Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning

Groft sagt fødes vi som en blank bog. De første, som skriver i bogen er oftest vores mor og far. Og alt afhængig af, hvordan siderne skrives til, og kapitlerne bygges op, dannes der en personlighed, som bl.a. er relateret til det miljø, og de omsorgspersoner, som vi vokser op med.

Der skelnes mellem en tryg og en utryg tilknytning – altså hvordan vi er i stand til at knytte os til andre mennesker, ud fra den tillæring vi har haft om parforholdet, manderollen, kvinderollen samt hvordan man selv har passet ind og haft værdi i det familiesystem, som man er vokset op i.

Hvornår er det så, at man måske ikke længere har en tryg tilknytning, selv om man måske synes ens opvækst har været ok. Det handler bl.a. om familiesystemer som er: Læs videre “Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning”

Når seksualiteten går skævt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.69″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Når en person udvikler en sexafhængighed og pornoafhængighed så kan det handle om, hvordan seksualiteten i det hele taget udfolder sig baseret på ens opvækst og tidlige påvirkning både rent socialt og seksuelt. De seksuelle hormoner er et meget stærkt drug, et miniapotek vi har med i kroppen, som vi kan få adgang til via vores egen adfærd m.m.
Det som der sker når seksualiteten (som startede med nysgerrighed og spænding) ender med at blive en afhængighed er:

– erotiske følelser fusionerer med andre følelser (vrede, smerte, skam) og ophidselse er afhængig af kontrol, magt og ritualer
– ophidselse kan være både hypu- og hyperseksuel (hypo = nedsat/slukket)
– seksuel trang er slutresultatet af en række af udviklende/skelsættende begivenheder
– den indledende seksuelle nysgerrighed bliver til rutiner, tvangspræget adfærd og tankeliv, som ind over tid “sniger sig ind på personen”, og bliver afhængig, tilbagevendende adfærd.
– de seksuelle stemninger og tilfredsstillelsen bliver en metode til at dulme, undgå, forstærke eller glemme ting i livet, som er svære. Det kan være fordi personen er stresset, grundlæggende ikke føler sig god nok (selvværdsproblemer) m.m.

Det kan lede til, at den afhængige får en forvrænget tankegang omkring sex:
“Jeg gør hvad jeg vil seksuelt – selv om det gør ondt og skader både mig, dig eller andre”
“Der er ikke nogen der kan elske ig, hvis de kender hele sandheden om mig”

Det kan bl.a. medføre det, som man kalder erotiseret vrede – og ikke mindst en masse dårlig samvittighed (skyld og skam).

Tegn på erotiseret vrede:

– Vrede og reperation/opretholdelse af selvet. (Vreden er som regel rettet mod andre, men der er ofte stor vrede mod personen selv)

– Ydmygelse, hævn, gengældelse. (“Når jeg ikke må have det godt, så må du heller ikke”)

– Perversion (man udlever sin vrede i en seksuel akt, som ikke normalvis afspejler ens seksualitet og lyst)

– Besættelse (Mange sexfantasier, og tanker omkring sig selv og andres tanker og deres adfærd. Behøver ikke kun være seksuelt orienteret)

– Retfærdighedssans som ikke har noget at gøre med sunde grænser (Personen går ofte til angreb eller forsvar, når han bliver stødt af noget, som han ikke mener, er i orden eller retfærdigt. Kan godt have meget stærk moral om hvad der er ok, og ikke ok, men efterlever det ikke selv. Fx. må partneren ikke tale med andre mænd, men den afhængige selv “glemmer” at han svælger rundt i kontakt med kvinder, porno eller lignende.)

– Jalousi (Kan være enormt jaloux på sin partners kontakt med det modsatte køn, og forsøge at styre hvad hun må eller ikke må, hvilket tøj hun skal have på til fester, lader partneren få dårlig samvittighed ved fx. at manipulere med “jeg savner dig, så vil du ikke nok blive hjemme fra firmafesten”, “det er ikke pænt at du farver håret), hvor sådan et udsagn måske handler om, at han netop synes det er pænt, men ikke vil at partneren “frister” andre osv. Der er også den modsatte, som slet ikke viser sin jalousi direkte, men som lader det komme ud i hævn og strafhandlinger, eller at give tavshedsstraf, altså såkaldt “silence treatment”)

Sexfantasier

Mange sexafhængige (som ikke har nedsat lyst – altså er seksuelt anorektiske) har en del sexfantasier. Disse sexfantasiernes har en rolle for den afhængige:

– Fantasierne er brugt for at stabilisere eller frigøre det opslugte selv eller selv, der er blevet “viklet ind” (fx. ved en alt for tæt, “omklamrende” tilknytning til en omsorgsperson. Det kan fx. være at man har været “mors lille mand og fortrolige”. For kvindelige sexafhængige kan det også være, at man har været “fars søde, medgørlige pige”).

– Fantasierne er ofte det, som udgør det største “fix” for den afhængige. Det er som regel ikke den seksuelle akt, der giver den største spænding. Det er selve jagten, og tankerne om hvad der skal ske, eller det man forestiller sig, skal ske.

Sexfantasiernes rolle bliver at den afhængige:

– Fantaserer om at binde sig til en partner
– Fantaserer om at få det perfekte parforhold
– Fantaserer som en flugt
– Fantaserer om en perfekt partner
– Fantaserer om at få “det næste kick” enten via et at finde det helt rigtige pornoklip eller at udleve en seksuel fantasi fx. med en prostitueret eller med en helt vilkårlig (eller måske også en man kender godt, og som man erotiserer i sine tanker)
– Har incestiøse fantasier
– Får maksimal spænding og dermed forløsning for en evt. rastløshed, kedsomhed, tristhed – eller andre uforløste følelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]