Kærlighed, manglende selvværd og sex med en krummerik

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg skriver til dig, fordi jeg har et spørgsmål som går mig på.

Jeg er en mand på 31, som først føler mig klar til at møde kvinden i mit liv og jeg tror faktisk at jeg har fundet en interessant kvinde. Jeg lider af lav selvværd igennem hele min ungdom, som er blevet bedre nu. Jeg tænker at jeg måske vil skræmme hende væk, når hun finder ud af det?

Jeg synes også jeg har en ret til at opleve kærligheden, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal for holde mig til det.

Så til det faktiske problem, som er at jeg for nogle år siden blev opereret for en krummerik, og den blev jo ikke lige, og det kunne lægerne jo heller ikke love, men funktions dygtig.

Jeg er bare bange for at den ikke vil fungere, altså for krum. Men jeg ved det jo ikke. Har du et råd om hvad jeg skal gøre. Skal jeg bare oppe ud i det?

Hilsen Løven

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Løve,

Du lyder til at være en rigtig dejlig mand, der nu har fundet en interessant kvinde. Som de fleste andre, så giver det jo nogle tanker omkring sin egen præstation – både om hun kan lide dig, som den person du er, og om du er god nok seksuelt.

Som du selv siger, så er din penis ikke er blevet lige, men den er stadig funktionsdygtig – og hurra for det! Og i øvrigt, er der rigtig mange mænd, som har en “skæv” penis uden at det giver nogle seksuelle problemer.

Den eneste måde du egentlig kan finde ud af, om det giver problemer seksuelt, er netop at hoppe ud i det, som du selv foreslår. Det handler om at prøve dig frem nu. Måske der er nogle stillinger, som føles bedre både for dig, og for kvinden. Leg med det – udforsk det.

Du kan også vælge at dele det med din kæreste – altså din bekymring efter operationen. Det behøver du ikke gøre første eller anden gang, I har samleje, men måske efter nogle gange. Men vel og mærke kun, hvis du oplever, at at det giver dig problemer med din seksuelle formåen, og at du ikke kan slappe af omkring det (kan udvikle sig til præstationsangst og i visse tilfælde tilhørende rejsningsproblemer). Hvis du fortæller om situationen, så kan du vælge at sige, at du gerne vil udforske sex sammen med hende, og derfor vil du rigtig gerne dele din baggrund med hende, så I kan finde ud af noget dejlig sex – sammen.

Angående selvværd hvorfor tror du så, at du skræmmer din kvinde væk? Hvad er det værste der kan ske, ved at fortælle hende om dine problemer med selvværdet i din ungdom? Hvad er det bedste, der kan ske – og ikke mindst, hvad er det mest sandsynlige, der kan ske? Måske din kvinde synes det er dejligt at kende mere til dig – og nyder at du vil dele med hende. Det er de færreste kvinder, som jeg kender til, der ikke ville være glade for, at derees kæreste turde dele med dem, omkring dem selv, deres tidligere “liv”, og deres inderste drømme.

Slutteligt vil jeg sige, at det med at forholde sig til kærligheden vel egentlig handler om at være i den – altså være i nuet, være åben og modtagelig. Og ja, det kan gøre ondt – men det kan også gøre så forbandet godt. En stor del af kærlighed handler også om kommunikation, respekt, ærlighed og åbenhed – eller hvordan du nu selv vil definere kærligheden. Kærlighed er jo også de små handlinger, vi gør overfor hinanden, eller ting vi siger til hinanden, hvad enten det er at smile og sige pænt godmorgen, en lille gave “bare fordi”, et kærligt blik osv. Find ud af, hvad kærlighed er for dig (og din partner) – og lev efter det.

Du ønskes alt det bedste med kærligheden og sexen.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Vores tidlige tilknytning påvirker vores seksualitet

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Tilknytningsteorien er udviklet af John Bowlby, som i hovedtræk har identificeret nogle overordnede tilknytningsstile:

• Tryg
• Undvigende
• Ambivalent
• Desorganiseret

Den måde man tilknyttes (også i et parforhold) er grundlagt i barndommen i forhold til, hvordan vi har været tilknyttet til vores primære person (oftest moderen). De mønstre, der opstår, grundlægges tidligt i barndommen og tager form i puberteten.

