Tanja Glückstadt | v. Tanja Glückstadt

Gider ham ikke og han irriterer mig hele tiden

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja

jeg håber du kan hjælpe mig da jeg ikke ved hvad jeg skal stille op.

min mand irriterer mig hele tiden, lige meget hvad han gør. hans berøring, kys ord osv irriterer mig og uden nogen grund.

jeg ved godt at det sikker handler om noget i mig selv men jeg aner ikke hvad.

jeg har prøvet det sammen i mine 2 tidligere forhold og der gik jeg fra dem på et tidspunkt….og det ønsker jeg ikke skal ske da vi er gift og har en søn på 8 mrd.
jeg elsker ham og synes han er en fantastisk mand og far, men jeg har måske en ide om at han er blevet for meget mig. at gør for meget hvad jeg siger osv. det er kun en tanken men jeg ved det ikke. jeg synes jo enlig han har været god til at holde fast i sig selv selvom jeg er dominerende og det er noget vi har talt om lige fra starten.

i starten af et forhold er jeg meget usikker og helt vild jaloux da jeg er panisk angst for at miste….. eller det jeg er bange for er at han skal synes bedre om nogle andre piger, synes de er sødere, sjovere kønnere osv end mig og tanke er for mig helt uudholdelig. han har selvfølgelig i denne del af vores forhold tage en hel del hensyn til mig, men synes nu stadig han holde fast i sig selv. når jeg har været i forholdet et stykke tid så slipper usikerheden mig og min jalouxi forsvinder, men det er også her at han begynder at irriterer mig, det er somom at jeg har brug for at være usikker og jaloux for at kunne elske. jeg aner ikke hvor denne usikkerhed eller jalouxi stammer fra da jeg har haft en tryg og god barndom og aldrig har oplevet svigt fra kærester.

måske mine tanker ikke er rigtige hvad tænker du ? og hvad kan jeg gøre for at få det anderledes og rede mig parforhold

vh TA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej TA,

Du har ret i, at det handler om noget i dig selv.

I begyndelsen af et forhold er du panisk angst for at miste (hvorfor er det svært at være alene, tænker jeg? Har du nogle erfaringer fra tidligere i dit liv, hvor du har prøvet at miste, eller at se andre miste og dermed ikke selv ønsker at være i en sådan situation, da det kan gøre ondt?). Det tyder på, at der ligger noget i din tilknytning, som støjer for dig i dine voksenrelationer.

Senere hen, når manden så “overgiver sig til dig” (kastrerer du ham mentalt, siden dine mænd ikke længere holder fast i sig selv?), så bliver du nok for “tryg” – det bliver for kedeligt, og du mister interessen. Måske du får et kick ved at “fange manden ind”, og når han så er fanget ind, så begynder han at irritere dig. Men hvad handler det egentlig om? Hvorfor har du behov for dette “kick” af at fange en mand ind?

Der ligger noget i dig, som godt kan findes frem, hvor det handler om at kigge på de tanker du gør dig, hvor god du egentlig er til at “blive i dine egne sko”, og om du egentlig selv gør noget for, at forholdet kan beholde sin gnist?

Da det er et mønster for dig, kan du med fordel opsøge en terapeut til at hjælpe dig med at bryde dit mønster, og kigge lidt på dine tankerækker, som pt. begrænser dig.

Og til at begynde med, kan du jo prøve at sige 3 positive ting om din mand hver dag, i stedet for hele tiden at fokusere på de ting, han gør forkert, og de ting, som irriterer dig ved ham. Hvorfor var det egentlig, at du forelskede dig i ham til at begynde med? Og er han mon ikke stadig den mand – hvis du også giver ham lidt plads?

Er du egentlig god til at passe på dig selv? Gøre ting – kun for dig? Mere så du ikke hele tiden koncentrerer dig om din mand (og alle andre for den sags skyld), men så du begynder at leve et liv, som er godt for dig. Her gælder det bl.a. om at lære at leve i nuet, være proaktiv på de ting, som du selv kan handle på, og lære at forstå dine værdier og prioriteringer i livet.

Du kan begynde med en missionserklæring. Denne kan du bl.a. læse mere om i bogen “7 gode vaner”, af Stephen R. Covey (Vane 2). Det handler i bund og grund om, at lave en erklæring (et commitment) til dig selv om at være den person, du gerne vil være – hvordan du gerne vil leve dit liv i overensstemmelse med dine behov og værdier.

Beskriv det enten i punktform eller i korte sætninger. Et par punkter kunne for dig fx. være:

– Jeg vil vise og fortælle min mand, at jeg elsker ham
– Jeg vil tænke positivt om mit parforhold
– Jeg vil leve i nuet

osv. Lav minimum 10 bud på nogle missioner i dit liv (leveregler), og begynd så at leve efter dem 🙂

Hvis det hele bliver for svært for dig selv, vil jeg igen opfordre til terapi, hvor du kan få sparring, værktøjer og input til at forstå dine tankemønstre samt at handle ud fra de værdier, du har for dig selv og dit liv.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Uerfaren pige – ældre fyr

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Tak for en dejlig service 🙂

Jeg er en pige på 25 år, der har meget begrænset seksuel erfaring. Nu har jeg mødt en 10 år ældre mand.
Vi har haft sex sammen et par gange, men jeg kan mærke at hans alder og dermed erfaring gør mig usikker. Jeg stoler egentlig meget på ham, men er meget nervøs for ikke at kunne leve op til hans forventninger.

Jeg tænker meget på, om han synes jeg er for passiv under selve akten. Jeg har dog svært ved at finde ud af, hvordan jeg kan være mere aktiv, når han er bag mig eller ovenpå mig.
Har du nogle gode råd i den forbindelse?

Jeg ønsker derudover ikke at være hende, der bare gør som han ønsker, men jeg har jo samtidig brug for at han har styringen.

En anden ting er, at jeg ville prøve at ride ham. Det kiksede helt – jeg tør ligesom ikke give slip og bevæge mig ret meget. Han har en stor pik, hvilket jeg tror også var med til at gøre det svært for mig – også her ønsker jeg gode råd.

Jeg vil helst ikke, at han skal bemærke, hvor uerfaren jeg er og er samtidig meget bange for, om han kunne finde på at droppe mig pga. skuffelse over det seksuelle.

Jeg bliver meget let meget våd, hvilket jeg synes kan være lidt af et problem steder, hvor det ikke er passende. Er det på nogen måde muligt at “træne” sig ud af det, så jeg kan nøjes med at blive tændt når jeg “skal”?

Normalt er jeg en meget selvsikker pige, men ikke når det kommer til sex og præstation.

Jeg ser frem til at modtage svar fra dig.

Venlig hilsen
FN

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære FN,

Mange tak for din søde ros af min service 🙂 Det varmer!

Jeg fornemmer, at du lider af præstationsangst i forhold til din kæreste. Ja, det kan kvinder nemlig godt have også 🙂 Det handler jo reelt set om, at du ikke vil skuffe din kæreste, fordi du elsker ham – og fordi du frygter at miste ham, hvis nu du ikke er god nok i sengen.

Når det kommer til at være mere aktiv, når han er ovenpå dig eller bagfra, så kan du fx:

Bagfra:
Rotere med underlivet, se om du kan “bukke” dig lidt sammen, og få en hånd ind mellem dine ben, og fx. røre ham forsigtigt på hans testikler, når han kører ind og ud ad dig. Derudover kan du også selv stimulere enten dine bryster eller dn klitoris, så du på den måde holder gang i lysten.

Ovenpå dig:
Du kan kigge ham i øjnene, hvilket kan skabe en fræk gnist. Du kan blinke, røre dig på klitoris, tage din pegefinger (og evt. også langemand) i munden, og slikke frækt på den, før du rører hans brystvorter, eller før du fx. stimulerer din egen klitoris. Du kan evt. stikke dine fingre i hans mund, enten før du stimulerer din klitoris, eller efter, hvor han så kan smage dine safter. Du kan rører på dine egne brystvorter, rotere med underlivet (skyde dit underliv lidt op, som om du har en pude under måsen), du kan forsøge at rejse dig lidt op imod ham, så jeres overkroppe næsten mødes, og se om du kan få vristet et kys ud af ham.

Prøv dig frem – der er mange muligheder 😉 Hvis du har mod på det, kan du også anvende pornofilm som “oplysning” – altså se dem for at få noget inspiration.

Angående at være bekymret for, at han mærker, at du føler dig uerfaren i forhold til ham, er det så ikke bedre, at du giver udtryk for, at du kan blive i tvivl om, hvordan du skal være seksuelt, i stedet for at du gør nogle akavede og krampagtige forsøg på at tilfredsstille ham, uden at vide om det overhovedet er det, han vil have. Du finder jo kun ud af, hvad han egentlig kan lide – hvis du spørger ham!

Hør ham ad, hvad han synes der er frækt, og så kan du jo bede ham nævne 3 ting, som han synes I kan gøre bedre sammen i sengen, og bede ham nævne 3 ting, som I gør sammen allerede, der bare er fantastisk. På den måde er der grobund for “videreudvikling”, og samtidig får I bekræftet hinanden i noget af det, som faktisk allerede virker. Du kan så bagefter sige, hvis der er noget, du godt kunne tænke dig fra ham, og derefter sige nogle ting, som du allerede synes er dejligt, at han gør ved dig.

Mht. at ride ham så gå forsigtigt til værks, når du glider ned over hans penis. Tag det stille og roligt, og “ryk dig på plads”, så du ikke “jorder” dig ned over stangen – for det kan nemlig gøre ret ondt. Hvis det ikke hjælper at gå forsigtigt til værks, så kan det være at han rammer din livmodermund, os så er du nødt til ikke at sætte dig helt i bund på ham, da det kan være meget smertefuldt. Men ellers kan du prøve at bøje dig lidt fremover, eller bagover – altså prøv at se om det hjælper, hvis du ikke sidder lige ret op og ned på ham. Igen – prøv dig frem, og stå ved, at du egentlig er nysgerrig på, at ville gøre det dejligt for ham – men ikke mindst også for dig selv.

Når to mennesker mødes, og skal have sex, så betyder det ikke, at man bare går i hak seksuelt lige med det samme. Der skal måske nogle “indkøringsforsøg” til, før I har lært hinanden bedre at kende – og gudskelov for det. At der er plads til individualitet.
At gætte sig frem, og tro at det er perfekt lige med det samme, er ofte vejen til misforståelser, skuffelser og bristede forventninger. Og tror du nu egentlig selv, at du mister ham, hvis du åbner munden omkring, hvordan du har det? Er det realistisk at tro det? Kunne du tænkte noget andet i stedet for?

At blive våd er en ting, som ikke kan reguleres. Der er desværre ikke en hane, som kan tændes og slukkes efter behov. Enten er den slukket, eller også er den tændt 🙂 Se det hellere som en dejlig ting, at du kan blive våd, eftersom der er mange kvinder der ville misunde dig dette, da de må anvende glidecreme for bare at have lidt smørelse i skridtet.

Vær stolt af dig selv og din seksuelle formåen. Og hvis du vil blive bedre, så må du øve dig, og finde ud af hvad “bedre” egentlig betyder.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Skal jeg bare give ham lov til sex hver dag?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hejsa Tanja,

Jeg er en kvinde på 35 år som har fundet mig en kæreste som vil have sex hver dag enten spille den af på mine baller eller komme i mig.

Det jeg vil høre om er kan jeg godt sige fra at det har jeg ik lyst til men vil gerne have sex men ik hver dag men ca 3-4 gange om ugen og at man godt kan kysse og nusse uden det skal fører til sex selv om han bliver liderlig hver gang vi nusser eller lægger op af hinanden
Skal jeg give ham 10 min hver dag til at gøre hvad han vil ang sex altså komme i mig eller ud over mig så han kan få tilfreds stillet sit behov for som han siger det kunne jo være at jeg også havde lyst selv om jeg ik viste det og det vil jeg give ham ret i men det er tungt i min krop at bære på at han vil helst hver dag.

Så det korte er kan jeg tillade mig at sige 3-4 gange om ugen ellers er det ik os for kan ik mere end det og har også en depration og ADHD som jeg også slås med og mister lysten mere i perioder.

Håber at høre fra dig om jeg kan tillade mig at sige fra eller skal give ham 10 min hver dag.

Hilsen
TA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej TA,

Sex bør være mellem to mennesker, hvor begges behov bliver mødt med gensidig respekt – og hvor der ikke overskrides grænser til fordel for den ene, eller den anden.

Med andre ord, så skal du sige til og fra ud fra, hvad DU godt kunne tænke dig at I gør SAMMEN. For hvis du “bare” eftergiver dig hans behov, så gør I vel egentlig noget HAN vil. som kun bliver på hans præmisser. Er det gensidig sex og kærlighed? Eller er gensidig kærlighed, at man respekterer hinandens lyster og ønsker, hvor der er plads til at sige fra på de ting, som ikke føles rare?

Nogle vil måske sige, hvorfor du ikke bare giver ham de 10 minutter hver dag. Ofte vil det måske være fint nok – i en periode. Men når du ikke selv har hjertet og lysten med i det, så vil det med tiden blive sværere og sværere for dig at acceptere det, og du kan risikere at miste respekten for ham, blive ked af det og skuffet, og måske tænke at han bare vil dig for sex på hans måde, og at han sikkert ikke kan lide dig, for den du er, men kun for det sex du giver. Det kan så betyde, at du mister sexlysten til ham, hvilket vil give endnu større problemer på sigt. Ofte medfører manglende sexlyst hos den ene part, at den anden begynder at presse endnu mere for sex, og vil “proppe” endnu mere udfordrende ind i sexen i et forsøg på at vække lysten hos den anden. Men det vil have den modsatte effekt, og forholdet vil køre endnu mere af sporet – i takt med det kører kommunikationen som regel også helt af sporet, og så skal der virkelig arbejdes for at finde tilbage til ligeværdighed, empati, omsorg og respekt for hinanden igen.

Derfor – lyt til dig selv her, før du potentielt mister sexlysten helt. Lad ham vide, at han overskrider dine grænser ved at gøre det hver dag – men at det er ok han gør det indimellem (hvis du virkelig synes det er ok) – men ikke som noget dagligdags, for så mister det samtidig sin “magi”. (man gider jo heller ikke leve af leverpostejsmadder hver dag, vel).

Tænk på dig selv, lyt til dig selv, og stol på dig selv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Vores overvægt begrænser sexlivet og lysten – hvad gør vi?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Problemet i vores sexliv er at vi begge har taget på og har svært ved at finde en måde at elske på. da jeg har svært ved at løfte min egen vægt 86kg.og vi taber koncentrationen, jeg har lyster tidligt om morgenen, hvor min kone sover og ikke har lyst til sex.

Hvad kan vi gøre for at få vores sexlyster i top og få glæde af det begge 2 ?

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hejsa,

Det er svært at komme med et brevkassesvar, som giver jer et helt konkret svar på, hvad der specifikt skal til I jeres tilfælde.

Dog kan I måske drage nytte af nogle generelle råd omkring sex og sexlyst.

Mænd og kvinders seksualitet kommer til udtryk på forskellige måder.

Kvindens seksualitet er sensuelt betinget, da kvinden er følelsesorienteret, og derfor tænder hun ofte på stemninger. Det kan måske forklare, at din kone ikke rigtig er særlig tændt om morgenen, for der er I jo lige vågnet og der er ikke bygget nogen stemning (lyst) op endnu. Lysten kommer som regel ikke os kvinden, “bare fordi hun vågner og ser manden ligge der som et stykke med bart” – lysten skal “bygges op”. Og den opbygning er både noget, som skal ske mere eller mindre bevidst hos kvinden (at hun selv “prioriterer” lysten og tænker positivt om det seksuelle), samt at opbygningen skal ske med lidt nus, kærlige kys, kærtegn – eller måske med lidt morgenmad på sengen, som der kan udvikle sig til noget mere intimt.

Mandens seksualitet er derimod visuelt betinget, da manden tænker i mål & mission (han er handlingsorienteret) og derfor tænder manden ofte på det han er, og de “afledte” seksuelle tanker, det giver. (målet er samlejet og orgasme/udløsning, hvorimod kvinden oftere er mere tændt på processen der leder op til samleje, orgasme og udløsning). Derfor kan du vågne om morgenen og være tændt på det du ser.

Mht. vægten så kan I forsøge jer med nogle stillinger, som tilgodeser de ekstra kilo. Her mener jeg stillinger, hvor I ikke føler at vægten “er i vejen”, så stillingen føles akavet eller svær. I kan evt. låne nogle bøger med diverse sexstillinger, (fx. “Sex – stillinger og teknikker af Adam Arent) eller kigge lidt på nettet for at finde nogen (prøv fx. denne side med en masse stillinger i 3D: sexinfo101.com/sp_index.shtml), I kan afprøve for at finde ud af, hvad der virker for jer og jeres fysisk.

Mht. at miste fokus kan det måske også handle om den fysiske udholdenhed (ikke seksuelt, men mht. motion), der godt kan være nedsat, når man har lidt ekstra kilo at “svinge rundt med”.

Når I tænker sexlyst, så tænk I stemninger, intimitet, sensualitet og at være seksuelt afslappede. Hvis I tænker for meget i, at det ikke fungerer, og det handler om sex (altså reelt set samlejet), så negligerer I alt det andet, som fungerer samt de ting, der også handler om sex – nemlig optakten, følelsen af samhørighed, intimitet og seksuel nysgerrighed på hinanden.

Hvis det bliver svært for jer selv at komme i gang med at “gøre noget andet end I plejer”, så kan I måske overveje at opsøge en sexolog til at rådgive jer, og til at kickstarte processen.

Forsøg desuden at tænke på jeres sexliv som mere end samlejet – tænk i at det handler lige så meget om berøringer, sensualitet (sensualitetstræning kunne også være en mulighed – den øvelse får du adgang til som medlem) – og forsøg at styrke hinanden i de ting, som fungerer, i stedet for det der mangler.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Er det helt umuligt at finde sammen igen?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Er det helt umuligt at finde sammen igen?

Min X-kæreste gik fra mig for et halvt år siden. Der har siden været rigtig meget frem og tilbage. Han var tydeligt meget forelsket i mig og var opsat på vi skulle flytte sammen, han sagde det var mig han ville have barn med, han sagde han var så glad for mig, at han ville kæmpe for vores forhold. At han aldrig havde følt sådan for nogle før. At det var noget helt specielt mellem os. Og det var det…. Men ud af det blå gjorde han det forbi…..

Det skete til en fest, hvor han pludselig stod og kyssede en anden pige lige ved siden af mig. Han har tidligere været i et åbent forhold, der ikke rigtig fungeret og vi havde en meget klar aftale om det, han havde heltiden sagt han ikke ville vi skulle have et åbent forhold. Jeg trak ham til side og spurgte til hvad der skete, jeg var vred og såret. Han blev vred og gjorde det forbi. Vi gik hjem sammen og græd, og græd og græd begge to. Jeg gjorde det tydeligt for ham, det ikke var OK, meat han havde såret mig, men det kunne repareres.

Efter bruddet fik han en meget alvorlig depression, som han først er kommet sig over nu. Det var så hårdt at se et menneske man elsker have det så elendigt, men ikke kunne gøre noget. Det var som om han ikke kunne tilgive sig selv. Han kunne ikke have mig tæt på sig, tage i mod min støtte, og afviste mig hvis jeg kom for tæt på. Det skal siges han også lider af angst og at han i det hele taget roder sit liv til.

Jeg ved han den dag i dag, gerne ville sove hos mig, hvis han kunne.

I stedet valgte han at begyndte at se sin x-kæreste, de sov sammen og flirtede, hun havde 3 mænd, der alle sværmede om hende og min x. Det gik hurtigt i vasken mellem dem igen.

Han har så nu fået en ny kæreste, som han ser, men de ses meget sjældent. En gang om ugen eller mindre. Det virker ikke som om nogle af dem er rigtig forelskede……

Han vil stadig meget gerne være i kontakt med mig. Han bliver meget ked af det når jeg afviser ham. Det er en meget ond cirkel for os begge og jeg ved ikke hvordan vi kommer ud af den!!!! Han forsøger ofte at kysse mig, kigger meget intenst, og reagerer meget depressivt hvis jeg ikke responderer. Det er utroligt svært at være i. Men jeg kysser ham ikke. Egentlig ville jeg så gerne bare være sammen med ham, men det går nok ikke…… Jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre for at bryde denne cirkel….

Derfor har jeg for nyligt sendt ham et lille brev, hvor jeg har skrevet jeg har brug for vi ikke ses en periode og vi har brug for tid hver for sig. At jeg har det meget bedre og er OK med det er forbi. Han svarer jeg har ret i vi har brug for tid hver for sig, men at han synes det går meget bedre med at bruge tid sammen, at jeg har så meget kærlighed og give af og at det er godt jeg er optimistisk omkring vores forhold. At han er sikker på jeg en dag møder en der ikke kan modstå denne kærlighed 😉 At vi i fremtiden skal lave noget stort og han glæder sig til at se mig igen.

Jeg bliver så forvirret og tænker hvad skal jeg gøre?

På den ene side vil han mig og så alligevel ikke…. Jeg har snakket med folk han kender der siger han ikke var så flirtende overfor andre da vi var sammen og virkelig troede på vores forhold. Hvorfor kan han så ikke være i det. Hvorfor løber han væk og ødelægger alt. Noget der kunne have været så fint! Kan det repareres og hvad skel der i såfal til????

Jeg ville bare så gerne hjælpe ham, støtte ham og dele sorger og glæder med ham, mine oplevelser osv. Jeg tror jeg er den eneste der rigtig kender ham….

Med håb om et svar, for er virkelig frustreret!!! 🙂

Hilsen,
MM

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej MM,

Det er ikke nødvendigvis umuligt at finde sammen – men det vil kræve en stor indsats fra jer begge. Hvis I begynder igen, som det er nu, så vil I træde ind i de gamle roller og mønstre, I har haft, og det er ingen af jer tjent med – det er jo bl.a. pga. dem, at I nu er fra hinanden.

Det er meget muligt, at din x-kæreste mener det, når han giver udtryk for at ville dig. Men han kan ikke omsætte det i handling. Jeg tænker, om der er noget tidligere i hans liv, som gør det svært for ham at være i en relation. Måske han har oplevet svigt, eller har set at parforhold brydes (måske hans forældre er skilt), og dermed har han ubevidst fået den holdning, at parforhold ikke kan bestå. Det lader i hvert fald til, at det er meget smerteligt for ham at være i en relation, og denne smerte skal han have bearbejdet, før han kan være rigtig til stede i et parforhold – både på godt og på ondt. Det ligner en intimitetsforstyrrelse, han har.

I forhold til dig selv, så skal du være opmærksom på, om du egentlig jager en drøm mere end noget, der kan ske i virkeligheden. Og vær opmærksom på, om du egentlig “jager og sukker efter en mand”, som ikke vil eller kan “fanges” (pga. noget i ham selv, som INTET har at gøre med dig). Bogen “kvinder der elsker for meget” af Robin Norwood, handler om dette emne. Måske den kunne være interessant for dig at læse.

Nogle gange strækker man sig langt, fordi man synes, at man skal “redde” manden, og at man har noget specielt sammen. Men hvis det realistiske billede er, at det ikke kan lade sig gøre at være sammen som par, så er spørgsmålet om man skal begynde at kigge fremad, og helt væk fra det gamle. For nogle handler det om at afskære sig helt fra kontakt, så man med tiden får skabt stor nok distance til sin ex – både fysisk og følelsesmæssigt. Hvis ens ex alligevel henvender sig, så kan man undlade at svare, hvis det at svare betyder, at man ikke kan komme videre.

Har du selv stillet ham de spørgsmål, som du stiller mig her? For reelt set er han den, som har de helt eksakte svar – hvis han virkelig lytter efter indeni. Hvis det er svært for ham selv at finde svarene, så kan han med fordel søge terapi.

Der er muligheder for jer – men spørgsmålet er om I selv kan finde nogle brugbare løsninger, eller om I har brug for hhv. individuel- og parterapi til at komme videre.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min mand vil have sex konstant – Hvad skal jeg gøre?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja

jeg skriver fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg er gift med en dejlig mand men jo mere årene går vil han have mere og mere sex.
lige når han kommer hjem fra arbejde siger han skal vi bolle. hver aften når vi går i seng, når vi går i bad spørg han mig stort set hver dag. jeg har simplehen ikke lyst, ved ikke hvorfor eller det er fordi jeg føler at han jagter mig hele dagen om sex så jeg bliver mæt af bare at høre ham.

når han så feks for anden gang spørg når vi er gået i seng, og jeg siger nej siger han nej det viste jeg.

jeg har sagt til ham at jeg ikke gider at høre på alt det sex og det kommer af sig selv, men han stopper ikke han bliver ved også selvom jeg har sagt til ham at jeg bliver træt og mæt af at høre ordet sex og det er det der bloker tror jeg.

han kan også sige til mig om morgnen at i aften skal jeg have en rigtig tur, hvem siger at jeg har lyst, så går man der og ved det hele dagen og hvis jeg så siger at jeg ikke har lyst bliver han sur. det er ligesom om jeg bliver mæt eller træt af tanken jeg ved det ikke hvad skal jeg gøre.
hvis det stod til ham ville han have sex hver dag helst flere gange om dagen.

jeg har også fortalt ham at det ikke kun er sex livet drejer sig om, han siger det er en stor del af parforholdet, ja men hvor meget skal man følge ham med sex det er ikke sjovt at gøre det hvis man ikke har lysten men gør det for at tilfredsstille ham.

er det fordi jeg er mæt af hans ord eller er det fordi jeg føler mig prasset eller er det for de jeg føler over greb eller.

eller kan det være fordi han heller ikke gør noget på hjemme fromten som hjælp i huset, lave førstesalen færdig som vi har været igang med siden 2007 og vi ikke har mere end 80 kvadratmeter at bo på, kan det vær derfor at man mister lysten til sex
jeg vil ikke frem med navn min mand ved ikke at jeg skriver så det skal ikke ud i blade eller andre steder håber du kan svare mig med

venlig hilsen krappen
gift siden 2007 har 1 barn på 2 år og har en i vente.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære krappen,

Det er aldrig rart at føle sig som jaget bytte – for det lader det bestemt til du gør. Din mand lægger et seksuelt pres på dig. Og som altid: Pres avler modpres! Det betyder så, at din sexlyst bliver din form for modpres, fordi din mand ikke respekterer dine grænser. Han bliver derimod ved – og ja, det kan sagtens efterlade en med overgrebsfølelser både mentalt og fysisk, både når man ikke har sex, og når man så dyrker sex.

Sex mellem jer bliver udelukkende på hans præmisser, og det er der ikke meget seksuelt fællesskab i. Det er smerteligt for dig – og egentlig også for ham, da det koster jer en del frustrationer og skænderier. Det tyder også på at I udenfor sengen har nogle problemer med at være et godt dynamisk fællesskab, hvor I hjælper hinanden i huset og med generelle daglige og praktiske opgaver. Det lader til at dette halter lidt, og så er der samtidig hans svigtende commitment om at få lavet førstesalen færdig.

Hele hans optagethed på sex, og at bruge dig seksuelt, har en klang, som ligner noget afhængigt. Jeres mønster, hans mønbster, er genkendeligt for mig, hos nogle som er afhængige, hvor partneren bliver et jaget bytte for hans tilfredsstillelse.

Mellem linjerne læser jeg at her er en kvinde, som er usikker, og som føler sig ensom i parforholdet – ensom fordi du står for det praktiske i stor udstrækning, har en lille at skulle forsørge samt en på vej. Og oveni det skal du forholde dig til din mands pres og manglende commitment. Du må være godt stresset indeni.

Men problemet er at du samtidig får dårlig samvittighed, fordi han presser på og skyder med skarpt “Sex er en stor del af parforholdet” – og det ved du jo logisk set også, at det er. Og du oplever sorg ved ikke at kunne indfri den del “til begges tilfredsstillelse”. Sex er dog langtfra det eneste, som udgør et balanceret parforhold. Der skal mere til en det, og her virker det som om at sex er blevet det væsentligste – hvor I negligerer de ting, som heller ikke fungerer udenfor sengen, da I binder jeres problemer op på at jeres sexliv er ubalanceret. Men sexlivets karakter er også et symptom på, at der er noget andet galt. Bl.a. også de ting, der sker udenfor sengen.

Og ja, han er en dejlig mand, og ja selvfølgelig hjælper han da med ting osv., men det berettiger ikke ham i at presse dig. Og det berettiger heller ikke dig selv at leve med de betingelser.

Derfor kan du:

1. Acceptere tingenes tilstand – om ikke andet for nu. Hvis du ikke tør sige eller gøre noget andet endnu, så ændrer tingene sig ikke.

2. Få sagt ordentligt fra overfor ham og give dig selv mere værdi. Det kunne fx. være ved at sige til ham, at han overskrider dine grænser, og at det ikke er ok. Derefter kan du anmode ham om, at være mere hensigtsfuld. Vil det hjælpe? Nok ikke… For det lader til, at der skal “strengere” midler i brug for at vække din mand – og dig selv. Og derfor kan det være konsekvenspædagogikken, du må anvende. Altså – hvis det pres ikke snart stopper, så har du fået nok, og dermed kan han vælge at

a. efterkomme dine anmodninger om, at han bidrager med hjælp samt dropper de grænseoverskridende og stressende kommentarer,
b. gå i parterapi
c. finde sig et andet sted at være, da du ikke længere tillader at blive behandlet på den måde.

Det er nogle direkte ting, jeg kommer med, for du har nogle ting, du skal have gjort op med dig selv. Men det skal nok blive bedre, hvis du og han vil det. Jeg ønsker dig alt det bedste i den proces.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min mand bliver vred, hvis han ikke får sex

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Vi er et par med 2 børn og 12 års samliv bag os. Jeg har mindre lyst end min mand, men vi har før klaret det gennem snakke med hinanden. Men nu virker det somom det er gået helt i hårknude. Vi skændes om det flere gange om ugen. Grundlæggende mener jeg, at jeg har brug for nærhed og hyggeligt samvær, før jeg får lyst til sex. Han mener at han er så ”udsultet” sexuelt, at han har brug for sex, før vi kan have nærhed og hyggeligt samvær. Så vi er ligesom låst. Snakkene vi skulle have om det, foregår som skænderier.

Det starter med, at når ungerne er lagt, prøver jeg fx at få ham med på at vi skal hygge os sammen, ved at se en film mens vi ligger på sofaen. Inden der er gået 10 minutter af filmen, bliver han så nærgående, og overhører mine diskrete tegn til at bremse ned (fx hvis han prøver at stikke hånden op under min bluse, tager jeg hans hånd og ligger hans arm rundt om mig i en slags omfavnelse, og lægger min arm ovenpå). Han overhører dette og fortsætter, og til sidst er jeg nødt til at afvise ham (ved at sige: kan vi ikke bare ligge lidt og hygge os i stedet?), og så eksploderer han og bliver bebrejdende og spydig. Og så ender det i et skænderi.

Hver gang vi prøver at have lidt samvær, ender det sådan. Så nu har jeg næsten ikke lyst at være alene i et rum med ham. De næsten daglige bebrejdelser og spydigheder smadrer min lyst til ham. Jeg har prøvet at forklare ham at jeg bare har brug for fx 1 uge, hvor han ikke ”overfalder” mig, og hvor vi kan snakke hyggeligt sammen, ligge sammen på sofaen og hygge og lignende, og jeg er overbevist om, at hvis vi bare kunne det, ville der være grobund for at lysten kunne spire. Men han siger at han er så hungrende efter sex, at han ikke har kontrol over det, og hvis bare vi havde sex, ville han falde ned og kunne hygge sig med mig.

Det føles som om jeg hele tiden prøver at bygge et tårn op ved hjælp af samvær og hygge, men hver gang jeg har fået bygget det lidt op, så smadrer han det. Så har vi et skænderi, og så må jeg starte forfra på at bygge det tårn. Indtil nu har de fleste af vores skænderier sluttet mere eller mindre konstruktivt. Jeg har anerkendt hans uforløste lyst, og han har gået ind på at prøve at hygge os og undgå skænderier, så jeg kunne få lysten igen. Men nu ender skænderierne med at han udvandrer i vrede, og vi ikke har løst noget som helst.

Jeg tror stadig på at vi kan løse det. Jeg tror ikke vi har nået et punkt, hvor det uundgåeligt ender i skilsmisse. Men vi nærmer os i svimlende fart lige pludselig, og vi har brug for en løsning NU. Men hvordan kommer vi videre, når vi ikke engang kan ende snakkene/skænderierne konstruktivt?

Vh
jobra

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære jobra,

Den sexologiske forklaring på det, I oplever, er at manden vil have sex før han kan give nærhed, omsorg og kærlighed – og at kvinden vil have kærlighed, omsorg og nærvær, før hun kan give sex, ikke helt så unormalt et problem. Det er en af forskellene på mænd og kvinder – men det gør ikke, at man kan bruge det som sovepude og holde fast i sit – slet ikke når den forskel går hen og bliver et problem, som skaber stor distance i parforholdet.

Hvis det skal ændre sig for jer, så er I begge nødt til at droppe det mønster, I har gang i lige nu, og i stedet begynde at arbejde sammen som et team for at løse det.

Og eftersom I pt. sidder og “skyder efter hinanden” med at du siger, at du savner nærvær før du kan give sex, og han siger, at han vil have sex, før han kan give nærvær, så kommer I bestemt ingen vegne. I er nødt til at sige – “Godt, dét her går bare ikke mere, og nu vil JEG gøre det der skal til for OS”. I er nødt til at udvise mere respekt for hinanden – og din mand er nødt til at forstå, at hans vrede, udvandringer ved konflikter, samt hans “pres på at ville have sex”, er meget egoistisk, barnligt, og er med til at distancere jer yderligere. Jeg hører ikke, at du IKKE vil have sex – du vil bare gerne have plads til intimiteten også, samt at du har tid til at nå at bygge lyst op, men det når du ikke, når han praktisk taget overfalder dig. Det kan desuden, for nogle, blive så grelt, at man praktisk taget føler sig overgrebet af sin mand. Og det er rigtig ødelæggende for et forhold og sexlysten – specielt når den ene presses til sex. Og som altid: Pres avler modpres.

Hver aften lyder praktisk taget til at være en krigszone for jer.
Han presser på når ungerne er lagt i seng, og du modpresser/forsøger at holde ham på distancen, hvilket faktisk kræver en masse energi. Og det er rigtig uværdigt for jer begge, at du må kæmpe for at bare få lidt plads, samt at din mand fuldstændig vader ind over dig, og hvis han ikke får det, som han vil, så bliver han vred. Det er en kæmpe magt at bruge imod dig – som faktisk kun opslider jer begge. Jeg tænker dog, om denne vrede desuden handler om mere end bare sex. Det lader til at være hans metode til at løse en konflikt, og det mønster skal brydes, for ellers opslider han sig selv og parforholdet unødigt. En lille sidebemærkning er her, at det lyder som om sex anvendes som en ventil for ham, hvilket kan være et rigtig skidt mønster, som kan blive noget afhængigt.

I kunne i stedet tale om, hvad der egentligt fungerer i parforholdet, og hvad der fungerer seksuelt. Prøv at tænke i muligheder, frem for i begrænsninger. Og her er I nødt til at være villige til at lytte til hinandens ønsker. I kunne fx. hver især skrive 3 sedler, hvor I skriver en hyggelig, intim aften – hvordan den ser ud både før sengen og i sengen. Bagefter afstemmer I hinandens sedler, og ser om I BEGGE, synes at alle 6 sedler er ok at udleve. Hvis du ikke bryder dig om 2 af hans, så har du vetoret. Så har I 4 sedler tilbage, som I kan bruge på en fast aftalt aften, hvor I fokuserer på det positive, på parforholdet og på intimiteten – og så trækker I en seddel (en af de 4), da dette er noget I begge er afklaret med, og har lyst til at gøre sammen.

Hvis du/I ikke rigtig er klar til at lave sådan en øvelse, så vil jeg anbefale jer at bruge sensualitetstræningen (hvor der samtidig er aftalt en “ikke sex” periode i en måned, samtidig med at I laver sensualitetstræning – som medlem af min side, får du adgang til denne samt andre guides, tips og tricks til samlivet). Meningen med øvelsen er at skabe større tryghed, ro og afslapning hos begge parter, uden pres eller modpres, og uden at den ene eller den anden overskrider sine grænser.

Hvis din mand har et problem med at “nøjes” med dette, så kan han tænke på, hvad alternativet så vil være? Og det vil jo nok være, at I fortsætter som nu – med kurs mod en skilsmisse.

Jeg hører, at I har brug for at nærme jer hinanden, men det starter ikke i sengen. Det starter også udenfor sengen, og på en måde, så du ikke er som jaget vildt. Men er han villig til at gøre det, der skal til, eller vil han stædigt holde fast i sit? Hvis han holder fast i, at han vil have sex før han kan give nærhed – ja, så er det jo jeres virkelighed, og så må du selv tage konsekvensen ud fra, hvad du kan leve med samt tolerere for dig selv.

Hvis I har svært ved selv at løse det, så kan parterapi være vejen frem for jer. En skilsmisse koster, både følelsesmæssigt og økonomisk – så¨er I det værd at forsøge med professionel hjælp, hvis I ikke selv kommer videre med at løse problemerne?

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Han har svært ved at komme m.m.

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Min kæreste og jeg har et nyopstået problem i vores sexliv. Vi har været sammen i snart et halvt år og holder meget af hinanden. Vi har det rigtig godt sammen og har indtil videre haft det som jeg vil betegne som et velfungerende sexliv. Vi har været lidt hæmmede af, at jeg netop havde fået en hormonspiral da vi startede med at ses, hvilket gav mig pletblødninger og uregelmæssig menses. Men vi kom over det og jeg vil faktisk påstå at vi kom tættere på hinanden.

Vi er dog nu stødt på et problem. Han har svært ved at komme og kommer faktisk kun hver anden gang vi har sex. Han er begyndt at være ret bekymret, fordi han egentlig har lyst og ikke forstår, hvorfor han ikke kommer. Vi har snakket meget om det og jeg har gjort alt, hvad jeg kunne finde på. Både at lege lidt og nusse og også at variere metoderne. De gange vi har oplevet det, har vi som regel givet op og så prøvet igen senere, hvor det så efter megen slid lykkes. Vi er begge ret ærgerlige over alt det skal være så besværligt og det ødelægger generelt stemningen. Det holder på et tidspunkt op med at være sjovt. Hvad kan vi gøre ved det? Han har endda spurgt om han burde tage til lægen med det.

Et andet ‘problem’ er at jeg har lavt selvværd for tiden og synes ikke jeg bidrager sådan rigtig, når vi har sex. Vi har længe holdt os til missionæren, hvilket også er godt, men jeg føler ikke rigtig jeg gør noget. Selvom jeg så gør så meget andet, så vil jeg gerne være mere med. Jeg har forsøgt at tale med ham om det og har også foreslået andre stillinger, hvilket han synes var en udmærket idé. Men da vi så havde sex de efterfølgende gange var det bare i den gamle rutine. Har du nogle råd til hvordan jeg også får lov til at deltage? Det duer ikke når jeg forsøger at ride ham -jeg føler mig lidt akavet og han bryder sig ikke om, når jeg dominerer på den måde.

Vi er begge forelskede og frustrerede. Jeg håber, du har nogle råd til os.

Mvh
XX

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære forelskede og fortvivlede XX,

Tusind tak for dine spørgsmål.

Først vil jeg sige, at det er dejligt for jer, at I har vendt udfordringerne med hormonspiralen til at komme tættere på hinanden.

Du skriver, at din kæreste har svært ved at komme og at det er kommet efter de udfordringer I havde med hormonspiralen. Jeg tænker om der er sket noget specifikt i denne periode, som gør at han er blevet mere opmærksom på dig under sex og derved har mere fokus på din nydelse end hans egen og har svært ved at slappe af?

En anden vigtig ting i forhold til dette er hvorvidt din kæreste kan få udløsning på egen hånd?
Hvis det er muligt for din kæreste kan få udløsning på egen hånd kan det tyde på, at han har det man kalder forsinket sædafgang.

Årsagerne til forsinket sædafgang kan være fysiologisk, indtagelse af visse lægemidler eller psykologisk. Heraf behandles de første 2 ved en læge og den tredje ved sexologisk behandling.

Hvis din kæreste kan få udløsning på egen hånd og ikke har noget fysiologisk eller får medicin, tyder det på noget psykologisk.

Ved sexologisk behandling arbejders der på at finde frem til det, der blokerer for at din kæreste kan give sig hen og nyde sex.
Det er også en mulighed at I begge deltager i terapien og finder frem til blokeringen sammen.

Du skriver, at du har lavt selvværd for tiden og føler ikke at du bidrager med noget. Jeg kan høre, at du har gjort en stor indsat for at hjælpe din kæreste med udfordringen med udholdenheden og jeg vil blot fortælle, at dette ikke har noget med dig at gøre.

Selvom du har forsøgt at snakke med din kæreste om andre stillinger, føler du ikke at der er sket ændringer. Så nu hvor din kæreste skal på jagt i sig selv for at finde frem til det han står overfor, er dette en mulighed for dig til at gå på jagt i dig selv.

Hvad kan du rigtig godt lide?
Er det at I brugere lidt længere tid på forspil?
Skal du klæde dig frækt på for ham?
Kan I lege med stillinger som Doggy style?
Kan du sige til ham, at du ønsker det på en bestemt måde?

Hvis du finder ud af, hvad der tænder dig kan det være lettere at fortælle og diktere – også selvom I er i gang med den ”gamle rutine”.

Jeg ønsker jer en rigtig god ”jagt” i at nå tættere på hinanden.

Kærligst,
Louise

(redigeret og gennemgået af Tanja)

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Rejsningsproblem og præstationsangst i perioder

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg er en 42-årig mand, som de sidste 3-4 måneder har lidt af vedvarende rejsningsproblemer af psykisk karakter.

Helt konkret sker det at jeg godt kan få rejsning når min kone og jeg ligger og kæler, men skal jeg trænge op i hende, så falder rejsningen hurtigt, så dette ikke lykkedes.

Jeg tolker det som præstationsangst eller blokering under en eller anden form, men kan ikke lige gennemskue hvorfra den stammer.

Jeg har tidligere før jeg mødte min kone for 4,5 år siden haft meget rejsningsbesvær, men efter jeg mødte min kone, så har jeg ikke haft nævneværdige problemer indtil nu. Jeg har dog i korte perioder oplevet perioder på 14 dage sammen med min kone med rejsningsbesvær, men det er altid gået i sig selv igen.

Jeg har følgende spørgsmål:

· Kan min tilstand behandles og hvordan??

· Hjælper Cialis i processen??

Mvh.
GE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære GE,

Man opdeler normalvis rejsningsproblemer under 2 kategorier: dem som er fysisk betingede, og dem som er psykisk betingede. De fysiske kan være urinvejsproblemer, indtagelse af medicin, åreforkalkning, diabetes med mere. Psykisk betinget rejsningsbesvær optræder derimod ofte hos mænd, der har lavt selvværd. Derudover kan det skyldes stress og andre psykiske belastninger, hvilket kan forårsage periodisk impotens. Man kan sige, at penis siger nej, hvis det andet hoved ikke får sagt fra 🙂

Det skal nævnes, at det generelt ikke usædvanligt, at manden med alderen har brug for mere end blot et billede eller en fræk tanke for at få rejsning. Ud over det, så er det vigtigt for manden at arbejde med bækkenbundsøvelser, som det er for kvinden. Årsagen for manden er at styrke prostata og forebygge eventuelle fysiske årsager til rejsningsproblemer, der kan komme med alderen.

Du har mulighed for at tage kontakt til din læge for at se, om viagra eller cialis måske kunne gøre en forskel for dig. Dog er det væsentligt at tage højde for, at disse lægemidler primært virker ved de fysiske årsager, hvorimod der er en mulighed for, at de ikke virker, hvis problemet er psykisk. Det skyldes, at lysten til sex skal være til stede, før pillerne har den rette effekt, og ved præstationsangst kan det være svært at have fokus på lysten, hvis tankerne er et andet sted.

Derudover kan rygning, alkohol og usund mad, kan have en negativ indflydelse på rejsningen. Hvis man lever sundt og dyrker motion, så er risikoen for rejsningsproblemer mindre. Det skal dog i samme forbindelse nævnes, at mænd der hverken ryger, drikker eller er overvægtige, også oplever at få rejsningsproblemer.

Umiddelbart tyder det på, at dit problem er psykisk betinget, eftersom du ikke oplever det som et konstant problem, men mere som et problem, der er periodevis.

Du kan med fordel finde ud af, hvornår problemet opstod. Hvad gjorde du dengang før problemet, som du evt. ikke gør i dag. Var du bedre til at sige fra? Var du mindre belastet rent psykisk? Det er også væsentligt at finde ind til, hvad der sker i den situation, hvor du ikke kan holde rejsningen. Tænker, mærker eller føler du noget, som er med til at du mister rejsningen? Eller er det situationen omkring sex, der gør det? (det tænder dig ikke, du føler dig presset eller lignende).

Måske det handler om, at du er presset på jobbet, at parforholdet for dig ikke er optimalt, i den periode problemet opstår, og at du gør dig alt for mange tanker generelt. Det er væsentligt for dig, at finde ud af, om der er nogen sammenhæng i de perioder, hvor du har oplevet at have rejsningsproblemer. Minder situationen dig i dit nye forhold, om noget som ligner dit tidligere forhold, så du derfor genkalder dig nogle erfaringer fra dengang, der gjorde at du mistede rejsningen. Det kan ske momentært, og kan derfor være svært at registrere, men prøv at fornemme, hvordan din situation generelt ser ud udenfor sengen, når du oplever at rejsningen svigter, eller om det hænger sammen med tidligere erfaringer (det du har med i rygsækken så at sige).

For at udelukke eventuelle fysiske årsager til rejsningsbesværet, så vil det kræve en undersøgelse hos lægen. Hvis der ikke er nogen fysiske årsager, hvis cialis ikke rigtig virker, og hvis du ikke rigtig kan finde en sammenhæng i dit rejsningsproblem, så kunne du måske drage nytte af at tale med en sexolog.

Du ønskes alt det bedste med at finde ind til kernen af dit problem.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Sex første gang – med præstationsangst og rejsningsprobleme

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har et spørgsmål, som virkelig har gået på mig – noget jeg har læst meget om på nettet også.
Jeg vælger at afholde mig anonym, håber det er i orden.

Jeg er 21 – og for at det ikke skal være løgn, har jeg ikke været sammen med en pige endnu!

Det skulle ske for et par uger siden, vi lå og hyggede, og da vi så skulle til at være sammen, kunne jeg ikke få oprejsning – det må være noget ala præstationsangst? Jeg blev rigtig flov, selvom pigen trøstede mig, så var det små-pinligt.

Kan det også have noget med at gøre, at det var ‘første gang’?

Jeg vil helst være fri for samme situation i et andet tilfælde – har du nogle råd?

Også mht. når det er ‘første gang’ for drengen.

Pft.
XX

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej XX,

Sex første gang kan godt være temmelig kompliceret, og det kan give nogle frustrationer, specielt fordi sex og samleje ofte fremstilles som værende ukompliceret og ligetil. Men det er det bare normalvis ikke.

Det lyder som om du har oplevet en god gang nerver omkring din første seksuelle situation, hvor der var mulighed samleje. Altså med andre ord også det man netop kalder præstationsangst. Det sker for rigtig mange, når man skal have sex første gang.

Oftest handler det om, at man egentlig groft sagt “overtænker” situationen omkring sex. Man har en frygt for ikke helt at slå til seksuelt.

Det kan handle om, at man tænker for meget i at skulle præstere og gøre det godt for sin partner, og dermed kan man slet ikke slappe af, hvilket så kan give rejsningsproblemer, fordi man simpelthen har distanceret sig i sine tanker for at mærke en fysisk reaktion i sin krop, på det der sker. Derfor bliver det svært at opnå en rejsning, og det kan give en enorm skuffelse i en selv.

Hvis du oplever det igen, så er det nødvendigt, at din partner ikke “ynker” dig – altså har medlidenhed, for som du selv lige har oplevet, så hjælper det slet ikke på, at man føler det er ok og rigtigt. Tværtimod. Prøv at fokusere på, hvad det er, der bliver gjort ved DIG, og ikke så meget på, hvad du gør for hende. Giv gerne udtryk for din usikkerhed, så hun forstår, hvorfor det er svært for dig.

Derudover, så kan du også være ærlig og fortælle om din præstationsangst, og prøve ikke at have nogle forventninger til sex eller hvad du skal præstere, men derimod være åben for det der sker, have tillid til at din partner vil dig det godt, og samtidig være tro mod dine grænser, så hvis der er noget, som ikke er rart, så sig fra.

Du ønskes alt det bedste – og at være tro mod dig selv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]