Herpes og smerter ved samleje

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har kæmpe problemer med mit sex liv. Jeg har en kæreste, som jeg er vildt glad for og har været sammen med ham 1½ år.
Jeg er blevet smittet af kønssygdommen herpes inden jeg mødte min nuværende kæreste.
Jeg har bøvlet rigtig meget med det herpes. Jeg har haft det utrolig ofte, så gik jeg til speciallæge med det og hun udskrev nogle piller son jeg skulle tage hver dag mod det. Men det virker kun lidt. Har alligevel haft et udbrud selvom jeg var på pillerne.

Mit største problem er, at jeg sprækker når vi har sex. Jeg får bogstavelig talt en flænge/rift hver gang og det gør bare pisse ondt.
Jeg har hele tiden haft problemer med at blive våd. Lige meget hvad jeg prøver og lige meget hvor meget lyst jeg har, så er jeg bare vildt tør og så gør det jo ikk mindre ondt.

Vi har prøvet med glidecreme, men det sprækker jeg stadig af.

Jeg kan ikke lade værd med at tænke på om det er fordi jeg ikke tænder nok på ham, eller om det er fordi jeg har herpes, at det bare er helt galt.!

Jeg har aldrig rigtig haft problemer med at blive våd med tidligere partnere. Men der havde jeg selvfølgelig heller ikk herpes.

Jeg håber det måske er noget du kan hjælp mig med!
Ved snart ikke lige hvad jeg skal gøre af mig selv og det sætter parforholdet i en ulidelig prøve…

VH
TA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære TA,

Som jeg forstår det, så hænger dine smerter ved samleje ikke sammen med, at du har et herpes udbrud. Du fortæller dog ikke, hvor dine smerter er lokaliseret i skeden (er det ved indgangen, oppe i skeden eller udenpå).

Disse informationer er også væsentlige, for at finde ud af, hvad dine smerter helt eksakt drejer sig om.

Hvis du har smerter ved selve samlejet (og ikke har herpes udbrud), så kan disse smerter handle om nogle forskellige ting:

Dine slimhinder er måske irriterede.
Det kan være vulvodyni, som er en smertetilstand, der opstår ved sex.
Det kan være vagisnisme.
Det kan være svamp.
osv.

Hvad det helt eksakt er, kræver dog at du går til lægen og forklarer om dit problem, så din læge selv kan foretage en gynækologisk undersøgelse og/eller sende dig videre til gynækolog.

I øvrigt kan herpesudbrud også skyldes, at man er stresset – og her mener jeg stress som værende ting, der ikke kun handler om arbejde, men fx. også om ens egen livssituation, parforholdet og de tanker man nu gør sig om tingene.

Ud over fysiologiske faktorer, så kan  det derfor handle om nogle psykologiske faktorer, der betyder at sex gør ondt, og at det er svært for
dig at blive våd.

Begge dele kan handle om at det er svært for dig, at blive våd nok, fordi du allerede har skabt en forventning om, at sex gør ondt – og dermed bliver det en selvopfyldende profeti. Dine tanker gør det svært for dig at give dig hen, og slappe af, og dermed blive tilpas våd. Og når I så når til samlejet, så kan du slet ikke slappe af, spænder op (mere eller mindre bevidst), og så gør sex ondt.

Dine problemer kan godt både være fysisk og psykologisk orienteret. Men før du kan få den rette behandling fx. hos sexolog, så er det væsentligt at vide, om der er nogle fysiske faktorer som bidrager til problemet. Derfor vil jeg igen opfordre dig til allerførst at gå til lægen, og så derefter finde ud af, hvad der skal til af behandling (piller, salve osv samt evt. terapi).

Derudover så kan det være en rigtig god ide at dyrke sex med kondom af hensyn til smittefare.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar