Groft sagt fødes vi som en blank bog. De første, som skriver i bogen er oftest vores mor og far. Og alt afhængig af, hvordan siderne skrives til, og kapitlerne bygges op, dannes der en personlighed, som bl.a. er relateret til det miljø, og de omsorgspersoner, som vi vokser op med.
Der skelnes mellem en tryg og en utryg tilknytning – altså hvordan vi er i stand til at knytte os til andre mennesker, ud fra den tillæring vi har haft om parforholdet, manderollen, kvinderollen samt hvordan man selv har passet ind og haft værdi i det familiesystem, som man er vokset op i.
Hvornår er det så, at man måske ikke længere har en tryg tilknytning, selv om man måske synes ens opvækst har været ok. Det handler bl.a. om familiesystemer som er:
Rigide
Følelsesmæssigt afkoblet
Både rigide og følelsesmæssigt afkoblede
Misbrug i familien (afhængighed)
Seksuelt misbrug
Vold
m.m.
Terapi er bl.a. med til at synliggøre, hvilket familiesystem man er vokset op i – og der findes test til at indikere ens tilknytningsstil i relation til det familiesystem man er vokset op i (og i relation til den person man er blevet)
Fx. har Fraley, Waller & Brennan (2000) udviklet en overordnet model af 4 tilknytningsstile:
1. Tryg tilknytning
– Personen er ok med intimitet og autonomi, fastholder en forståelse af at være noget værd eller at være elsket og forventer at de generelt er accepterende og lyttende.
2. Optaget tilknytning
– personen er optaget af relationer og parforhold, fastholder en forståelse om ikke at være noget værd eller føler sig uelsket. Evaluerer andre positivt og har tendens til at stræbe efter at få accept af dem, som de anser som værdifulde for dem selv, som et middel til at opnå selvaccept.
3. Ængsteligt undvigende
– personen er bange for intimitet og er socialt undvigende. Fastholder en forståelse af at være uværdige eller føler sig uelsket. Forventer negativitet (utroværdighed og afvisning) fra andre og undgår/undviger andre som et middel til at beskytte sig selv fra en forventet afvisning.
4. Afvisende undvigende
– personen er afvisende eller undvigende overfor intimitet, mod-afhængig (afholdende karakter). Fastholder en forståelse a at være noget værd eller elsket. Evaluerer andre negativt, undgår tætte relationer og parforhold, stræber efter uafhængighed og usårlighed for at beskytte sig selv for skuffelse.
Mandlige sexafhængige og pornoafhængige har en tendens til at være i “optaget” eller “ængsteligt undvigende” kategorierne. Dette indikerer at angst, altså usikkerhed, er den største faktor mellem afhængige og ikke afhængige.
Derudover kan den måde, vores seksualitet har udviklet sig, og hvordan man har lært at være med sin seksualitet, flirt, passion og at vise kærlighed, også kan medføre en afhængighed til sex og porno, da den aktivitet man indgår i, bliver den metode man ind over tid, får tillært sig at være strategien for sex, kærlighed og intimitet. Man kan sige, at omgangen med ens seksualitet går skævt, akkurat, som man kan sige at for en spiseforstyrret, der går omgangen med mad skævt. Men både sex og mad er medfødte behov, det er ikke bare noget vi kan få antabus for eller fjerne (en alkoholiker kan fx. fjerne flasken), så derfor handler det om, at når omgangen med enten mad eller sex er gået skævt, så skal den afhængige (eller spiseforstyrrede) lære en sund omgang med hhv. sex og mad.
Derfor kræver det behandling, eller at man selv virkelig får ændret sine strategier, for at komme videre, for ellers gentager man jo bare det mønster, man har lært sig.
