Kategori: Brevkasse

Jeg kan ikke få en skedeorgasme selv om jeg føler mig afslappet

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har aldrig været i stand til at komme sammen med en fyr – kun via onani. Det er virkelig et stort problem for mig og min kæreste, da han føler at det er hans skyld og det er det jo overhovedet ikke (altså i den forstand at han ikke er god nok).

For når vi har sex synes jeg virkelig det er noget af det bedste! Jeg har læst at manglende orgasme kan skyldes at man er for fokuseret på at opnå den, ikke kan slappe af og er bange for at give slip, men sådan har jeg det overhovedet ikke. Jeg (eller sådan oplever jeg det i hvert fald selv) slapper fuldstændig af og når vi har sex eksisterer der ikke andet end ham og mig. Jeg kan mærke at jeg virkelig nyder det og er mega liderlig, men det er som om jeg bare ikke kan komme over stadiet, hvor det er virkelig dejligt.

Ofte så er vi i gang i nærmest en time, hvor vi rigtig giver os god tid til forspil. Og ikke en gang da, selvom han virkelig ophidser mig så jeg tænker nu er den ved at være der! Kommer jeg ikke 🙁

Jeg har også prøvet at lege med mig selv, mens han tager mig i doggy style, men det virker heller ikke.

Jeg har været sammen med min kæreste i 4 måneder og han er min første seriøse kæreste, men jeg er virkelig tryg ved ham og stoler 100 % på ham. Han er dog ikke den første jeg har været i seng med, men han er den første, hvor jeg virkelig har nydt sex og været tryg ved fyren uden at lide af præstationsangst.

Hvad f***** kan være grunden til at jeg ikke kan få en orgasme med ham?

Nogle gange virker det som om han ikke kan holde sig i gang længe nok når selve samlejet er i gang – og der mener jeg ikke inden han kommer, men simpelthen fordi han ikke har konditionen til at blive ved længe nok, inden han skal holde pause = altså at jeg når at blive ophidset, men så skal han holde pause og så falder ophidselsen ligesom

Men altså burde ikke være nødvendigt at han skal slide sig halvt ihjel for at jeg skal komme?

Men jah… jeg er rimelig fortabt.

Håber ikke det er alt for forvirrende? Og håber virkelig du kan hjælpe mig

Mvh gubbie

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Gubbie,

Selv om du fornemmer, at du slapper helt af omkring sex og er tryg ved ham, så fornemmer jeg alligevel, at du ikke slapper ordentligt af – i tankerne. Du skriver, at du når at tænke “nu er den ved at være der” – med andre ord ER du meget fokuseret på at få den manglende orgasme, og så bliver det faktisk endnu sværere at få den – også selv om I har brugt en masse indledende og dejlig opvarming. Men alle disse “bestræbelser” er lige meget for selve øjeblikket, hvor du skal nå klimaks. Her fornemmer jeg, at du egentlig ikke slapper nok af. Derudover, så tyder det på at hele jeres optakt til klimaks faktisk er endnu et “stress-moment”, eftersom I gør en ekstra indsats for at varmee dig godt og grundigt op, så du er varm og liderlig nok til selve orgasmen. Problemet er som sagt, at det bliver et præstationspres imellem jer to, og når du/I ikken år at give dig orgasmen, så lægges der til endnu en oplevelse af nederlag – af at fejle. Og sådanne erfaringer ligger sig både i det bevidste og i det underbevidste, og kan være med til at drille – og for at afholde dig for at få orgasmen.

Du kan derfor forsøge dig med visualiseringsteknikker. Bl.a. hvor du forestiller dig i tankerne, hvordan optakten til samlejet er, hvordan selve samlejet er, og hvordan din orgasme er. Kør et scenarie, hvor tingene lykkes – og tro på, at det kan. Med visualiseringsøvelsen “tillader” du dig at nå klimaks i form af en orgasme. Visualiser det mange gange, for til sidst begynder du at tro på, at det kan lade sig gøre – og så kan dine tanker og din krop slappe helt af og give sig hen.

Selv om dit bevidste jeg siger, at du er tryg, tilpas og afslappet, så kan dit underbevidste have nogle “kodninger” og erfaringer, der er i modstrid – og disse modstridende tanker/erfaringer kan få overtaget, når de ligger i det skjulte og blokerer. Og dem kan man som sagt arbejde med.

Du kan også selv lave et kodningsarbejde. Skriv fx. 3 sætninger som beskriver dit seksuelle mål. Et forslag:

– Jeg nyder en orgasme (det ved du jo godt er en løgn, da du ikke får en orgasme. Og fordi det lyder som en løgn, så er denne sætning faktisk med til at “modbevise” dine nuværende tanker om “det er svært for mig at få en orgasme” osv.)
– Jeg giver mig hen til en orgasme
– Jeg nyder min seksualitet

Det handler om at finde sætninger, som peger dig i den retning, som du gerne vil – selv om det lyder som en løgn. En sætning må ikke indeholde ordet “ikke”. Den skal også siges i nutid.

Disse sætninger hænger du et synligt sted – og så sørger du for at læse dem minimum 1 gang – både om morgenen og om aftenen (læs dem gerne flere gange – så mange som muligt). Med andre ord – kod dig selv om. Ofte sker der det, at de ting, som vi siger til os selv – om os selv – bliver til vores virkelighed. Og vi begynder også at agere derefter. Derfor – med positive sætninger – så vil du have lettere ved at begynde at handle i takt med disse, og dermed at opnå en orgasme.

Derudover kan du bruge åndedrætsøvelser til at “aflede” dine tanker, når du kan mærke at nu er det lige ved at være. Sørg samtidig for at mærk hvad der bliver gjort mod dig – hvordan det føles i din krop – så du “afleder” tankerne fra at tænke “lige om lidt er den der”. Jeg plejer at sige at alle kneb gælder 🙂

Slutteligt, hvorfor er det så vigtigt at kunne få en skedeorgasme? Det er ikke noget, som er let for alle at få – faktisk er langt fra de fleste, som opnår det. I kan måske forsøge jer med at stimulere g-punktet med hans finger, så du kan få en fornemmelse af, hvordan du skal slappe af og give dig hen til en skedeorgasme. På den måde behøver det heller ikke være afhængig af hans kondition, og om han lige får ramt rigtigt, der afgør om du kan få en skedeorgasme. Som regel er det lettere for fyren at “holde”, når det er med fingeren, og på den måde kan han også bedre mærke g-punktet i din skede (det føles son en valnød/et rillet punkt ca. 3-5 cm opppe i skeden – ud mod maven. Efter gentagen stimulering, vil punktet blive mere glat, hvilket er et tegn på at orgasmen er tættere på). Sørg også for at dyrke nogle stillinger, hvor I stimulerer g-punktet. Doggy er som regel godt (hvis din livmoder ikke er bagud eller foroverbøjet). Missionær med en pude under din bagdel, kan også hjælpe til at din kæreste rammer punktet lettere, når I har samleje.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Vi har ikke sex særlig tit og sexen kører dårligt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Min kæreste og jeg har ikke så tit sex, en gang hver 5 uge ca. Jeg syntes det er for lidt. Jeg kræver ikke det skal være hver anden dag men måske en gang om ugen ca. måske hver 10 dag. Sådan ca. Vi har snakket meget om det, og hun har det selv lidt dårligt med det og siger det intet har med mig at gøre. Og at hun stadig tænder meget på mig. Vi har været sammen i 1½ år og er 23 år. Og jeg tror på hun tænder på mig for hun kysser mig tit, tager på mig og giver et klap bag i.

Hun har sagt når hun får skiftet til en læge hun har mere tillid til, vil hun snakke med ham om det. Og spørge om det er noget med hendes p-piller at gøre, eller lignende. Men dette har hun sagt siden i sidste sommer. Hun er en lidt genert og blufærdig kvinde, så jeg tror måske dette kan være lidt forklaring. Men sammentidig gør det ondt på mig at hun ikke vil krydse den grænse for vores forhold  Vi elsker virkelig meget hinanden. Rigtig meget.

I går lagde jeg lidt op til der skulle ske noget ved at ta lidt på hende og hun sagde det var dejligt. Men hun bliver aldrig tændt til sex af det. Det er kun når hun vil der sker noget.  Hun spurgte i går om jeg var sur, og jeg svarede nej, det var jeg heller ikke for jeg har prøvet det før og jeg er meget glad for hende så der skal en del til at gøre mig sur. Måske lidt skuffet. Men intet stort, derefter sagde hun noget til mig det skræmte mig lidt. Hun spurgte om jeg ville gå fra hende, grundet jeg ikke får nok sex, og jeg sagde min mening: Nej.

Jeg mener vi har et problem, og jeg ved ikke hvordan jeg får det til at køre bedre. Vores sex liv kørte normalt det første halve år men det er siden da gået ned af bakke, jeg syntes det er vigtigt, og at det giver lidenskab at holde det ved lige.

Jeg har aldrig elsket en så højt som jeg gør med hende og jeg vil gøre alt for at det skal gå godt! Hun for mig til at smile bare af jeg tænker på hende, og hendes personlighed findes ikke lige.

Har du et tip, der kan hjælpe os?

Hilsen SJ

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære SJ,

Sexbehovet er meget individuelt hos både mænd og kvinder, ja hos mennesker i det hele taget uanset køn. Nogle vil gerne have sex hver dag, andre vil gerne have sex 2 gange om ugen, og andre igen måske hver 14. dag eller 1 gang om måneden.

Der er ikke nogen sexfrekvens, som er “rigtig eller forkert”. Det væsentlige er, at begge parter principielt er enige om hyppigheden, og hvis man ikke er enige/har samme lyst, så er det vigtigt, at man hver især respekterer, at den anden ikke har samme sexbehov som en selv.

Når sexbehovet er forskelligt, er det derfor nødvendigt at tale om, hvad ens behov er. Ofte handler manglende sexlyst om, at man (oftest kvinden) ikke får sit behov for nærvær, kærlighed og omsorg dækket fra sin partner. Gør man ikke det, kan det være rigtig svært at give sig hen seksuelt – det er jo i sådan en situation, at man er mest sårbar og blottet, og det kan virke forkert at give sex, hvis man ikke føler sig attrået eller anerkendt – og ikke mindst elsket.

Det kan ofte handle om, at man helt glemmer at give et dagligt opmuntrende ord (f.eks. “Hvor ser du dejlig ud i dag, skat” eller at give et godt kram eller et dejligt lidenskabeligt kys, som ikke forpligter til sex, men bare er et kys, fordi man elsker hinanden.

Du skriver desuden at din kæreste er blufærdig og genert. Disse ting kan være med til at hun begrænser sig selv for bl.a. seksuel udfoldelse, for det er netop i en sådan situation, at ens generthed og blufærdighed virkelig kan spille et puds og blive sat på en prøve, så man ikke vil vise sig nøgen eller tage det store initiativ til sex og diverse stillinger, for gør man det, så blotter man sig selv og opmærksomheden er rettet mod en. Det kan være en utryg situation, som man derfor skåner sig for.

At man afholder sig fra sex med partneren kan også skyldes, at man måske ikke helt får det ud af det, som man gerne vil. Kvinder er generelt 20-30 min. om at blive varm og klar til sex, hvor mænd er køreklar på få sekunder. Nogle kvinder kan derfor opleve, at hun aldrig når at blive opstemt, før sexen faktisk er overstået. Gør hun ikke det, så “kan sex også bare være lige meget”, og hun vil derfor hellere undvære – eller også dyrker hun pligtsex, hvor hun ikke deltager aktivti selve akten, for det skal bare overstås.

Det I kan gøre indledningsvist, er at tage en snak om “Hvad er god sex”, og finde ud af, om I begge får de behov dækket, som I har brug for.

Der findes også et super godt erotisk samlivsspil, Erotic4Real, som bl.a. går ind og tager fat i moral, følelser og lyst, og som på en sober måde åbner op for seksuel kommunikation mellem parret.

Som du kan fornemme kan der være mange årsager (og vi har langt fra nævnt alle), til at man ikke har sex så tit. Hvad det lige er i jeres specifikke situation, vil bl.a. kunne blive afdækket ved sexologisk rådgivning.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Er kærligheden og forholdet fortabt? Han betvinger sig til sex

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Vi er kørt fast i ægteskabet. Der er mange gode forklaringer, arbejde, tid, penge, børn osv. Vi er klar over, at det er klassisk. Der kører og har længe kørt en underliggende magtkamp som dybest set handler om hvem som skal have mest plads og hvem som er mest værd. Den slider på vores grundlæggende gensidige tillid, – og nu også på vore hidtidige og ellers gode sex-liv.

Før det kørte af sporet, havde jeg nogle betænkeligheder omkring vores fælles sexuelle ”sprog”. Jeg oplever os ikke (dvs. i første omgang mig) som værende helt så intime, åbne og tætte som han ellers gjorde. Og det blev vist nok i virkeligheden at føle for ham som et angreb på hans maskulinitet/sexualitet.

Jeg er ikke hidtil kommet igennem med mit ønske om at få det vendt med en sexolog. Jeg kan ikke længere holde til de verbale og følelsesmæssige tæsk jeg (efterhånden fast får) praktisk taget lige efter han har trukket sig ud. (Han beskylder naturligvis mig for samme form for tillidssvigt).

Han er rigtig god til at sige undskyld, – men jeg er træt af ”undskyld” efterfulgt af gentagelse på gentagelse. Modvilligt har jeg måttet tage en sexuel ”timeout” – Det er der ingen af os der synes er sjovt. Jeg savner sex, (lige så meget som han) og ligeså meget som jeg savner nærvær med ham. Skyld, skam, staf og dårlig samvittighed, fyger igennem luften. Ingen kan rigtig sætte en steg og starte på en frisk – fremad. Han tænder nu også på ”make-up-sex” i forbindelse med en konflikt?

Jeg synes den er helt gal. Han mener at det er helt naturligt at man som mand vil forsøge at betvinge sin kvinde, – uanset hvad. Er det virkelig normalt? Og har det overhovedet noget med kærlighed at gøre? Han vil nu gerne par-terapi, men tøver overfor en sexolog. Vi er begge hurtige i hoved og tanke, lidt for gode verbalt og derfor usikre på hvordan vi finder den rigtige hjælp. Hvad skal vi dog gøre?

Mvh. E´rne

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære E’rne,

Du spørger om det er normalt at en mand forsøger at betvinge sin kvinde – uanset hvad. Han har nok omskrevet lidt på forskellen på mænd og kvinder, og at være i en sund relation, for at betvinge kan tolkes som pres, og dermed overskrider man den andens grænser, man træder på dem, og handlingen kan virke enormt egoistisk. Det kan også tolkes som manglende respekt for den anden krydret med egoisme, og det er aldrig rart at være den som bliver udsat for at blive betvunget, da det samtidig kan opfattes som et overgreb. Det kan netop give magtkampe og gøre at man vægrer sig for den situation, hvor man potentielt bliver udsat for et “overgreb” – altså man reagerer med at man ikke rigtig har lyst til sex, men manden insisterer alligevel på at have sex. Hvis han ikke får det bliver han måske fornærmet, gal, ubehagelig verbalt eller bare tavs som graven.

Hans beskyldninger, uanset hvad de bunder i, og hvis det handler om hans sårede manddom, er distancerende og destruktive for ham, dig og forholdet. Hvis han er såret, og han tyer til beskyldninger, så er det en meget umoden metode til at håndtere de sårede følelser. Nu har det gjort ondt på ham, så nu skal det gøre ondt på dig. Og fordi du har såret ham, så kan han godt betvinge dig som mand, mener han. Det er noget pjat, for uanfægtet køn, så er det ALDRIG ok at betvinge sig til noget – det fratager en person det frie valg, og det knuser kærligheden og lysten.

I er inde i et forhold nu, hvor I er kørt fast i nogle uhensigtsmæssige mønstre, som gør at I selv kan have svært ved at komme videre. Derfor er det en god ide at få en tredjepart ind, som kan udfordre jer på disse mønstre og give jer værktøjer til at komme videre. En sexolog er et rigtig godt valg for jer.

I kan også indledningsvist forsøge jer med erotik og samlivsspillet Erotic4Real, som er et spil, hvor man fokuserer ligeligt på øvelser vedr. kommunikation, og praktiske øvelser med at skulle være intime med sin partner. Jeg plejer at sige, at det sparer 1-2 timers parterapi, hvis man bruger det rigtig og er åbne for det, så måske det er et forsøg værd.

Slutteligt vil jeg nævne, at når og hvis I vælger terapi, så er det vigtigt at I følger jeres mavefornemmelse omkring den person I vælger – netop for at få den rette hjælp. Det er jer det handler om, og derfor er det nødvendigt at I føler jer trygge med den I vælger. Gør I ikke det, så stop forløbet, og begynd hos en anden.

Jeg ønsker jer alt det bedste med at finde hinanden igen seksuelt.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min kæreste nægter sine datingprofiler

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har en kæreste som sender billeder af hende selv på Nettet og har flere Dating profiler som jeg er meget træt af…

hun siger at det ikke er hende/hendes billede eller profil.

Hvad skal jeg stille op… HJÆLP

mvh.
KKJ

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære KKJ,

Da din kæreste er i fornægtelse vil det være en ide at printe de profiler og billeder ud, som hun har på nettet. Dermed kan hun ikke afvæbne dig på dit spørgsmål, og du vil have noget konkret at bakke dine beskyldninger op på.

Når hun så indrømmer vedrørende disse profiler, så hør hende ad, hvorfor hun ser det nødvendigt, at gå på nettet og oprette profiler. Prøv at få en snak om, hvad årsagen er. Måske det skyldes at I ikke har en følelsesmæssig forbindelse, og derfor søger hun bekræftelse andre steder. Måske I glemmer hinanden i hverdagen, fordi den er stresset. Måske det er noget helt andet. Måske hun er helt afhængig af den spænding, som det giver hende.

Find ud af det, og få fortæl hende så, hvad det gør for dig, at hun opretter de profiler. Fortæl hvis du bliver ked af det, såret, skuffet, vred osv., så hun har en ide om, hvordan det påvirker dig.

Hvis hun stadig nægter, på trods af dine visuelle beviser, så må du overveje om du vil finde dig i en sådan behandling og manglende tillid imellem jer.

Jeg ønsker dig held og lykke med at få snakket ordentligt sammen med din kæreste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg vil gerne have mere sex med min kæreste, men det gør ondt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja

Jeg er 26, og har en kæreste jeg har været sammen med i lige omkring et år.

I starten af forholdet havde vi meget mere sex end nu. Han mener dog at vi aldrig har dyrket meget sex, men for mig var det meget, så det kan godt gøre mig lidt irriteret. Eller få mig lidt til at føle jeg så aldrig kan tilfredsstille ham fuldt ud.
Men nu er det ikke særlig tit jeg har lyst. Frygter lidt når vi skal i seng fordi jeg gerne vil undgå at skulle afvise ham, eller anden ubehagelig, trist situation.

Men hvis vi så har haft sex tidligere, eller i løbet af dagen, kan jeg bedre slappe af når vi skal i seng, for så tænker jeg at han nok ikke prøver på noget.

Jeg har det rigtig dårligt med hele situationen, for jeg vil rigtig gerne have sex og være tæt på ham, men for det meste føles det bare så uoverskueligt. Og tit får jeg en masse grimme tanker og følelser indeni som gør det vildt ubehageligt. Der kan komme en masse billeder op i hovedet om ting jeg har set eller hørt om. F.eks folk der er mishandlet, myrdet, eller andet slemt. Og tit er det som om jeg kan føle den smerte der er forbundet med det, selvom jeg aldrig har oplevet det selv.

Nogle gange prøver jeg også virkelig at koncentrere mig for at holde focus og holde alle tankerne væk, men det er bare ikke altid det lykkes og jeg blir tit ked af det. Andre gang gør jeg det bare for hans skyld, mest for at få fred egentlig. Mange gange ender vi også begge med dårlig samvittighed, og dårlig stemning.

Det kan være rigtig rigtig skønt og synes faktisk også at ham og jeg passer godt sammen i sengen, når det lykkes, men kan bare ikke forstå det skal være så besværligt. Men desværre synes jeg at se lidt af et mønster. For med min ekskæreste var det rigtig godt i starten og så blev det hen ad det her, dog meget værre. Og med fyren før ham begyndte det første gang at gå i en dårlig retning, ellers har jeg egentlig været rigtig glad for sex og endda nogle gang tænkt at jeg ikke kunne få nok.

Men så begyndte jeg at få det rigtig dårligt psykisk, og der ændrede min sexlyst sig også langsomt.
Jeg har haft nogle rigtig hårde år med vildt meget nedtur, depression og andet psykisk , og kan sagtens forstå hvis noget af det hænger sammen med det. (har det dog meget meget bedre nu og er ved at være tilbage til et normalt liv. Har været sygemeldt 1 1/2 år men venter nu på at starte i lære) Men hvordan kan det så være at der ikke var noget i vejen i starten? hvorfor kommer det pludselig igen lige når jeg tror det er godt? Det er meget belastende og jeg vil meget gerne have hjælp til at komme videre og have et normalt sexliv igen. Og også meget gerne lære noget mere.

Nogle gange gør det også pludselig enorm ondt, bare sådan uden varsel. som om han pludselig rammer noget forkert inden i. Kan det være to forskellige ting? Det kan komme lige når det er allermest dejligt, og jeg er afslappet og har lyst og er tændt.

Jeg forestille mig jo lidt at nogle gange hvis jeg ikke har lyst, kan det være, hvis der er noget ved ham der nager mig, som jeg ikke har fået ud, eller andet i selve forholdet. Eller der bliver fokuseret for meget på selve sex agten og ikke det der kommer forude.

Men hvis jeg er ude over det, så forstår jeg ikke hvorfor det pludselig gør ondt?

Det er meget ubehageligt og gør tit vi bliver kede af det, eller han næsten ikke tør fordi han er bange for at gøre mig ondt. Og det kan jo også medvirke til at jeg ikke har lyst næste gang.

Jeg håber i har nogle råd og forslag.

På forhånd mange tak

MVH
CNO

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære CNO,

Du siger, at sex er rigtig godt – når det lykkes. Prøv at finde ud af, hvad der sker i den situation, hvor det lykkes. Siger din kæreste noget, siger du selv noget? Er det noget bestemt, I gør ved hinanden? Måske det er hele optakten til sex, der har været lækker, og derfor bliver sex akten også ekstra intens. Måske det skyldes, at I begge fokuserer 100% på øjeblikket, giver jer tid til hinanden, og sørger for at begge får noget godt ud af oplevelsen.

Sex handler bl.a. om respekt for hinanden, og respekt for de behov man har, som henholdsvis mand og kvinde. Mænd kan godt have sex, selv om man har en periode, hvor man måske har mistet kontakten til hinanden følelsesmæssigt. Han behøver ikke de store følelses- og kærlighedserklæringer, for at være sammen med sin kvinde – dem har han egentlig lettere ved at give udtryk for efter sex. Han behøver som regel heller ikke den store seksuelle opvarmning, før han er klar. Kvinder har derimod generelt brug for længere tids opvarmning til sex – så de bliver opvarmet følelsesmæssigt. Det kan sagtens begynde fra morgenstunden, hvor hun får et ekstra kram og kys. I løbet af dagen skriver man måske små romantiske sms’er og beskeder til hinanden – som også kan være frække og forførende. Noget der pirrer fantasien. På den måde er begge tændte og mere opsat på sex senere – altså når stemningen før sex har været opbyggende og tændt lysten i begge parter.

Du nævner desuden at du har haft en hård periode med depression osv., og selv om du er på vej og er ved at være på fuld styrke igen, så lader det til, at du nok har ikke fået behandlet dine tanker og følelser bl.a. omkring sex. Det kan være nødvendigt for dig, for at komme videre i dit nuværende forhold. Du nævner nemlig selv, at du før har oplevet det samme mønster med dine ekskærester. Du skal finde ind til, hvornår det sker i forholdet, og hvorfor. Det er helt naturligt at i perioden, hvor man er nyforelskede, der fungerer sex bare, og man har det ofte. Når man så bliver mere sat som par, begynder der at komme andre værdier i forholdet, og derfor sker der ofte dét, at sex bliver mindre vigtig (nedprioriteret). Det er helt ok, hvis begge har det fint på den måde. Det er først, når sexbehovet hos parret er forskelligt, at det kan skabe problemer.

Det kan også være svært at give sig hen til sex, og bare slappe af og nyde øjeblikket, hvis man ikke føler den store samhørighed med sin partner. Det kan være at man er irriteret, sur, ked af det eller skuffet over sin partner, og her er det nødvendigt at få talt om de ting der går én på – dog uden at skælde ud og nedrakke den anden. Hvis man ikke får kommunikeret om sine behov eller de ting man går med indeni, så man bl.a. have svært ved skulle være så sårbar og åben, som man er i en seksuel situation. Så hvis du har nogle ting, der nager dig omkring din kæreste, så er det væsentligt at få talt om disse ting.

Mht. det begynder at gøre ondt under samleje, også selv om du slapper helt af, kan have flere årsager. Jeg råder dig dog allerførst til at gå til din egen læge for at se, om der kunne være noget fysisk, som giver denne smerte.

Der findes også et rigtig godt erotik- og samlivsspil, som I kunne prøve. Det hedder Erotic 4Real og kan bl.a. købes online Sex er en leg, og med dette spil kan I blive mere fortrolige med hinanden omkring følelser, lyst og moral.
Hvis I ikke selv kan få taget hul på en snak om de ting, som rører sig, og få gang i sexlivet igen, hvor I begge er glade, så kan I med fordel gå til en sexolog, som vil hjælpe jer videre med at få kommunikationen og sexlivet til at fungere igen.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hvorfor kysser man egentlig?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja Glückstadt

Mig og min kæreste har i lang tid undret os over hvor mennesker “kysser”

Vi syntes på en eller anden måde det er noget underligt noget at gøre. Vi kunne godt tænke os at høre en sexologs mening, så derfor prøver vi at skrive til dig.

Er der noget specielt over det? Eller er det bare noget man gør fordi alle andre gør det?

Med venlig hilsen

Anonym

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej anonyme,

Jeg har deltaget i en artikel i postomslaget “med rundt”, hvor netop kysset blev omtalt.

Jeg nævner blandt andet i artiklen, at kysset er livgivende og et sted/en handling, hvor vi kan mærke vores følelser for hinanden. Det binder os sammen.

Hvis vi fx. er sure og giver et kys, så kan det godt være et “kort” tantekys, med meget spids mund. Hvis vi er glade, så er det fx. et kys med mere “bløde læber” og åbenhed i selve kysset, hvor man måske også bruger tungen. Derfor kan kysset fortælle os lidt om de følelser og den sindstilstand, vi er i overfor vores elskede.

Kysset bruges til mange ting, men når det er mellem et par, så bruges det også som et udtryk for kærlighed, hengivenhed og accept af den anden – og der ligger også en seksuel glød i kysset. Kysset kan altså også bruges til at vise, om vi tænder på hinanden – om der er seksuel kemi og lyst imellem os.

Rent videnskabeligt mener man desuden at kysset bl.a. bruges til at tjekke hinandens gener.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Der er meget jalousi imellem os men ingen dialog

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har nu kendt min kæreste i næsten 2 år. Jeg er 41 år og han er 47 år. Vi bor ikke sammen, men vi ses ret ofte selvom vi bor 1½ times kørsel fra hinanden. Vi har begge børn fra tidligere ægteskab, jeg har været skilt i 4½ år og min kæreste mistede hans kone ved dødsfald for 5 år siden.

Jeg føler tit at vi får gevaldige problemer, når vi ikke er sammen, altså når vi er fra hinanden. Vi ses hver weekend og midt på ugen, og det er kun mig som har kørekort. Vi er nok heller ikke for gode til at snakke om de problemer vi har i forholdet.

Jeg elsker min kæreste utrolig meget, og ville ønske af hele mit hjerte, at hans selvværd og selvtillid var i top. Han føler ikke at han er god nok hverken som partner, og heller ikke i sengen. Vi snakker aldrig om, at det kunne være dejligt, hvis han også havde kørekort.  Han er enorm klog, og kunne have haft det fedeste job. Han taler ikke så tit om hans job, men han er kanon dygtig. En rigtig slider. Jeg hører ham tit sige til mig, at jeg jo var bedre tjent med en med rigtig mange penge, en med lækker bil og et flot hus, og en som var meget bedre udstyret – altså en kæmpe penis. Han fortæller mig det vel, fordi han ikke synes at han slår til.  Jeg var valgt ham, fordi han har et hjerte af guld – han er så god ved andre, og vil gøre alt for mig. Han er utrolig kærlig og omsorgsfuld. Da vi mødte hinanden, ville han absolut have alt at vide om mig med hensyn til tidligere forhold o.s.v. Jeg gjorde som han sagde. Derfor bruger han det mange gange, når vi er uenige.

Håber, at du kan hjælpe mig lidt på vej . Der er meget jalousi indbyrdes. Jeg synes, at jeg formår at styre mig. Mit temperament kan løbe af mig, men det er fordi jeg ikke vil finde mig i at blive svinet til på sms som han ofte gør – Jeg synes f.eks. ikke at han kan være bekendt at skrive …. tænk på hans kæmpe pik..det er jo det som du vil ha. Jeg er intet.

Som du kan læse, så er han absolut ikke tilfreds med sig selv. Han siger, at han tidligere har været vild aktiv seksuelt – hvad skal jeg gøre ? jeg prøver virkelig at være positiv – men når han nedgør sig selv, bliver jeg sur og tvær. Han har så mange kvaliteter – at han slet ikke selv kan få øjne på dem.

Han ønsker ikke hjælp udefra – vi havde for et 1 år siden, prøvet at gå til en psykolog – men var der kun en gang, han følte at det var spild af penge.

Det er planlagt at vi skal flytte sammen til august – men tør jeg det ? er jeg naiv ? kan vores forhold blive bedre ? vi er jo begge nogle fornuftige mennesker  og jeg synes, at vi passer så godt sammen, og kunne have det så godt sammen. Nogle dage er bedre end andre – og vi kan også sagtens pjatte og grine sammen. Desværre kan det også gå ad h… til, hvor jeg græder og græder og ikke føler, at jeg kan komme ind på livet af ham.

Nogle gange når vi er til fest, kan han blinde sig selv ind, at jeg har siddet og kigget på en anden mand, som ligger en buisness mand o.s.v. – vi får en forfærdelig ballade ud af det, og jeg har intet gjort.

Jeg gør endda rigtig meget ud af, ikke at kigge andre steder hen, og melder også fra til pige kom sammen. Jeg hader mig selv for det, fordi jeg er en meget spontan og frisk pige.

Hvad siger du så til alt dette rod ???

Håber, at du vil og kan give mig nogle gode råd.

Hilsen

JE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære JE,

Tak for dit ærlige og åbne brev.

Der er en del ting som rører sig imellem jer.

Du skriver bl.a. at I ikke er så gode til at tale sammen. Jo mindre man kommunikerer, jo oftere kommer der problemer, som der kan hobe sig op. Det kan være med til at give en distance imellem jer, eftersom mange af de ting som er positive kan forsvinde i frustrationer eller usagte irritationer m.m. Det kan også gå ud over sexen, da den som regel bliver påvirket, hvis man som par ikke rigtig har den store samhørighed og samarbejdsvilje på flere forskellige planer (i samtale, i krop, i følelser osv.)

Jeg kan sagtens høre, at du virkelig elsker din kæreste og vil ham det bedste. Du skal dog være opmærksom på, om du er med til at bibeholde ham, og jer, i det negative mønster ved ikke at stille nogen krav til ham i forhold til, at han må arbejde med sig selv, for som du skriver, så lader det til at han har nogle issues omkring selvtillid og selvværd. Han skal derfor bygges op, og det kan og kan ikke være din opgave. Det er helt hans egen, men jo mere du fortsætter med tingene, som de er, jo mere er du netop med til at skabe den situation, I har.

Som du selv siger, så er du normalvis en meget spontan og udadvendt pige, men det har du lukket ned for nu, fordi hans jalousi fylder så meget imellem jer. Da du ikke siger fra overfor ham, så forbliver han i sit mønster, og du indtager en “medafhængigs” profil, ved at lade ham være i det mønster. Da hans selvtillid og selvværd er i bund, så søger han hele tiden at blive bekræftet i sit negative grundsyn (i sin negative selvopfattelse), og jo mere du “føjer ham”, jo mere bekræftet bliver han i sin negative selvopfattelse (han bliver ikke “positivt udfordret” på sig selv, og den han er).

Selv om han tidligere har oplevet at være til psykolog, hvor han følte det var spild af tid, så betyder det jo ikke at alle psykologer er spild af tid. Der findes også private behandlere, men fælles for disse er dog, at man selv skal betale fuldt honorar per session, da man ikke kan få en henvisning fra egen læge til sådanne behandlere/terapeuter.

Det der dog er væsentligt for at en terapi skal virke er bl.a. at der er kemi, og om at han er modtagelig for at turde tage imod hjælp udefra. Du kan som sagt ikke hjælpe ham, og uanset hvor mange søde ting du siger, hvor meget du hopper på tungen, og hvor meget du bekræfter ham lige nu, så er det forgæves, for han mærker det ikke i sig selv, og det er dét, at et terapiforløb umiddelbart kan handle om. At han skal mærke sig selv – til at definere sig selv på en anden og mere positiv måde – samt at han skal indse at sådan som han har det nu, ikke tjener ham godt hverken nu eller på sigt.

Der er flere forskellige emner og temaer i din kæreste, og imellem jer, som er svære at få svaret på i en brevkasse. Jeg håber dog mit svar har givet dig lidt stof til eftertanke og mod på at ændre din og jeres situation i en retning, som tjener jer begge bedre, end der hvor I er nu.

Jeres forhold kan godt blive bedre, hvis I begge er indstillet på at det vil kræve et stykke arbejde – noget af det vil gøre ondt, noget vil være rart og forløsende. Hvis I ikke gør noget ved jeres situation, og ved jeres egen “rolle” i forholdet, så vil tingene forblive som nu. Sådan som det er nu, er det godt nok til, at du tør binde dig tættere til ham, og flytte sammen? Eller skal I til at stille nogle krav til hinanden om gensidig terapi, og individuel terapi bl.a. for din kæreste. Måske du også kunne have fordel at individuel terapi, så du kan lære at mærke dine egne behov og give udtryk for dem.

Hvis I vælger at comitte jer til at gøre en indsats og ændre tingene, så vil jeg anbefale jer at finde en terapeut, som anvender kognitiv terapi, da jeg tænker at denne terapiform er den rette for jer. (meget simplificeret, så udfordrer den kognitive terapi ens tanker og følelser, og gør tanke til handling på en konstruktiv og fremadrettet måde, som tjener individet bedre).

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,

Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min mand vil ikke forholde sig til problemerne

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja

Min mand og jeg har været sammen i 7 år, et forhold som har kørt meget op og ned og nok aldrig været helt stabilt.

Jeg har været gift tidligere og har 2 pigerne, som bor flest dage hos os. Min nuværende mand og jeg har ingen børn sammen, min mand har ingen børn fra tidligere.

Jeg har i lange og flere perioder været meget usikker på om dette forhold var det rigtig for mig. Jeg tror det største problem vi har, er at jeg er en følsom person, som har brug for løbende at tale, vende tanker, problemer, sorger og glæder og blive bekræftet. Min mand er egentlig også en følsom person, men kan ikke fordrage at tale……..kun smalltalke….det vil sige tale “vind og vejr”. Han er meget indadvendt. Det gode vi har sammen er vi dyrker megen sport sammen og går op i sund og kost mv.

Vores kommunikationsvanskeligheder har været et meget stort problem for mig, det har gjort mig ked af det, vred, trist, ulykkelig………men min mand har ikke magtet at tale med mig om dette. Jo han kan tale hvis han drikker alkohol ellers ikke.
Sidste sommer tiltog hans alkoholindtag….vi havde det dårligt sammen…han drak mere og jeg forslog (det var til sidste et ultimatum), at vi skulle i parterapi. Dette ville min mand ikke, men drak bare endnu mere, han passede dog fortsat sit arbejde.

Til sidst så jeg ingen anden udvej end at sige jeg ville skilles, og jeg fik sat  vores hus til salg (som ikke kunne sælges sådan bare lige)…….det gav min mand et kæmpe chok. En periode her efter drak han meget heftig….han sagde hele tiden han ikke ønskede skilsmisse. Pludselig en dag” rettede han sig op, stoppede med at drikke, tog pænt tøj på og virkede positiv igen. Jeg blev faktisk lidt glad, men jeg fandt hurtigt ud af dette intet havde med mig at gøre……..han havde mødt en anden kvinde……..han begyndte ikke at komme hjem om natten osv.
Ja så faldt min verden fuldstændig sammen….jeg blev jaloux…og bad ham faktisk om give vores forhold en chance til. Men det var min mand ikke lige klar til…….det endte med en masse løgnehistorier, hvor han fortsatte så den nye kvinde, men fortalte mig han ikke gjorde osv.

Jeg har hele tiden i processen gået til psykolog.
Min mand indvilget i at tage med ind til psykologen og tale om vores forhold.
Vi var der 2 gange og vi talte meget. Min mand gav udtryk for at han også gerne ville vil prøvet igen at få vores forhold til at fungere, men det skulle gå langsomt og han skulle ikke presses til at tale for meget. Han skulle stoppe forholdet helt til den nye kvinde.

Både psykologen og min mand gav udtryk for, at han intet fik ud af at gå i parterapi. Min mand sagde det ikke forløste noget at han satte ord på ting/følelser, og psykologen sagde, at hun ikke troede det var hans måde at gøre tingene på. Så det var kun mig der så fortsatte i terapi.
Det gik fremad for os…..men langsomt….det var en svær kamp for mig at skulle holde min mund så meget, men jeg gjorde et forsøg.

Jeg havde brug for at spørge til den kvinde min mand havde mødt. Han beroligede mig og sagde hun ingenting betød, at han havde mødt hende på dating, og hun var ude af hans liv.

Efter 2 mdr. hvor det egentlig gik fint fremad (dvs i februar 2009)…..fik jeg den dårlige ide at kigge i min mands mobil. Her fandt jeg 2 sms beskeder han havde gemt fra kvinden (beskederne var gamle, tror jeg)….hun skrev hun elskede ham mv., og jeg fandt samtidig ud af det var en kollega fra hans arbejde, en kvinde jeg godt kunne huske han før havde omtalt. MIN VERDEN brød fuldstændig sammen…..jeg synes han havde løjet fælt for mig….nu var det ikke en kvinde fra dating, men en kvinde han så hver dag på sit arbejde…………..jeg fik et slags angst anfald….min mand var meget sød holdt om mig og vi talte en del sammen.

Min mand sagde hvis det blev et stort problem for mig kunne han forsøge at skifte job….det trøstede lidt….selvom jeg nok godt vidste det nok ikke blev til noget. Jeg forlangte, at han skulle slette hende af sin mobil samt Messenger (det syntes jeg jo han burde havde gjort selv for længst). Han siger, hun er slettet nu. Måske er det sandt. Han fortalte hans firma jo er stort og han stort set ikke har kontakt med hende i hverdagen.

Igen er det gået langsomt fremad….vi han gjort mange gode praktiske ting sammen med hus, have, sport holdt konfirmation  for børnene. Men fortsat ja ikke særlig megen følelsesmæssig tæt ….jo sex (og dog perioder mister jeg lysten til sex, nok fordi det er den eneste nærhed vi har sammen og ikke er nok for mig), men ikke tale/snak. I søndag fik jeg igen den dårlig ide at kigge i hans arbejdsmail….som han havde glemte at lukke. Her fandt jeg ud af han stort set har daglig kontakte med kvinden, at hun er en tæt kollega….de fleste mails er faglige, men jeg fandt også en mail fra februar, hvor han sender mail en til hende hvor der kun står “knus”…………….det gør sindssygt ondt…….for det er den samme slags mail han sender til mig og da han er en mand af få ord……..så er knus mails værdifulde for mig……..men ikke mere…..ligeledes fandt jeg mails, hvor hun skriver, hvor klog og dygtig hun synes han er.

Jeg prøvede at konfrontere min mand med dette, om min smerter om min mistillid, mailene, min angst, at jeg havde brug for vi talte om dette igen…..flere gange. Men han afviste mig og sagde han ikke kunne holde alt det føleri ud.
Det gør så ondt, og jeg er så ked af det………………….også at jeg selv er så mistroisk og har kigget i hans mails…det er jo ikke ok. Men de gange jeg har gjort det…har jeg altid fundet noget han har løjet om (jeg har ´en gang tidligere kigget i hans mobil telefon for ca. 2 år siden…..der fandt jeg også en besked fra en anden kvinde han flirtede med………min mand sagde, han synes vores forhold gik skævt, så han havde brug for at lidt trøst i baghånden…….han nåede ikke at være sammen med denne kvinde…sagde han…..men han var forelsket i hende).

Jeg føler selv den eneste der kan hjælpe mig igennem processen omkring den anden kvinde, som min mand har haft et forhold til, er ham…….men han magter det ikke rigtig. Han synes, at det har vi jo talt om…….desuden siger han at det jo var mig som satte huset til salg, og han derfor blev ulykkelig og fandt en anden kvinde, at han jo også må leve med frygten om at jeg sætter huset til salg igen og vil skilles…….underforstået…..derfor bør jeg ikke være ked af det. Men det er jeg.

