Tilknytningsteorien er udviklet af John Bowlby, som i hovedtræk har identificeret nogle overordnede tilknytningsstile:

• Tryg
• Undvigende
• Ambivalent
• Desorganiseret

Den måde man tilknyttes (også i et parforhold) er grundlagt i barndommen i forhold til, hvordan vi har været tilknyttet til vores primære person (oftest moderen). De mønstre, der opstår, grundlægges tidligt i barndommen og tager form i puberteten.

Det er af afgørende betydning, hvordan vores eget tilknytningsmønster er, i forhold til hvordan man som ung/teenager er i stand, og rustet til, at møde og indgå i voksenlivet

Dvs. at vores tilknytningsstil påvirker vores evne til at få tilfredsstillet vores behov for nærhed (både fysisk og psykisk). Denne evne, samt den seksuelle udvikling, er med til at den unge/teenageren begynder at søge andre relationer end dem de har til deres forældre (primære personer). Alt afhængig af tilknytningsstil, vil den unge også indgå på samme vilkår i en ny relation. Så hvis den unge er undvigende i sin tilknytningsstil, så vil den unge senerehen også være undvigende i sit parforhold og i en seksuel situation.