[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
hej Tanja
jeg skriver fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg er gift med en dejlig mand men jo mere årene går vil han have mere og mere sex.
lige når han kommer hjem fra arbejde siger han skal vi bolle. hver aften når vi går i seng, når vi går i bad spørg han mig stort set hver dag. jeg har simplehen ikke lyst, ved ikke hvorfor eller det er fordi jeg føler at han jagter mig hele dagen om sex så jeg bliver mæt af bare at høre ham.
når han så feks for anden gang spørg når vi er gået i seng, og jeg siger nej siger han nej det viste jeg.
jeg har sagt til ham at jeg ikke gider at høre på alt det sex og det kommer af sig selv, men han stopper ikke han bliver ved også selvom jeg har sagt til ham at jeg bliver træt og mæt af at høre ordet sex og det er det der bloker tror jeg.
han kan også sige til mig om morgnen at i aften skal jeg have en rigtig tur, hvem siger at jeg har lyst, så går man der og ved det hele dagen og hvis jeg så siger at jeg ikke har lyst bliver han sur. det er ligesom om jeg bliver mæt eller træt af tanken jeg ved det ikke hvad skal jeg gøre.
hvis det stod til ham ville han have sex hver dag helst flere gange om dagen.
jeg har også fortalt ham at det ikke kun er sex livet drejer sig om, han siger det er en stor del af parforholdet, ja men hvor meget skal man følge ham med sex det er ikke sjovt at gøre det hvis man ikke har lysten men gør det for at tilfredsstille ham.
er det fordi jeg er mæt af hans ord eller er det fordi jeg føler mig prasset eller er det for de jeg føler over greb eller.
eller kan det være fordi han heller ikke gør noget på hjemme fromten som hjælp i huset, lave førstesalen færdig som vi har været igang med siden 2007 og vi ikke har mere end 80 kvadratmeter at bo på, kan det vær derfor at man mister lysten til sex
jeg vil ikke frem med navn min mand ved ikke at jeg skriver så det skal ikke ud i blade eller andre steder håber du kan svare mig med
venlig hilsen krappen
gift siden 2007 har 1 barn på 2 år og har en i vente.
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære krappen,
Det er aldrig rart at føle sig som jaget bytte – for det lader det bestemt til du gør. Din mand lægger et seksuelt pres på dig. Og som altid: Pres avler modpres! Det betyder så, at din sexlyst bliver din form for modpres, fordi din mand ikke respekterer dine grænser. Han bliver derimod ved – og ja, det kan sagtens efterlade en med overgrebsfølelser både mentalt og fysisk, både når man ikke har sex, og når man så dyrker sex.
Sex mellem jer bliver udelukkende på hans præmisser, og det er der ikke meget seksuelt fællesskab i. Det er smerteligt for dig – og egentlig også for ham, da det koster jer en del frustrationer og skænderier. Det tyder også på at I udenfor sengen har nogle problemer med at være et godt dynamisk fællesskab, hvor I hjælper hinanden i huset og med generelle daglige og praktiske opgaver. Det lader til at dette halter lidt, og så er der samtidig hans svigtende commitment om at få lavet førstesalen færdig.
Hele hans optagethed på sex, og at bruge dig seksuelt, har en klang, som ligner noget afhængigt. Jeres mønster, hans mønbster, er genkendeligt for mig, hos nogle som er afhængige, hvor partneren bliver et jaget bytte for hans tilfredsstillelse.
Mellem linjerne læser jeg at her er en kvinde, som er usikker, og som føler sig ensom i parforholdet – ensom fordi du står for det praktiske i stor udstrækning, har en lille at skulle forsørge samt en på vej. Og oveni det skal du forholde dig til din mands pres og manglende commitment. Du må være godt stresset indeni.
Men problemet er at du samtidig får dårlig samvittighed, fordi han presser på og skyder med skarpt “Sex er en stor del af parforholdet” – og det ved du jo logisk set også, at det er. Og du oplever sorg ved ikke at kunne indfri den del “til begges tilfredsstillelse”. Sex er dog langtfra det eneste, som udgør et balanceret parforhold. Der skal mere til en det, og her virker det som om at sex er blevet det væsentligste – hvor I negligerer de ting, som heller ikke fungerer udenfor sengen, da I binder jeres problemer op på at jeres sexliv er ubalanceret. Men sexlivets karakter er også et symptom på, at der er noget andet galt. Bl.a. også de ting, der sker udenfor sengen.
Og ja, han er en dejlig mand, og ja selvfølgelig hjælper han da med ting osv., men det berettiger ikke ham i at presse dig. Og det berettiger heller ikke dig selv at leve med de betingelser.
Derfor kan du:
1. Acceptere tingenes tilstand – om ikke andet for nu. Hvis du ikke tør sige eller gøre noget andet endnu, så ændrer tingene sig ikke.
2. Få sagt ordentligt fra overfor ham og give dig selv mere værdi. Det kunne fx. være ved at sige til ham, at han overskrider dine grænser, og at det ikke er ok. Derefter kan du anmode ham om, at være mere hensigtsfuld. Vil det hjælpe? Nok ikke… For det lader til, at der skal “strengere” midler i brug for at vække din mand – og dig selv. Og derfor kan det være konsekvenspædagogikken, du må anvende. Altså – hvis det pres ikke snart stopper, så har du fået nok, og dermed kan han vælge at
a. efterkomme dine anmodninger om, at han bidrager med hjælp samt dropper de grænseoverskridende og stressende kommentarer,
b. gå i parterapi
c. finde sig et andet sted at være, da du ikke længere tillader at blive behandlet på den måde.
Det er nogle direkte ting, jeg kommer med, for du har nogle ting, du skal have gjort op med dig selv. Men det skal nok blive bedre, hvis du og han vil det. Jeg ønsker dig alt det bedste i den proces.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
