Hvor tit skal en mand onanere – måske afhængig?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Hej brevkasse.

Jeg er en mand først i fyrrerne, som lever sammen med min kæreste.

Af flere grunde er det ikke så ofte at vi går i seng sammen.

Bla. derfor ophober der sig med en tre dages mellemrum et “overtryk” i ”sædbeholderen”. Mit spørgsmål går specifikt ud på, om det er rigtigt for mænd, eller om det bare er en skrøne, at vi mænd har et fysiologisk behov for at få tømt sædbeholderen? Eller er det bare fordi jeg altid (også før, jeg flyttede sammen med min kæreste for 4 år siden) har haft lyst til at onanere og fantasere og se billeder på Internettet Og kan man nedtone sin “lyst” til at onanere.

Den noget forvirrede

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Kære forvirrede.

Der er intet unaturligt i, som mand, at have et regelmæssigt behov for onani og udløsning. Mange mænd har behovet dagligt, uden at det volder dem problemer af nogen slags. Det du dog skal være opmærksom på er, om det begynder at volde dig problemer i dagligdagen eller i parforholdet, således at du er styret af trangen mere end af lysten!

De fleste mænd holder af at se porno og/eller frække billeder. Dette opleves som mandens frirum, hvor han kan være ét med sin seksualitet, uden tanke på, at dække sin partners behov, men udelukkende behøver at dække sit eget visuelle behov, for at se andre mennesker have det rart sammen. Men når det går hen og har et mønster, eller det er noget man har svært ved at stoppe med, og når det volder problemer, så begynder det at ligne en afhængighed.

Det er ikke usædvanligt, at mænd og kvinder ikke har samme seksuelle behov, og derfor vælger de fleste mænd at onanere, for at få dækket deres behov.

Kvinder har ind imellem en tendens til at være nedladende overfor mandens behov, oftest fordi hun i virkeligheden er ked af, at hun ikke er i stand til at dække det, og derfor vælger at fralægge sig ansvaret, ved at kommentere på hans ”umættelige behov”.

For dig betyder det frække, udover det basale behov for udtømning, så også at du giver dig selv en belønning – en udløsning. Det er dit pusterum fra de daglige pligter, arbejdet og forpligtelserne, og er helt almindeligt. Hvis det dog begynder at give problemer i en sådan grad, at du skal gøre tingene på en bestemt måde (har et fast mønster for at kigge porno og at onanere), at det begrænser dig i dine gøremål og i dagligdagen (måske det frarøver tid med andre mennesker, fordi man liiige skal onanere eller kigge frække billeder) m.m. så begynder det at minde om “tvangshandlinger” – altså noget du føler du er nødt til at gøre, for at det bliver godt, for at du føler du lever, for at holde “tingene” ud. I sådan et tilfælde bør du overveje rådgivning til at hjælpe dig videre. Som sagt, kan der ligge en afhængighed her, som styrer dig.

Mht. ophobning af sæd, så har manden behov for at få tømt sine sæddepoter en gang imellem. Hvor ofte, man har behov for det, er meget individuelt. Men jo mere man onanerer, jo mere sæd vil man producere. Dette er dog ikke ensbetydende med, at du nødvendigvis skal onanere mindre, men i stedet skal acceptere, at du har et behov for at onanere et par gange ugentligt, og fremover vil gøre dette, med god samvittighed.

At nedtone sin lyst er det samme som at sige, at man vil være et halvt menneske. Så længe dit behov for onani ikke volder dig problemer, så skal du glæde dig over din evne til at nyde sex, uanset om det er med din partner eller med dig selv alene. Hvis du der imod føler at det er et problem, så overvej at springe hver anden gang over. Måske det kræver at du laver en huskeseddel til dig selv om at springe over. Når lysten melder sig, kunne du flytte fokus over på at lave noget andet. Måske at gå en tur med din kæreste, arbejde i haven eller dyrke en sport. Altså erstatter din lyst med noget andet. Find også ud af, om du onanerer på følelser? Er du glad? Er det en belønning? Føler du dig tom? Er det hvis dagen har været lidt presset osv.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar