Sexafhængighed og pornoafhængighed – set ud fra afhængighedskriterier

Der er rigtig mange, der ikke helt forstår, hvorfor man kan være afhængig af sex og porno, men det handler bl.a. om, at de ikke har en grundlæggende forståelse for afhængighedsbegrebet i det hele taget, og derfor vurderer ud fra et biologisk og moralsk perspektiv.

For overhovedet at kunne sætte sig lidt ind i, hvad sexafhængighed og pornoafhængighed er, så er det brugbart at forstå standard kriterierne for afhængighed.

Ifølge WHO’s ICD10 (International Classification of Deseases) defineres afhængighed (her forbundet med alkohol og stoffer – altså substansafhængigheder) med disse kriterier:

Når 3 eller flere af følgende kriterier samtidig har været til stede indenfor 3 måneder eller gentagne gange indenfor 1 år.

  1. Trang
  2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
  3. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå abstinenssymptomer.
  4. Toleranceudvikling
  5. Dominerende rolle med hensyn til tidsforbrug og prioritering
  6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning.

Hvis tre eller flere af disse kriterier opfyldes, så vil man defineres/diagnosticeres som afhængig, når også disse kriterier har været til stede indenfor de sidste 3 måneder eller har været til stede gentagne gange indenfor det sidste år.

Når vi så har de generelle afhængighedskriterier på plads, så giver det mulighed for at forstå og vurdere sexafhængighed og pornoafhængighed bedre.

Hvis vi kigger på hvert ICD10 kriterie for substansafhængigheder, og anvender disse kriterier på sexafhængighed og pornoafhængighed (altså adfærdsafhængigheder, også kaldet procesafhængigheder; dvs. noget der udvikler sig, og hvor det er processen til at nå sit ”fix” og den adfærd der følger med, som man bliver afhængig af, mere end det er af substansens sammensætning (simplificeret sagt fx alkoholens procenter), så kan vi sammenligne og forstå sexafhængighed og pornoafhængighed bedre – og måske være mindre forskrækkede i brugen af ordet afhængighed. Afhængighed er ikke en karakterdefekt, eller en person med dårlig moral, eller en som er offer for sit eget liv – det er en tilstand man som person havner i ofte af mange, og vidt, forskellige årsager.

  1. Trang- en lyst til at se porno eller være seksuelt sammen med en anden, man er trigget ”af noget”, og man får måske ”lyst” eller til at checke sin mail for beskeder fra affærepartnere, datingprofiler, eller en lyst til at checke sider med prostituerede, ekstra bladets side ni pige, som pludselig bliver til et besøg hos en prostitueret. (det er fx hvad man også kalder eskalation, som er et andet afhængighedskriterie iflg. DSM-V). ”lysten” kan have mange udtryk, eller præferencer.Dette er bl.a. en del af vurderingen, altså profileringen af sexafhængigheden og pornoafhængigheden – at finde ud af, hvor den kommer til udtryk, hvad det foretrukne ”stof er”, og hvad der baserer sig på trang kontra en reel medfødt sexlyst.Men det som den afhængige oplever som lyst, og fejlfortolker som seksuel lyst, er egentlig en trang, fx mærket som kedsomhed eller rastlæshed i kroppen, der så bliver til, at dette tomrum, skal udfyldes med noget lystbetonet, og noget der er let at gå til, uden det virker som om det er et problem, for alle ser jo porno (hvilket er en undskyldning, for nej, det gør alle ikke. Undskyldninger er også en stor del af afhængigheden, og det der bliver en del af personlighed og adfærd indenfor sexafhængighed og pornoafhængighed)
  2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugenDet er her begrebet ”ude af kontrol” kommer i spil. Det kan også være at det man og tænker eskalerer i tid og mængde.På trods af gentagne forsøg, nogle har dog aldrig forsøgt at stoppe, fordi den afhængige aldrig er blevet fanget i det fordækte liv med løgne og bedrag, så fortsætter den afhængige ufortrødent med at kaste sig ud i mere porno, flere affærer, mere cybersex osv. Det er svært at komme ud af selv, fordi den afhængige ikke er klar over, hvad det er der trigger dem – de er ikke klar over hele det ”spil”, der er i gang i inde dem, inden de så reelt set når til den del der hedder ”acting out”, altså der hvor den afhængige har siddet, ofte i flere timer, og checket side op og side ned med porno, og måske holdt gang i onani i mellemtiden, men uden at komme (den afhængige ved ofte godt, at når først udløsningen har været der, så forsvinder magien, og så rammer de moralske tømmermænd i en eller anden udstrækning). Og selv om magien forsvinder og ofte efterlader en kortere eller længerevarende fortrydelses, som inkluderer skam over et man har gjort, vrede på sig selv, nedtrykthed, irritation osv., så fortsætter den afhængige med sin adfærd. Det hænger bl.a. sammen med, at der jo netop kommer noget fortrydelse efter acting out, som jo skal dulmes – og det den afhængige har lært at bruge til at dulme ubehagelige følelser er.. sex og porno. Det bliver en uendelig cyklus og ophidselse og mentale nederlag, som er svært at komme ud af. Ofte er der også noget mere ubevidst, der holder gang i denne nederlagscyklus, hvilket kan handle om ting der er sket tidligere, som den afhængige ubevidst forsøger at dulme, og det kan handle om den tilknytningsstil den afhængige har, som handler om ens opvækst og påvirkninger i livet. Derudover er der også hele det spil af, hvordan seksualiteten har udfoldet sig, hvordan kærligheden er blevet os præsenteret, og hvordan man har lært at være intim, eller netop ikke intim. Der er også en meget nuværende ”trussel” i form af den store mulighed og tilgængelighed af seksuelt materiale og den seksuelle eksponering, der sker både i det offentlige rum, blandt venner, i familien, og på sociale medier som FB. Vi har sex og porno med os overalt – og lige i lommen på mobilen, eller i skolen og på arbejdet på ipad’en eller PC’en – i fjernsynet, i reklamerne, ja, over det hele. For en sexafhængig og pornoafhængig er der mange, mange triggere.
  3. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå abstinenssymptomer.Dette er hvad der også kaldes ”tilbagetrækning” – dvs. når man ikke får sit fix så kommer abstinenssymptomerne. For en substansafhængig vil der ofte være tydelige fysiske tilbagetrækningssymptomer i form af rystelser, svedture osv., men dette er ikke nødvendigvis tilfældet for en sexafhængig og pornoafhængig. For dem er det mere af psykologisk karakter bl.a. som opgivelse, nedtrykthed, fortvivlelse, håbløshed, vrede, karakter af mani osv. Der er desværre ikke nogle kemiske hjælpemidler til at minimere eller fjerne disse abstinenssymptomer, så det føles som en kold tyrker.Problemet når man går i tilbagetrækning, eller bevidst forsøger at undlade at se porno og dyrke sex med andre end sin partner, så vil der netop opstå nogle følelser og fornemmelser i kroppen, som ofte er grunden til, triggerne, at man dulmer sig med sex og porno. Derfor kan det være svært at stoppe helt selv, for på et eller andet tidspunkt, bliver denne tilbagetrækningstilstand så kraftfuld, så stærk, at man tyer til det middel, man har lært at dulme denne tilstand.. nemlig sex og porno. Denne periode, hvor man forsøger selv at stoppe (og hvor man ikke selv kan, og reelt set har brug for hjælp), er også det der kaldes ”white knockling”, at bide knoer, fordi man prøver at stå imod trangen, og denne kamp bliver til abstinenssymptomer, hvor man kan blive enormt ”edgy”, opfarende, sårbar og i det hele taget være helt ude af sig selv – føler man. Som pårørende kan det være enormt frustrerende, kaotisk og stormfuldt at være ”bisidder” til abstinenser, hvad enten de kommer pga. et bevidst valg om at stoppe, eller pga. man er suget ind i en afhængighedscyklus.
  4. ToleranceudviklingDette kan både handle om ”eskalation” – at man bruger gør mere, og bruger mere tid, på at nå sit fix, end man regnede med, men det kan også handle om at manIndenfor sexafhængighed og pornoafhængighed vil toleranceudvikling være at det man startede med at kigge på, og som gav en høj (var frækt, nyt og stimulerende), pludselig mister sin værdi, mister nyhedens interesse og bliver ”old news”, hvilket vil sige, at der skal større stimulering til for at opnå den samme høj som tidligere. For en pornoafhængig kan det være, at det der i tidernes morgen egentlig startede med en naturlig og sund nysgerrighed, man startede med at tænke på samt kigge på helt almindelig sex, ender ud i, at man skal have mere og mere wow-faktor som bliver til SM, som bliver til at rykke sine grænser fx ved at sende en masse billeder af sig selv, at rykke andres grænser og manipulere andre til at sende seksuelle billeder, fordi man skal have sit nye fix, som ender ud der, hvor man er i konflikt i sig selv med sine værdier, for hvordan man ellers oplever sig som en rar person med respekt for andre, men på nettet kan jeg være lige præcis den jeg vil og fx ubevidst manipulere (dis-respekte) andre til at gøre ting, for at jeg selv kan blive tilfredsstillet. Det kan også ende ud i at man ser på meget unge piger og drenge, eller børneporno – noget man aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.Er man fysisk udagerende, altså seksuelt aktiv med andre personer end computeren og sin tilvalgte partner, så kan tolerance handle om at rykke flere og flere grænser. Så det sex, der før var fedt, og at mødes anonymt bliver til at man tager flere risici og begynder at mødes, hvor der fx er større risiko for at blive set og afsløret, eller man ”slækker” på egne ”sikkerhedskrav” i form af at ikke længere være anonym overfor dem, man chatter med og er sammen med fysisk, samt man ender måske med at have ubeskyttet sex. Det kan også være at det bliver mere voldsom sex, man har med dem, man mødes med. Man rykker sine grænser, fordi der skal være nyhedens værdi, man bliver desensibiliteret rent fysisk og mentalt til det sex, der først gav en høj (fx ”alm. sex”), hvor det ender med at være sex som er fx med en af eget køn, noget man måske aldrig havde forestillet sig, hvilket jo så kan give selvlede, og dermed netop kaste en ud i en ny cyklus af jagten på sex, fordi man vil dulme selv-leden. Men nu skal man have noget, der giver en større stimulering, for at opnå samme fix som i starten. For alkoholikeren ville det fx være at de 5 ål, der til at begynde med gav en tilfredsstillelse og rus, ender med 20s stærk-øl og en liter vodka – meget simplificeret sagt. Man er blevet ”alkoholtolerant”, akkurat som den sexafhængige og pornoafhængige kan blive ”sex- og pornotolerant”. (hvilket bl.a. har noget med hjernens kemi at gøre)
  5. Dominerende rolle med hensyn til tidsforbrug og prioriteringDette er også begrebet ”ude af kontrol”. Det er her, hvor man kan udskyde, eller glemme andre forpligtelser enten socialt, privat, eller arbejdsmæssigt. Det kan blive en mentalitet af ”jeg er træt, tag du bare alene afsted med ungerne skat”, eller ”jeg har social angst, så jeg bliver hjemme”, ”eller ”jeg har bare ikke tid lige i dag”, hvor det er et rænkespil, fordi man i virkeligheden vil se porno eller hvad man nu har gang i seksuelt. Man udskyder ting i virkelighedens verden, for at kunne gå ind i sin pseudoverden af porno og sex.Det kan så blive en meget ”virkelig, uvirkelig pseudoverden”, et blændværk over for andre og ikke mindst sig selv, fordi det kryber ind i ens personlighed og adfærd. Over tid, kan det eskalere i frekvens og hyppighed, hvor det begynder at tage meget af ens tid, både helt konkret når man helt fysisk er på vej hen til affærepartneren, den prostituerede eller sidder foran computeren, samt mentalt i form af al den energi, al den tankevirksomhed og forberedelse man har gang i (tankevirksomheden og de ting man konkret gør for at både skjule sit fordækte liv, samt for at holde gang i det fordækte liv). Mange kan opleve at føle sig helt skizofrene og splittede i denne uendelige, uvirkelige, virkelighed. At være som to personer, Dr. Jekyll og Mr. Hyde, hvor man er én person når man ”træder ind i pseudoverdenen”, og en anden når man er på arbejde eller er derhjemme og er familiemenneske og i et parforhold. Man kan føle at miste sig selv – hvilket man også har i en vis udstrækning, eftersom pseudoverdenen er blevet mere dominerende end den virkelige verden.
  6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning. – konsekvenserDette er også begrebet ”konsekvenser”. Nogle kan godt, i en stille stund, erkende overfor sig selv og måske overfor sin partner, hvis den afhængige altså er blevet opdaget, at der er nogle konsekvenser både ovre i partneren og hos den afhængige selv. Det er her, hvor den afhængige vil love bod og bedring, og måske formår at være afholdende i en periode, men begynder så igen på sit spil af løgne og bedrag for at få sit fix.Andre behøver ikke at være opdaget for at erkende konsekvenserne, men formår ikke at stoppe på trods af, at man godt kan se, at ens partner lider.Andre igen ser slet ikke, enten fordi de ikke vil, eller ikke kan, at det har konsekvenser for en selv og omverdenen.At indrømme til konsekvenser er også at indrømme til, at man sårer andre og sig selv – at der er noget her, som er ude af kontrol, og som ikke er godt i ens liv. Så derfor opbygger nogle et værn (i form af benægtelser og undskyldninger) både for at kunne holde fast i afhængigheden, fordi den jo også har en positiv funktion, fx at føle sig anerkendt, i kontrol, elsket, seksuelt værdsat osv., og fordi afhængigheden også har en flugt i sig (noget den dulmer) i form af at den afhængige kan flygte fra følelser som er ubehagelige, svære at håndtere, eller som man ikke har lært at håndtere, hvilket kan være vrede, tristhed, stress, anspændthed osv.Konsekvenserne kan der for være nok så kendte, eller ukendte, men det er ikke nok til at stoppe med afhængigheden og at gøre op med det tankesæt, det følelsesliv, den adfærd og de kropslige fornemmelser, der følger med afhængigheden, som jo har taget over. Så på den måde, er man ”ude af sig selv”, men dét at finde ud af hvem jeg så er, hvis jeg ikke er det blændværk og det falske jeg som er bygget op med afhængigheden, kan være rigtig angstprovokerende, fordi mange har svært ved at vide ”hvem er jeg så, hvis jeg ikke er det her”.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_post_nav _builder_version=”3.0.69″ in_same_term=”off” hide_prev=”off” hide_next=”off” border_style=”solid” /][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar