Forskere har hidtil brugt begrebet afhængighed i relation til substanser, der tydeligvis medfører fysisk afhængighed. Det er ved at ændre sig. Forskning foreslår at, hvad hjernen angår, så er en belønning en belønning uanset om belønningen stammer fra et kemisk stof (alkohol, hash osv.) eller om belønningen stammer fra erfaring (er en oplevelsesbaseret belønning). Og når der er en belønning, som fx. i ludomani, mad, sex eller shopping, så er der en reel risiko for at blive fanget i tvangsmæssig adfærd – altså i det der betegnes for en afhængighed.
Når snakken blandt professionelle behandlere, indikerer at der ikke findes sexafhængighed og pornoafhængighed, eller at dem der taler om sexafhængighed og pornoafhængighed er fordi de selv er magthungrende, religiøse, moraliserende eller ude på økonomisk gevinst, så opstår der forvirring både hos dem, der søger hjælp, og hos dem som virkelig ønsker og kan give specialiseret professionel hjælp til de sexafhængige, deres partnere og deres familier.
Snakken kommer til at handle om, hvorvidt sexafhængighed og pornoafhængighed er den rette betegnelse for seksuel kompulsiv adfærd. Dem der har svært ved begrebet argumenterer, at man skal være varsom med den betegnelse, fordi samfundet bliver sexhysterisk. Og det kan kritikerne til dels have ret i. At mange misforstår begrebet sexafhængighed, fordi der ikke er konsensus om begrebet, og at mange behandlere ikke er i stand til at stille den rette diagnose, og derfor i nogle tilfælde anvender begrebet på personer, som reelt set ikke er afhængige, men derimod har en anden seksuel lyst og seksualitet end deres partner, og derfor er det, vi kalder utro. Men der er forskel på utroskab og afhængighed.
Men ved du hvad? Ikke for at være grov, men jeg er faktisk ret ligeglad med, hvad vi kalder det, sexafhængighed, pornoafhængighed, seksuel kompulsiv adfærd, hyperseksualitet – “same same but different”. For mig handler det om, at en person er i en tilstand, har et problem, som i de fleste tilfælde handler om det, jeg kalder “symptomadfærd”. Med andre ord, så har personen tillært sig noget aktivitet, udviklet en dobbeltsidet personlighed af sig selv (kompartmentalisering), foprdi det har fået en funktion for personen. Enten noget det søger at dække over indeni, fordi aktiviteten prøver at dulme nogle ting, jeg har med fra min fortid, hvor jeg ubevidst har tillært mig, at med denne type aktivitet, så kan jeg stemningsændre, flytte mental og fysisk fokus væk fra det, der smerter mig, eller det som er svært for mig at håndtere, hvilket kan være nogle konkrete oplevelser, ens egne følelser, andres følelser, modgang, stress osv.
Hvilke typer afhængigheder er der så egentlig?
Der er desværre også en tendens til, at der både professionelle behandlere og medierne sammenblander typerne af afhængighed. Mange argumenterer at man ikke kan kaldes afhængig af ting mad, spil, internet og sex, da disse afhængigheder i høj grad hænger sammen med adfærd, og ikke har med en konkret substans at gøre. Men på trods af dette viser nyere forskning, at adfærdsafhængigheder også har en kemisk påvirkning i hjernen på linie med substansafhængighederne.
Men lad os først lige, for overblikkets skyld, groft opdele afhængighedsbegrebet i to elementer:
1. Substansafhængighed – fx. alkohol, stoffer, hash
2. Process & Adfærdsafhængigheder – oplevelsesbaserede afhængigheder – fx. ludomani, overspisning, sex
Når det handler om seksuel adfærd i relation til oplevelsesbaseret kompulsiv adfærd, så er det nuværende begreb “Sexafhængighed og Pornoafhængighed”. Like it or not! Men egentlig ganske fedt at “kalde det noget”, for så har giver det en mulighed for at behandle tilstanden.
Indenfor sex- og pornoafhængighed opdeler jeg så i yderligere to overordnede kategorier, når vi taler om selve aktiviteten, personen har gang i:
- Online aktivitet – alt der foregår med teknik i hånden (porno, cybersex, kontakt med andre, chat, snapchat, FB osv.)
- Offline aktivitet – alt der involverer fysisk omgang med et andet menneske
Man kan som afhængig godt have gang i både online og offline aktivitet – for nogle er de kun online (den pornoafhængige), og for andre er det et miks, og for andre igen er det kun offline aktivitet.
Egentlig er både sexafhængighed og pornoafhængighed det samme set ud fra hjernen og neurokemi – men hvis vi skelner på aktivitet og handlinger, så er der en forskel. Samlet set er det jo faktisk alt sammen noget, der relaterer sig til seksuel aktivitet, så derfor kan man argumentere, at kalde det for sexafhængighed overordnet, hvor porno så er en “sub-profil”, under dette begreb. Men gennem årene er der sket en opsplitning i de to ting, fordi der er nogle forskellige i, hvordan aktiviteten, altså handlingerne, viser sig – og der kan være en tendens til at den pornoafhængige oftere har en mere udpræget dependent personlighedsstruktur (redder-profil), hvor den som er fysisk aktiv kan have en tendens til også at have (eller primært at have) en mere udpræget ego-centreret, narcissistisk personlighedsstruktur.
Hyperseksualitet og seksuel kompulsiv adfærd
Selve betegnelsen kan diskuteres om det er det rette at kalde folk sexafhængige i relation til deres kompulsive adfærd relateret til sex og seksualitet. Derfor anvendes begrebet hyperseksualitet, kompulsiv seksualitet m.m. også. Men indtil videre er det mere kendte begreb altså sexafhængighed, hvilket vi må forholde os til og sige, “ok, den diagnosebetegnelse anvender vi nu”, og bruger tiden på at tale om det der ligger under begrebet sexafhængighed, i stedet for at der i det offentlige og mellem terapeuter, psykologer og sexologer diskuteres om begrebet sexafhængighed eksisterer. Lad os hellere tale om, hvorfor det eksisterer, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, der oplever at få problemer med deres seksuelle adfærd. For sexafhængighed findes – og sexafhængighed er den mest anvendte og kendte betegnelse vi pt. anvender til kompusliv seksuel adfærd.
Lad os derfor i stedet bruge tiden på at få kortlagt hvad begrebet dækker over – med andre ord fx. få konsensus om hvordan man stiller en diagnose, hvilken type adfærd der ligger under begrebet (nogle anvender fantasier som deres drug, andre porno, andre igen købesex osv), få oplyst om forskellen på utroskab og sexafhængighed – med andre ord handler det både om at forsøge at få et fælles udgangspunkt mellem professionelle behandlere (fx. ved specialistuddannelser indenfor sexafhængighed) samt lad os få et fælles udgangspunkt i forståelsen af, hvad der ligger bag begrebet sexafhængighed og pornoafhængighed.
Hvis man vil sikre sig, at man får den rette hjælp, så sørg for at finde en behandler, som er specialiseret i sexafhængighed og pornoafhængighed, fx. ved en specialistuddannelse i sexafhængighed eller lignende, så man som afhængig og pårørende får den rette behandling og ikke mindst oplysning om sexafhængighed, da dette bl.a. er nødvendigt for at komme videre og ud af sin afhængighed. Hvis det er svært at finde en, der er specialiseret i dette, så er det en ide, at finde en terapeut, som både har indsigt i sexologi samt misbrugsbehandling.
Afhængighed kræver mere end en sexologisk uddannelse. Det kræver også forståelsen for, hvad en afhængighed er, hvad den gør ved hjernen, hvordan ens tilknytning (opvækst og sociale arv) påvirker ens personlighed både hvad angår i og udenfor sengen. Enten får man denne kendskab via erfaring, via en specialistuddannelse indenfor sexafhængighed eller ved at have en uddannelse som fx. misbrugskonsulent med ekstra erfaring indenfor seksualitet – eller omvendt, som sexolog med ekstra erfaring indenfor misbrugsområdet.