Min mand siger at han ikke føler skyld/anger over at han har været sammen med en anden, og at han ikke har været utro, nej det kan man nok ikke kalde det. Men jeg er blevet meget usikker på mig selv, jaloux og har mistet tilliden. Jeg har været meget ked af det, har svært ved at give mig totalt hen. De dage hvor jeg har følt stor jalousi, har efterspurgt bekræftelse fra  min mand….. og sagt ”åh kan du ikke bare siger til mig” ”jamen A du er da 10 gange mere lækker end hende…eller det med hende var bare dårlig ligegyldig sex”……..hvortil jeg får svaret fra min mand:” jeg har altså ikke brug for at sammenligne jer 2 kvinder, hvorfor skal jeg tale nedladende om hende/kollegaen, hun er jo uskyldig i det her og jeg har sympati for hende og hader hende ikke”. Ja så bliver jeg endnu mere ked af det og opgivende, føler mig endnu mere afvist.

Hvordan kommer jeg eller vi videre herfra, lige nu snakker vi om skilsmisse måske er eneste udvej? (min mand er sød og omsorgsfuld på andre områder i vores forhold ift. mine børn osv…..bare det ikke handler om ham og mig)

Mange kærlige hilser,
AK

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære AK,

Tak for din meget personlige beretning. Der er rigtig mange ting, som rører sig i jeres forhold, som er svært at give nogle gode konkrete råd om i en brevkasse vedrørende alle de ting, som foregår mellem jer. I en brevkasse er svarende vejledende, oplysende og i nogle tilfælde stof til eftertanke (som man så kan handle på eller lade være, alt afhængig af hvordan man kan bruge rådene og hvor svært/let man har ved at gøre noget ved det).

Du skriver, at du er en følsom person, som har brug for løbende at tale, vende tanker, problemer, sorger og glæder og at blive bekræftet. Det er der intet forkert eller unormalt i, du er tværtimod som en størstedelen af kvinder, da vi har et behov for at tale – hvilket mænd ikke altid har eller kan forstå. Slet ikke når det handler om følelser og problemer – ting som ikke er rare, eller ting som ikke lige “kan fikses” og løses her og nu. det er bl.a. fordi mænd primært er løsningsorienterede, og kvinder er relationsorienterede – sådan groft sagt.

Det jeg oplever ud fra din mail er, at din mand spiller en offerrolle, hvilket bl.a. kom til udtryk i hans alkoholproblemer, hvilket er en meget normal “rolle”, når man har en afhængighed. Man behøver dog ikke have en afhængighed for at udspille sin offerrolle, så selv da alkoholproblemet stoppede, så er han fortsat med at være offeret og bl.a. give dig skylden for nogle af de ting, HAN gør. Dette har karakter af narcissisme og antisociale træk (psykopati), hvilket begge ofte er træk, som man ser hos afhængige.

Det giver dig dårlig samvittighed, og gør dig i tvivl om dig selv – om der er noget andet eller noget anderledes du kan gøre, så tingene bliver bedre. I to udspiller sammen det man kalder den afhængige og den medafhængige. Din mand er afhængig af bekræftelse, han er afhængig af flirten og det kick det giver ham at føle sig som en mand – uden det inkluderer nogle store problemer (der er sjældent problemer, når man er forelsket eller flirter, derfor er det rart og dejligt for ham at være i denne tilstand med andre kvinder, for med dig er det jo blevet dagligdag).

På den måde undgår han at tage stilling til, og forholde sig til de problemer der opstår i hans liv – og specielt i relation til dig. Du er medafhængig, fordi du jagter en mand, som ikke kan fanges – ikke som situationen er lige nu. Du er medafhængig fordi du føler skyld over, at du ikke kan “redde ham”, du søger at have kontrol over situationen, og bruger en masse energi på det, uden at det hjælper.

Du fokuserer for meget på ham, og det han gør frem for, hvad du kan gøre for dig selv i dette liv. Jo mere du er “ovre i hans sko”, jo mere er du med til at bidrage til, at jeres mønster opretholdes, og at jeres situation bliver værre. Han spiller på din dårlige samvittighed, og dit ønske om at I skal lykkes. Men som det er nu, så vil der ikke ske det, du håber på, bl.a. at din mand vil bryde forholdet til hans arbejdskollega eller andre tilfældige chatpartnere, han vil fortsætte med at lyve, han vil gentage sit mønster med at kontakte andre kvinder – så i det hele taget udviser han ingen respekt for dig, sig selv og jeres parforhold.

Jo, så kan det godt være at han ellers er en god mand, som er sød og omsorgsfuld på andre områder i jeres forhold, ift. dine børn osv. Men der et ét væsentligt punkt, hvor han ikke er så god, sød og omsorgsfuld – og det er når det handler om jer. Men er I to ikke kernen af forholdet, og hvis I ikke forholder jer til den, hvad har I så?

Lige gyldig hvor meget du hopper på tungen lige nu, lige gyldig hvor meget du bøjer og føjer dig, så vil tingene ikke blive anderledes. Pas på, at du ikke sætter ham på et piedestal, fordi han på andre områder er sød, omsorgsfuld osv.

Forhold dig kritisk til tingene – sæt nogle standarder for dig selv. Der er umiddelbart nogle ting, du skal gøre op med. Du kan vælge at acceptere tingenes tilstand, og få udlevet dit behov for at snakke med dine veninder, familie og arbejdskolleger, eller du kan vælge at gøre noget ved dine tidligere trusler om at gå. Du kan håbe at din mand pludselig vil snakke med dig. Eller du kan stå ved din tidligere beslutning om at stoppe forholdet. Måske vil han mande sig op, når han ser, at der nu er konsekvens – at du mener det du siger – og står ved din beslutning. Så kan I måske endelig begynde at forholde jer fælles til forholdet. Måske vågner han slet ikke op, og ser det kun som en mulighed for at være sig selv, når I skilles, og kan så udleve sine egne egoistiske behov. Men om ikke andet, så kan du komme videre uden at bruge en masse energi og tid på at ændre noget, som ikke kan ændres.

Jeg sidder dog også og tænker på, hvad det er du taler med psykologen om? Om det egentlig handler om at du skal “tækkes” din mand – eller om terapien handler om dig, selvværd, grænser, tillig og dine behov. Jeg fornemmer, at den mere handler om, hvordan du tilpasser dig den situation, du er i, frem for bl.a. at udfordre dig på dig selv og den måde, du er i forholdet.

Din psykolog sagde desuden, at det ikke var din mands måde at gøre det på, efter at have konstateret at din mand ikke havde udbytte af terapien. Hvad mente din psykolog med “at det ikke var hans måde at gøre det på”? Hvordan skal han ellers gøre noget, for at jeres situation bliver bedre, eller at han selv får det bedre og lærer nogle nye strategier til at håndtere, når han bliver såret? Skal det hele lægge på dine skuldre? Kan han bare læne sig tilbage, gøre hvad han vil, undskylde sig selv indimellem, undlade at tale med dig om de ting han byder dig, og så skal du bare rette ind og være tilfreds? Og så er alt lykkeligt? Men du er jo ikke lykkelig. Du har ondt indeni.

I kan fx. prøve at læse om hvordan man kommer videre efter utroskab. Utroskab behøver ikke kun være samleje – utroskab kan også være den mentale utroskab, flirten og chatten, da det efterlader den forurettede part med nøjagtig samme følelser (hvis ikke værre), som når der er foregået utroskab via sex.

Ja, det er en hård omgang jeg skriver – men jeg ønsker at du skal forholde dig til tingenes tilstand som de virkelig ser ud. Du spørger, hvordan I kommer videre? Som skrevet før, så kan du vælge at blive i det med de betingelser som er der nu, eller også skal du forlange parterapi, hvis I to skal blive sammen, og hvis han ikke gør en indsats for forholdet (og sig selv), så har du fået et rigtig godt springbræt til at komme videre – måske netop for dig selv.

Du kan ikke leve i et forhold, hvor der ikke tales om tingene, for så går du på kompromis med dig selv og dine behov. Hvis din mand virkelig vil jeres forhold, så skal han op på hesten igen, afbryde sine forbindelser, og med handling vise dig, at han virkelig elsker DIG – og ikke alle de andre. Og det viser han dig ikke, når han forsvarer sin arbejdskollega, negligerer de følelser du har pga. hans handlinger, eller undlader at forholde sig til tingenes tilstand. Det er kun via handling, der viser at han vil dig og forholdet nu, at du kan få styrket din selvtillid, din mistro og din tillid til ham.

Jeg starter en gruppe for partnere til sex- og pornoafhængige (og flirt, chat og internetafhængige), som jeg tror du helt bestemt kan gavne rigtig godt af – bl.a. fordi din mand lader til at være afhængig af flirt og internet. Gruppen omhandler netop hele det issue, der handler om at være partner til en afhængig. Du lever din mands behov, og det udsætter din egen dømmekraft, dit selvværd og dit liv, og det kan være en rigtig god ide at bryde op med det (finde ud af om du skal blive eller gå).

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Sex skaber ufred imellem os

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en kvinde på 42 år. Har en søn på 4 år og en bonusdatter på 5 år.

Min kæreste og jeg har været sammen i 1,5 år og har det meget dejligt sammen i sengen. Vores problem går i sin enkelthed ud på, at min kæreste har et væsentlig større behov for sex, end jeg har. Efter vi har haft sex, går der ca. 2 dage, så mener han, at vi skal have sex igen. Bliver det ikke sådan, er det helt sikkert, at der startes et skænderi på 3. eller 4. dagen, hvor min kæreste bliver dybt ulykkelig og sur på mig og starter et skænderi. Hans hovedbudskab er ofte, at jeg ikke elsker og bekræfter ham.

Jeg har lyst til sex ca. 1 – 2 gang om ugen, så vi er lidt langt fra hinanden. Dog går jeg ikke så meget op i, om det er 1, 2 eller 3 gange om ugen – bare vi har det dejligt sammen i hverdagen og vi begge har lyst til sex. Og er jeg i en periode, hvor mine ressourcer bliver anvendt på børn og job, kan der sagtens gå en uge imellem jeg får lyst.

Det påvirker mig meget, at jeg hele tiden skal forholde mig til, at min kæreste bliver sur, hvis jeg ikke har lyst til sex. Han siger ofte, at jeg skal prioritere mit liv anderledes, så jeg får mere tid til sex. Jeg har et karriere-job, er mor og vil også gerne have noget tid blot for mig selv til egne interesser. Jeg bliver ofte anklaget, hvis jeg har anvendt tid på egne interesser, fordi min kæreste da mener, at jeg kunne have givet tiden til ham.

Vi er sammen stort set hver dag. Jeg arbejder ikke over, men kommer hjem fra job og tager mig af familien. Min kæreste hjælper godt til. Når ungerne endelig er lagt i seng, kan jeg ofte være meget træt og have lyst til at slappe lidt af. Af og til vil jeg bare gerne tidligt i seng og få sovet lidt igennem. MEN – hvis min kæreste så har lyst til sex, hvilket han har stort set dagligt, bliver der ballade og vi får det dårligt sammen.

Min kæreste er i min optik, utrolig sex-fikseret. Han taler for 90% vedkommende kun om sex. Han virker ikke så engageret i emner generelt, med mindre det handler om sex. Han gør mig ofte (op til 10 gange om dagen) opmærksom på, hvad han godt kunne tænke sig på det seksuelle-plan og hvordan jeg skal bidrage med det.

Han er samtidig en meget kærlig kæreste og en meget hjælpsom kæreste. Han vil meget gerne nusse og kysse meget og være tæt – og helst hele tiden. Jeg elsker ham og holder meget af at være sammen med ham i hverdagen – og helst uden at skulle konfronteres med sex konstant.

Jeg har behov for “rum” for mig selv. Behov for, at jeg kan foretage mig noget for mig selv, uden at jeg skal have “skudt i skoene”, at jeg ikke elsker ham og ikke prioriterer ham til fordel for, hvad jeg nu laver.

Jeg er træt af, at blive set på, som et omvandrende sex-objekt – menes, at jeg konstant får kommenteret min dejlige røv osv. osv. osv. Jeg ville meget gerne også krediteres for de andre værdier, som jeg mener, at besidde. Det virker blot som om, at min kæreste slet ikke har værdi på andre områder end sex. Jeg er ved at være SÅ træt af, at ALT handler om sex!!!!!

Jeg vil også gerne have lov til at være mor for min søn og give ham kvalitetstid. Jeg vil også gerne have lov til at have min karriere – trods det af og til gør mig meget træt om aftenen. Jeg er ikke typen, der har så meget overskud, da jeg også har en kronisk sygdom, der tager nogle af mine ressourcer.

Har vi sex meget ofte (hver dag i flere dage), er han meget glad og tilfreds og vi kan slet ikke komme op og skændes – det er ganske enkelt umuligt.

Jeg føler mig sat i et hjørne og konstant skal jages. Jeg føler det ikke særlig godt, at jeg skal afvise min kæreste, når han har behov for sex. Det tager hårdt på mig.

Desuden føler jeg mig også sat under administration mht. til min tid. Jeg skal alt for ofte retfærdiggøre, hvad jeg bruger min tid på. Det er kommet så langt, at jeg er begyndt at overveje, hver gang jeg får et af mine egne bohov for alenetid, om det er kampen værd og vurderer, om min kæreste nu bliver sur, hvis jeg gør sådan……….det er meget frustrerende, da jeg som menneske foretrækker, at man kan operere i et frit rum, som er ens eget. At man i et forhold kan leve som to forskellige individer og ikke behøves at flettes sammen til en enhed, der intet kan uden hinanden, har samme politiske overbevisning og filmsmag – og sammen joggingsæt, som kirsebærret på toppen af lagkagen………jeg holder det ikke ud!!

Omvendt vil jeg (sgu) også have lov til at være mig selv og opfylde mine egne behov, uden at skulle retfærdiggøre, om det er sex-tid fra min kæreste, jeg har brugt den tid på. Det handler jo ikke om, at hvis jeg ikke havde prioriteret at læse en bog, så havde jeg udfoldet mig som en sex-gudinde på lagnet i stedet for………

Jeg konfronterer ofte min kæreste med omtalte problematik og hans svar er, at når man elsker hinanden, har man også lyst til sex sådan ca. hver anden dag. Og at når jeg er så lækker en kæreste, kan han ikke gøre for, at han har lyst til mig hele tiden. Og at hans tidligere kæreste altid var klar til at opfylde alle hans sex-ønsker!!

Vi går ofte i seng mellem 21.30 – 23.00 og på samme tid.

Jeg ved ikke hvordan vi tackler disse forskellige behov. Jeg kan bare ikke forestille mig, at jeg skal udføre “tvangs-sex”, for at få ro i det lille hjem. Det er for mig meget fjernt og ikke en løsning, jeg umiddelbart kan se virker.

Men vores forhold er ved at gå i stykker af alt den ufred, sex skaber, så en eller anden form for løsning skal vi finde!

Kan du give mig nogle råd?

Kærlig hilsen

“Den frustrerede”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære frustrerede,

Dit brev indeholder mange emner – og det kan være svært at dække dem alle i et brevkassesvar. Reelt set er det meget klassisk, det I oplever, men jeres uenighed omkring hyppigheden af sex, er med til at give nogle “følgevirkninger” (andre irritationer).

Det er ikke ualmindeligt, at mænd og kvinder har forskellige sexbehov, og derfor er uenige om hvor ofte man skal dyrke sex. Man siger faktisk også at kvinden med alderen ikke har den samme sexlyst som tidligere – det er rigtigt i nogle tilfælde, men ikke i andre.

Når situationen er den, at den ene har større sexbehov end den anden, så er det nødvendigt at respektere hinandens grænser, da der ellers sker der det, som du netop oplever, at det kommer til at blive et problem, hvor man føler sig presset, som en dårlig kæreste fordi man ikke har lyst lige så tit som sin partner, og man får dårlig samvittighed over ikke at kunne præstere det, som man føler er påkrævet for at have det godt med sin partner. Derudover føler man at man går på kompromis med andre ting, som er væsentlige i ens liv: fx. din søn, noget frirum og tid til dig selv, og i det hele taget ikke at skulle stå til regnskab for alt og ingenting. Det er bl.a. nogle af de “følgevirkninger”, jeg skrev om i min indledning.

Du skriver, at din kæreste er meget sex-fikseret, og at han kun virker interesseret, når det handler om sex. Måske det handler om, at han synes at han virkelig kan slappe af og glemme alt andet, når han har sex. Under sex føler han måske. at han kan vise dig hans uforbeholdne kærlighed, og han føler sig bekræftet som mand. Derfor kan det være, at han higer efter sex hele tiden.

Uanset hvad så udviser han dog ikke stor respekt for dig i at vedholde kravet om sex ud fra hans behov (han negligerer dig). Han siger til sit eget forsvar (og for ikke at forholde sig til dit ønske, for det går jo “ud over ham”, hvis han går med til ikke at have sex så tit, som han gerne vil) at når man elsker hinanden, har man også lyst til sex sådan ca. hver anden dag, at du er en lækker kæreste som han har lyst til hele tiden, og samtidig skal han lige fortælle dig, at hans tidligere kæreste altid var klar til at opfylde alle hans sex-ønsker. Han spiller på din “dårlige samvittighed”, og han er ikke fair i sin sammenligning med en ex. Du og hende er, og vil altid være, to forskellige kvinder, og det man så kan undre sig over, hvis nu han jo fik al den sex han skulle have og alt lyder til at have været perfekt, hvorfor gik forholdet til hans ex så i stykker? Skyldtes det bl.a. også sex – at han krævede og negligerede hans ex-kærestes behov, som så fik nok til sidst?

På mig kunne din kæreste godt virke til at have en grad af afhængighed til kærlighed og sex – specielt fordi han higer efter dig konstant, han bebrejder dig for den tid I ikke tilbringer sammen, og han fokuserer meget på det seksuelle. I et sådan tilfælde, så må du sætte foden endnu mere ned, end du allerede har gjort, for det, du gør lige nu, virker ikke på ham.

Du kan forsøge at fortælle ham, at du elsker ham, men at du ikke ønsker at I skal leve sammen på den måde, I gør nu. Det dræner dig, ham og forholdet. Fortæl ham, hvad han går glip af, hvis I ikke kan finde en ordentlig balance, hvor han respekterer dine grænser – fortæl ham at han går glip af jeres gode tider sammen, af at være en del af en forhold, som på mange punkter har det godt, men de punkter hvor det ikke går godt, fylder for meget. Bed ham overveje, om han kan give dig mere plads og udvise respekt for dine behov også – for hvis ikke så vil I opleve at leve miserabelt sammen.

På et tidspunkt vil jeres forhold måske stoppe og vil efterlade jer ensomme og alene. Er det, dét han ønsker? Hvis nej, så er det nødvendigt at han forholder sig til dig og forholdet – at han ser det som et teamarbejde – også når det handler om sex, for ellers bliver det nemlig tvangssex, som du skriver, og til sidst ender det med, at du vil nægte ham sex – punktum! Samtidig vil din vrede til ham, og din frustration over situationen (at du ikke kan “råbe ham op, selv om du forsøger”) tiltage og på et tidspunkt vil der ske det, som jeg ser rigtig ofte i terapien – du mister lysten – men ikke kun lysten. Du mister lysten til HAM – blandt andet pga. det han har budt dig.

Måske hans irritation og “medgørlighed” også kan afhjælpes via onani, så du ikke føler dig som jaget vildt, og så han ikke opnår at blive sur hver anden eller tredje dag, fordi I ikke har haft sex. Har du talt med ham om muligheden for at onanere? Det skal lige siges, at din lyst til sex 1-2 gange ugentlig er flot. Sex hver dag er ikke noget mange har, da det for mange er helt umuligt i en hverdag, hvor man også skal have plads til børn, arbejde og ikke mindst sig selv! Sex på daglig basis er som regel noget som sker i forelskelsesfasen, og det kan ofte lade sig gøre at have sex, hver gang man ses (og hver dag), fordi man måske negligerer sine andre behov (at se veninder, tage ud med arbejdet, besøge sin familie, få en massage osv.). Men det bliver hverdag, hvor man ikke længere kan negligere disse ting, og i takt med dette, bliver sexen også mindre (men det betyder ikke at sexlysten behøver at blive mindre – man er måske bare mere realistisk omkring, hvad man kan nå, og hvad man prioriterer).

Når sexbehovene er forskellige så handler det om at samarbejde – at tænke som et team. Det handler ikke om, at man skal presse den ene eller den anden. Derudover, så kunne det være interessant at finde ud af, hvorfor han er så “omklamrende”. Har han oplevet svigt før? Føler han sig utilstrækkelig og henter bekræftelse i kontakt og sex med dig? Hvorfor mener han selv, at han har behov for sex så hyppigt? Og hvorfor mener han selv, at han “hele tiden” skal pille, røre osv.?

Du er nødt til at gøre op med dig selv, om du mener, at I selv kan klare jer igennem det her. Hvis ikke, så kunne det måske være en ide med hjælp udefra i form af parterapi, hvor der også er individuelle snakke med hhv. dig og ham. Dog skal du vide, at hvis ikke din kæreste er klar til hjælp udefra, så virker terapien ikke. Man skal være klar, motiveret, og ville yde en indsats for sig selv og forholdet. Hvis han ikke er klar til terapi – hvad har du så tænkt dig at gøre? Vil du leve sådan her resten af dine dage?

Prøv at mærke efter med dig selv, om du kan leve i et forhold, som det du har nu? Selv om I har det godt i hverdagen, og selv om du elsker ham, er der så noget der tyder på, at I kan finde en løsning omkring det seksuelle? Hvad tror du der skal til, for at finde en løsning? Hvad tror han der skal til? Det kan du sagtens spørge ham om – og her gælder det ikke at sige, at I bare skal dyrke mere sex, for så handler det jo kun om hans behov. Men hvis I begge skulle have det godt med den seksuelle situation, hvad tror han (og du), så der skal til for at I kan finde en løsning sammen?

Du kan også bede ham om at lave nogle ting sammen, som IKKE handler om sex – så jeres tid sammen ikke skal være defineret af, hvor meget sex I har, men mere kvaliteten af den tid I har sammen, selv om det ikke inkluderer sex.

Husk – uanset hvad – at være tro mod dig selv. Hvis du går for meget på kompromis med dine behov, specielt seksuelt, så kan det pludselig vende i dig – og hvad har I så?

Prøv også at vise ham dit brev til mig – så han måske kan forstå via skrift, hvor svært du har det med situationen. Og tag så en snak om brevet bagefter.

Du ønskes alt det bedste til at finde ind til, hvad der er vigtigt for dig.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Sex første gang – det gør ondt inde i skeden

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Min kæreste og jeg prøvede her den forleden dag at have samleje for første gang, vi er begge jomfruer, men har dog lavet mange frække ting sammen i et stykke tid, og stoler meget på hinanden. Vi har snakket om at  have sex i lang tid, og havde begge meget lyst. Men det var som om han ikke kunne trænge ind i mig, jeg prøvede med at hjælpe ham med at føre hans penis ind, men han kunne ikke komme ind. Til sidst blev vi nød til at stoppe da det gjorde for ondt. Men hvad kan der være galt? Bliver jeg ikke våd nok selvom jeg dog er tændt, eller er jeg for stram? Han havde kondom på så det skulle gerne have hjulpet lidt på at detville være lidt lettere at trænge ind.

Vi har begge meget lyst til at skulle have sex sammen.

MVH. Den anonyme

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære anonyme,
Sex første gang kan godt være lidt akavet og kompliceret, fordi man er i tvivl om selve samlejet, om det måske gør ondt, om man er våd nok osv.
Nogle oplever, som jer, at det er svært for fyren at trænge ind i pigen. Det kan have nogle forskellige årsager.
Det kan bl.a. skyldes, at pigen ikke er våd nok, det kan skyldes at pigen tror sex gør ondt, og derfor spænder hun meget i underlivet, eller det kan fx. skyldes at mødomshinden ikke er brudt.
I jeres tilfælde kunne det godt tyde på, at mødomshinden ikke er brudt, og derfor kan det være lidt svært at trænge ind. Mødomshinden er en slimhindefold, som dækker adgangen til skeden. For at få den til at briste, så kan du eller din kæreste prøve at stikke en finger op i dig, og hvis det ikke hjælper, så kan din læge hjælpe med at få brudt mødomshinden, da det nogle gange kan være svært selv at gøre.
Når mødomshinden brister, så kan det godt bløde lidt (og det bør være i kort tid). Derefter kan I forsøge jer med samleje igen, og se om det bliver lettere denne gang.
Hvis du fornemmer, at du ikke er våd nok, så kan I bruge noget glidecreme, spyt eller olie.
I ønskes god fornøjelse.
Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]