Det er af afgørende betydning, hvordan vores eget tilknytningsmønster er, i forhold til hvordan man som ung/teenager er i stand, og rustet til, at møde og indgå i voksenlivet

Dvs. at vores tilknytningsstil påvirker vores evne til at få tilfredsstillet vores behov for nærhed (både fysisk og psykisk). Denne evne, samt den seksuelle udvikling, er med til at den unge/teenageren begynder at søge andre relationer end dem de har til deres forældre (primære personer). Alt afhængig af tilknytningsstil, vil den unge også indgå på samme vilkår i en ny relation. Så hvis den unge er undvigende i sin tilknytningsstil, så vil den unge senerehen også være undvigende i sit parforhold og i en seksuel situation.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Detektiven – du har en mission nu

At indgå i terapi, i behandling, eller i et online kursus handler om at være din egen detektiv. Det kan godt være, at du finder nogle ting undervejs i din søgen på sandhed og viden, som ikke er så fedt eller rart.

Men lad det ikke afholde dig for at fortsætte – for at blive ved med at undersøge, oplyse og finde sandheden.

Så hvad er det for en slags detektiv, jeg skal være her, tænker du nok.

Ja, du skal være den din egen detektiv ift. at finde ud af, hvad afhængighed er, hvordan afhængigheden er for dig, hvilke konsekvenser den har, hvorfor afhængigheden opstod, og ikke mindst, hvad der skal til for at komme videre. Du skal ikke finde morderen her – her skal du finde dig selv uden din afhængighed. Dvs. ”målet” er at finde ind til et sandt billede af dig selv uden din tillærte strategi, uden din symptomadfærd, som er din afhængige aktivitet, og ikke mindst den afhængige identitet, for den får helt sit eget liv. Læs videre “Detektiven – du har en mission nu”

Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!

Holder du krampagtigt fast i, at ”Jeg MÅ ikke se porno eller gå til prostituerede- har det faktisk den helt forkerte effekt for dig at fokusere på det, du IKKE må? Det du skal lade være med? Det giver god mening, for hjernen hører ikke ordet ”IKKE” – hjernen vil høre det, den har trang efter – nemlig porno og prostituerede, og lige pludselig har du i dit forsøg på at stoppe, faktisk skabt dig selv en enorm trigger, optagethed og mulighed for aktivitet.

Så hvad virker bedre for dig? Er det at sige – det der porno og de prostituerede, de leder kun en vej, og det er nedad. Hvad nu hvis jeg siger, at det faktisk mere handler om at leve i frihed, fremfor at leve som slave til afhængigheden. Dvs. at jeg må acceptere, at tilbagefald kan ske, og at det ikke behøver ødelægge min vej i at komme videre. Læs videre “Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!”

Når seksualiteten går skævt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.69″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Når en person udvikler en sexafhængighed og pornoafhængighed så kan det handle om, hvordan seksualiteten i det hele taget udfolder sig baseret på ens opvækst og tidlige påvirkning både rent socialt og seksuelt. De seksuelle hormoner er et meget stærkt drug, et miniapotek vi har med i kroppen, som vi kan få adgang til via vores egen adfærd m.m.
Det som der sker når seksualiteten (som startede med nysgerrighed og spænding) ender med at blive en afhængighed er:

– erotiske følelser fusionerer med andre følelser (vrede, smerte, skam) og ophidselse er afhængig af kontrol, magt og ritualer
– ophidselse kan være både hypu- og hyperseksuel (hypo = nedsat/slukket)
– seksuel trang er slutresultatet af en række af udviklende/skelsættende begivenheder
– den indledende seksuelle nysgerrighed bliver til rutiner, tvangspræget adfærd og tankeliv, som ind over tid “sniger sig ind på personen”, og bliver afhængig, tilbagevendende adfærd.
– de seksuelle stemninger og tilfredsstillelsen bliver en metode til at dulme, undgå, forstærke eller glemme ting i livet, som er svære. Det kan være fordi personen er stresset, grundlæggende ikke føler sig god nok (selvværdsproblemer) m.m.

Det kan lede til, at den afhængige får en forvrænget tankegang omkring sex:
“Jeg gør hvad jeg vil seksuelt – selv om det gør ondt og skader både mig, dig eller andre”
“Der er ikke nogen der kan elske ig, hvis de kender hele sandheden om mig”

Det kan bl.a. medføre det, som man kalder erotiseret vrede – og ikke mindst en masse dårlig samvittighed (skyld og skam).

Tegn på erotiseret vrede:

– Vrede og reperation/opretholdelse af selvet. (Vreden er som regel rettet mod andre, men der er ofte stor vrede mod personen selv)

– Ydmygelse, hævn, gengældelse. (“Når jeg ikke må have det godt, så må du heller ikke”)

– Perversion (man udlever sin vrede i en seksuel akt, som ikke normalvis afspejler ens seksualitet og lyst)

– Besættelse (Mange sexfantasier, og tanker omkring sig selv og andres tanker og deres adfærd. Behøver ikke kun være seksuelt orienteret)

– Retfærdighedssans som ikke har noget at gøre med sunde grænser (Personen går ofte til angreb eller forsvar, når han bliver stødt af noget, som han ikke mener, er i orden eller retfærdigt. Kan godt have meget stærk moral om hvad der er ok, og ikke ok, men efterlever det ikke selv. Fx. må partneren ikke tale med andre mænd, men den afhængige selv “glemmer” at han svælger rundt i kontakt med kvinder, porno eller lignende.)

– Jalousi (Kan være enormt jaloux på sin partners kontakt med det modsatte køn, og forsøge at styre hvad hun må eller ikke må, hvilket tøj hun skal have på til fester, lader partneren få dårlig samvittighed ved fx. at manipulere med “jeg savner dig, så vil du ikke nok blive hjemme fra firmafesten”, “det er ikke pænt at du farver håret), hvor sådan et udsagn måske handler om, at han netop synes det er pænt, men ikke vil at partneren “frister” andre osv. Der er også den modsatte, som slet ikke viser sin jalousi direkte, men som lader det komme ud i hævn og strafhandlinger, eller at give tavshedsstraf, altså såkaldt “silence treatment”)

Sexfantasier

Mange sexafhængige (som ikke har nedsat lyst – altså er seksuelt anorektiske) har en del sexfantasier. Disse sexfantasiernes har en rolle for den afhængige:

– Fantasierne er brugt for at stabilisere eller frigøre det opslugte selv eller selv, der er blevet “viklet ind” (fx. ved en alt for tæt, “omklamrende” tilknytning til en omsorgsperson. Det kan fx. være at man har været “mors lille mand og fortrolige”. For kvindelige sexafhængige kan det også være, at man har været “fars søde, medgørlige pige”).

– Fantasierne er ofte det, som udgør det største “fix” for den afhængige. Det er som regel ikke den seksuelle akt, der giver den største spænding. Det er selve jagten, og tankerne om hvad der skal ske, eller det man forestiller sig, skal ske.

Sexfantasiernes rolle bliver at den afhængige:

– Fantaserer om at binde sig til en partner
– Fantaserer om at få det perfekte parforhold
– Fantaserer som en flugt
– Fantaserer om en perfekt partner
– Fantaserer om at få “det næste kick” enten via et at finde det helt rigtige pornoklip eller at udleve en seksuel fantasi fx. med en prostitueret eller med en helt vilkårlig (eller måske også en man kender godt, og som man erotiserer i sine tanker)
– Har incestiøse fantasier
– Får maksimal spænding og dermed forløsning for en evt. rastløshed, kedsomhed, tristhed – eller andre uforløste følelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]