Kategori: Brevkasse

Utro kone – skal jeg sige, at jeg har fundet ud af det?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg vil gerne have nogle råd af dig ifm min kones utroskab og hvordan jeg skal takle det.

Situationen er kort fortalt at min kone for nogle uger siden tog vores forhold (eller mangel på samme) op til diskussion, hvor hun påpegede at vi ikke var sammen mere (efter vores sidste barn som nu er 2 år). Hun fremlagde det i høj grad som at det primært var mig der bærer skylden for det skrantende forhold og jeg gav hende ret (fordi jeg mener hun har ret) men jeg mener dog også at hun bærer sin del hvilket desværre ikke har fået pointeret tydeligt.

Der var en del ting der gjorde at jeg fik en mistanke til at hun var utro og da jeg (desværre!!) på et tidspunkt faldt for fristelsen til at tjekke hendes mobil blev jeg bekræftet. Hun har været i et kortvarigt forhold som nu er slut hvor hun har været (sexuelt) sammen med en kollega. Det virker som om hun fortsat har følelser for ham men også som om hun faktisk er indstillet på at få vores forhold på ret køl igen.

Jeg selv har virkelig fået et wakeup call og synes jeg gør rigtigt meget få at ’forbedre’ på de ting ved mig selv som helt sikkert skal til (uden selvfølgelig at udøve vold på min egen personlighed, men det er jo det svære her). Jeg vil virkelig gerne have det til at fungere, både pga børnen men i høj grad også fordi jeg elsker min kone.

Det centrale problem for mig lige nu er at jeg gerne vil gøre hvad der skal til for at få mit forhold til min kone tilbage (glæde, spontanitet, erotik, sex, passion……) og vil høre lidt om hvordan jeg mon skal takle det. Tænker selv 10000 tanker:

Umiddelbart tænker jeg maximalt ærlighed og dermed fortælle hende at jeg har været i hendes mobil og ’afsløret’ hende og tage den derfra – og så forhåbentlig få en god snak om hvordan vi kommer videre…

Alternativt tænker jeg at det kan ødelægge noget at jeg sådan har snaget i hendes mobil og derfor måske blot skulle tage snakken omkring hvordan vi begge bidrager til at få det på ret køl igen….altså at jeg bider utroskaben i mig (bearbejder det selv, eller med en terapeut) og lader hende have den ’oplevelse’ for sig selv. Det kræver selvfølgelig at jeg kan bearbejde uden at hun er involveret, men det tror jeg på en måde godt jeg kan da jeg egentlig godt kan forstå at hun har gjort som hun har gjort (et ’dødt’ parforhold og en ihærdig bejler…) og på den måde måske også tilgive og komme videre…men for fanen det er og bliver meget hårdt, der er rigtig meget frustration, tårer og vrede.

Hvad skal jeg gøre? Kan du hjælpe mig? Ved ikke hvordan konsultationen i så fald skal foregå, telefonisk rådgivning eller individuel terapi?

Mvh
LB

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej LB,

Uanset hvad, og hvilke årsager det har, så er utroskab noget af det sværeste at opleve – specielt for den part, som utroskaben er blevet begået imod. Den andens utroskab skaber både mange frustrationer, sorg, vrede, tillidsbrud, nedsat evne til at stole på igen, samt skyldfølelse over at “man jo selv må være ude om, at den anden har været utro”. Og nej, det må man ikke. Det er aldrig ens egen skyld, hvis partneren vælger at være utro enten via sex, chat, datingprofiler osv. (altså både en fysisk og en mental utroskab). Det er aldrig din skyld, at en anden begår en sådan HANDLING imod dig. Det kan godt være, at man har været med til at bygge op til en spændt atmosfære i parforholdet, at man har været med til at sexen ikke fungerer, og at man ikke har været god til at huske den anden. Men det gør det aldrig til dit medansvar, at din partner vælger at være utro, og søge udad for at “løse problemerne”, frem for at søge indad og prøve at løse problemerne, før man overvejer at chatte med andre eller have sex med andre.

Din kone ved ikke, at du har været i hendes telefon, og dermed opdaget utroskaben. Jeg tænker her, hvilke værdier sætter du højt i et parforhold? Den kunne være fx. respekt, ærlighed, humor? Faktisk siger alle par at ærlilghed er en af de vigtigste ting. Hvis du har det på samme måde, så efterlev din værdi overfor din kone. Det kan godt være at hun allerførst bliver sur over, at du har snaget, men du skal holde fast i, at det er en mindre del af, at hun rent faktisk har været utro. Desuden har du sikkert kigget i hendes telefon, fordi du har haft begrundet mistanke, for ofte er det svært at skjule, hvis man er utro, og dermed begynder den “forsmåede” part at checke sine bange anelser – og bliver det “check monster”, man ellers har forsvoret aldrig at blive. Det er dog en meget typisk reaktion, når ens partner begynder at ændre adfærd enten i det store eller i det små.

Reelt set er det helt op til dig selv, om du vil forsøge at bearbejde din kones utroskab alene, eller om du vil gøre det i fællesskab. Hvis du vælger at gøre det alene, så har du umiddelbart to opgaver på dig:

1. At du helt alene skal rette op på forholdet – eftersom din kone pointerede i hendes snak, at du var den primære årsag til jeres problemer (dermed gav hun dig reelt set det fulde ansvar for at rette op på tingene igen – hun nævnte jo ikke noget om, at I begge to i fællesskab skulle løse problemerne fremadrettet, vel?

2. Du skal samtidig “komme over” at hun har været dig utro, uden at dele med din kone, uden at blive ked af det overfor hende, uden at blive vred og uden at kunne forklare hvorfor.

Spørgsmålet er, om du føler at det hele er dit ansvar? Som du selv siger, så påtager du dig en stor del af skylden for de problemer, I har. Men samtidig siger du også, at hun også har en del af skylden – og det fik du ikke rigtig pointeret godt nok. Det er nu engang sådan, at der er TO personer i et parforhold, så det er som regel også de to mennesker, som er med til at udvikle eller bremse forholdet. Nogle gange er det den ene, som hænger mere i bremsen end den anden. Men det er sjældent udelukkende den enes skyld. Et parforhold skal helst fungere som et teamarbejde. Hvis du vælger at løse jeres problemer alene – hvilket signal sender det så om at være et team?

Og de ting, som er bygget op imellem jer, de irritationer, frustrationer og sårede følelser, hvordan skal I kunne få det bedre med dem, hvis det kun er dig, som skal gøre en indsats? Skal din kone så “læne sig tilbage og høste frugterne”? Og vil du gøre det godt nok overfor, eftersom du jo selv skal finde ud af, hvad der skal til fra din side for at rette op på de mange års distancering imellem jer. Ville det ikke være lettere, at I begge arbejdede for det, så I kunne konkretisere overfor hinanden, hvad jeres behov er, og samtidig anmode hinanden om ting, I savner fra hinanden – og slutteligt handle på de ting, som I har defineret vil være med til at ændre jeres parforhold i en positiv retning?

Som sagt er det helt op til dig, hvad du skal gøre her. Men spørgsmålet er, om det er realistisk at du alene løser problemerne omkring parforholdet (fordi du har den primære skyld jfr. din kone), og hvor du samtidig skal komme dig over din kones utroskab.

Hvis du gerne vil være ærlig omkring, det du har set, hvad er det så dig forhindrer dig? Er du bange for, at hun forlader dig, hvis du siger noget? Er det sandsynligt? Eller hvad kunne der måske ske, hvis du fortalte sandheden? Som sagt kunne det godt være hun blev sur, for derefter at blive ked af det. Men pointen er, at hun har begået en handling imod dig, som ikke er ok, uanset hvordan du så har været i forholdet. Og har du ikke ret til at give udtryk for, når din grænse er nået?

Det I så skal gøre fremadrettet er at finde ind til det gode team igen. Det kan bl.a. handle om at få defineret, hvad skal der til, for at I bliver et godt team? Hvad savner din kone fra dig, og hvad savner du fra hende? Hvilke værdier har I? Hvad er godt ved jeres forhold, og hvad kan gøres bedre – hvad kan og vil I gøre, for at blive et harmonisk team?

Hvis det er svært at løse selv, så kan I netop overveje parterapi – og måske der samtidig er behov for individuel terapi enten for dig – eller også for jer begge.

Du ønskes alt det bedste med at få bragt mere klarhed over den kaotiske situation, som du nok oplever at stå i. Hvordan bringer du ro – hvis ikke nu, så på sigt? Er det ved at være ærlig, og se hvor det bærer dig hen?

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hun har været mig utro. Kan jeg genvinde min tillid til hende?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Håber du kan hjælpe mig lidt på vej:)

Jeg har for nylig fundet ud af at min kæreste har været mig utro igennem 2-3 månder hvor hun alt i alt har mødt ham 6-7 gange, hvor af de 2 af møderne har været med samleje.

Jeg må indrømme, at jeg slet ikke havde set det komme, da hun for alt i verden er den person som jeg virkelig stoler på, (eller gjorde) Hun har virkelig vist sin kærlighed til mig lige fra første færd og gør det stadig. Kan virkelig mærke at hun elsker mig.. Derfor kom det som et kæmpe chock for mig virkelig.

Jeg bliver selvfølgelig sur skuffet og ked af det, det samme gør hun:(  Hun fortæller mig så efter, at der er faldet lidt ro på, at der er en grund til at tingene sker! Og ja jeg har såret hende flere gange ved ikke at vise hende at hun er go nok, har givet hende en følelse af at hun ikke var elsket og go nok til mig, i perioder vel og mærke fordi jeg havde min tvivl hvorvidt jeg elskede hende! Men må tilføje at jeg faktisk har haft en følelse af at jeg virkelig elskede hende fra først færd et eller andet sted har bare ikke turde vise hende det..

Status mellem os lige pt: Hun elsker mig mere end noget andet og kan ikke forestille sig et liv uden mig, siger hun! Jeg tror tildels på det da jeg har set hvor syg hun blev efter at jeg opdagede det, og fordi jeg selv føler, at jeg ikke har behandlet hende som hun fortjener. Så jeg har tilgivet hende og vi er stadig sammen.

Mine spørgsmål lyder:  Mener du hun har ret til at gøre sådan som hun har gjort??  Kan jeg nogensinde få den tillid tilbage som jeg virkelig havde??

Eller er det spild af tid fra min side?? Jeg elsker hende rigtig højt, men har svært ved at forstå og stole på at hun gør det samme, når hun er i stand til at være utro! Kan man det hvis man virkelig elsker en så højt som hun siger??

Håber virkelig at høre fra dig:-)

Hilsen
ML

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej ML,

Jeg har i et tidligere brevkassesvar skrevet følgende, som jeg lige vil gentage:

“Uanset hvad, og hvilke årsager det har, så er utroskab noget af det sværeste at opleve – specielt for den part, som utroskaben er blevet begået imod. Den andens utroskab skaber både mange frustrationer, sorg, vrede, tillidsbrud, nedsat evne til at stole på igen, samt skyldfølelse over at “man jo selv må være ude om, at den anden har været utro”. Og nej, det må man ikke. Det er aldrig ens egen skyld, hvis partneren vælger at være utro enten via sex, chat, datingprofiler osv. (altså både en fysisk og en mental utroskab). Det er aldrig din skyld, at en anden begår en sådan HANDLING imod dig. Det kan godt være, at man har været med til at bygge op til en spændt atmosfære i parforholdet, at man har været med til at sexen ikke fungerer, og at man ikke har været god til at huske den anden. Men det gør det aldrig til dit medansvar, at din partner vælger at være utro, og søge udad for at “løse problemerne”, frem for at søge indad og prøve at løse problemerne, før man overvejer at chatte med andre eller have sex med andre.”

Når det så er gentaget, så vil jeg sige, at din kærestes forklaring på, at der er en grund til at tingene sker, ikke er det samme som at sige at hendes utroskab er OK. Hvis hun er utilfreds med noget i forholdet, så kunne hun have valgt en langt mindre sårende måde, at gøre dig opmærksom på hendes frustrationer og bekymringer. Selv om du ikke har vist hende din fulde kærlighed, så kunne hun og ikke mindst du selv helt fra begyndelsen af forholdet, have fortalt hinanden hvad I savnede fra hinanden, samt at opmuntre og rose hinanden i forholdet, så der ikke burde være tvivl omkring jeres kærlighed til hinanden.

Da du hele tiden har vidst, fra første færd, at du elskede hende, hvad forhindrede dig så i at vise og sige det? Har du selv noget her, som du bør være langt mere opmærksom på fremadrettet, så du selv kan være med til at få din kæreste (eller en anden kæreste, hvis nu I to ikke lykkes) til at føle sig elsket og begæret af dig? En kvinde har brug for at føle sig tryg og elsket (ligesom manden faktisk også har), men hvis hun ikke gør det, så bliver hun usikker, opgivende, og ked af det. Og det kan lede til utroskab, hvis der pludselig står en anden “bejler” og siger samt gør de rette ting – ting som hun savner fra sin kæreste. Hvis kærligheden skal holde, så er det nødvendigt at man giver udtryk for den overfor sin partner, og gør sig selv til en partner, der er grund til at være sammen med. Det gælder naturligvis for begge parter, at man har den opgave – ikke kun en enkelt gang, men kontinuerligt i sit parforhold, for ellers kan det hurtigt dø eller køre på kedelig rutine, hvor man glemmer, hvorfor man egentlig er sammen med sin “udkårne”.

Om det er spild af tid fra din side at forsøge at bygge tillid op til din kæreste igen, er egentlig kun dig selv, som kan svare på det. Det handler jo om, hvor meget du selv føler, at du kan og vil investere at tid og energi i forholdet for at få det bygget op igen. I har begge en ansvar i at få tingene til at fungere – og det handler bl.a. om at få talt sammen om, hvad utroskaben skyldtes, hvordan den har påvirket jer begge hver især, hvad I mener der skal til, for at I to bliver et godt team igen, hvilke værdiet bygger I jeres forhold på, og hvordan udlever I dem osv. Hvis I ikke selv føler, at I kan komme videre selv, så kan parterapi være en mulighed.

Derudover, så kan der være tale om en såkaldt bodshandling for din kæreste. Hvis du fx. føler at hun har skjult mobilen mens utroskaben har stået på, så kan det være en ide, at hun skal lade den ligge fremme hele tiden. Du skal i det hele taget kunne give udtryk for, hvad der lige nu skal til, for at tilliden kan genoprettes lidt efter lidt.

Derudover har hun nu det primære ansvar i, at få rettet op på forholdet igen. Ikke dermed sagt, at du så ikke behøver gøre en indsats – for det gør du. Men til at begynde med, må din kæreste gøre de ting og svare på de ting, du har brug for at tale om. I kan dog aftale, for at det ikke skal fylde i jeres snak praktisk taget hele tiden omkring utroskaben, at I taler sammen 5 gange om ugen af 15 minutter, hvor du må stille spørgsmål omkring hendes utroskab og give udtryk for dine følelser. Tanker er, at I skærer ned på de ugentlig samtaler, og på et eller andet tidspunkt, så må du give slip, og lære at leve med, at din kæreste har været dig utro. Dvs. at du ikke fremover skal bruge den imod hende i en diskussion, for hun ved godt, at hun har skidt i nælderne. Hvis du fremadrettet konstant mindede hende om, at hun har været utro, så vil det i princippet være det samme som at en tyv har været i fængsel (sin bod), og er kommet ud igen, men alligevel bliver han fortsat straffet af dem omkring ham for at være en tyv, selv om han ikke stjæler mere.

En person kan godt elske højt, og alligevel være utro. Det er dog nødvendigt at “lære” at man er nødt til at dele om sine tanker, behov og frustrationer i parforholdet, i stedet for at få den flygtige bekræftelse udefra, som oftest giver større frustrationer hos den, der er utro, eftersom vedkommende jo lever et dobbeltspil. Men her må man lære at vælge. Enten det ene, det nye, og usikre. Eller det gamle, hvor man er nødt til at tage nogle konflikter op indimellem, og hvor man bliver såret – akkurat som man vil blive det med en ny alligevel, eftersom man ikke kan gå igennem et liv og et parforhold uden op og nedture. Men det er måden hvorpå vi selv vælger at tackle vores nedture, der gør en forskel.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kan jeg komme videre efter hans utroskab

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja 🙂

Jeg skriver fordi min kæreste har været mig utro og jeg er meget forvirret omkring det hele og mangler nogle svar.

Min kæreste var mig utro for ca 14 dage siden og vi har været sammen i halv andet år og bor sammen og han siger det kun var 2 tante kys. Efterfølgende ringer jeg til hende han har tante kysset med for at for bekræftet om historien er sand og det passede så at det ikke var mere end det og hun siger han var ked af det var sket. Han fortalte mig det selv at det var sket og han sagde at vores forhold havde gået dårligt og han troede ikke jeg elskede ham til sidst og derfor kom han til det men han stoppede før det gik forvidt og i det han fortæller han mig alle de ting siger han at nu kunne det ikke fortsætte osv og det er jeg egentlig enig i. Også går der tre dage også vil han  mig tilbage og han kan ikke leve uden mig og han havde løjet for sig selv angående med det ikke sku være os to.

Problemet er bare at nu står jeg her tilbage med en masse spørgsmål som jeg ikke kan få svar på er forvirret og har taget ham tilbage men ikke tilgivet endnu!

Jeg tænker hvorfor gjorder han det når han siger han elsker mig? hvad gjorder jeg galt? Kunen han finde på at gøre noget lignende igen? og kan et forhold funger efter utroskab og eventuelt blive bedre? og det er så svært fordi jeg har den holdning at hvis man er utro en gang hvorfor så ikke gøre det igen? og hvorfor vil han lige pludselig have mig tilbage? Jeg render rundt og føler mig dum fordi jeg har taget ham tilbage og jeg er hele tiden nervøs for om han gør det igen.

Jeg håber på at få hurtigst muligt da jeg er helt ude af den.

Med venlig hilsen
CA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej CA,

Dine spørgsmål er helt relevante og helt naturlig som følge af det tillidsbrud, der er sket imellem jer. Stil dem også til ham, da han er den, som kan give dig det mest konkrete svar på dine spørgsmål. Det nytter ikke noget, at I tror I kan komme videre uden at tale om tingene. Det vil være det samme som at feje skidt ind under gulvtæppet. Problemet er bare, at bliver man ved med det, så ender der med at være så stor en bule, at man falder over den. Derfor – skidtet frem i lyset.

Det du, og I, skal hæfte jer ved, er hvorfor han kyssede den anden pige. Som han siger, så handler det om, at jeres forhold var gået dårligt og at han troede til sidst, at du ikke elskede ham. At han så vælger at løse JERES problemer ved at kysse på en anden er så noget helt andet – men forhåbentligt har han lært hans lektie, så han ikke gør det igen så længe I er sammen. Både af respekt for dig, og fordi han har respekt for sig selv.

Hvad mener han egentlig, når han siger, at han mener, at jeres forhold gik dårligt? Hvad gjorde han selv, for at det gik sådan? Hvad gjorde du? (eller måske I har undladt at gøre ting – altså der er noget han savner imellem jer)? Når I har fundet ud af, hvad han mener med dette, så bliv løsningsorienterede (uden at angribe, og anklage hinanden), og tal så om, hvad der skal til for at I kommer videre. Hvad kan han helt konkret gøre, for at forholdet begynder at køre bedre? Hvad kan du gøre? Og hvad kan I gøre sammen?

Derudover, så siger han at han var i tvivl om din kærlighed til dig. Hvad handler det om? Hvorfor var han i tvivl om den? Hvad savner han fra dig? Og ikke mindst – hvad gjorde han selv for at vise dig kærlighed? Var han selv en god kæreste i den periode, hvor det ikke gik godt? Eller glemte han at kigge indad i den periode, for lige at se hvad han egentlig selv bidrog med i forholdet af både positivt og negativt.

Derudover så kan det være en god ide, at han angrer og erkender sit tillidsbrud overfor dig. Fx. ved at sige

“Undskyld fordi jeg brød din tillid til mig og svigtede vores kærlighed”
“Undskyld at jeg fik dig til at tvivle på mig og min kærlighed til dig”
“Undskyld at jeg ikke talte med dig og i stedet søgte en tom bekræftelse hos en anden”
“Undskyld at jeg lukkede dig ude, når jeg var vred og frustreret over vores forhold i stedet for at tale med dig”
“Undskyld,….. osv.”

Din nervøsitet for hans ægthed og på om han finder på det igen er helt nærværende og relevant. Dog vil du få mere ro indeni i takt med, at han viser erkendelse af det der er sket og ved at han angrer overfor dig. Hvis han er tavs så vil du kun blive endnu mere bange for, hvad han nu har gang i.

Tal med ham, men undlad at anklage ham. Prøv at få en fremadrettet dialog omkring, hvad der skal til for at I to kan lykkes og blive et godt team igen. Hvilke værdier har I sammen i forholdet? Hvad skal der til, for at du kan få tillid til ham igen? Og ikke mindst – Hvordan har I tænkt jer at gøre tingene rent “praktisk” for at tingene bliver bedre?

Derudover vil jeg lige nævne kort, at det tager tid at genopbygge tillid igen, når først den er bristet.

Hvis det bliver for svært for jer selv at tale om, så kan parterapi være en god ide. Én af mine specialer er utroskab, så jeg kan godt hjælpe jer videre, hvis I er villige til at give forholdet en reel chance og gøre en indsats for det.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min mand har været utro med den samme kvinde gennem længere tid

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg skriver til dig fordi min kæreste gennem 20 år har været mig utro.. Han har mødtes med en kvinde på en rasteplads og har haft sex….. Vi har to børn på 4 og 7 år…

Han undskylder og fortryder og siger at han ikke kan forklare hvorfor det skete.. Forholdet har ikke været så godt de sidste 3 år. MEN det han siger, når jeg spørger til selve akten er, at kvinden ikke tændte ham og at rent faktisk væmmes ved hende og bare skulle have det overstået…

Kan en mand få rejning og udløsning uden at være tændt??

Ved ikke hvad jeg skal tro på -ham eller hende… Hun beskriver sagen noget anderledes end min mand…..

Håber du kan hjælpe mig.

Mange hilsener
RE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej RE,

Uanset hvordan beskrivelserne er fra din kæreste og elskerindens side, så er det vigtigt, at DU gør op med dig selv, om du tror på, at DU kan få tilliden tilbage til din kæreste igen. Nogle gange kan det være en fordel, at man tager lidt betænkningstid væk fra hinanden, hvor man “forbereder” sig til at mødes igen – bl.a. ved at skrive alle spørgsmål ned, som man går og tumler med.

Ofte har kvinden brug for at vide HVORFOR det her er sket. Og ofte er der ikke et entydigt svar på det fra mandens side. Utroskaben kan have flere aspekter bl.a. en utilfredshed med parforholdet, en utilfredshed med partnerens engagement i parforholdet, trang til mere og anden sex end det som foregår med partneren, vrede mod partneren (som kan skyldes brudte forventninger, sorg, distance mellem parret osv.), tingene er blevet for rutine, og man kører et udpræget praktisk parforhold (som om man er venner, og skal have dagligdagen til at fungere, hvor man mere eller mindre bevidst nedprioriterer kærlighedslivet – herunder sex).

Derudover, så skal I være opmærksomme på, at I har behov for forskellige processer i at komme videre. Din kæreste vil gerne have det her overstået hurtigst muligt, uden for megen snak m.m. (det giver dårlig samvittighed, og han bliver hurtigere træt af at få de samme spørgsmål dag ud og dag ind – men det er reelt set hans egen skyld, for det er ham, som valgte at være utro og gå bag din ryg, hvilket er et kæmpe svigt og tillidsbrud). Du vil gerne tale om tingene – og gerne flere gange – og kan gå fra at være glad det ene øjeblik og trist, opgivende og ked af det i det næste øjeblik. Derudover, så oplever jeg, at mange kvinder godt kan føle kærlighed og måske endda have sex med manden lige efter, at han er afsløret, men som tiden går (det behøver ikke være mere end efter det første chok har lagt sig – efter en uge eller 2), så lukker hun af seksuelt – hun beskytter sig selv følelsesmæssigt.

Hvis det bliver for svært for jer selv at løse – såfremt I vælger at blive sammen, så kan I få hjælp fra en parterapeut. Jeg vil dog anbefale, at I finder en, som har utroskab som speciale, så det er en person som er mere end bekendt med de processer, problematikker, mønstre og muligheder der er for parret efter utroskab.

Du spørger desuden om en mand kan få rejsning og udløsning uden at være tændt. Allerførst, så skal vi lige definere, hvad “tændt” egentlig betyder. Er det følelsesmæssigt og sanseligt tændt (og at tænde på kvinden som person), eller er det tændt på det visuelle, seksuelle indtryk?

Da du spørger, og selv er kvinde, så mener du måske tændt på den måde, som vi kvinder selv tænder – nemlig på det følelsesmæssige og det sanselige. Mænd derimod tænder oftest på det visuelle, seksuelle billede. Dette er bl.a. én af forskellene på mænd og kvinder, som kan skabe forvirring og misforståelser. Din mand kan fx. godt sige, at han ikke tændte på elskerinden som kvinde (person), men så samtidig kan han godt tænde på hende ud fra det lystne – det visuelle og den frække stemning. Men dig som kvinde tænder ikke først på den frække stemning og mandens udseende – der er som regel gået noget følelsesmæssigt og sansligt forinden, hvor du som kvinde føler at have en god kontakt og forbindelse med manden, der er en god kemi og stemning, som derefter giver dig lyst til at være tættere på ham – også seksuelt. Mænd behøver ikke nødvendigvis at have en god kontakt før de hopper direkte til den seksuelle tænding og lyst.

Så til dit spørgsmål om at få rejsning og udløsning uden at være tændt, vil jeg sige, at han skal have lyst til sex (men det betyder ikke han er tændt på kvinden – men måske mere på hele situationen, som er fræk, spændende og adrenalinskabende). For en mand som ikke er tændt, vil det være rigtig svært at få en rejsning – specielt fordi mandens seksualitet er forskellig fra kvindens. Han skal oftest være visuelt stimuleret, altså tænde på setuppet og det han ser og fornemmer (hvilket ikke betyder, at han nødvendigvis tænder følelsesmæssigt på selve kvinden som person). Dermed opnår han lettere udløsning. En mand som ikke er tændt, har sværere ved at opnå udløsning.

Så når en mand har en elskerinde kan han ofte, lettere end en kvinde, distancere sig følelsesmæssigt og “kun” dyrke sex. Din mand siger, at kvinden ikke tændte ham, og at han rent faktisk væmmedes ved hende og bare skulle have det overstået – hvortil der kan være en sandhed i det – at han bare ville have sex og at hans væmmelse måske handlede om dårlig samvittighed over det han havde gang i. Derudover, så tænker jeg dog også, at hvis det var så dårligt, så var han vel ikke kommet tilbage efter mere, så rent seksuelt, har det måske alligevel givet ham noget. Hvis ikke, var det så kvindens opmærksomhed, der var mest betydningsfuld for ham? Det er lidt svært at fornemme ud fra din beskrivelse.

Slutteligt vil jeg sige, at du skal passe på dig selv og dit hjerte. Hvis du virkelig tror på din kæreste, og mener du kan lære at acceptere det, han har gjort imod dig, så kan I måske lære at leve sammen igen med nogle nye betingelser, som skal aftales imellem jer (og evt. i parterapi). Hvis du ikke kan acceptere hans utroskab, så er det måske tid til at komme videre – for din egen og børnenes skyld, da det her ellers vil æde dig langsomt op indefra.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forvirring, frustration og utroskab

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg skriver til dig i håbet om, at du vil kunne give mig nogle råd og/eller redskaber til at komme igennem en forfærdelig periode.

Historien er lidt lang, men jeg vil prøve at gøre det kort.

For ca. halvanden måned siden var min kæreste/eks-kæreste i Canada og jeg fik desværre en forfærdelig besked af min mor og søster, som fortalte, at de havde fundet ud af, at min kæreste havde været mig utro for ca. 4 måneder siden og at han var blevet konfronteret med det inden han tog afsted. Jeg havde nogle vigtige eksamener op til hans rejse og mine forældre havde bedt ham om ikke at fortælle mig noget før jeg var færdige med dem. Vi har været kærester i 4 år og boede sammen i 2. Jeg er 22 og han er 24 år.

Jeg er simpelthen så ked af det, frustreret, såret og rigtig skuffet.

Jeg havde aldrig troet at han kunne have sex med en anden, når han var i et forhold med mig. Og det gør virkelig ondt. Men derudover har han simpelthen skuffet mig så meget. Han valgte ikke at fortælle mig noget, han valgte at rejse til Canada i 5 uger med en kammerat, selvom at han vidste at jeg vil få det at vide, han valgte at blive i Canada, da jeg så fandt ud af det og efter at han er kommet hjem og flyttet hjem til en kammerat og hans kæreste føler jeg SLET ikke at han har kæmpet overhovedet, selvom at jeg har gjort plads til det. Det skal lige siges, at han selv har sagt, at han ikke kan undvære mig, vil leve sit liv med mig, have børn med mig, kæmpe, rejse og at han elsker mig.

Jeg har flere gange sagt at ord ikke er nok, at jeg skal se ham kæmpe, men efter halvanden måned føler jeg ikke at han har gjort det endnu.

Jeg vil helst få ham helt ud af mit liv, men jeg er bare ikke stærk nok, så jeg ser ham stadig. Og noget der er helt åndsvagt er, at jeg ikke kan lukke helt ned, fordi at jeg ikke kan holde ud at han er sammen med andre.

Arh, ja jeg er virkelig forvirret.

Men har du nogle gode råd til, hvordan jeg skal komme videre? Det gør simpelthen for ondt, at leve på denne måde.

Mange venlige hilsner og på forhånd tak,
SE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære SE,

Der er desværre ikke én endegyldig formel på, hvordan man kommer videre efter utroskab.

Der er ikke noget åndssvagt eller forkert i, at du ikke kan lukke ned, eller ikke “føler dig stærk nok” til at lade være med at se ham. Hvis du har det sådan, at du gerne vil se ham, så gør det – uanset hvad andre mener og tror på dine vegne. De ejer ikke dit hjerte, og kan derfor ikke træffe beslutninger på dine vegne, når det gælder kærligheden.

Dine følelser har lidt et alvorligt knæk pga. den bristede tillid, men det betyder ikke, at dine følelser overfor din kæreste er forsvundet. De forsvinder ikke ind over natten, fordi ens kæreste har været utro. Tværtimod får følelserne pludselig en masse dimensioner, som man i sit stille sind aldrig ønskede at skulle opleve – og pludselig står man midt i det.

Det betyder ikke, at kærligheden dør, eller absolut skal dø, fordi ens kæreste har været utro. Det vil nu være en proces for dig at finde ud af, om du egentlig kan lære at leve med din kærestes utroskab. For at du skal heles i dine følelser, så vil det kræve en indsats fra din kærestes side. Han kan ikke læne sig tilbage og så tro på, at det nok skal løse sig imellem jer med tiden – for det gør det ikke, hvis han ikke gør ord til handling – altså beviser overfor dig, at det er DIG han vil have, at han han giver udtryk for, at han godt er klar over det bedrag han har lavet (anger og erkendelse), og at han lytter til, hvad oplevelsen har gjort ved dig (uden at han skal forsvare sine handlinger, for det kommer I ikke videre af).

Du kan gøre klart for ham, hvad du har brug for lige nu. Hvis det handler om, at han flytter hjem, at han nedprioriterer aftaler med andre i den næste tid, at han lader sin mobil ligge fremme, at han ikke sidder ved computer i det næste stykke tid – eller hvad det nu end kan være, der gør at tilliden til ham kan begynde at blive genopbygget, så er det en del af den proces, I skal igennem. Han kan ikke “sidde på sine hænder”, og kun via ord give udtryk for, at han ikke kan undvære dig eller leve uden dig – det viser han ikke ved at “gemme sig” hos sin kammerat. Så hvad skal der til, for at han kan bevise overfor dig, at han virkelig mener det, når han siger de ting om at tilbringe resten af livet med dig osv.?

Derudover, så kan det være en ide også at minde hinanden om, hvorfor I egentlig vil kæmpe for forholdet. Fx. ved at give udtryk for, hvorfor I har valgt at leve sammen, og hvorfor I har valgt hinanden. Derudover, så kan I også tage en snak om, hvad der kan have ledt op til selve utroskaben, så I begge (og han selv) bliver klar over, hvad der kan ligge af årsager til, at han ender med at være utro. Ofte handler det om, at den utro har svært ved at forholde sig til de følelsesmæssige påvirkninger der sker i dem selv enten pga. parforholdet, arbejdet eller andre omstændigheder i ens liv, der “presser” en. Når tingene bliver svære, så kan der være en svaghed for at søge bekræftelse – fx. via utroskab.

Smerten bliver bedre med tiden, og hvorvidt I kan fortsætte som kærester afhænger af, hvordan I to nu formår at få talt om utroskaben, forholde jer til den, og fremadrettet finde nogle fælles visioner for parforholdet, så der ikke hersker nogen tvivl om, hvilke værdier jeres forhold bygger på. Når man har en fælles referenceramme, og minder hinanden om de gode ting man har, så bliver det fremadrettet sværere at bryde det bånd man har, og dermed lade “andre komme imellem hinanden”.

Hvis det bliver for svært for jer selv at løse, så kan I med fordel opsøge en parterapeut til at guide jer igennem processen.

Derudover, så gør også nogle gode ting for dig selv, så du ikke sidder der hjemme og lader utroskaben overskygge din gøren og laden.
Brug noget tid med gode veninder, læs en bog, løb en tur, tag på cafe og få en latte, få en massage – gør i det hele taget nogle ting, som “fylder dig op” – i hvertfald i det tidsrum, hvor du beskæftiger dig med noget andet også. Du skal stadig leve, selv om tingene føles som om de er gået i stå samme dag, som du fandt ud af din kærestes utroskab. Men den magt, skal sådan en oplysning ikke have over dig – du kan kræve det tilbage – også selv om det er svært og ikke føles lige så sjovt, rart, let, som det hidtil har gjort.

Du kan desuden med fordel læse på min hjemmeside omkring utroskab – samt læse mine besvarelser til andre, der har oplevet utroskab i deres forhold. Måske det også kan sætte tingene lidt mere i perspektiv for dig.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Auktionsdates, cyberchat, porno og onani

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.95″ background_layout=”light”]

Hej Tanja,

Jeg skriver til dig, da jeg for en uge siden opdagede en noget anderledes vinkel i vores forhold, samt en verden jeg aldrig havde færdes i eller troede man gjorde når, man elsker hinanden og har det rigtig godt og dejligt sammen, både i og uden for sengen…..

-Kort om os:

Vi var kærester,  da vi 17 og 18, sådan noget on and of halløj… Det blev aldrig rigtig til noget, jeg rejste 1 år til USA, han andre steder med uddannelse og job…. Når vi i årene der gik tilfældig mødtes var vi altid i et eller andet form forhold.

Vi møder så hver især en og får børn og bosætter sig i samme område… De forhold vi var ,  var ikke gode, jeg havde intet med min mand ( 5 gange på 9 år) og T. samme triste historie dog knap så sørgelig……

Så sker det, jeg får arbejde, i den børnehave hvor T. ´s dreng er, vi mødes og snakker, vores drenge ender ved et tilfælde også med, at gå til gymnastik sammen i nabo byen… (Bor samfund bestående af mange små landsbyer). Her mødes vi jo hver mandag og snakker og taler om gamle dage, vennerne fra den gang osv. Vi udveksler mobil numre og nu starter så en ivrig smsén og vi bliver vildt forelsket i hinanden. Vi vælger begge, at blive skilt, for der skulle aldrig gå 20 år mere, hvor vi ikke var sammen……. Vi gjorde det ordentlig ikke noget med  en affære og alt det, det kom nok med sex blev vi enige om, vi ville bare være sammen, så skilsmisse først, så børn og så os.

Vi er nu begge havnet i, at fra, at vi har haft et sex liv i total hi, er vi kaniner, som vi siger….. Det fungere bare godt og vi elsker hinanden er kærlige ved hinanden, og har det bare godt sammen.

Men vi har også vores problemer med fælles børn  X mand og især 1 X kone……

Så en dag her i sommer midt i vores højsæson (vores job er sommer betonet) kommer der en mail ind på vores fælles arbejds station fra en der skriver… Hej frække, er du til noget…. Jeg tænker ikke vider over det….. Der kommer da godt nok også et  billede lidt senere med en pige i noget pikant undertøj og nogle meget store P… Jeg kan, da godt se, at T har svaret på hendes mail om hun havde et billede…. Det skal lige siges, at vi får mange mails om bookninger i løbet af dagen så pjat mails drukner hurtig og vores arbejdsfordeling er sådan, at jeg primært ikke tager mig af mails for så har vores gæster altid kun skrevet med den samme….. Arbejdsregel vi har….

Men så her for 14 dage siden sider jeg ved et tilfælde i receptionen lige den dag er der langt mellem gæster, så jeg kigger lidt i vores indbakke og i sendte besked…… Der kan jeg,  så se at T. har skrevet sammen med hende der Lotte-Louise… Jeg undrer mig jo lidt og tænker, hvem fanden er det og hvorfor siger han, at hun kan finde ham på face-book og hvorfor vil han have billeder af hende…. Jeg kalder ham ind siger hvad er det her…. Han siger pænt undskyld, og siger der kommer sgu så meget mærkeligt og jeg kom til svare for sjov, undskylde det skal aldrig ske mere… Jeg siger ok men er jo selvfølgelig noget mobset……

T. kører så for, at hente børn (hans weekend) jeg sidder så og lege lidt Miss Marple på vores computer…. Finder så ud af at de to har haft noget mails chat 02.07 og her 24.08, Jeg printer dem alle ud og lægger dem frem på spisebordet til han kommer hjem. Indholdet er bare lidt bryster-snak og om han er til noget og om hun er en frækkert og sådan….

T. kommer jo så tilbage og ser min lille opsætning på spisebordet, og bliver sur, jeg forklarer, at han skal altså ikke blive sur på mig, jeg har sgu ikke gjort noget, hvad ville han have gjort i mit sted….  Weekenden  går med tårer, forklaringer, jeg som ikke forstår,  til sidst bliver  vi enige om at det her var noget lort og et mega brud på tilliden og et hak i den magi vi altid har haft…. Men godt vi kan snakke om tingene, samt at ærlighed er det vigtigste….

Tirsdag morgen T skal klippes og sidder jeg igen alene….. Miss Marple har nogle huller synes hun og går på opdagelse i computeren…. Go daw du, da jeg søgte under slettet mails på ordet frække, så jeg blev vågen….. Her kunne jeg så læse hvordan min mand havde mailet med piger, våd fisse, min store pik, vil du sutte skal jeg slikke dig osv….. Der var nogle stykker, han havde spurgt på priser og  hvor de var fra…. Jeg var jo total i chok, her gik jeg og troede at mine 7 gange om ugen dækkede hans behov….. Så hvad var det her for noget….. Jeg valgte da han trådte ind i receptionen en halv time senere (vi var alene), at læse højt uden at tude……

Det kunne han ikke lide, det kunne jeg se, han sagde jeg skulle stoppe….  Jeg spurgte jo igen, hvad er det her for noget så mange kan sgu da ikke skrive tilfældigt til os omkring det….. Igen en vattet og ikke ærlig forklaring…. Så sagde jeg, hvis jeg googler det  her ord auktionsdate, hvad får jeg så, spurgte jeg så…. Det vidste han ikke, havde aldrig hørt om det… Jeg trykkede på tasterne, og så fik jeg da vist nok lov til se lige ind i tissekonens forunderlige verden…. Og jo vores mail var også direkte klar under log in….

Nu er dagene jo så gået med, at tale tingene igennem og give mig noget til tro på, at han aldrig har mødtes med de her tøser, men kun synes, at det her er spændende, at se hvor langt man kunne gå…. T siger han havde aldrig tænkt over, at der kunne være en konsekvens ved det her….. Han siger at han er er glad for at han blev opdaget følte som en tung sky, men han er meget ked, at han har såret mig, at tilliden har fået et gevaldigt knæk…..

Jeg har nu valgt, efter jeg har grædt og råbt, sætte mig lidt ind i hvad det er der går inde i hovedet på ham og om der er andre…. Jeg har så fundet en mail på din hjemmeside som jeg printet ud som T. gerne vil læse sammen med mig, samt de andre ting jeg har fundet på nettet.

Spørgsmål til dig….

1# Hvad forgår der oven i hovedet på ham?
2# Hvordan kommer man videre?
3# Hvad kan være årsagen til, at han søger spænding i den verden?
4# Har jeg handlet rigitgt…
5# Skal jeg have hjælp til ikke at tro, at jeg skal kontrollere, ham i hvert skridt
6# Skal vi have hjælp?

Mange Hilsner
RE

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.95″ background_layout=”light”]

Hej RE,

Jeg går direkte til besvarelse af dine spørgsmål:

1# Hvad forgår der oven i hovedet på ham?

Reelt set er der kun én, der kan give dig et korrekt svar på det – og det er din mand.

Der sker ofte det, at når man først begiver sig ind i et spil med porno, sex, chat og flirt, så bliver man “suget ind” i et univers, hvor det er frækt, man har selv kontrol over, hvad der foregår, man skal ikke stå til ansvar for nogen (herunder ens partner), det hele er bare et klik væk, og det er så let at få adgang til diverse sites. Derfor kan det hurtigt blive en form for besættelse, noget man bliver nødt til at checke og være en del af – fordi det er frækt og bekræftende. Man glemmer derfor alt om konsekvenser –  i hvert fald i gerningsøjeblikket. Det kan endda blive en afhængighed, hvor man har svært ved at give slip på det “fix”, den bekræftelse, og den følelse af kontrol og af at være en mand, som man får ved at have sit eget lille univers (man lever i en osteklokke).

Så selv om han har haft intentioner om at ville ud af det, for det har sikkert strejfet ham indimellem, så har trangen til at checke sin mail, og det kick at det har givet at chatte med disse kvinder m.m., overskygget den dårlige samvittighed.

Han har nok svært ved at dele sine fantasier, længsler og behov med dig – men det kan han lære.

Det hele tyder stærkt på en afhængighed.

2# Hvordan kommer man videre?

Der er ikke en endegyldig formel på, hvordan man kommer videre. Reelt set har I hver jeres proces i det her. Han har behovet for ikke at blive mindet for meget om det, han har gjort, da han sikkert føler det skamfyldt og pinligt, hvad han har gjort og udsat dig for. Han har måske svært ved at genkende sig selv, fordi han egentlig har haft nogle tanker om sig selv om at være en reel, ærlig og trofast mand – men de begreber er han nødt til at revurdere nu , hvor han er blevet opdaget.

Du har derimod et behov for at prøve at forstå det her – at få sat tingene i perspektiv på en eller anden måde, så du bare kan få et lille begreb om, hvad han har haft gang i – og ikke mindst HVORFOR. Men uanset hvad han siger, og hvor mange gange han siger det, så vil det aldrig blive en endegyldig og “rigtig” forklaring for dig på “hvorfor”?

Det at komme videre handler om at forholde sig til de følelser, man oplever, at få talt om, hvad der ledte op til utroskaben, hvordan man fremadrettet undgår at havne i samme situation, at der kommer handling på, at han overfor dig igen bliver en troværdig mand, at I fremadrettet får defineret, hvordan jeres team skal se ud fremadrettet, og hvilke værdier I bygger parforholdet på, I skal styrke jeres relation både via verbale anerkendelser og ved at prioritere hinanden (fx. tid sammen) – når I er klar til det ovenpå alt det her, som er et chok at opdage. Der er mange ting, man kan gøre, og det er op til jer at finde ud af, hvad der virker for jer.

Dog kræver det, at han kommer væk fra de stimuli og højrisikosteder samt situationer, hvor han normalvis vil opsøge utroskaben. Hvis han virkelig vil ud af det her, så er han åben omkring alt han gør, og så bør han undlade brug af computer og andre ting, der som sagt er “stimuli”

3# Hvad kan være årsagen til, at han søger spænding i den verden?

Der kan være flere årsager. Igen er T den rette til at svare dig, men det jeg oplever, omkring mænd der er utro er, at de søger spændingen fx. fordi det egentlig går ret godt derhjemme, måske er der gået lidt for meget rutine og dagligdag i det, og der mangler spænding i den dagligdag, man har. Også selv om man reelt set har nok sex og spænding derhjemme – men man vil gerne have noget andet, noget mere. Mænd har en tendens til at søge porno og bekræftelse hos piger, for at få spændingen, og for at få fyldt et behov ud.

Årsagen ligger også i en forklaring af, at det her er blevet noget tvangspræget i ham – altså noget afhængigt.

4# Har jeg handlet rigtigt…

Stol på dig selv. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at håndtere en sådan situation på. Du har gjort det på den måde, som har faldet dig rigtig – og bedre kan du ikke gøre det.

5# Skal jeg have hjælp til ikke at tro, at jeg skal kontrollere, ham i hvert skridt

Du er begyndt at kontrollere fordi du havde en sund og sand intuition – dette har ledt ud i, at du nu kontrollerer, i et forsøg på at begrænse hans utroskab. Og det er jo noget, du gør for at undgå for mange situationer, hvor det gør ondt, hvor du bliver såret, og hvor du bliver ked af det. Din reaktion er derfor helt naturlig – og er sket som en afledt effekt af hans utroskab. Jo mere troværdig han bliver, jo mindre behov har du for at kontrollere. Det kræver en indsats af jer begge, og der er ikke nogle “short cuts”. Han skal som sagt bevist i handling, at han vil DIG, og indtil han formår at gør det, vil du stadig være mistroisk, kontrollerende, skuffet, såret og vred. Du kan dog begynde at dyrke dig selv noget mere, så du kan begynde at styrke dit selvværd.

I nogle tilfælde behøver man ikke nødvendigvis at få hjælp til at blive mindre kontrollerende – men det vil som sagt kræve at dig og din mand selv formår at få genopbygget forholdet og at du får tilliden tilbage til ham – hvis han med andre ord begynder at virke troværdig på dig. Dvs. at det ikke er nok “kun” at sige, at han vil gøre alt for dig og forholdet. Han må bevise det i handling. Den handling kan du være med til at definere. Det kan fx. betyde, at han ikke længere skal sidde med emails på arbejdet, da det frister ham. Det kan betyde, at han bekræfter dig i ord (siger han elsker dig) og med at gøre ting for dig, som du sætter pris på, så du dermed kan se, at han mener det alvorligt, og så du begynder at få en følelse tilbage af, at du er speciel for ham. Hvis han elsker dig – så bekræfter han dig og gør alt for at du begynder at tro på ham igen.

6# Skal vi have hjælp?

Hvis I har svært ved selv at komme videre og få talt om tingene, så behøver I ikke nødvendigvis hjælp. Det kan dog være rigtig svært selv at få tingene på rette spor igen, da man er meget emotionel i sine diskussioner, og det ofte ender i angreb fra den forsmåede og forsvar fra den utro. Og det kommer man ikke videre af. En 3. part (en parterapeut), vil kunne hjælpe jer videre, og give jer værktøjer i forhold til jeres specifikke situation.

Da han lyder afhængig, så har han brug for hjælp- Det kan han ikke klare alene – det er jo ikke lykkedes hidtil at stoppe med tingene. Du og I har dermed også brug for hjælp, da hans afhængighed, og konsekvenserne heraf, spreder sig som ringei vandet og påvirker dig samt jeres parforhold.

Du ønskes alt det bedste.

Venligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Manglende tillid til ham efter en masse chat, profiler og løgne

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja!

De jeg mange gange har haft gavn af de svar, du har givet andre i din brevkasse, vil jeg tillade mig at skrive selv.
Jeg ved, du tidligere har behandlet et lignende emne, derfor:

Min kæreste gennem fem år stoppede pludselig sidste år i april vore forhold fra den ene dag til den anden efter et meget voldsomt skænderi, (jeg har boet hos ham i 4½ år).

Da jeg flyttede partout næste dag (på hans forandledning), sagde han, at han trængte til ro og at vi skulle lade græsset gro…… Jeg flyttede tilbage til mit (tomme)hus, men efter nogen kommunikation frem og tilbage endte det med, at jeg flyttede tilbage til ham efter en måned. Alt var fryd og gammen – troede jeg!

Jeg spurgte, om han havde været sammen med nogen, (vidste han havde datet meget på nettet, havde han selv fortalt), nej, det havde han ikke!! Kun skrevet med nogen!! (Han kiggede mig sågar i øjnene, og sagde det gentagne gange).

Ved et tilfælde fandt jeg efter 14 dage ud af, at han stadig havde profiler på nettet, selv om han havde sagt, de var lukket ned. Hvad jeg også fandt ud af var, at han havde været på match.com (og betalt med sit dk) i over et halvt år, INDEN vi gik fra hinanden!!! Det satte mig fuldstændig til vægs, og jeg begyndte at checke ham ud – hvorved jeg fandt ud af, at han faktisk havde haft et forhold med en kvinde to gange i den april måned sidste år, (den måned vi ikke var sammen!). Jeg fandt ud af det ved simpelthen at konfrontere hende pr mail på en meget sober måde, hun havde jo været i god tro, eftersom han jo havde udgivet sig for at være single, så jeg kunne ikke klandre hende for noget. Vi havde en fredelig korrespondance – hun forstod min vrede – og indrømmede at de havde haft ubeskyttet sex.

Det fik jeg først at vide, efter at jeg havde haft sex med min kæreste igen da jeg var flyttet tilbage, og jeg følte, at han ved at lyve overfor mig om ikke at have været sammen med nogen, ikke havde givet mig chancen for at sige fra overfor risikoen for en livstruende sygdom. Jeg bad ham få lavet en HIV-test, det ville han ikke!! Jeg fik selv lavet to,(neg.), men hvis vi skulle være sammen hjalp det jo intet, så længe jeg ikke vidste, om han var blevet smittet. Det skal siges, at han først nu her for en måned siden har fået den taget, han må have haft en grund til at trække det, jeg kender den ikke, og synes, at han har været helt og totalt urimelig, men ikke mere om det!

Det værste ved det her er, at jeg efter at være kommet tilbage, fandt utallige profiler, han havde på datingsider – hver gang jeg havde været med til at lukke dem ned, jeg havde fundet ham på, sagde han, at han ikke var på flere – og at det ikke havde været i orden at sidde og søge efter piger, når vi var sammen……

Jeg har nok lukket 13-14 profiler ned sammen med ham, de fleste oprettet mens han var alene, men også et par stykker fra før, jeg flyttede.

Han siger, han ikke er på de sider mere, og alligevel finder jeg ham på Vicoria Milan lige inden vores ferie her i august.(Grunden til at jeg checkede var, at han virkede “mærkelig” en gang, hvor jeg udtrykte min foragt for, at man overalt reklamerede for VM, og opfordrede folk til at gøre andre ondt!) Han havde haft sin profil siden de startede sidste efterår, 10 mdr, selv om han sagde, han ikke var på datingsider mere! – jeg gik ind og læste hvem han havde skrevet til – kun to. Den ene var en ung pige på 27 (han er 53, jeg 54). Han skrev, tak for blinket, han var smigret og hun kunne skrive mere, hvis hun havde lyst. Det havde hun tilsyneladende gjort, for dagen efter skriver han til hende : “Ja, vi har jo alle et behov. Jeg er også med på en uforpligtende fræk aftale, så vi skal bare finde et tidspunkt. Jeg har endvidere et diskret sted, vi kan mødes. ”  JEG VAR KNUST! Han benægtede først, men jeg havde printet det ud – så blev han vred og sagde, at han ikke havde været sammen med nogen, og at jeg selv kunne se, at hun ikke havde skrevet tilbage.(det så jeg ikke efter). Jeg spurgte, hvad hvis hun havde, så ville han formentlig have mødtes med hende, nej mente han ikke……. Da jeg spurgte, hvorfor han så sad og skrev på de sider, sagde han, det vidste han ikke, det var vel som at chatte……

Tanja, giv mig et godt råd, for jeg har SÅ svært ved at stole på ham igen!Inden jeg opdagede, hvad han havde lavet bag min ryg, har jeg ALTID stolet på ham, jeg ved, at han ikke selv vil have en kæreste, der dater på nettet eller er utro,(jeg oplever det, han gør som utroskab!)Vi kan ikke snakke om det – han mener, det er uddebatteret – han siger, han ikke gør det mere,(jeg har checket ham – han er ikke på VM, men han kan være andre steder, det ved jeg ikke). Vi har haft mange skænderier (magtkampe), han siger, han ikke har lyst til sex, når vi skændes så meget – vi har tidligere haft et helt super sex-liv – og han har ALDRIG fået nej fra mig til noget som helst! Tværtimod er det nok mig, der kunne tænke mig lidt mere end det traditionelle, vane-sex, savner det spontane vi havde de først par år……, og han har enkelte gange sagt, at han føler sig presset,når han ikke har lyst……. Jeg føler, der kun er sex (højst en el to gange om måneden), hvis det passer ham, (at han viser sin magt på den måde, måske ikke bevidst)….

Hvorfor har han behov for at sidde på de sider, og hvad kan jeg gøre for at komme til at få tillid til ham igen og for at han skal få lysten til mig tilbage….. Og det hjælper ikke, du foreslår, vi skal snakke om det, for så går han helt i baglås og lukker sig inde i sin “hule” foran pc´en! Mange vil selvfølgelig sige, skrid fra idioten, men da jeg er glad for ham, er det selvsagt derfor, jeg forsøger at skrive til dig, da jeg ikke er interesseret i at vælge den udvej. (Så havde jeg jo taget den for længst!).

JEG mangler efter den oplevelse med hende sidste år, bekræftelse fra ham på, at det er MIG, han vil være sammen med!(det var hende, der stoppede det efter at have mødt ham to gange – med sex hver gang). Han har sagt igen og igen, at vi ikke var sammen, derfor kom det ikke mig ved, hvad han havde lavet, (måske fair nok – problemet var bare, at eftersom han ville “lade græsset gro – få ro på” anså jeg ikke forholdet som værende for evigt slut!)

JO mere jeg siger det, føler han sig presset og trækker sig. Selv om jeg synes, jeg har ventet (som regel kun et par dage), så kommer der ikke noget – han siger, der går lang tid efter at vi har haft ballade, før han han kommer ovenpå igen. Selv føler jeg, at han lidt er med til at starte noget op, ved at overreagere, når jeg udtrykker mit ønske om lidt opmærksomhed, så har han en undskyldning for ikke at opfylde mine behov…..

Tja, jeg håber ikke brevet bliver for rodet – jeg har det svært med at komme videre efter at han har løjet så meget for mig – og efter, at der har været én inde på “vores enemærker”, det vi havde sammen, er brudt, fordi en anden har været der…. Og jeg har det SÅ SVÆRT ved at stole på ham – det fylder bare for meget, at jeg altid går og spekulerer på, om han nu sidder og skriver med piger på de datingsider igen, og giver dem de komplimenter og den opmærksomhed, som han burde give mig……

Håber på et svar fra dig:-)

Bedste hilsner
JO

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære JO,

Mange tak for din ros 🙂 Som du nok er klar over, så giver jeg ikke et svar, som man nødvendigvis har lyst til at høre, men derimod et svar, hvor jeg forholder mig til det, jeg læser, og til den konkrete situation.

At opbygge tilliden igen efter et troskabsbrud, er en krævende proces fra begge parter. Du beder om et godt råd, eftersom du har svært v ed at stole på ham igen. At lære at stole på en anden igen tager tid, og ikke mindst – det kræver en indsats fra BEGGE parter. Det er ikke kun dit ansvar at genopbygge tilliden – det er i høj grad også din kærestes, specielt eftersom han har overtrådt dine tillidsgrænser.

Jeg kan ikke undgå at sidde og tænke på, at din kæreste virker som om, han har en afhængig profil, der gør det svært for ham at være rigtig nærværende og givende i jeres forhold – eller også så vil han dybest set ikke dette forhold, og derfor laver han alle mulige former for flugt (at kontakte andre kvinder), fordi han ikke kan sige stop overfor den tryghed, der på godt og ondt ligger i jeres forhold.

Hans måde at reagere på, at han ikke vil tale om tingene, hans undskyldninger osv. indikerer alt sammen, at det her er ude af hans kontrol. At han bruger pornoen som et fix, og at det der startede som online utroskab endte med en reel affære. Det er ikke første gang, at jeg har hørt en sådan historie i relation til porno- og sexafhængighed.

Han vil til enhver tid benægte, at det er et problem – hvilket i sig selv er et problem, at han benægter, for i samme øjeblik, er det jo også en benægtelse af at gøre det, der skal til for at han selv heler indeni, og så jeres fællesskab kan blive genoprettet.

Du skal derfor gøre op med dig selv, om du vil leve under de betingelser af, at du ikke må tale med ham om tingene. Det gør det meget svært for jer at løse problemerne, og for dit vedkommende skal du fremover gå og “underlægge” dig hans humør – hvilket gør at du falder sammen indeni. Det eroderer dig, gør dig i tvivl om dig selv, om kærligheden fra din kæreste, og du begynder at tvivle på din egen værdi. Akkurat som du mærker at være fortvivlet nu over det, der sker.

Og denne fortvivlelse og afmagt vil fortsætte lige så længe at I ikke kan  gribe tyren ved hornene og forholde jer til, at der er noget i forholdet som grundliggende ikke fungerer – nemlig jeres kommunikation. Det nytter ikke noget at feje tingene ind under gulvtæppet – det gør kun at på et tidspunkt, så snubler i over den bunke skidt, der ligger under tæppet. Og i tiden indtil i snubler, så vil du gå og have det rigtig dårligt, fordi tilliden er væk, og fordi du ikke føler dig speciel for ham. Med andre ord, så nedskriver du egentlig din værdi som kvinde, og tillader dig selv at “nøjes” med det kærlighed, som din kæreste kan give dig.

Jeg ved godt, at du skriver, at du ikke vil gå fra ham – og det skal du heller ikke, hvis du ikke vil. Du skal dog overveje, hvad jeres parforhold byder dig indeni. Glæde? Sorg? Vrede? Angst?

Gør op med dig selv, om det her virkelig er det værd for dig. Og så skal du turde satse kærligheden. Hvis han virkelig ønsker at stoppe med sine eskapader, så vil han gøre meget for at holde på kærligheden mellem jer to, og for at komme ud af det jerngreb, det har på ham lige nu, at have kontakt med andre kvinder, for jeg fornemmer at det stikker dybere, end han selv vil stå ved.

Hvis han gerne vil arbejde på kærligheden, og på sig selv ift. hans “forbrug” af chat og kvinder, så kan I begynde at genopbygge tilliden imellem jer, og samtidig selv have et ønske om ikke at være dig mentalt utro. Selv om han ikke synes det er utroskab, så er det for dig, og det er dér grænsen er. Det er ikke hvad vi selv mener, er utroskab, men hvad vores partner synes – for når vi bruger partnerens grænser som ledetråd, så bliver det langt sværere at overskride grænsen og bryde tilliden.
Hvis han ikke vil arbejde på sagen og sin egen indsats, så er det her, som du står i nu, din virkelighed fremadrettet, hvilket lader til at være hjertesorg og potentiel helbredsrisiko, hvis han overskrider grænsen om fysisk utroskab.

Du ønskes alt det bedste – og pas på dig selv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min kone er voldelig og utro

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg er lige blevet separeret fra min kone gennem KUN 6 mdr.
Mange ting har ikke været som de burde være. Hun har nemlig været både urimelig og humørsyg.
Alt var min skyld, jeg var ikke mand nok, jeg var egoist og bedrevidende og hun mente at jeg var fattig, fordi jeg ikke havde råd til at tage hende ud at spise eller rejse hele tiden.
Hun arbejdede på en natklub torsdag fredag og lørdag og mange af de andre dage var hun sammen med veninderne eller i byen til langt ud på morgenen.
I starten af september så jeg så en sms i hendes tlf., som jeg synes var lidt mistænksom og jeg konfronterede hende med det. Men hun flippede fuldstændig ud, overfaldt mig, tog kvælertag på mig og slog løs på mig.

Derefter var forholdet ikke helt det samme. Hun undskyldte og sagde hun aldrig ville slå mig mere. Jeg tilgav hende, men efterspurgte, at vi tilbragte mere tid sammen, så vi kunne lære hinanden bedre at kende. Det gik hun lidt modvilligt med til, men det gik så okay i ca. 3 uger.
Derefter tog jeg hende flere gange i, at havde sms’et med fremmede fyre, og efter en af hendes byture, opdagede jeg en besked i hendes telefon, og opdagede at hun havde arrangeret en date med en fremmed fyr. Jeg allierede mig med to af mine venner, der fulgte efter hende og som fortalte mig, at hun havde mødtes med ham.

Alt dette og en masse andre små og store ting gjorde så, at jeg tog konsekvensen og sagde at jeg ville skilles.

Det er hårdt og jeg er helt nede, for jeg har stadig meget stærke følelser for hende.
Jeg følte at forholdet var ved at “slå mig ihjel” og jeg var ikke glad længere, men jeg er heller ikke glad nu. Mine drømme er væk, og for mig har det at blive gift betydet, at det var for resten af livet. Jeg troede virkelig jeg havde fundet den eneste ene.

Mit spørgsmål til dig er: Stod dette forhold til at redde, hvis vi kom i noget parterapi?
Det skal siges at vi kun har kendt hinanden i kort tid inden vores ægteskab.

Venlig hilsen
Den frustrerede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære frustrerede.

I bagklogskabens lys kan man sige, at I meget tidligt har valgt at gifte jer. Det klogeste havde været, om man havde lært hinanden at kende, inden man valgte at gifte sig, således at man allerede på forhånd havde en idé om, at man havde nogle fælles ønsker, mål og interesser.

En klog kvinde sagde en gang til mig, at de første 8 måneder af et forhold, er man den man ønsker at være, derefter bliver man den, man i virkeligheden er! Det betyder, at man i forelskelsens rus tilpasser sig meget, og kan acceptere mange flere ting, end man kan, når det er blevet hverdag.

Du skriver ikke hvor gamle I er, men på mig lyder det som om, at hun ikke har haft tid til at løbe hornene af sig, før hun valgte at ”comitte” sig i ægteskabets pagt. Om det betyder, at du ikke var mand nok til hende, det må jeg lade hende om at vurdere. Det mest væsentlige er, at du forhåbentlig er kommet ud af døren med din værdighed i behold.

Det største afsavn ligger ofte i følelsen af enten at være utilstrækkelig, have givet op for let eller fordi man måske bliver bekræftet i sit grundsyn og selvopfattelse, som måske kan være, at man ikke er god nok.

Man kan gøre meget i kærlighedens navn, men det er vigtigt, at man ikke går på kompromis med sine behov, ønsker og forventninger til parforholdet.

Om forholdet var til at redde, er svært at sige. Umiddelbart lyder det ikke som om, at hun har følt sig rigtigt til rette i forholdet, og derfor har hun jagtet kærligheden et andet sted. Det lyder hårdt, men fakta er, at hvis hun havde haft et ønske om at redde det, så ville hun nok have imødekommet nogle af dine ønsker om, at I skulle bruge mere tid sammen.

Parterapien ville have taget udgangspunkt i, at man hver især fandt forståelse for den andens behov, lærte de forskelligheder man har som personer, og at man havde i terapien valgt at gå på nogle brugbare kompromisser for begge parter, fordi man netop elskede sin partner, og fandt det vigtigt, at ens partner følte sig sikker i forholdet.

Umiddelbart lader det til, at hun skal have nogle flere erfaringer med på bagen, før hun er klar til indgå i et ægteskab, og hvis du allerede står i en situation, hvor du er klar til at stifte familie, og leve med den eneste ene, så skal du nok forsøge at kigge dig om efter en pige, som er mere klar til det.

Derudover, så er det IKKE ok, at en partner slår en eller nedgør en verbalt. Det er både psykisk og fysisk vold! Din snarlige eks-kone lader derfor til at have nogle problemer, som stikker dybere end “bare at være konfronteret” med en mistro om utroskab.

Du fortjener en kvinde, som vil dig og som respekterer dig. Én som åbenlyst elsker dig og viser det med sine handlinger. Det har du ikke fået i din eks-kone, men det er sådan en kvinde, én som er comittet til forholdet, som vil være god for dig, og gøre dig glad.

Der er en der ude, til os alle sammen… – Så vi behøver ikke at nøjes..
Held og lykke med din søgen efter den eneste ene.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hun er seksuelt hæmmet

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en mand på 29 år, som har fundet sammen med en 10 år yngre kæreste. Vi har kommet sammen i et halvt år.

De første måneder gik det helt fint seksuelt både for mig og hende, da det var nyt og spændende, men her på det seneste har min kæreste mistet meget af lysten til sex. Hun fortæller, det er, fordi hun ikke opnår nydelse rent mentalt og gerne vil lære sin krop bedre at kende.

Jeg har kun givet hende orgasme én gang, selvom jeg gerne vil gøre det hver gang. Hun vil ikke fortælle mig, hvordan hun helst vil stimuleres og stopper mig i at forsøge, når jeg prøver, da hun mener, det tager så lang tid, og derigennem mister lysten. Hun kan ikke lide at få oralsex men giver med jævne mellemrum mig. På den måde opnår jeg heller ikke fuld nydelse ved ikke at føle hendes orgasme indimellem. Behøver ikke være hver gang.

Hun onanerer ellers ved siden af og kommer så, men måske det kan være, hun heller ikke får rigtig orgasme her? Hun har allerede haft mange partnere, men jeg føler, jeg er kommet tættere på hende. Nu forventer hun så, at jeg finder nøglen til hendes følelsesliv, men hvordan gør man mon det? Hun har desværre svært ved at håndtere, modtage og udtrykke stærkere følelser for en anden. Har dog fortalt, at hun holder af mig og gerne vil videre sammen med mig.

Jeg glæder mig meget til svar.

Hilsen,
mig

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære dig,

I en forelskelsesfase er der som regel aldrig problemer med sex, da man i høj grad er påvirket af hormoner i denne fase.

Din kæreste lyder til at have nogle seksuelle blokeringer, og har svært ved at slappe af for alle sine tanker og bekymringer. Det er derfor væsentligt, at årsagen til disse blokeringer og hendes tankespind bliver fundet og at hun får værktøjer til at komme videre og lærer at slappe af og bare nyde sin krop og sin seksualitet.

Det har hun svært ved lige nu, og derfor er det lettere for hende at tilfredsstille dig, uden selv at modtage, for ved at køre fokus over på dig, så behøver hun ikke mærke sig selv.

Du skriver også, at hun gerne vil lære sin krop bedre at kende, men samtidig vil hun ikke dele med dig omkring hvad hun tænder på (måske hun ikke selv kan mærke det – netop fordi hun ikke kender sin krop seksuelt), og samtidig vil hun gerne have at du finder nøglen til hendes følelsesliv. Den kombination går bare ikke. Hvis hun virkelig vil lære mere om sig selv, så tager hun selv teten og begynder at arbejde med sig selv for dermed at blive bedre til at forstå sin krop og hendes følelsesmæssige reaktioner.

For at nå dertil kan hun med fordel bruge afspændingsøvelser og vejrtrækningsøvelser til at slappe af på og mærke sig selv. En anden øvelse er at onanere foran dig, og prøve at vise dig, hvordan det virker rart for hende. Hvis hun ikke selv kan onanere foran dig, så kan hun vise dig vejen, så du kan lære hendes krop og dens reaktioner bedre at kende. I kan også prøve jer frem med sensualitetstræning, så hun lærer at mærke sin krop bedre – og begynder at kommunikere mere om, hvad hun tænder på.

I kan også udforske jeres erogene zoner sammen. Med andre ord så gælder det om kropslig kontakt og nærvær uden at det behøver ende med sex. Ved at udforske hinanden, røre, kæle og nusse jer frem, hvor I samtidig fortæller, hvad der føles rart, og ikke mindst hvad der føles mindre rart, vil I få en større indsigt i, hvad der virker erotisk på partneren – og ikke mindst hvad virker erotisk på jer selv!

Når det er sagt, så vil jeg igen slå fast, at det dog ikke er dit ansvar at finde nøglen til hendes følelsesliv og kropslige reaktioner – det er helt hendes eget ansvar, og så længe hun ikke involverer dig i hendes tanker og følelser, og prøver at vise dig vejen rent seksuelt, så bliver det ikke bedre for hende – eller for jer.

Hun er nødt til selv at tage handling på de ting, som blokerer. Det er ikke din opgave, at “fikse hende” – hun må selv finde vejen. Men så længe hun ikke selv kan det, så vil hendes og jeres situation ikke blive bedre. Du kan kun håbe på, at hun når sin bundlinje og vil videre, og når hun indser, at det ikke kan løses af andre end hende selv, så kan du kun støtte hende i processen om at arbejde med sig selv. Hun skal bl.a. have opbygget noget mere selvværd og at lære sin egen krop at kende for at komme videre. En sexolog vil kunne hjælpe med dette.

Det er også væsentligt at huske, at sex tager tid, og er ikke bare noget, som kan overstås indenfor få minutter – men din kæreste har svært ved at hengive sig i længere tid, da hun har nogle hæmninger rent seksuelt, og derfor bliver det svært at give sig hen til sex, fordi hun så skal slippe kontrollen. Der er naturligvis også quickies hvor sex ikke behøver varer i halve og hele timer – men hvor man bare giver efter for en “dyrisk drift”, og nyder hinanden her og nu.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Mangler lyst til sex – det skal være spontant igen

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er en pige på snart 25 år, som har været sammen med min kæreste i næste 3 år.

Desværre er jeg gået hen og har mistet lysten til sex. Vi har i de sidste 2 år ikke haft sex mere end 3-4 gange om måneden, hvilket har fungeret fint nok. Og min kæreste har ikke brokket sig ikke over at det var for lidt, da han nok også godt selv ved at det lidt skyldes at han arbejder utrolig meget og kommer sent hjem hver dag. Så når vi endelig har fået overstået de daglige pligter i hjemmet er vi simpelthen for trætte. Dette gør også, at det aldrig er i hverdagene vi har sex, men kun weekenderne.

Men indenfor det sidste halve års tid, har jeg haft mindre lyst end jeg plejer. Han nævnte overfor mig for nogle måneder siden, at han var lidt ked af, at han altid følte han skulle tage initiativ, hvilket jeg sagtens kan forstå, og jeg har siden hen også forsøgt at gøre noget mere ved det – bare lidt svært, når man egentlig ikke har lysten.

Det har fået mig til at gå og tænke over, om det er fordi mine følelser for ham er ved at forsvinde, men det er jeg ret sikker på det ikke er. Det er nemlig ikke fordi jeg går og for lyst til andre, og jeg elsker også at nusse, kæle og kysse med ham, men frygter nogle gange at han vil have det skal føre til mere, hvilket gør at jeg holder mig tilbage. Egentlig dumt, for de ting kan jeg rigtig godt lide, det tænder ham bare når vi gør det, og ikke mig. Og har ikke lyst til at mislede ham – hvis i forstår?

Han er en super dejlig kæreste, som jeg elsker at være sammen med, og den jeg vil tilbringe resten af mit liv med, men på det sidste har det bare været sådan at jeg nogle gange føler jeg har skulle planlægge på forhånd at søndag morgen SKAL jeg have sex med ham, for nu er der ved at være gået lang tid, så nu må jeg hellere få gjort noget ved det. Og jeg bryder mig egentlig ikke om sådan planlagt sex. Jeg vil meget hellere at det skal være spontant, og fordi man i øjeblikket bare ikke kan lade hinanden være.

Håber du kan hjælpe mig ….

Hilsen,
mig

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære dig,

Jeg hører tit, at kvinden ofte ønsker at kunne mærke sin lyst – at det kommer spontant. Når man så kigger mere ind i det indbyrdes forhold mellem parret, hvordan dagligdagen er sat sammen, om der er stress i relation til job, kolleger familie eller privatliv, så ser man ofte, at det kan være svært at mærke sin spontane lyst, fordi sex simpelthen er kommet nederst på prioritetslisten, fordi man har så mange andre ting, der skal hænge sammen i dagligdagen. Alle de ting, som vi “pakker os” ind med kan derfor medvirke til, at vi ikke har ordentlig fokus på hinanden, at vi glemmer at prioritere partid, sex og sammenholdet som par, og i takt med den forglemmelse, så ryger lysten lige så stille med i svinget.

Så er der ikke den spontane sex mere, som i begyndelsen af forholdet, så glemmer man ofte også det at anerkende hinanden i dagligdagen både med nogle søde kommentarer og beskeder i mailen eller på sms, ved at huske at være til stede overfor hinanden også via kropskontakt (kys og kram) og man glemmer at tilbringe noget kærestetid sammen, hvor det ikke, som normalt, handler om daglige pligter eller ting som skal “fikses”. projekter som skal udføres, og venner samt familie som skal plejes. Det pudsige er også, at vi ofte er rigtig gode til at pleje alle andre relationer, end den vi har med vores livs udkårne.

Det kunne godt tyde på, at det er nogle af de ting, I også oplever, eftersom din kæreste arbejder utroligt meget samt kommer sent hjem, og fordi der netop skal overståes de huslige pligter, men når de så er ordnet, så er I for trætte til at være sammen. I har ikke rigtig såkaldt kvalitets-kærestetid, fordi der ikke rigtig er tid og overskud til det i hverdagen. Derfor skal I huske hver dag at give et godt kram, når I endelig ses, give et langt varmt kys (ikke tantekys), så I kan mærke et begær til hinanden igen, og I skal huske at fortælle hinanden en dejlig, opløftende ting, som I værdsætter ved hinanden.

Det kan være med til, at I føler en samhørighed i dagligdagen, og disse små bekræftelser, kræver faktisk ikke meget tid og energi, men er derimod et spørgsmål om at prioritere hinanden på den følelsesmæssige og kropslige balance. Når det så er weekend, så kan I arrangere noget mere tid sammen – kun jer to – hvor det handler om at være kærester og score hinanden igen. Lav nogle weekend-dates, og fortæl hinanden hvordan I gerne vil forføres – ikke kun seksuelt, men også hvordan den optimale date ser ud for jer. I skal skiftes til at udføre og planlægge jeres date-ønsker med 14 dages mellemrum, så I får fokus på jer to igen.

Seksuelt handler det bl.a. også om, at huske at sex er meget mere end samleje. At sex netop også er at udforske hinandens kroppe, samt at dyrke erotikken. I kunne f.eks. læse en erotisk novelle for hinanden indimellem (det kan I sagtens gøre på en hverdags-aften), hvor I bagefter taler om, hvad der lige tændte jer, og hvad I føler, I gerne vil afprøve sammen (måske nogle stillinger, som er nævnt eller hvordan han/hun bliver taget på osv.).

I er altså nødt til at give større udtryk for, hvad I hver især har behov for seksuelt, så den anden også ved, hvad der skal til, for at tilfredsstille hinanden. Udforsk f.eks. hinandens erogene zoner og tag en snak om, hvordan det er at være i så tæt kropskontakt uden at det handler om sex. I skal ind og mærke jer selv samt hinanden, og du skal også give udtryk for, hvad du har behov for i det daglige af nærvær, omsorg og anerkendelse. Du skal også give udtryk for, hvad du har brug for på det seksuelle område, så du ikke føler du skal have planlagt pligtsex. Derfor kan du med fordel tage en sexsnak med din kæreste, hvor I taler om, hvad der er lækker sex, og hvad I hver især bestemt ikke har lyst til at prøve sammen seksuelt på nuværende tidspunkt.

Hvis det bliver for svært for jer selv at få løsnet op på situationen, eller hvis I har svært ved at se, hvad der mere skal til, så kan I med fordel tage en snak med en sexolog, som netop vil støtte og vejlede jer i processen om at finde lysten igen – og at finde tid og overskud til hinanden.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]