Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse

En sexafhængig har ofte en eller flere undskyldninger, også kaldet benægtelser, der gør at personen ikke selv ser sit problem. Tværtimod er benægtelserne ofte med til at holde den sexafhængige i sit mønster og i sin afhængige tankegang. husk nu, at afhængigheden har kontrollen, og gør alle krumspring for at få sit fix. Afhængigheden sætter sig også i sindet, og prøver at “overtale” til at det er en god ide, andres skyld, vigtigt, dejligt osv osv., at man har gang i sin aktivitet. Men det er sjældent, at den afhængige selv stopper op og siger “er det nu sandt”? Er det nu virkelig rigtigt, at det er andres skyld, at det er så svært for mig at tackle arbejdet, er det nu sandt, at det er min partners skyld, at jeg bliver sur? Og hvis nu det er sandt, berettiger det så, at man ser porno, onanerer, har sex med andre? Det er ikke andet end en gang BS (bull shit) fra ens eget sind, for hvis man har det svært med nogle ting, så må man søge løsninger, fremfor at flygte med seksuel aktivitet og berettige det, man har gang i. Det lyder jo mere som en hævn- og strafhandling, men som partneren faktisk slet ikke aner foregår bag ryggen på hende.

Et led i at forstå den sexafhængige og pornoafhængige profil, er at forstå sine benægtelser.

Hvad er benægtelse, og hvad er dine egne eksempler på benægtelse?

Patrick Carnes har skrevet om disse:

* Global tænkning

Prøver at retfærdiggøre hvorfor noget ikke er et problem ved at bruge ord som ”altid”, ”aldrig”, ”overhovedet ikke noget problem”

* Rationalisering

Prøver at retfærdiggøre uacceptabel opførsel. ”Jeg har ikke et problem – jeg er bare seksuelt frisindet”, ”jeg har bare en større seksuel nysgerrighed og en anden lyst end min partner”, ”Der er bare så mange snerpede folk, også dig”

* Minimerer

Prøver at gøre ens opførsel eller konsekvenserne mindre betydningsfulde og mindre vigtige end de reelt set er. ”Bare en lille smule”, ”det er ikke så slemt”.

* Sammenligning

Skifer fokus over på en anden person eller et andet emne for at retfærdiggøre ens opførsel og adfærd ”Jeg er ikke så slem som ….”, ”det er værre med alkohol”

* Unikhed

En tro på at du er anderledes eller speciel. ”Min situation er anderledes”. ”Jeg blev mere såret”, ”Det er fint nok at du gør det, men jeg har for travlt med at gå i gruppeterapi lige nu”

* Undgåelse ved at lave en scene eller en undvigemanøvre

Spiller klovn for at få nogen til at grine. Har vredesudbrud for at ”skræmme”, intimidere og ”stoppe” samtalen. Trusler verbalt og kropsligt (puster sig op). Chokerende opførsel som kan være af seksuel karakter.

* Undgåelse ved at undlade

Prøver at skifte emne eller at ignorere emnet, eller manipulerer samtalen to at undgå at handle om noget bestemt. Det handler også om at udelade vigtig information som fx at din sexpartner var 14 år gammel.

* Beskyldning

”Ja, du ville også surfe hele natten på nettet, hvis du havde mit job”, ”hvis min partner ikke var så kold, så ville jeg ikke have nogen grund til at have en affære”.

* Intellektualisering

Undgår følelser og ansvar ved at tænke, eller at spørge hvorfor ”dit og dat”. Forklarer alting (”forklar-min-røv”). Bliver opslugt i detaljer og i at fortælle historier. Foregiver overlegen intellekt og bruger intelligens som et våben.

* Håbløshed/hjælpeløshed

”Jeg er et offer, jeg kan ikke gøre for det”. ”Der er ikke noget jeg kan gøre for at få det bedre”. ”Jeg er den værste og uduelig”.

* Manipulerende opførsel

Inkluderer ofte en forvrængning af virkeligheden ved brugen af magt, løgne, hemmeligheder, vrede, skyld til at udstille andre.

* Kompartmentalisering

Separerer dit liv i rum/foldere i hvilke du gør ting, som du holder separat fra andre dele af dit liv.

* Får andre til at føle eller tro på, at det er dem, som har et problem

Når man konfronteres af andre, som har den rigtige opfattelse of forståelse, så fortæller man dem, at de er fuldstændig forkert på den. Man bliver indigneret overfor dem i et forsøg på at få dem til at føle sig ”skøre” eller at de selv har et problem ved at fortælle dem, på en måde, at de ikke kan eller bør stole på deres egen opfattelse eller forståelse.

* Forførelse

Bruger charme, humor, udseende eller hjælpsomhed til at dække over ens uoprigtighed.

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar