Tag: depression

Min erfaring

Certificeret sexolog, stresscoach, parterapeut med speciale i sexafhængighed og pornoafhængighed. Igennem årene har Tanja hjulpet både par og enkeltpersoner til et bedre liv uden afhængighed, seksuelle dysfunktioner, depression, angst, selvværdsproblemer, traume og tilknytningsforstyrrelser.

Hvem er jeg – mennesket bag

Jeg har i mange år hjulpet både enkeltpersoner og par med seksuelle problemstillinger samt problemer omhandlende depression, angst, selvværd, problemer i parforholdet, traumer og tilknytningsforstyrrelser.

Tidligt i min karriere som sexolog og parterapeut, valgte jeg at blive certificeret i behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed. Og hvorfor så den retning?

I 2010 tog jeg til USA for at blive certificeret afhængighedsterapeut, efter jeg i flere år havde oplevet en stigende tilgang af sexafhængige og pornoafhængige, men i mit virke som sexolog og parterapeut (samt stresscoach), følte jeg ikke at være kompetent nok til også at behandle afhængighed. Interessen for afhængighed kom faktisk også via stresscoach-uddannelsen, da jeg også blev interesseret i neuropsykologi – altså lidt simpelt sagt, hvordan hjernen fungerer.

At blive specialiseret i sexafhængighed og pornoafhængighed var det bedste valg, jeg har truffet i min profession men ikke også mindst menneskeligt, da det giver mig utroligt meget at arbejde indenfor dette område ift. at lære andre, og mig selv, om afhængighed, at hjælpe folk videre til et bedre liv både mentalt og fysisk, samt at være mere i kontakt med andre mennesker på en kærlig og nærværende måde. Det kan jo kan være noget af en opgave i sig selv, i en dagligdag, der for rigtig mange af os er fyldt med opgaver, arbejde – ja, tingene går bare rigtig hurtigt, og vi glemmer at have fokus på os selv – på det menneskelige fremfor på at præstere, yde og optimere, hvad enten det er på arbejdet, i vores hus, i vores liv og i vores omgang med andre.

Jeg har erfaret, at det ikke er nok ”kun” at kende til sexologi, når jeg arbejder med sexafhængighed og pornoafhængighed. Dette emne, er et komplekst område (uden det skal lyde som et u-overstigeligt bjerg), og det kræver specialisering, hvis du spørger mig. Jeg er også overbevist om, at hvis man som klient virkelig vil gøre en indsats, så kan jeg hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din afhængighed fylder i dig og i dit liv, hvorfor det overhovedet kom så vidt, samt hvad det kræver at komme videre.

Jeg har gennem årene selv udviklet en behandlingsmetode, der bygger på Minnesotamodellen, kognitiv terapi, neuropsykologi, traume og tilknytningsteori samt kropsterapi.

Min behandling er derfor udviklet ud fra evidens (forskning og fakta) samt mine egne erfaringer. Hvis du vil vide mere, så kig under terapitilbud, eller send mig en besked via kontaktformularen nedenfor. Sammen finder vi en vej for dig.

Parsamtaler – afhængighed sex og porno

Når et parforhold er ramt af en afhængighed af sex eller porno, så vil det lide under dette. Nogle af de hyppige problemstillinger er:

  • konflikter omkring sex
  • sexlivet lider – det fungerer ikke rigtig. Det kan være sparsomt med sex, og når der er sex, så virker det som en pornofilm (uden følelse og meget mekanisk), og partneren føler sig ofte objektificeret eller at hun skal tage al det seksuelle initiativ uden egentlig selv at få noget særligt ud af det. Sex bliver hurtigt på den afhængiges præmisser
  • partneren kan føle sig ensom og alene i forholdet uden helt at vide hvorfor (fordi elefanten i rummet ikke er synlig)
  • rejsningsproblemer – men mest med partneren, da der ofte ikke er problemer med rejsning til porno eller anden seksuel aktivitet
  • stress hos den ene eller begge – også i form af PTSD symptomer
  • angst eller depression hos en eller begge
  • partneren lider af selvværdsproblemer og føler sig ofte ikke lækker nok, dejlig nok eller god nok
  • den afhængige kan virke fjern og aggressiv (især ved opdagelser, eller når den afhængige er ved at blive opdaget)

Uanset hvad – så er der to mennesker, der lider under afhængigheden, og for at leve uden den, vil det også kræve en fælles indsats. Den afhængige kan sjældent løfte opgaven om et bedre parforhold alene.

Ja, den afhængige har skidt i nællerne, og det er den afhængiges skyld, at parforholdet lider ift. afhængigheden – men det er ikke det samme som at man ikke fælles er nødt til at forholde sig til, hvordan parforholdet er blevet påvirket, og hvordan man fælles løser dette. At den afhængige har skidt i nællerne, er heller ikke det samme som, at den afhængige er et skidt menneske. Mange partnere har meget vrede (hvilket er fuldt forståeligt, for det er ofte smerten, der “snakker), men vær opmærksom på, at udskammelse, at råbe svin, klamme stodder, nar osv., sætter sig imellem jer og bliver på sigt en mulig kile i forholdet.

Det er ikke for at give partneren, eller parforholdet, skylden for afhængigheden eller den krise parret er i, men der kan faktisk være nogle mønstre i parforholdet, der desværre kan udløse afhængig aktivitet hos den afhængige. Dette er begge nødt til at forholde sig til (dette handler bl.a. om evnen til intimitet verbalt og fysisk, parforholdets dynamik, evnen hos begge til at håndtere følelser, evnen til konstruktiv dialog, om begges tilknytningsmønster, vaner imellem parret osv.)

Parterapi kan stille ind på disse ting, og give muligheder til at komme videre. Hvis det er det, som I skal sammen. For parterapien kan også dæmme op for, at man ikke længere kan være sammen.

Parsamtalerne tilbydes både som en del af et sammensat forløb hos den afhængige, og så kan parsamtaler tilkøbes efter behov. Vi afgør sammen, hvad hyppigheden skal være af parsamtaler – både i den indledende del af et forløb og undervejs.

Er det helt umuligt at finde sammen igen?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Er det helt umuligt at finde sammen igen?

Min X-kæreste gik fra mig for et halvt år siden. Der har siden været rigtig meget frem og tilbage. Han var tydeligt meget forelsket i mig og var opsat på vi skulle flytte sammen,  han sagde det var mig han ville have barn med, han sagde han var så glad for mig, at han ville kæmpe for vores forhold. At han aldrig havde følt sådan for nogle før. At det var noget helt specielt mellem os. Og det var det…. Men ud af det blå gjorde han det forbi…..

Det skete til en fest, hvor han pludselig stod og kyssede en anden pige lige ved siden af mig. Han har tidligere været i et åbent forhold, der ikke rigtig fungeret og vi havde en meget klar aftale om det, han havde heltiden sagt han ikke ville vi skulle have et åbent forhold. Jeg trak ham til side og spurgte til hvad der skete, jeg var vred og såret. Han blev vred og gjorde det forbi. Vi gik hjem sammen og græd, og græd og græd begge to. Jeg gjorde det tydeligt for ham, det ikke var OK, meat han havde såret mig, men det kunne repareres.

Efter bruddet fik han en meget alvorlig depression, som han først er kommet sig over nu. Det var så hårdt at se et menneske man elsker have det så elendigt, men ikke kunne gøre noget. Det var som om han ikke kunne tilgive sig selv. Han kunne ikke have mig tæt på sig, tage i mod min støtte, og afviste mig hvis jeg kom for tæt på. Det skal siges han også lider af angst og at han i det hele taget roder sit liv til.

Jeg ved han den dag i dag, gerne ville sove hos mig, hvis han kunne.

I stedet valgte han at begyndte at se sin x-kæreste, de sov sammen og flirtede, hun havde 3 mænd, der alle sværmede om hende og min x. Det gik hurtigt i vasken mellem dem igen.

Han har så nu fået en ny kæreste, som han ser, men de ses meget sjældent. En gang om ugen eller mindre. Det virker ikke som om nogle af dem er rigtig forelskede……

Han vil stadig meget gerne være i kontakt med mig. Han bliver meget ked af det når jeg afviser ham. Det er en meget ond cirkel for os begge og jeg ved ikke hvordan vi kommer ud af den!!!!  Han forsøger ofte at kysse mig, kigger meget intenst, og reagerer meget depressivt hvis jeg ikke responderer. Det er utroligt svært at være i. Men jeg kysser ham ikke. Egentlig ville jeg så gerne bare være sammen med ham, men det går nok ikke…… Jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre for at bryde denne cirkel….

Derfor har jeg for nyligt sendt ham et lille brev, hvor jeg har skrevet jeg har brug for vi ikke ses en periode og vi har brug for tid hver for sig. At jeg har det meget bedre og er OK med det er forbi. Han svarer jeg har ret i vi har brug for tid hver for sig, men at han synes det går meget bedre med at bruge tid sammen, at jeg har så meget kærlighed og give af og at det er godt jeg er optimistisk omkring vores forhold. At han er sikker på jeg en dag møder en der ikke kan modstå denne kærlighed 😉 At vi i fremtiden skal lave noget stort og han glæder sig til at se mig igen.

Jeg bliver så forvirret og tænker hvad skal jeg gøre?

På den ene side vil han mig og så alligevel ikke…. Jeg har snakket med folk han kender der siger han ikke var så flirtende overfor andre da vi var sammen og virkelig troede på vores forhold. Hvorfor kan han så ikke være i det. Hvorfor løber han væk og ødelægger alt. Noget der kunne have været så fint! Kan det repareres og hvad skel der i såfal til????

Jeg ville bare så gerne hjælpe ham, støtte ham og dele sorger og glæder med ham, mine oplevelser osv. Jeg tror jeg er den eneste der rigtig kender ham….

Med håb om et svar, for er virkelig frustreret!!! 🙂

Hilsen,
MM

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej MM,

Det er ikke nødvendigvis umuligt at finde sammen – men det vil kræve en stor indsats fra jer begge. Hvis I begynder igen, som det er nu, så vil I træde ind i de gamle roller og mønstre, I har haft, og det er ingen af jer tjent med – det er jo bl.a. pga. dem, at I nu er fra hinanden.

Det er meget muligt, at din x-kæreste mener det, når han giver udtryk for at ville dig. Men han kan ikke omsætte det i handling. Jeg tænker, om der er noget tidligere i hans liv, som gør det svært for ham at være i en relation. Måske han har oplevet svigt, eller har set at parforhold brydes (måske hans forældre er skilt), og dermed har han ubevidst fået den holdning, at parforhold ikke kan bestå. Det lader i hvert fald til, at det er meget smerteligt for ham at være i en relation, og denne smerte skal han have bearbejdet, før han kan være rigtig til stede i et parforhold – både på godt og på ondt. Det ligner en intimitetsforstyrrelse, han har.

I forhold til dig selv, så skal du være opmærksom på, om du egentlig jager en drøm mere end noget, der kan ske i virkeligheden. Og vær opmærksom på, om du egentlig “jager og sukker efter en mand”, som ikke vil eller kan “fanges” (pga. noget i ham selv, som INTET har at gøre med dig). Bogen “kvinder der elsker for meget” af Robin Norwood, handler om dette emne. Måske den kunne være interessant for dig at læse.

Nogle gange strækker man sig langt, fordi man synes, at man skal “redde” manden, og at man har noget specielt sammen. Men hvis det realistiske billede er, at det ikke kan lade sig gøre at være sammen som par, så er spørgsmålet om man skal begynde at kigge fremad, og helt væk fra det gamle. For nogle handler det om at afskære sig helt fra kontakt, så man med tiden får skabt stor nok distance til sin ex – både fysisk og følelsesmæssigt. Hvis ens ex alligevel henvender sig, så kan man undlade at svare, hvis det at svare betyder, at man ikke kan komme videre.

Har du selv stillet ham de spørgsmål, som du stiller mig her? For reelt set er han den, som har de helt eksakte svar – hvis han virkelig lytter efter indeni. Hvis det er svært for ham selv at finde svarene, så kan han med fordel søge terapi.

Der er muligheder for jer – men spørgsmålet er om I selv kan finde nogle brugbare løsninger, eller om I har brug for hhv. individuel- og parterapi til at komme videre.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]