Tag: intimitetsforstyrrelse

Gider ham ikke og han irriterer mig hele tiden

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja

jeg håber du kan hjælpe mig da jeg ikke ved hvad jeg skal stille op.

min mand irriterer mig hele tiden, lige meget hvad han gør. hans berøring, kys ord osv irriterer mig og uden nogen grund.

jeg ved godt at det sikker handler om noget i mig selv men jeg aner ikke hvad.

jeg har prøvet det sammen i mine 2 tidligere forhold og der gik jeg fra dem på et tidspunkt….og det ønsker jeg ikke skal ske da vi er gift og har en søn på 8 mrd.
jeg elsker ham og synes han er en fantastisk mand og far, men jeg har måske en ide om at han er blevet for meget mig. at gør for meget hvad jeg siger osv. det er kun en tanken men jeg ved det ikke. jeg synes jo enlig han har været god til at holde fast i sig selv selvom jeg er dominerende og det er noget vi har talt om lige fra starten.

i starten af et forhold er jeg meget usikker og helt vild jaloux da jeg er panisk angst for at miste….. eller det jeg er bange for er at han skal synes bedre om nogle andre piger, synes de er sødere, sjovere kønnere osv end mig og tanke er for mig helt uudholdelig. han har selvfølgelig i denne del af vores forhold tage en hel del hensyn til mig, men synes nu stadig han holde fast i sig selv. når jeg har været i forholdet et stykke tid så slipper usikerheden mig og min jalouxi forsvinder, men det er også her at han begynder at irriterer mig, det er somom at jeg har brug for at være usikker og jaloux for at kunne elske. jeg aner ikke hvor denne usikkerhed eller jalouxi stammer fra da jeg har haft en tryg og god barndom og aldrig har oplevet svigt fra kærester.

måske mine tanker ikke er rigtige hvad tænker du ? og hvad kan jeg gøre for at få det anderledes og rede mig parforhold

vh TA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej TA,

Du har ret i, at det handler om noget i dig selv.

I begyndelsen af et forhold er du panisk angst for at miste (hvorfor er det svært at være alene, tænker jeg? Har du nogle erfaringer fra tidligere i dit liv, hvor du har prøvet at miste, eller at se andre miste og dermed ikke selv ønsker at være i en sådan situation, da det kan gøre ondt?). Det tyder på, at der ligger noget i din tilknytning, som støjer for dig i dine voksenrelationer.

Senere hen, når manden så “overgiver sig til dig” (kastrerer du ham mentalt, siden dine mænd ikke længere holder fast i sig selv?), så bliver du nok for “tryg” – det bliver for kedeligt, og du mister interessen. Måske du får et kick ved at “fange manden ind”, og når han så er fanget ind, så begynder han at irritere dig. Men hvad handler det egentlig om? Hvorfor har du behov for dette “kick” af at fange en mand ind?

Der ligger noget i dig, som godt kan findes frem, hvor det handler om at kigge på de tanker du gør dig, hvor god du egentlig er til at “blive i dine egne sko”, og om du egentlig selv gør noget for, at forholdet kan beholde sin gnist?

Da det er et mønster for dig, kan du med fordel opsøge en terapeut til at hjælpe dig med at bryde dit mønster, og kigge lidt på dine tankerækker, som pt. begrænser dig.

Og til at begynde med, kan du jo prøve at sige 3 positive ting om din mand hver dag, i stedet for hele tiden at fokusere på de ting, han gør forkert, og de ting, som irriterer dig ved ham. Hvorfor var det egentlig, at du forelskede dig i ham til at begynde med? Og er han mon ikke stadig den mand – hvis du også giver ham lidt plads?

Er du egentlig god til at passe på dig selv? Gøre ting – kun for dig? Mere så du ikke hele tiden koncentrerer dig om din mand (og alle andre for den sags skyld), men så du begynder at leve et liv, som er godt for dig. Her gælder det bl.a. om at lære at leve i nuet, være proaktiv på de ting, som du selv kan handle på, og lære at forstå dine værdier og prioriteringer i livet.

Du kan begynde med en missionserklæring. Denne kan du bl.a. læse mere om i bogen “7 gode vaner”, af Stephen R. Covey (Vane 2). Det handler i bund og grund om, at lave en erklæring (et commitment) til dig selv om at være den person, du gerne vil være – hvordan du gerne vil leve dit liv i overensstemmelse med dine behov og værdier.

Beskriv det enten i punktform eller i korte sætninger. Et par punkter kunne for dig fx. være:

– Jeg vil vise og fortælle min mand, at jeg elsker ham
– Jeg vil tænke positivt om mit parforhold
– Jeg vil leve i nuet

osv. Lav minimum 10 bud på nogle missioner i dit liv (leveregler), og begynd så at leve efter dem 🙂

Hvis det hele bliver for svært for dig selv, vil jeg igen opfordre til terapi, hvor du kan få sparring, værktøjer og input til at forstå dine tankemønstre samt at handle ud fra de værdier, du har for dig selv og dit liv.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Er det helt umuligt at finde sammen igen?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Er det helt umuligt at finde sammen igen?

Min X-kæreste gik fra mig for et halvt år siden. Der har siden været rigtig meget frem og tilbage. Han var tydeligt meget forelsket i mig og var opsat på vi skulle flytte sammen,  han sagde det var mig han ville have barn med, han sagde han var så glad for mig, at han ville kæmpe for vores forhold. At han aldrig havde følt sådan for nogle før. At det var noget helt specielt mellem os. Og det var det…. Men ud af det blå gjorde han det forbi…..

Det skete til en fest, hvor han pludselig stod og kyssede en anden pige lige ved siden af mig. Han har tidligere været i et åbent forhold, der ikke rigtig fungeret og vi havde en meget klar aftale om det, han havde heltiden sagt han ikke ville vi skulle have et åbent forhold. Jeg trak ham til side og spurgte til hvad der skete, jeg var vred og såret. Han blev vred og gjorde det forbi. Vi gik hjem sammen og græd, og græd og græd begge to. Jeg gjorde det tydeligt for ham, det ikke var OK, meat han havde såret mig, men det kunne repareres.

Efter bruddet fik han en meget alvorlig depression, som han først er kommet sig over nu. Det var så hårdt at se et menneske man elsker have det så elendigt, men ikke kunne gøre noget. Det var som om han ikke kunne tilgive sig selv. Han kunne ikke have mig tæt på sig, tage i mod min støtte, og afviste mig hvis jeg kom for tæt på. Det skal siges han også lider af angst og at han i det hele taget roder sit liv til.

Jeg ved han den dag i dag, gerne ville sove hos mig, hvis han kunne.

I stedet valgte han at begyndte at se sin x-kæreste, de sov sammen og flirtede, hun havde 3 mænd, der alle sværmede om hende og min x. Det gik hurtigt i vasken mellem dem igen.

Han har så nu fået en ny kæreste, som han ser, men de ses meget sjældent. En gang om ugen eller mindre. Det virker ikke som om nogle af dem er rigtig forelskede……

Han vil stadig meget gerne være i kontakt med mig. Han bliver meget ked af det når jeg afviser ham. Det er en meget ond cirkel for os begge og jeg ved ikke hvordan vi kommer ud af den!!!!  Han forsøger ofte at kysse mig, kigger meget intenst, og reagerer meget depressivt hvis jeg ikke responderer. Det er utroligt svært at være i. Men jeg kysser ham ikke. Egentlig ville jeg så gerne bare være sammen med ham, men det går nok ikke…… Jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre for at bryde denne cirkel….

Derfor har jeg for nyligt sendt ham et lille brev, hvor jeg har skrevet jeg har brug for vi ikke ses en periode og vi har brug for tid hver for sig. At jeg har det meget bedre og er OK med det er forbi. Han svarer jeg har ret i vi har brug for tid hver for sig, men at han synes det går meget bedre med at bruge tid sammen, at jeg har så meget kærlighed og give af og at det er godt jeg er optimistisk omkring vores forhold. At han er sikker på jeg en dag møder en der ikke kan modstå denne kærlighed 😉 At vi i fremtiden skal lave noget stort og han glæder sig til at se mig igen.

Jeg bliver så forvirret og tænker hvad skal jeg gøre?

På den ene side vil han mig og så alligevel ikke…. Jeg har snakket med folk han kender der siger han ikke var så flirtende overfor andre da vi var sammen og virkelig troede på vores forhold. Hvorfor kan han så ikke være i det. Hvorfor løber han væk og ødelægger alt. Noget der kunne have været så fint! Kan det repareres og hvad skel der i såfal til????

Jeg ville bare så gerne hjælpe ham, støtte ham og dele sorger og glæder med ham, mine oplevelser osv. Jeg tror jeg er den eneste der rigtig kender ham….

Med håb om et svar, for er virkelig frustreret!!! 🙂

Hilsen,
MM

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej MM,

Det er ikke nødvendigvis umuligt at finde sammen – men det vil kræve en stor indsats fra jer begge. Hvis I begynder igen, som det er nu, så vil I træde ind i de gamle roller og mønstre, I har haft, og det er ingen af jer tjent med – det er jo bl.a. pga. dem, at I nu er fra hinanden.

Det er meget muligt, at din x-kæreste mener det, når han giver udtryk for at ville dig. Men han kan ikke omsætte det i handling. Jeg tænker, om der er noget tidligere i hans liv, som gør det svært for ham at være i en relation. Måske han har oplevet svigt, eller har set at parforhold brydes (måske hans forældre er skilt), og dermed har han ubevidst fået den holdning, at parforhold ikke kan bestå. Det lader i hvert fald til, at det er meget smerteligt for ham at være i en relation, og denne smerte skal han have bearbejdet, før han kan være rigtig til stede i et parforhold – både på godt og på ondt. Det ligner en intimitetsforstyrrelse, han har.

I forhold til dig selv, så skal du være opmærksom på, om du egentlig jager en drøm mere end noget, der kan ske i virkeligheden. Og vær opmærksom på, om du egentlig “jager og sukker efter en mand”, som ikke vil eller kan “fanges” (pga. noget i ham selv, som INTET har at gøre med dig). Bogen “kvinder der elsker for meget” af Robin Norwood, handler om dette emne. Måske den kunne være interessant for dig at læse.

Nogle gange strækker man sig langt, fordi man synes, at man skal “redde” manden, og at man har noget specielt sammen. Men hvis det realistiske billede er, at det ikke kan lade sig gøre at være sammen som par, så er spørgsmålet om man skal begynde at kigge fremad, og helt væk fra det gamle. For nogle handler det om at afskære sig helt fra kontakt, så man med tiden får skabt stor nok distance til sin ex – både fysisk og følelsesmæssigt. Hvis ens ex alligevel henvender sig, så kan man undlade at svare, hvis det at svare betyder, at man ikke kan komme videre.

Har du selv stillet ham de spørgsmål, som du stiller mig her? For reelt set er han den, som har de helt eksakte svar – hvis han virkelig lytter efter indeni. Hvis det er svært for ham selv at finde svarene, så kan han med fordel søge terapi.

Der er muligheder for jer – men spørgsmålet er om I selv kan finde nogle brugbare løsninger, eller om I har brug for hhv. individuel- og parterapi til at komme videre.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min mand bliver vred, hvis han ikke får sex

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Vi er et par med 2 børn og 12 års samliv bag os. Jeg har mindre lyst end min mand, men vi har før klaret det gennem snakke med hinanden. Men nu virker det somom det er gået helt i hårknude. Vi skændes om det flere gange om ugen. Grundlæggende mener jeg, at jeg har brug for nærhed og hyggeligt samvær, før jeg får lyst til sex. Han mener at han er så ”udsultet” sexuelt, at han har brug for sex, før vi kan have nærhed og hyggeligt samvær. Så vi er ligesom låst. Snakkene vi skulle have om det, foregår som skænderier.

Det starter med, at når ungerne er lagt, prøver jeg fx at få ham med på at vi skal hygge os sammen, ved at se en film mens vi ligger på sofaen. Inden der er gået 10 minutter af filmen, bliver han så nærgående, og overhører mine diskrete tegn til at bremse ned (fx hvis han prøver at stikke hånden op under min bluse, tager jeg hans hånd og ligger hans arm rundt om mig i en slags omfavnelse, og lægger min arm ovenpå). Han overhører dette og fortsætter, og til sidst er jeg nødt til at afvise ham (ved at sige: kan vi ikke bare ligge lidt og hygge os i stedet?), og så eksploderer han og bliver bebrejdende og spydig. Og så ender det i et skænderi.

Hver gang vi prøver at have lidt samvær, ender det sådan. Så nu har jeg næsten ikke lyst at være alene i et rum med ham. De næsten daglige bebrejdelser og spydigheder smadrer min lyst til ham. Jeg har prøvet at forklare ham at jeg bare har brug for fx 1 uge, hvor han ikke ”overfalder” mig, og hvor vi kan snakke hyggeligt sammen, ligge sammen på sofaen og hygge og lignende, og jeg er overbevist om, at hvis vi bare kunne det, ville der være grobund for at lysten kunne spire. Men han siger at han er så hungrende efter sex, at han ikke har kontrol over det, og hvis bare vi havde sex, ville han falde ned og kunne hygge sig med mig.

Det føles som om jeg hele tiden prøver at bygge et tårn op ved hjælp af samvær og hygge, men hver gang jeg har fået bygget det lidt op, så smadrer han det. Så har vi et skænderi, og så må jeg starte forfra på at bygge det tårn. Indtil nu har de fleste af vores skænderier sluttet mere eller mindre konstruktivt. Jeg har anerkendt hans uforløste lyst, og han har gået ind på at prøve at hygge os og undgå skænderier, så jeg kunne få lysten igen. Men nu ender skænderierne med at han udvandrer i vrede, og vi ikke har løst noget som helst.

Jeg tror stadig på at vi kan løse det. Jeg tror ikke vi har nået et punkt, hvor det uundgåeligt ender i skilsmisse. Men vi nærmer os i svimlende fart lige pludselig, og vi har brug for en løsning NU. Men hvordan kommer vi videre, når vi ikke engang kan ende snakkene/skænderierne konstruktivt?

Vh
jobra

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære jobra,

Den sexologiske forklaring på det, I oplever, er at manden vil have sex før han kan give nærhed, omsorg og kærlighed – og at kvinden vil have kærlighed, omsorg og nærvær, før hun kan give sex, ikke helt så unormalt et problem. Det er en af forskellene på mænd og kvinder – men det gør ikke, at man kan bruge det som sovepude og holde fast i sit – slet ikke når den forskel går hen og bliver et problem, som skaber stor distance i parforholdet.

Hvis det skal ændre sig for jer, så er I begge nødt til at droppe det mønster, I har gang i lige nu, og i stedet begynde at arbejde sammen som et team for at løse det.

Og eftersom I pt. sidder og “skyder efter hinanden” med at du siger, at du savner nærvær før du kan give sex, og han siger, at han vil have sex, før han kan give nærvær, så kommer I bestemt ingen vegne. I er nødt til at sige – “Godt, dét her går bare ikke mere, og nu vil JEG gøre det der skal til for OS”. I er nødt til at udvise mere respekt for hinanden – og din mand er nødt til at forstå, at hans vrede, udvandringer ved konflikter, samt hans “pres på at ville have sex”, er meget egoistisk, barnligt, og er med til at distancere jer yderligere. Jeg hører ikke, at du IKKE vil have sex – du vil bare gerne have plads til intimiteten også, samt at du har tid til at nå at bygge lyst op, men det når du ikke, når han praktisk taget overfalder dig.  Det kan desuden, for nogle, blive så grelt, at man praktisk taget føler sig overgrebet af sin mand. Og det er rigtig ødelæggende for et forhold og sexlysten – specielt når den ene presses til sex. Og som altid: Pres avler modpres.

Hver aften lyder praktisk taget til at være en krigszone for jer.
Han presser på når ungerne er lagt i seng, og du modpresser/forsøger at holde ham på distancen, hvilket faktisk kræver en masse energi. Og det er rigtig uværdigt for jer begge, at du må kæmpe for at bare få lidt plads, samt at din mand fuldstændig vader ind over dig, og hvis han ikke får det, som han vil, så bliver han vred. Det er en kæmpe magt at bruge imod dig – som faktisk kun opslider jer begge. Jeg tænker dog, om denne vrede desuden handler om mere end bare sex. Det lader til at være hans metode til at løse en konflikt, og det mønster skal brydes, for ellers opslider han sig selv og parforholdet unødigt. En lille sidebemærkning er her, at det lyder som om sex anvendes som en ventil for ham, hvilket kan være et rigtig skidt mønster, som kan blive noget afhængigt.

I kunne i stedet tale om, hvad der egentligt fungerer i parforholdet, og hvad der fungerer seksuelt. Prøv at tænke i muligheder, frem for i begrænsninger. Og her er I nødt til at være villige til at lytte til hinandens ønsker. I kunne fx. hver især skrive 3 sedler, hvor I skriver en hyggelig, intim aften – hvordan den ser ud både før sengen og i sengen. Bagefter afstemmer I hinandens sedler, og ser om I BEGGE, synes at alle 6 sedler er ok at udleve. Hvis du ikke bryder dig om 2 af hans, så har du vetoret. Så har I 4 sedler tilbage, som I kan bruge på en fast aftalt aften, hvor I fokuserer på det positive, på parforholdet og på intimiteten – og så trækker I en seddel (en af de 4), da dette er noget I begge er afklaret med, og har lyst til at gøre sammen.

Hvis du/I ikke rigtig er klar til at lave sådan en øvelse, så vil jeg anbefale jer at bruge sensualitetstræningen (hvor der samtidig er aftalt en “ikke sex” periode i en måned, samtidig med at I laver sensualitetstræning – som medlem af min side, får du adgang til denne samt andre guides, tips og tricks til samlivet). Meningen med øvelsen er at skabe større tryghed, ro og afslapning hos begge parter, uden pres eller modpres, og uden at den ene eller den anden overskrider sine grænser.

Hvis din mand har et problem med at “nøjes” med dette, så kan han tænke på, hvad alternativet så vil være? Og det vil jo nok være, at I fortsætter som nu – med kurs mod en skilsmisse.

Jeg hører, at I har brug for at nærme jer hinanden, men det starter ikke i sengen. Det starter også udenfor sengen, og på en måde, så du ikke er som jaget vildt. Men er han villig til at gøre det, der skal til, eller vil han stædigt holde fast i sit? Hvis han holder fast i, at han vil have sex før han kan give nærhed – ja, så er det jo jeres virkelighed, og så må du selv tage konsekvensen ud fra, hvad du kan leve med samt tolerere for dig selv.

Hvis I har svært ved selv at løse det, så kan parterapi være vejen frem for jer. En skilsmisse koster, både følelsesmæssigt og økonomisk – så¨er I det værd at forsøge med professionel hjælp, hvis I ikke selv kommer videre med at løse problemerne?

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Detektiven – du har en mission nu

At indgå i terapi, i behandling, eller i et online kursus handler om at være din egen detektiv. Det kan godt være, at du finder nogle ting undervejs i din søgen på sandhed og viden, som ikke er så fedt eller rart.

Men lad det ikke afholde dig for at fortsætte – for at blive ved med at undersøge, oplyse og finde sandheden.

Så hvad er det for en slags detektiv, jeg skal være her, tænker du nok.

Ja, du skal være den din egen detektiv ift. at finde ud af, hvad afhængighed er, hvordan afhængigheden er for dig, hvilke konsekvenser den har, hvorfor afhængigheden opstod, og ikke mindst, hvad der skal til for at komme videre. Du skal ikke finde morderen her – her skal du finde dig selv uden din afhængighed. Dvs. ”målet” er at finde ind til et sandt billede af dig selv uden din tillærte strategi, uden din symptomadfærd, som er din afhængige aktivitet, og ikke mindst den afhængige identitet, for den får helt sit eget liv. Læs videre “Detektiven – du har en mission nu”

Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse

En sexafhængig har ofte en eller flere undskyldninger, også kaldet benægtelser, der gør at personen ikke selv ser sit problem. Tværtimod er benægtelserne ofte med til at holde den sexafhængige i sit mønster og i sin afhængige tankegang. husk nu, at afhængigheden har kontrollen, og gør alle krumspring for at få sit fix. Afhængigheden sætter sig også i sindet, og prøver at “overtale” til at det er en god ide, andres skyld, vigtigt, dejligt osv osv., at man har gang i sin aktivitet. Men det er sjældent, at den afhængige selv stopper op og siger “er det nu sandt”? Er det nu virkelig rigtigt, at det er andres skyld, at det er så svært for mig at tackle arbejdet, er det nu sandt, at det er min partners skyld, at jeg bliver sur? Og hvis nu det er sandt, berettiger det så, at man ser porno, onanerer, har sex med andre? Det er ikke andet end en gang BS (bull shit) fra ens eget sind, for hvis man har det svært med nogle ting, så må man søge løsninger, fremfor at flygte med seksuel aktivitet og berettige det, man har gang i. Det lyder jo mere som en hævn- og strafhandling, men som partneren faktisk slet ikke aner foregår bag ryggen på hende. Læs videre “Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse”