Hvornår er man pornoafhængig / sexafhængig?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg skriver pga. min psykologterapi. Psykologen har opfordret mig til at tale med nogen der kan svare på nogle spørgsmål der plager mig. Hun kan ikke give nogle konkrete svar på mine spørgsmål da hun kender ikke så meget til lige præcis dette emne.

Jeg lider af angst pga. min mands pornoforbrug. Han er 41 år gammel, jeg er 34 år, og vi har en datter sammen på fem år, jeg har så en 16 årig dreng der ikke bor ved os. Vi dyrker sex regelmæssigt 3-4 gange om ugen, og er begge to i meget godt fysisk form.

Det forholder sig sådan, at hver gang jeg er ude af lejligheden, så server han på pornosider. Han er studerende og er rimelig meget hjemme, og har rimelig mange muligheder for det. Jeg har prøvet at finde noget om emnet, men det ser ikke ud til at have været undersøgt så godt, og kun nogle udtalelser fra ditten og datten. Udfaldet er så forskelligt efter hvem udtaler sig om det.

Mit spørgsmål er, hvornår er det blevet afhængighed. Og er det ikke afhængighed hvis han skal se det hver gang jeg træder ud af døren?

Jeg håber du kan give mig en dybere forståelse for emnet.

Med venlig hilsen,
SE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej SE,

Det kunne godt tyde på, at din kæreste er porno-/sexafhængig. Noget af afhængigheden kan blandt andet blive udlevet i jeres sexliv, som foregår 3-4 gange om ugen. Det er dog svært for mig lige at svare på, om jeres sexliv er blevet “genstand” for at dække hans sexbehov.

Derudover tyder din kærestes behov for at søge porno, når du straks er ude af døren, på at han har en tvangsadfærd (afhængighed), og her handler det blandt andet om at finde årsagerne til hans pornoforbrug og den tilhørende adfærd, hvornår hans såkaldte “højrisikosituationer opstår”, hvad der er hans “kick”, og hvilke alternativer han har til at anvende pornoen som “ventil” osv.

Du kan læse mere om emnet på min hjemmeside, under “sexologisk info” – link er her: Sexafhængighed og pornoafhængighed

Derudover har den amerikanske behandler af sex-afhængige, Jay Parker, opstillet de umiddelbart vigtigste tegn på, at der er et problem med sex eller porno (udklip lånt fra ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1305966.ece :

1. Du lyver
Det vigtigste tegn, der gerne skulle få dine advarselslamper til at blinke lummert rødt, er at du lyver.
Hvis du finder på løgne for at få kvinder med dig i seng, er der sandsynligvis noget galt.

2. Du lever et liv styret af sex
Hvis dit liv er styret af jagten på sex, skal du søge hjælp. Sex-afhængige er ofte optaget af at bage på en kvinde, samle nogen op eller skal skynde sig hjem og se porno, inden ægtefællen kommer hjem.

3. Du risikerer at blive ‘skilt, død, fyret eller arresteret’
Hvis du fortsætter dit seksuelle sidespor, selv under trusler om skilsmisse, fyring eller endda dødstrusler, er du afhængig.

Du ignorerer konsekvenserne af dine handlinger, også selv om du har alt for meget på spil.

4. Du ser meget porno
Porno-aspektet er også vigtigt, når skal afgøre om du er afhængig af sex. De fleste der er afhængige af sex er nemlig også afhængige af porno.

5. Du vil gerne stoppe, men kan ikke

Sex-afhængige har ikke kontrol over deres situation. Du kan derfor have et ønske om at ændre din adfærd, uden at være i stand til det ved egen hjælp.

Alt det bedste til dig – og pas på dig selv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar