Sexafhængighed og pornoafhængighed – kort beskrevet

Sexafhængighed er som stofafhængighed (eller anden substansafhængighed)
Dvs. at man godt kan sammenligne at være afhængig af sin egen aktivitet, som hvis man er afhængig af stoffer eller alkohol. Med andre ord, bliver man afhængig af den neurokemi (hjernens naturlige “stoffer”), som der udskilles, bl.a. når man har seksuelle fantasier, ser porno, er seksuelt aktiv med chat og kontakt med andre, samt har fysisk sex med andre.

  • Tvangsadfærd (også kaldet kompulsiv adfærd) som styrer og dominerer den afhængiges liv (der går fx. meget tid med at tænke  på, samt planlægge næste mulighed for at se porno, cybersexe, gå til prostitueret, mødes med venner som går i byen for at score, eller at få kontakt til kvinder for sex. Selv om man ikke direkte er aktiv hver dag med porno, chat eller lignende, så kan ens fantasier holde gang i den seksuelle kedel)
  • Usundt forhold til en adfærd som ændrer ens humør og over tid ens personlighed (i hvert fald udadtil)
  • Fremkaldes når man er optaget af fantasier, ritualer og afhængig adfærd
  • Seksuel tændt (lyst – eller nærmere trang) – forhøjelse af dopamin, serotonin, endorfiner, fantasier osv.
  • Den seksuelle aktivitet og fantasierne er mere vigtige end familie, venner og arbejde. (Eks.: man bliver måske sur på sin partner fordi hun gerne vil udenfor en dag med børnene – men det betyder at du ikke kan sidde indenfor og dyrke din online porno og cybersex. Eller man er ikke rigtig til stede, når man er sammen med sine børn og partner, fordi  man mere eller mindre bevidst tænker på, hvornår man lige kan checke sin telefon eller computer for chats eller seksuel kontakt)
  • Sex, porno og fantasier bliver det, som styrer, og derfor organiserer den sexafhængige sin dag, timer og sit liv så sexafhængigheden kan dyrkes
  • Den sexafhængige er villig til at ofre det, som han/hun værdsætter allermest for så at kunne opretholde og fortsætte sin usunde adfærd
  • Bruger sin seksualitet til at regulere sit følelsesliv (Eks.: finder en sexpartner online når der har været skænderi med sin partner i det virkelige liv, eller hvis der er pres på arbejdet, så skal uroen indeni og anspændtheden dulmes, ændres, med en “kold bajer – altså her fx. en tur til en prostitueret eller en gang onani på toilettet til porno)
  • Seksualiteten og den seksuelle adfærd bruges som en ventil for ens smerte (tristhed) eller som en metode til at dulme angsten, eller andre ubehagelige og svære følelser
  • Aktiviteten kan både bruges som en belønning og som en strategi til at dulme og glemme ubehagelige følelser eller oplevelser
  • Gør ting som er farlige, overskrider grænser eller som skaber skam bagefter
  • Føler sig ensom eller ikke nærværende eller intim
  • Føler sig magtesløs i forskellige situationer i sit liv, som menneske eller ift. sin aktivitet med porno, prostituerede, chat osv.
  • Keder sig – og tror ikke at man har ikke andre alternativer
  • Afhængigheden kommer snigende ind over tid. Det der måske startede med en seksuel nysgerrighed i teenageårene, eller omkring porno, er ind over tid blevet en aktivitet, som man ikke kan stoppe med, noget der ligesom har sneget sig ind i ens tankeliv, adfærd og hverdag, uden man selv helt kan se det (men som regel kan andre mærke det).
  • Afhængigheden, herunder selve ens aktivitet både før, under og efter man fx. har set porno eller besøgt en prostitueret, ændrer ens personlighed, humør og adfærd – og man ser det ikke tydeligt. Her er ingen flaske at finde, så denne afhængighed er skjult for den afhængige og for partneren. Men der er tegn og signaler til, at der er noget galt (fx. at partneren ikke helt føler at den afhængige er nærværende, den afhængige beskylder partneren for at hun er frigid eller hysterisk, hvis hun er ved eller har opdaget nogle ting, og partneren kan føle sig som et objekt i sengen og som om det hele er en meget pornoficeret handling).

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar