Er jeg den rigtige terapeut for dig?

Altså – jeg kunne jo starte med den store salgstale om, hvorfor du skal vælge mig som terapeut. Men det er bare ikke min stil. Ja, jeg har lidt forskellige uddannelser og kurser med mig i den terapeutiske værktøjskasse, for det er nødvendigt, når man arbejder med mennesker – ja, det er nødvendigt uanset hvilket arbejde man har.

Du kan se under mit CV, hvilke uddannelser og kurser, det drejer sig om. Det lyder alt meget rigtig fint og relevant, og for dig kan det være rigtig svært at finde ud af, hvad alle de finde forkortelser egentlig betyder. Det forstår jeg skisme godt!

Det der også er vigtigt, er faktisk hvilken type terapeut man er i sin måde at være i rummet og samtalen med klienten. Det siger titler, diplomer og kurser ikke en dyt om. Det er noget, der skal fornemmes. Det er derfor terapi virker for dig med én person, og ikke med en anden, selv om de i princippet har de samme terapeutiske forudsætninger.

De terapeutiske forudsætninger, altså værktøjer osv., er brugbare i den forstand, at det hjælper terapeuten til at have en ramme for behandlingen, men det fortæller som sagt ikke noget om, hvem terapeuten er som menneske i sin behandling.

Succesen af behandlingen hviler dog ikke udelukkende på terapeutens menneskelige tilgang eller på terapeutens værktøjskasse, for du er selv en stor bidragsyder til succes. Hvis du allerede har modstand på terapi, eller på personen af en eller anden grund, så er det værd lige selv at vende den indad, og spørge sig selv om, hvad det handler om.

Jeg oplever en del personer søge hjælp, men som faktisk har nogle blokeringer for at modtage terapi helt fra starten af. Blokeringen kan handle om forbehold på terapeuten (“han ser gammel ud”, “hun lyder ikke særlig dygtig”, “jeg har jo ikke et problem, men kommer kun fordi min partner har sendt mig” osv osv.). Disse blokeringer kan handle om, at det kan være sindssygt angstprovokerende at sidde overfor et fremmed menneske og åbne op om de inderste ting i en selv, som kan gøre ondt eller er svære at tale om, selv med nogen man kender rigtig godt. Måske man ikke rigtig har den store tillid til at andre vil en det godt (det kan handle om ens historie), så det kan ubevidst gøre det endnu sværere at åbne op for et fremmed menneske. Men giv det lige nogle gange, før du beslutter dig for om personen er den rette, for der skal som regel lige nogle gange til at man ”tuner ind” på hinanden.

Terapi er derfor bygget på et tillidsforhold af, at terapeuten kan hjælpe og ikke er dømmende (for så skal personen ikke sidde i en terapeut-stol), og på at klienten er villig til at udvise tillid og engagere sig i de ting, som samtalerne taler ind i, hvilket kan være ændringer i sit tankemønster, i sin adfærd osv.

Hvis du er lidt i tvivl om, hvilken terapeut du skal vælge, så forhør dig lidt rundt hos dem, du har fundet, der måske virker rigtige for dig. Lige nu er du på min hjemmeside – så kig dig lidt rundt. Få en fornemmelse af min tilgang, hvem jeg er, og hvad jeg kan tilbyde. Og skriv gerne til mig, hvis du har nogle spørgsmål – så tager vi den derfra 😊

Han ser meget porno og har svært ved at få udløsning med mig

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja.

Min kæreste har problemer med at få udløsning. Det er efterhånden et stort problem for os, da han kun kan få udløsning ved at onanere.

Han siger, at en pige kun kan give ham udløsning ved blowjob. Det bryder jeg mig desværre ikke om, men forventer heller ikke, at han giver mig oralsex.
Forspillet for os tager oftest minimum 30-45 min. vi har prøvet uden forspil, eller med minimalt forspil. Vi har prøvet at varme op under bruseren, igen samme resultat. – Rejsning, men ingen udløsning. Stillinger har vi også prøvet mange af. Men vi ender ofte i missionærstillingen, fordi han der selv kan styre rytmen.

Jeg er ved at være så langt nede, at jeg ikke har lyst til sex mere. Han forlanger spontanitet, men jeg synes ikke, at det giver noget resultat. Frækt undertøj, eller sex andre steder end i soveværelset er heller ikke grund til udløsning. Jeg aner simpelthen ikke mine levende råd.

Han ser meget på porno på nettet, og jeg er bange for, at det bare er mig der ikke er tiltrækkende nok (jeg vejer 93 kg og er derfor ikke en forførende sylfide, men er mig selv meget bevidst). Vi har virkelig brug for hjælp. Han vil ikke snakke om det med porno, og har i det hele taget svært ved at tale om personlige ting. Han bliver let sur, eller ked af det, og går sin vej. Jeg prøver ikke at presse ham, og giver ham rum til at komme til mig, men det er svært for ham. Er der noget jeg kan gøre for min kæreste. Findes der andre teknikker?

Hilsen
M.E.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej M.E.

Vi forstår fuldt ud din frustration, og vil starte med at sige, at din kærestes manglende udløsning, intet har med dig eller hans tiltrækning til dig, at gøre.

Han har det, man inden for sexologi kalder en dysfunktion. I dette tilfælde drejer det sig om det der inden for dysfunktioner, defineres som forsinket sædafgang (ejaculatio retardata). Der er tre primære årsager til den forsinkede sædafgang. Det kan enten skyldes:

1. Fysiologi (f.eks. sukkersyge)
2. Indtagelse af lægemidler (bl.a. antidepressive midler – lykkepiller)
3. Psykologiske problemer

De to første årsager skal behandles hos egen læge. Man mener dog, at årsagen oftest er psykisk betinget, hvorfor den sidstnævnte (den 3.) årsag kræver sexologisk behandling. De psykologiske barrierer kan have baggrund i mange forskellige ting. Nogle mænd er for eksempel så optagede af at gøre det godt for kvinden, at det udelukker dem selv for, at give slip og nyde det, de er i færd med. Andre er usikre på, om det de gør, er godt nok, og der opstår en blokering, som udelukker dem fra at få udløsning med andres hjælp.

Dette tyder stærkt på, at være tilfældet for din kæreste, da han er i stand til at komme ved egen hånd. Han kan altså godt få udløsning, så det lader ikke til, at årsagen skulle skyldes hverken fysiologi eller brug af lægelige midler. Blokeringen kan også handle om hans brug af porno, da mange som har et problem med porno, har rigtig svært ved at være seksuelle med sin partner, og i den virkelige verden, da det ikke ligner og føles som når han selv onanerer til porno og er i den verden – i den bobbel.

Mht. hans pornobrug, så tyder det kraftigt på, at han har et problem med dette. Både ift. at han ikke vil forholde sig til det, pga. hans temperament/humør og ift. hans problemer med at være intim med dig.

Umiddelbart kunne hans pornoforbrug tyde på, at han har nogle blokeringer i forhold til fysisk nærhed, hvorfor det er ligegyldigt hvor meget du prøver på at tilfredsstille ham både visuelt (frækt undertøj) eller med diverse seksuelle udskejelser, da han har svært ved at være til stede og give sig hen. Det har altså intet med dig at gøre, uanset din vægt osv. Du er nemlig dejlig, præcis som du er. Hvis hans forbrug er blevet til en afhængighed, så kræver det allerførst behandling for dette – hans problem med forsinket sædafgang kan faktisk hænge sammen med hans pornoforbrug.

Hvis der ikke er en afhængighed (hvilket det dog tyder på) så kræver forsinket sædafgang, som nævnt øverst, terapeutisk behandling. For at få det bedste resultat for jer, vil det være en nødvendighed, at I begge deltager – ham individuelt, og dig også da du er påvirket af ham, og jer begge i parterapi. I skal samtidig være indforstået med, at der vil være nogle seksuelle øvelser, som I skal udføre, for at han kan lære at give sig hen, og så I kan få et optimalt sexliv. MEN – det kan være spild af penge, og faktisk virke lige modsat, hvis I går i terapi og arbejder ud fra præmissen, at det er forsinket sædafgang, der skal behandles, hvis der faktisk er en afhængighed til stede. Hvis der er det, så skal denne først behandles og herunder så den forsinkede sædafgang.

Jeg ønsker jer det allerbedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Han holder rigtig længe – forsinket sædafgang

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er 17 år det samme er min kæreste. Når min kæreste og jeg har sex flere dage i træk, får jeg tit ondt i højre side af skeden. det er lige ved indgangen. Jeg føler mig hævet og det er rigtig ubehageligt – hvad kan det være?

Nu til et problem som jeg egentlig aldrig har hørt om før: Min kæreste kan simpelthen holde ud så længe at jeg nogen gange bliver nødt til at sige stop fordi jeg bliver øm. det er både et stort problem for ham og for mig. kan man gøre noget for at han kommer hurtigere?

Venlig Hilsen
A

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære A,

Jeg vil opfordre dig til at gå til din læge vedrørende din smerte i højre side af skeden.  Det er bedre at få et konkret svar, og det vil kræve et lægecheck for at få umiddelbar vished for din situation. I forhold til din kærestes udholdenhed, så er det bl.a. væsentligt at vide, om han kan komme ved egen hånd – altså at han kan få udløsning, når han onanerer. Hvis han kan det, så kunne det tyde på, at han har det man kalder en dysfunktion – her tænker jeg på forsinket sædafgang.

Ofte kræver forsinket sædafgang terapeutisk behandling, hvor begge deltager – og hvor ens kæreste endvidere har individuelle sessioner (måske du også skal  have individuelle sessioner). I skal samtidig være indforstået med, at der vil være nogle seksuelle øvelser, som I skal udføre, for at din kæreste kan lære at give sig hen, og så I kan få et optimalt sexliv.

Uanset hvad der ligger til grund for din kærestes manglende sexlyst, så er det væsentligt at finde ud af, hvad der egentlig ligger bag hans problem, og det kan sexologisk rådgivning være med til at dæmme op for. Jeg ønsker jer det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg kan ikke komme, når jeg er sammen med en pige

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg ville høre hvad jeg kan gøre, for har et lille problem.

Jeg har her for nylig fundet mig en dejlig pige som jeg nu har haft sex med et par gange. Problemet ligger i af jeg ikk kan komme!

Jeg har ikke haft sex i 1 år før jeg mødte hende, og hvis jeg ville onanere har jeg brugt start – stop teknikken. Dvs. stoppe inden man kommer. og har ingen problemer med at komme når jeg masturbere. Dette er lidt surt både for mig og min pige, ville høre om du havde et godt råd.

Mvh .
X

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære X,

Eftersom du kan komme, når du masturberer, så lader det til at du har det, som man kalder forsinket sædafgang.

Med forsinket sædafgang, sker der ofte det, at manden er så opmærksom på, hvordan han skal tilfredsstille kvinde – og om han nu gør det godt nok – at han slet ikke slapper nok af til at nyde sex. Dermed er han “ovre i kvindens behov”, og derfor bliver det svært at komme – netop fordi han slet ikke mærker sig selv.

Det kan også handle om, at der kører en indre dialog om, at man jo skal holde længe eller/og at hun ikke må blive gravid, og derfor styrer denne indre dialog også selve den seksuelle udøvelse, hvor kroppen reagerer med, at det bliver svært at komme.

Der kan være andre/flere årsager til, at du oplever ikke at kunne komme. En anden årsag kan være din tryghed og omgang med kvinder i det hele taget. Måske du er meget usikker på piger. En anden kan være din åbenhed for, dit mod og din vilje til at føle de følelser, som opstår i din dagligdag. Med andre ord, om du spiller hård, og ham som har styr på det hele – i stedet for egentlig at mærke og føle de ting (de bump), som livet også byder på og egentlig får dig til at føle – hvis du tør mærke efter.

Der kan også være en sammenhæng med, hvad du har lært af dine forbilleder gennem din opvækst – hvordan de havde det med deres seksualitet. Sådanne ting samler vi op (lagrer i “computeren”) både på godt og ondt, også selv om der ikke bliver talt direkte om tingene.

Du kan med fordel få talt om det med hende, du er sammen med. Fortæl om det, så hun ved det, og så du dermed slipper for at skulle dække over det med en masse undskyldninger. På den måde er hun også mere indstillet på at eksperimentere med forskellige måder I kan lege på, som måske kan bringe dig tættere på at komme. Det kan bl.a. handle om ikke at fokusere på at have samleje og at komme, men bruge mere “legetid”, hvor I også sanser og oplever hinandens kroppe. Driller, tirrer og mærker. Det kan også handle om, at du skal lave om på din sexrytme med hende. Hvis du/I plejer at have oralsex først, hvor kvinden får oralsex, og så samleje bagefter, så skal I prøve at lave om på akten, hvor også du kommer i fokus og ikke behøver tænke på om du nu giver hende, det hun vil have.

En årsag kan være, at du måske bærer rundt på en sorg, som har ophobet sig. En sådan sorg kan sagtens sætte sig seksuelt bl.a. med forsinket sædafgang. Ved at lære at rumme dine følelser og mærke dig selv bedre, kan du bearbejde sorgen, og dermed får du lettere ved at få udløsning med en kvinde.

Det er svært for mig at vide, hvad det helt eksakt handler om for dig, men måske du kan genkende nogen ting, som du efterfølgende kan arbejde videre på selv eller eventuelt få hjælp til at komme videre med.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Problemer med for tidlig sædafgang efter operation for forhudsforsnævring

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg blev i mine sene teenageår opereret, da jeg havde en forhudsforsnævring. Siden dengang har jeg haft problemer med for tidlig sædafgang. Jeg vil høre, om du har et råd til mig, så jeg ikke skuffer min kæreste gang på gang.

Hilsen
den fortvivlede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære fortvivlede.

Det er ikke spor usædvanligt, at man efter en operation for forhudsforsnævring (phimosis) oplever at få problemer med for tidlig sædafgang. Det skyldes at glansen er blevet blottet, og at der derfor ikke længere er noget til at beskytte den mod den følsomhed, der er der. Glansen har en høj koncentration af nerveender, og er derfor ekstra følsom.

Nedenstående er nogle metoder jeg vil anbefale dig at afprøve – find det, som hjælper dig bedst:

1. Kondom tager den værste følsomhed i glansen. Det er ofte berøringen der, som sætter udløsningen i gang. Selvom mange par ikke ønsker at bruge kondom, da det kan fjerne noget af den intimitet der er i forholdet, så kan det være en rigtig god midlertidig løsning.

2. Start-stop teknikken. Her gælder det om at du, eller din partner, onanerer dig til tidspunktet lige før, du kommer. Så skal du stoppe med at onanere, og hvile lidt for derefter at fortsætte igen. Dette gentages 3 gange, og 4. Gang får du udløsning. Er du sammen med din kæreste, så kan I ”pette” indimellem at I onanerer dig. Pette = kysse, kramme, pille, tirre osv. J

3. Knibeøvelser. De er gode at lave for mænd i alle aldre, da de både nedsætter sandsynligheden for inkontinens, giver bedre orgasme, og faktisk gør dig mere bevidst om din bækkenbundsmuskulatur, så du bedre kan fornemme, når dine muskler trækker sig sammen i forbindelse med orgasme.

4. På apoteket (i håndkøb) kan du købe en lokalbedøvende creme, lidokain-gel. Den nedsætter følsomheden i penis.

5. Når du er lige ved at komme, skal du trykke på punktet under din prostata. Punktet sidder midt imellem anus og pungen, og er det lille stykke kød, der forbinder de to områder. Hvis du tager fingeren og finder den lille knogle der sidder lige under huden, skal du presse fingrene nærmest op under, og trække fremad. Det kræver et stort pres, så du skal nok øve dig lidt.

6. Når du går i bad, kan det være en god idé, at tage bruseren ned over glansen. Strålerne skal være så kraftige, at glansen bliver irriteret, men det skal naturligvis ikke være ubehageligt. Dette skulle fjerne følsomheden, og modvirke for tidlig sædafgang.

7. Penis-ringen er efterhånden kendt af mange, og fås i de fleste pornobutikker. Den skal placeres ved roden af penis, og skulle skabe så stort et pres, at det er med til at holde udløsningen tilbage.

8. Klaskmetoden vil sige, at man hver gang man går på toilettet, skal tage om penis, og klaske den fra side til side mod lårene, eller slå den mod hånden. På en måned skulle det gerne være op til 50 toiletbesøg, og du skal klaske mindst 30 gange hver gang. Det fjerner følsomheden, og gør at man kan holde længere.

9. Karezza-metoden stammer fra tantraens verden, og beskrives således: Parret skal ligge i missionærstilling, hvor manden i en halv time skal føre penishovedet frem og tilbage i skede-indgangen. Han må altså ikke trænge op i hende, men skal i stedet provokere sit penis-hoved, så det til sidst er så bedøvet, at han kan holde længere.

Prøv dig frem.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Svært ved at komme og for tidlig sædafgang

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Min kæreste og jeg har et lille “problem”.

Vi har kommet sammen i snart 2 år nu og har et rigtig godt og dejligt sexliv. Vi har prøvet lidt af hvert, og jeg synes ikke vi har svært ved at snakke om det.

Men problemet er at jeg aldrig kan komme. Jeg ved det er rigtig svært for en kvinde at komme, og at klitoris helst skal være med. Jeg kan sagtens komme når jeg er selv. Jeg har prøvet at komme 2 gange sammen med ham i al den tid, også selvom vi har prøvet alt muligt forskelligt, såsom sexlejetøj og div. stillinger.. så hvad kan vi ellers gøre, har du nogle gode fif, eller hvad kunne vi gøre forkert?

Et andet lille “problem”, min kæreste kan ikke holde særlig længe, og det er ligemeget om vi har langt eller kort forspil. Har du nogle gode råd til mig, om hvad jeg kan gøre for at han holder længere?

Kærligst
LO

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære LO,

Dit problem er det man i sexologien sekundær orgastisk dysfunktion, hvilket vil sige, at du har meget svær ved at komme under samleje, men sagtens kan komme alene. Der kan være flere årsager til dette, men det skyldes typisk nogle psykiske blokader ift. at give sig hen og nyde sex. Du skal derfor lære, at nyde din egen krop bl.a. ved at onanere, ved at lære lidt mere om den kvindelige anatomi, og ved sensualitetstræning med din kæreste. Du kan med fordel læse min korte version af en selvhjælpsguide til om sensualitetstræning HER

Din kærestes problem, er ligeledes, hvad man kalder en dysfunktion – her for tidlig sædafgang. Dog er det væsentligt først at få konstateret, hvad du mener med at han “ikke kan holde særlig længe”. Er det 1-2 minutter? 5-6 minutter? Mange mænd kan ikke blive ved med at køre frem og tilbage i mange minutter, uden at de også lige varierer f.eks stilling, trækker sig ud og f.eks. kysser kvinden på inderlårene mens han berører og kærtegner hendes klitoris osv. For tidlig sædafgang konstateres normalvis, hvis fyren enten kommer FØR han er kommet op i kvinden, eller hvis han kommer indenfor få sekunder eller minutter under samleje.

En anden ting er om han er i stand til at komme f.eks. 20-30 minutter efter, at han har fået udløsning første gang? Er han det, så kan I sørge for at han får en udløsning INDEN I går igang med at kærtegne hinanden, og så “komme sig” mens I bruger mere tid på at få dig varm. Derefter har I samleje, og der vil han formegentlig holde længere, da han er kommet kort tid før.

Din kæreste kan desuden selv lave nogle øvelser for at afhjælpe sit problem. Prøv at læse mere på min hjemmeside om for tidlig sædafgang (andre brevkassebesvarelser).

Slutteligt er der altid mulighed for hjælp via sexologisk terapi, hvor I vil blive vejledt individuelt og sammen, om hvad I konkret kan gøre I jeres tilfælde.

I ønskes held og lykke med at styrke hinanden seksuelt.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hvad gør man, når fyren kommer hurtigt og skal have rejsning igen?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja,

Hvad gør man hvis en kæreste kommer hurtigt, og det tager lang tid før han har stivert igen?

mvh
KE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej KE,

Hvis kæresten kommer hurtigt, kan man arbejde med teknikker, der kan øge udholdenheden.

Jeg har beskrevet disse teknikker i mine brevkassesvar:

Problemer med for tidlig sædafgang efter operation for forhudsforsnævring

Som regel ser man desuden også at sædafgangen er hurtigere hos yngre fyre kontra ældre.

Med hensyn til, at det tager tid før han er klar igen, så er det forskelligt fra fyr til fyr, hvor lang tid der går, før han kan yde igen. Som regel har mænd brug for længere tid til at “restituere”, og i den periode kan man jo kæle og nusse for hinandens kroppe.

Desuden er tiden, hvor en mand restituerer, som regel længere end den er for kvinden. Hvor lang tid dette tager for manden, er individuelt. Dog er perioden som regel kortere for yngre mænd end ældre mænd. Når manden er kommet, så er det som regel “slut” med flere udløsninger/orgasmer for hans vedkommende. Det er ikke nødvendigvis tilfældet for kvinderne (dem som med andre ord ikke lider af manglende sexlyst eller som har orgasmeproblemer).

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

For tidlig sædafgang og omskæring

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er en dreng på 17 år, der har problemer med for tidlig sædafgang, jeg er omskåret, blev det tidligt, ved ikke hvilken alder, for kan ikke huske det.

Jeg har læst nogle af dine forslag om hvad man kan gøre, men er lidt i tvivl om hvilke metoder jeg burde bruge, har nogle spørgsmål.

1: Kan det på nogen måde skade penis eller gøre ens udløsning dårligere, hvis man bruger klaskemetoden, eller den metode hvor du står i badet?

2: Jeg kommer rigtig hurtigt, det tager ca. 2 min når jeg har sex. kom også en gang da jeg var ved at få kondom på af lutter begejstring – kan dog for det meste have sex igen lige efter jeg har haft udløsning. Kan det “kureres” ved Start-stop metoden? er min penis ikke for følsom og derfor kommer jeg for hurtigt?

Jeg har set dig bruge ordet glansen, du bedes venligst forklarer ordet hvis du bruger det.

Hilsen
M

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære M,

Jeg vil allerførst knytte en note til omskæringen, som for nogle kan betyde, at man er mere følsom, og dermed får en fornemmelse af at have for tidlig sædafgang. Det kan også være aldersbestemt – ofte kan en fyr opleve at komme hurtigt, når han er i sine yngre år. Det kan simpelthen skyldes, at man bliver så ophidset, og at det bare bliver for dejligt, så man kommer hurtigt. Med alderen, og med øvelse, kan man lære at fornemme, og forlænge, sin sædafgang.

Ud over de punkter, du sikkert har læst her på min side omkring afhjælpning af for tidlig sædafgang, så er knibeøvelser også rigtig godt, så man(d) lærer at fornemme sin muskulatur i bækkenbunden, og dermed bedre kan mærke de muskelspændinger/sammentrækninger der kommer i forbindelse med sædafgangen.

For at besvare dine spørgsmål:

Ad 1: Det burde ikke hverken skade penis eller gøre udløsningen dårligere, når du anvender klaskemetoden. Dog skal du ikke “tæske” dig selv. Og mht. at  stå i badet, så giver det hellere ingen problemer at anvende denne teknik. Men alt med måde og sund fornuft.

Ad 2: Da du er 17 år, så er du stadig ung, hvilket ofte har en betydning for, hvor længe man kan holde sin udløsning tilbage. Man plejer at blive mere udholdende med alderen. Du kan dog godt anvende start-stop metoden som en mulighed for at forlænge samlejet. Angående følsomheden i penis, så kan det også have en betydning for, hvor længe man kan holde. Men igen bliver det ofte bedre med alderen.

Ordet glans: Det er den del på penis, som når forhuden er trukket tilbage (nu har du den så ikke), så bliver hovedet blottet. Det er toppen/det øverste af hovedet – det glatte stykke (af det som ligner en paddehat), der betegnes glansen. Glansen er med andre ord det samme som hovedet af penis.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Det brænder i min skede under sex

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har et problem som jeg ikke er så glad for at tale med min egen læge om.

Når min kæreste og jeg har sex svier det ofte.

I starten troede jeg blot at det kunne være en eller anden form for svamp; men jeg har fra lægen fået en kur/medicin mod dette og det har ikke fjernet ubehaget ved sex.

Det er ikke hele tiden det svier; men det er ligesom om jeg har et punkt, som når han rammer dette føles som et brændemærke.

Det er klart at jeg ikke rigtig har lyst til sex pga. af dette. Det er jo ikke særlig sjovt, når jeg hele tiden er bange for om han rammer ”forkert” og det bliver lidt anstrengt.

Jeg ved ikke om det kan have noget at gøre med om jeg ikke har fået forspil nok. Jeg bliver sjældent særlig ”våd” men vi bruger altid glidecreme. En af den slags de kalder 2i1, som også er god for kvindens balance.

Jeg er også altid påpasselig med at bruge en god sæbe, som hjælper kvindens balance ”der nede” og prøver i det hele taget at sørge for at alt er ok. Jeg har også ofte benyttet mælkesyre kapsler, som stikpiller for at styrke balancen.

Jeg er sjældent særlig ”tændt” og jeg har svært ved at finde ud af hvad der tænder mig.

Jeg tror jeg er en af de kvinder der er for meget oppe i mit hoved, og ikke kan vende tilbage i kroppen, når vi ligger og gerne vil have sex.

Ofte når han kæler for mig bliver jeg blot træt i stedet.

Vi har fundet ud af at hvis vi har sex sjældent så har jeg meget svært ved at blive tændt; men hvis vi har sex næsten hver dag, så har jeg meget lettere ved at blive tændt.

Derfor var vi egentlig begyndt at have sex hver morgen; men er stoppet igen, fordi jeg ikke havde lyst pga. den svie.

Tror du svien kommer fordi vi har for lidt forspil og jeg ikke er klar eller våd nok? Selvom vi bruger glidecreme? (Cremen kommer måske ikke langt nok op til det sted det svier.)

Eller skyldes svien måske alligevel en eller anden ubalance eller svamp?

Af prævention bruger jeg en hormon vaginal-ring. Nuva ring, som ligger oppe i skeden. Denne generer ikke ved samleje og vi har også forsøgt sex uden, stadig med samme svien.

Men måske hormonerne ødelægger balancen…

Problemet har ikke altid været der; men jeg tror de startede i forbindelse med at jeg har fået gener, når jeg har menstruation. Det er sådan at når jeg menstruerer så klør det meget dernede. Jeg har talt med damerne på apoteket og også mine læge omkring det og de informerer om at mange kvinder har sådanne ubehag omkring menstruationen pga. af de hormonelle ændringer. Og det er i den forbindelse jeg har fået mælkesyre kapsler og medicin mod svamp, men intet hjælper rigtigt og jeg er bange for at det også er det der skader mit sex liv.

Har du nogle idéer om hvad jeg skal stille op?

PFT

/KA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære KA,

Du skriver, at du har været hos din læge og få et middel mod svamp – fik du i den forbindelse en gynækologisk undersøgelse – og var det kun for svamp?

Det er rigtig svært at vurdere, hvad din smertetilstand skyldes. Der kan være mange årsager, og i den forbindelse er det bl.a. væsentligt at vide, hvor smerten er lokaliseret. Sidder den et bestemt sted, eller fylder de hele underlivet.

Man skelner mellem ”ydre smerter”, som er lokaliseret til skridtet, skedeindgangen og skeden – og så de ”indre smerter”, som er lokaliseret omkring livmoderhals, livmoder, æggeledere, æggestokke eller den nedre del af underliv og bækken.

Det er også væsentligt at vide, hvornår smerten opstår:

– Ved kollision/sammenstød. Dvs. når penis støder mod det eller de ømme steder i underlivet hver gang eller ved bestemte samlejestillinger.

– På vej mod eller under orgasmen. Disse smerter stammer næsten altid fra spændte, ømme muskler i

bækkenbunden og på bækkenvæggene. Det er fra muskler, som du ikke selv er i stand til at bedømme og føle, og som du ikke er i stand til at styre, spænde og afspænde efter behov – som du ellers kan med andre muskler.

– Senere, måske dagen efter samleje. Det kan være skedekatar eller urinvejskatar.

– I skede og skedeindgang som en sviende og skærende smerte eller ømhed

– I skedeindgangen, hvor skeden “snører sig sammen”, fordi musklerne ufrivilligt trækker sig sammen, så det er umuligt at gennemføre samleje. Det kalder man for vaginisme eller skedekrampe.

Smerterne kan have andre årsager.

– Vulvodyni

– Du er ikke våd nok under samleje, på trods af glidecremen.

– Dine slimhinder er tørre

– Endometriose

– Underlivsbetændelse

m.m.

Som du kan fornemme kan det være mange ting, og for at få klarhed vil jeg råde dig til at gå til din læge – uanset at du har et ubehag ved det. For at få vished, vil det kræve en gynækologisk undersøgelse og en snak om smertens natur og lokalisering.

Du ønskes alt det bedst.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Tørhed i skeden

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er blevet lidt desperat fordi jeg de sidste 7 måneder ikke føler at jeg bliver fugtig i underlivet overhovedet – selv i situationer hvor jeg normalt bliver meget fugtig.

Jeg har været sammen med min kæreste i knap 5 måneder nu og vi har endnu ikke haft samleje af samme årsag. Tilfredsstiller dog hinanden oralt, hvor jeg også føler jeg får en orgasme – dog uden at jeg producere fugt.

Tænder absolut på min kæreste, så føler ikke det er der problemet ligger.
Føler også jeg er tør når jeg forsøger at tilfredsstille mig selv.

Har både været ved egen læge og en gynækolog med problemet, men de kan umiddelbart ikke se at jeg fejler noget (iflg. diverse prøver) og siger at de ikke rigtig kan gøre noget ved det, hvilket ikke er tilfredsstillende for mig, da det efterhånden påvirker mig meget.

Har ikke tidligere haft nogen problemer med tørhed. Har du nogen gode råd, eller kan du anbefale, hvem jeg evt. kan tage fat i?

M.v.h.
KN

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej KN

Ind imellem kan der ske ændringer i vores krop. Nogle gange i en længere periode, og andre gange i korte perioder. Hvad årsagen er, kan man ikke altid vide, og derfor kan både læger og gynækologer lade til, ikke at tage problemet seriøst. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet.

Ind imellem kan det opstå, hvis man skifter prævention. Det kan også skyldes, at man tager bestemte former for medicin, og det kan måske handle om din kost, væske eller andre uforklarlige årsager.

Der findes et produkt kaldet “LadyBalance, som er med til at genskabe den naturlige balance. Produktet virker både mod tørhed, kløe og lugt, og giver gode resultater.

Eftersom hverken læger eller gynækologer kan hjælpe dig, er min bedste umiddelbare anbefaling, at du lader LadyBalance komme an på en prøve. Der er ingen bivirkninger, så du intet har at miste ved at prøve det.

Du kan læse mere om produktet på ladybalance.dk

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]