer (find en beskrivelse af sensualitetstræningen under “sexologisk info – hvor der fremkommer et link til øvelser, hvis du er logget ind som medlem). Det handler om at få fjernet noget af ubehaget omkring sex, og i stedet fokusere mere på samværet imellem jer via sanselighed og intimitet. Det vil også fjerne den følelse af pres, du oplever. Og din kæreste rolle, som den der presser, vil også blive fjernet ved at skabe en sanselig balance imellem jer. I skal fokusere på noget andet end sex lige nu!

Dvs. I skal droppe samleje i en periode og i stedet lave kæle- og sanseøvelser, hvor formålet kun er at nyde nuet og hinanden. Via sensualitetstræningen er der nogle faste regler for jeres samvær, alt sker i fred og ro derhjemme, som er et sted, hvor I kan koncentrere jer helt om hinanden og slappe af.

Formålet med øvelsen (som man prioriterer 2-3 gange om ugen – uanset træthed) er ikke at hidse hinanden op , have samleje eller give hinanden orgasme. I stedet handler det om at føle, give og modtage, at nyde sammen. At finde ud af, hvor ens egne og partnerens grænser går, og hvor lysterne er, både hver især og sammen. Det handler altså om at øve sig i at kommunikere uden ord. Og der er ingen facitliste!

Når I begynder at opbygge større intimitet og forståelse for hinanden, så kan I begynde at tale om sex. Tale om hvad der virker – for jer begge! Så sex bliver på begges betingelser, og hvor begge er tilgodesete ift. ens seksualitet og lyst.

I skal have skabt mere ro på begrebet sex og samleje, end jeg fornemmer, I har lige nu. Samtidig skal der skabes noget balance og overskud i hverdagen imellem jer. Derudover, så får man som forælder meget kærlighed fra sine børn, men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at hente den fra vores partner eller stoppe med at give den til vores partner. Den form for kærlighed vi får mellem to voksne, som elsker hinanden, er ikke tilsvarende den kærlighed vi får fra vores børn. Ja, vi får meget kærlighed, ømhed, omsorg og nærhed fra vores børn – men den skal ikke erstatte det, som vi kan få med vores partner. Det kræver dog, at begge er enige om, hvad det vil sige at give og modtage kærlighed – og ikke mindst sex. Det skal ikke foregå på den ene eller den andens præmisser – det skal foregå på begges. Man er trods alt et team.

Du ønskes alt det bedste med at få ro på omkring sex – og at finde ind til din helt egen seksualitet og lyst.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forskellig sexlyst samt rejsningsproblemer

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

min mand og jeg har har kendt hinanden siden jeg var 16 og han var 18. I dag er vi hhv. 41 og 43.

Jævnligt kommer vi ud for at jeg ikke har lyst til sex og han tænke ikke på andet… Hvorfor “gider” jeg ikke så tit så ham ?

Hvordan kan vi “mødes på halvvejen”, så vi måske begge bliver tilfredse.

Når vi har sex, synes jeg det er dejligt. Men på det seneste har min mand haft rejsningsproblemer, hvilket gør at jeg måske synes det er blevet lidt mere besværligt. Men jeg tror ikke det er det hovedsalige problem.

Har du nogle råd ?

Mvh
Anonym

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Anonym,

Der er som regel altid en i forholdet, som har mere lyst til sex end den anden. Og det er OK! Så længe det ikke bliver et problem, og at man begynder at presse hinanden seksuelt. Den der har oftere lyst, begynder at presse på for at få mere, og i takt med det, så føler den anden sig presset, og bakker helt af på sex – og begynder så at føle, at der er noget helt galt med sig.

Men det er der ikke. Sexlysten bliver dog sværere at finde frem, når man hele tiden presses for at skulle yde mere. Det er et mønster, jeg ofte oplever. Og oftere er det kvinden, der ikke har samme sexlyst som manden – som ikke har lyst lige så ofte. Og det er helt normalt! Mænd og kvinder ER forskellige seksuelt. Mænd bruger ofte sexen som den akt, hvor han virkelig kan føle sig forbundet til sin kvinde, og kan mærke hende, og vise sin kærlighed. Det bliver et sted, hvor han netop kan føle en samhørighed med kvinden – selv om hverdagen suser afsted, og der måske er lidt kurrer på tråden. Men dem føler han, at han så kan glemme (og helst løse), ved at vise kvinden sin kærlighed – gennem sex.

Kvinden derimod har ofte behov for FØRST at føle samhørighed udenfor sengen, før hun kan give sig hen seksuelt. Og det er en af de større seksuelle forskelle for mænd og kvinder:

Groft sagt vil mænd have sex, før de kan give kærlighed, omsorg og nærvær.
Og kvinder vil have kærlighed, omsorg og nærvær, før hun kan give sex.

Det er først, når kvinden føler tilpas kvalitet i sin relation, og føler sig tilpas tryg og afslappet, at hun har lyst til sex. Men mænd kan godt være anspændt, og så netop bruge sexen som forløsning til at føle tryghed, og afslappethed. Og der er ikke en af de to “metoder” der er den rigtige! Det handler om gensidig forståelse for hinanden seksualitet, så man netop ikke presser hinanden ud i endeløse, negative sexsnakke, som kun giver dårlig karma i forholdet og dårlig samvittighed over ikke at have eller få nok sex.

Du spørger selv, hvordan I kan mødes på halvvejen i jeres forskelligheder. Det kan I ved at tale om, hvad der er dejlig sex. I kan lave en helt konkret øvelse, der går ud på at skrive 5 sedler hver med erotiske/seksuelle forklaringer af, hvordan lækker sex skal forløbe imellem jer.
Det kan fx. være “vi sender flirtende og frække sms’er til hinanden i løbet af dagen. Når jeg kommer hjem, gør jeg et bad klar til dig, og stiller nogle stearinlys frem. Jeg finder npoget lækkert undertøj, som du skal tage på, finder et flot sæt tøj frem til dig, og det skal du tage på, efter jeg har badet dig. Når badet er færdigt, fører jeg dig ind i soveværelset, hvor jeg har lagt nyt sengetøj på, og tændt stearinlys. Jeg finder en fjer frem, som jeg begynder at kilde dig med…” osv osv.
Når I har skrevet sedlerne, så tal om dem. Kan I begge “leve med” det der står? Har I begge lyst til at prøve det, der står? Hvis der fx. er 2 af sedlerne, I ikke har det godt med, så smid dem væk, og brug de resterende 8, som I lægger i en æske. Så er det meningen at I prioriterer en fast ugentlig dag, hvor det står i erotikkens tegn. Og så skal I skiftes til at trække fra æsken, så I begge initierer, og skaber “balance” i at være den, som “byder ind til erotik”.

Mht. din mands rejsningsproblemer så kan det faktisk blive forværret af, at han helt sikkert fornemmer, at du synes det er besværligt. Og samtidig vil han sikkert rigtig gerne præstere noget godt, når I så har sex, og det kan også give rejsningsproblemer. Det er noget i din mand, som skaber dem – formegentlig en usikkerhed om, hvad der er godt for dig, om du nu er tændt og kan lide det, han gør – og han reagerer prompte, hvis han kan mærke, at du ikke er på seksuelt – eller hans penis reagerer med at svigte med en rejsning. Derfor er det vigtigt, at I ikke ser rejsningen som et problem, og lige giver ham lidt tid til at slappe mere af – måske I skal nusse noget mere, så du også selv begynder at mærke noget lyst.

I kan prøve med sensualitetstræning, som en måde at gøre det seksuelle som et mindre højspændt område. Det er godt både i forbindelse med rejsningsproblemer, da presset tages af at skulle præstere, og det er godt ift. at begynde at sanse hinanden noget mere – og ikke presse hinanden seksuelt. Som medlem finder du en beskrivelse af sensualitetstræningen, når du er logget ind, under “sexologisk info”.

Tal om hvad der er god sex – sæt ord på, så I ved, hvad I egentlig forventer af hinanden.

Hvis det bliver for svært for jer selv at løse, så kan I overveje parterapi og sexologisk rådgivning.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Er det normalt at kunne klare sig uden sex?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Mit navn er AC, jeg er 31 år og jeg bor i Jylland. Jeg henvender mig til dig da jeg har et stort problem.

Jeg har været sammen med min forlovede i snart 9 år. Vi har 2 børn på 3 og 6 år. Vores sex har aldrig kørt som et skal. Jeg har altid haft en anderledes syn på sex end andre har. Jeg er kan klare mig uden sex og jeg søger det ikke. Det føles ikke som noget der er en naturlig del af mig. Min forlovede er en meget tålmodig mand, han vil kun have mig og tænder stadig på mig. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle ord på hvorfor jeg så anderledes i forhold til sex og hvad jeg/vi kan gøre for at få det til at fungere.

Venlig hilsen AC

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej AC,

Det er svært for mig, at sætte ord på, hvorfor det lige er sådan for dig. Det vil kræve mere indsigt i dig som person – dine seksuelle erfaringer og prægninger både i en tidlig alder og ikke mindst i puberteten samt senere i voksenlivet med en partner.

Du siger, at sex aldrig har kørt, som det skal. Hvad betyder det? Og hvordan skal sex da køre? Hvad er det, som der ikke fungerer imellem jer – som gør at sexen ikke kører? Er det akavet? Kan I ikke rigtig finde ud af, hvad hinanden vil og tænder på¨? Mangler I en snak om, hvad der egentlig skal til inde i sengen, før det egentlig kommer til at fungere?

I kan også prøve jer med sensualitetstræning – du kan se en beskrivelse af denne, hvis du er medlem af min hjemmeside og er logget ind, for så fremkommer der et ekstra link under Sexologisk Info med øvelser. Prøv sensualitetstræningen – “back to basics”, så I kan få et mere afslappet værdisæt omkring sex, og så I kan få en mere afslappet indgangsvinkel til det seksuelle.

Jeg tænker også, at der ligger nogle underbevidste tankespor i dig om, at sex ikke er noget for dig – måske det er ulækkert? Du har i hvertfald allerede nogle negative tankespor, som begrænser dig seksuelt, eftersom du “overbeviser dig selv” med de kodninger du har nu: “Jeg kan klare mig uden sex, og jeg søger det ikke.” Hvis det reelt set er sådan, du tænker og mener, så bliver din adfærd derefter. Du har groft sagt “indoktrineret” dig selv til ikke at tænke på sex. Derudover siger du til dig selv “det er ikke en naturlig del af mig” – og så bliver det heller ikke en naturlig del af dig. Du siger også, at du “altid har haft et anderledes syn på sex end andre”. Hvordan ved du det? Hvad er “rigtigt”, hvad er “anderledes” og hvad er forkert syn på sex? Hvor stammer din begrebsrække omkring, hvilket syn på sex, man skal have, siden du kan definere dig selv som anderledes?

Spørgsmålet er derfor, hvor dine tankerækker stammer fra. Var sex tabu derhjemme? Var du en genert teenager, der havde svært ved at håndtere pubertetens spirrende seksualitet? Eller har du nogle erfaringer fra nogle partnere, der har sagt noget til dig om, at du er anderledes seksuelt.

For at finde ud af, hvorfor du er anderledes i forhold til sex, så skal du først finde årsagerne til, hvad der kan have “skabt”/”udviklet”, det du kalder anderledes. Derefter skal du udfordres på den tankegang, så du kan reflektere anderledes om sex og din egen seksuelle rolle, end du gør i dag. Det kan også handle om, at du kan tage på nogle kurser, hvor det handler om kropsbevidsthed og personlig udvikling, så du får en større og mere positiv selvbevidsthed seksuelt.

Det skal også lige nævnes, at efter vi kvinder bliver mødre, så sker der en hormonel forandring, som for nogen betyder, at sex ikke prioriteres på samme måde som før, vi blev mor. Og det er helt ok! Det er dog til at finde frem igen – men det kræver en bevidst indsats og forståelse for, hvad lyst egentlig er for MIG, som KVINDE, samt hvordan jeg bruger den lyst. At frigøre den seksuelle energi vil også kræve, at man er bevidst om sin kvindelighed – og at man tør dyrke den (hvilket kan ligge meget fjernt, når man er blevet “for meget mor”).

Sluttelig vil jeg tilføje, at det også kan handle om, at du sammenligner din seksualitet og sexlyst med din partners. Altså med en mands seksualitet. Det er som at sammenligne æbler og pærer, for mænd og kvinder er som udgangspunkt forskellige seksuelt fx. ift. hvordan man mærker lyst og hvordan man tænder. At sammenligne en kvindes seksualitet med en mands vil derfor ofte skabe større frustration og følelse af at være “forkert”.

For at finde ind til, hvad det helt præcist handler om for dig, så kan du også overveje sexologisk terapi, hvis du ikke selv kan komme videre.

Du/I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]