Som partner til en sexafhængig og pornoafhængig, får man nogle reaktioner og en adfærd, hvor man egentlig prøver at dulme uroen indeni i et forsøg på at begrænse den smerte, der kommer hver gang man opdager noget nyt omkring den afhængiges aktivitet. Man lever i et konstant alarmberedskab, og forsøger at undgå en ny smerte. Derfor bliver man til checkmonsteret. Og man bliver en “afledt” udgave af den, man egentlig er. Ofte kan man ikke genkende sig selv, fordi man måske ikke ser sig selv som kontrollerende og jaloux, men pludselig kontrollerer man ting, som man aldrig har gjort før, og bliver jaloux på ting, den afhængige har gang i. Læs videre “Påvirkninger hos partneren af den afhængiges aktivitet”
Tag: bedrag
Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?
Med de mange internettilbud om sex og hurtige piger på diverse chatportaler og pornosider er det i dag svært at komme ud over utroskab på dette medie. Mobiltelefonen er også et hurtigt og let medie at bruge til at komme i kontakt med andre, og den bliver ofte benyttet til firma og privatbrug – herunder flirt, sexsnak og at sende frække billeder.
Det er nogle få klik – nogle få tast på mobilen, og så er der skabt kontakt.
Har du nogensinde selv oplevet, at når du kommer ind i rummet, så hører du musens klik og du ser flygtigt ud af øjenkrogen at skærmbilledet skifter? Det kan være med til at gøre dig mistroisk og utryg, for hvad er det lige han skjuler? Her er det vigtigt, at du spørger ham ad, uden at bebrejde ham, hvad han lige så på, eftersom hans handling med at skynde sig at klikke billedet væk, er med til at gøre dig mistroisk. Lad ham forklare, hvad han har gang i – og se så om han virker meget undskyldende, eller endda anklagende over, hvad du nu kommer rendende for. Sidstnævnte kan tyde på, at han har haft gang i noget, som han ikke burde, og helst ikke vil fanges i. Læs videre “Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?”
De forskellige typer af afhængighed (sex og porno)
Nedenfor er listet nogle forskellige typer af sexafhængighed, som kan give dig en fornemmelse for, hvad det er for en aktivitet, du har gang i, og hvilken der måske dominerer mere fremfor en anden. Fx kan man godt både se porno, besøge massagepiger og prostituerede, men det der opleves mest tilfredsstillende er chat med andre, hvor man kan manipulere til at få tilsendt seksuelle billeder.
Hvilken type er du? Måske du kan genkende dig selv i mere end en af typerne. Bemærk at nedenstående definitioner også relaterer sig til brug af seksuel online adfærd, herunder porno og cybersex. Fx. kan man godt være voyeur online (det er ikke kun at være lurer ind ad vinduer). Læs videre “De forskellige typer af afhængighed (sex og porno)”
Løgne og bedrag – den fordækte adfærd og person
At skjule adfærden
Som med andre afhængigheder, så har dem som er afhængige af sex og porno, en masse hemmeligheder, løgne, og benægtelser for at dække over deres adfærd. Faktisk er afhængige i stand til at skjule deres afhængighed overfor familie og venner i rigtig lang tid. Når de så bliver afsløret, så bebrejder de ofte andre (fx deres partner) for deres adfærd og problem. De bruger ofte en masse undskyldninger så som at sige de er pressede, stressede, depressive, angste eller at sex med deres partner er utilstrækkelig – med andre ord er de gode til at placere skylden hos alle andre end dem selv, fordi de har rigtig svært ved at ”få spejlet op foran dem selv”, og se konsekvenserne af det, de har gang i, da dette er smertefuldt og bidrager til ekstra dårlig samvittighed (skyld og skam – som er et led i den afhængige cyklus). Læs videre “Løgne og bedrag – den fordækte adfærd og person”
Hemmeligheder, Løgne, Dobbeltliv
“It is not the lie that passeth through the mind, but the lie that sinketh in, and settleth in it, that doth the hurt.”
— Francis Bacon
Hvad står der så? Der står, at det er ikke løgnen, som sindet optages af, men det er løgnen, der synker ind og rodfæster sig, som forårsager smerten. Læs videre “Hemmeligheder, Løgne, Dobbeltliv”
Hvad er benægtelse?
En sexafhængig og pornoafhængig har ofte en eller flere undskyldninger, også kaldet benægtelser, der gør at personen ikke selv ser sit problem. Tværtimod er benægtelserne ofte med til at holde den afhængige i sit mønster og i sin afhængige tankegang.
Afhængigheden har mange måder at lokke på, mange ansigter, mange måder at det viser sig. Benægtelse er en af dem. Benægtelse er sindets metode til at retfærdiggøre den aktivitet, man er ved at forberede eller har gang i. Det er personens egen måde at overbevise sig selv, og ikke mindst andre (fx. partneren), om, at det man har gang i, ikke er så slemt, er helt ok, og har en årsag, som i hvert fald ikke er min egen skyld. Derfor er benægtelse i princippet alle løgnene, man kan konstruere selv, for at nå til sin aktivitet. Med andre ord, så er det overbevisninger, man bygger op, som kan have rigtig mange forskellige “udtryk”. Læs videre “Hvad er benægtelse?”