Min erfaring

Certificeret sexolog, stresscoach, parterapeut med speciale i sexafhængighed og pornoafhængighed. Igennem årene har Tanja hjulpet både par og enkeltpersoner til et bedre liv uden afhængighed, seksuelle dysfunktioner, depression, angst, selvværdsproblemer, traume og tilknytningsforstyrrelser.

Hvem er jeg – mennesket bag

Jeg har i mange år hjulpet både enkeltpersoner og par med seksuelle problemstillinger samt problemer omhandlende depression, angst, selvværd, problemer i parforholdet, traumer og tilknytningsforstyrrelser.

Tidligt i min karriere som sexolog og parterapeut, valgte jeg at blive certificeret i behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed. Og hvorfor så den retning?

I 2010 tog jeg til USA for at blive certificeret afhængighedsterapeut, efter jeg i flere år havde oplevet en stigende tilgang af sexafhængige og pornoafhængige, men i mit virke som sexolog og parterapeut (samt stresscoach), følte jeg ikke at være kompetent nok til også at behandle afhængighed. Interessen for afhængighed kom faktisk også via stresscoach-uddannelsen, da jeg også blev interesseret i neuropsykologi – altså lidt simpelt sagt, hvordan hjernen fungerer.

At blive specialiseret i sexafhængighed og pornoafhængighed var det bedste valg, jeg har truffet i min profession men ikke også mindst menneskeligt, da det giver mig utroligt meget at arbejde indenfor dette område ift. at lære andre, og mig selv, om afhængighed, at hjælpe folk videre til et bedre liv både mentalt og fysisk, samt at være mere i kontakt med andre mennesker på en kærlig og nærværende måde. Det kan jo kan være noget af en opgave i sig selv, i en dagligdag, der for rigtig mange af os er fyldt med opgaver, arbejde – ja, tingene går bare rigtig hurtigt, og vi glemmer at have fokus på os selv – på det menneskelige fremfor på at præstere, yde og optimere, hvad enten det er på arbejdet, i vores hus, i vores liv og i vores omgang med andre.

Jeg har erfaret, at det ikke er nok ”kun” at kende til sexologi, når jeg arbejder med sexafhængighed og pornoafhængighed. Dette emne, er et komplekst område (uden det skal lyde som et u-overstigeligt bjerg), og det kræver specialisering, hvis du spørger mig. Jeg er også overbevist om, at hvis man som klient virkelig vil gøre en indsats, så kan jeg hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din afhængighed fylder i dig og i dit liv, hvorfor det overhovedet kom så vidt, samt hvad det kræver at komme videre.

Jeg har gennem årene selv udviklet en behandlingsmetode, der bygger på Minnesotamodellen, kognitiv terapi, neuropsykologi, traume og tilknytningsteori samt kropsterapi.

Min behandling er derfor udviklet ud fra evidens (forskning og fakta) samt mine egne erfaringer. Hvis du vil vide mere, så kig under terapitilbud, eller send mig en besked via kontaktformularen nedenfor. Sammen finder vi en vej for dig.

Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid

Hvad er det lige der sker med at man vil have sex med den utro, pornokiggende, sexhungrende og afhængige, når man lige har opdaget eller fået at vide, at han har haft en affære – eller har haft mange for den sags skyld. Eller at man lige har hørt, at han bruger en masse tid på cybersex, porno og måske endda sex med andre?

Det kan virke helt skørt midt i en tid, hvor krisen er højest, hvor smerten er udbrudt som en ny verdenskrig, og hvor hele ens liv og levned pludselig er vendt op og ned. Så skal der bare sexes! Læs videre “Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid”

Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning

Groft sagt fødes vi som en blank bog. De første, som skriver i bogen er oftest vores mor og far. Og alt afhængig af, hvordan siderne skrives til, og kapitlerne bygges op, dannes der en personlighed, som bl.a. er relateret til det miljø, og de omsorgspersoner, som vi vokser op med.

Der skelnes mellem en tryg og en utryg tilknytning – altså hvordan vi er i stand til at knytte os til andre mennesker, ud fra den tillæring vi har haft om parforholdet, manderollen, kvinderollen samt hvordan man selv har passet ind og haft værdi i det familiesystem, som man er vokset op i.

Hvornår er det så, at man måske ikke længere har en tryg tilknytning, selv om man måske synes ens opvækst har været ok. Det handler bl.a. om familiesystemer som er: Læs videre “Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning”