Svært at finde sexlysten i et virvar af mand og børn

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en kvinde på 33 år, lykkeligt gift med 2 børn på 3 og 5 år! Vi har været sammen i 16 år, og har et rigtig godt forhold, hvor vi hjælper hinanden med de huslig pligter, så hverdagen kan køre for os alle fire.

Men jeg mangler at blive rigtig liderlig. Min mand er nærmest umættelig, og gør mig konstant opmærksom på denne lyst! Når vi så har sex, synes jeg det er dejligt, men jeg mærker ikke den liderlighed, som jeg tidligere har haft (Vi har sex ca. en gang i ugen – næsten altid på min mands initiativ.)

Vi havde masser af sex i starten af vores forhold, senere blev det mere moderat, noget vi begge var tilfredse med i et par år. Så skete der det at min mand begyndte at trænge til noget mere. Altså hyppigere sex og noget andet sex, end det vi hidtil havde prøvet.

Vi afprøvede nogle af idéerne, men de fleste gik/går ud over mine grænser (f.eks. partnerbytte, trekanter), så derfor fik vi ikke prøvet dem og derfor blev det ikke til de store forandringer, men nogle af idéerne bruger vi stadig fordi min mand synes det er dejligt (f.eks. sexlegetøj)

De sidste fem år har jeg manglet at blive godt tændt, specielt efter, vi har fået vores dejlige børn. Jeg tror umiddelbart at min rolle som mor har noget med min manglende lyst at gøre. Det er ligesom jeg ser mig selv på en anden måde – mere som mor end som et seksuelt væsen (til trods for at jeg godt ved det ene ikke udelukker det andet). Det betyder bl.a., at jeg kan komme til at tænke på min rolle som mor eller børnene, når vi har sex. Men hvad er det lige, jeg skal arbejde med for at blive liderlig igen, og er der noget min mand skal gøre?

M.v.h.
par i Vestjylland

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære par i Vestjylland,

Det er ikke spor usædvanligt, at kvindens lyst ændrer sig, i takt med at hun får børn. Og netop dette problem, er årsag til mange skilsmisser, fordi parret ikke får talt sammen, og finder forståelse for denne nye indsigt.

Det vigtigste kvinden kan gøre er, at give sig tid til, at finde ud af, hvad der virker nu. Manden forstår nemlig ikke altid, at denne ændring har fundet sted, hvorfor han fortsat gør det, som virkede en gang. Men det er ikke ensbetydende med, at han ikke gerne vil gøre noget andet – han ved bare ikke hvad det er, han skal gøre i stedet!

Som du måske har læst eller hørt, så tager det ofte op til en halv time, før en kvinde er tændt. Desuden tænder en kvinde oftest forud for det, der sker inde i sengen. (det kan være et blik, en anerkendelse, forståelse osv.)

Hvis manden (og kvinden) ikke giver sig tid til et godt, og “langt”, forspil, så er det ikke usædvanligt, at kviden ikke når at komme med. Det er ikke ensbetydende med, at hun ikke kan finde det rart, det der sker, men ofte resulterer det i, at hun ikke når at få orgasme, hvorfor ”gevinsten” ved at have sex, mangler. For en stor del er orgasmen ligesom slutningen på en intim stund, og derfor kan den være betydningsfuld at huske på (men spdan er det ikke nødvendigvis hver gang eller for alle personer). For nogle kvinder sker der det, at når orgasmen mangler, så mister hun lysten, nøjagtig som manden ville miste lysten til sex med sin kone, hvis hun altid stoppede samlejet, inden han nåede at få udløsning.

Der findes mange forskellige former for forspil, men manden forbinder det ofte med at ælte hendes bryster eller give hende oralsex. Men forspil kan også være en intens snak om følelser og fremtid, en romantisk middag eller små overraskelser i hverdagen! Det der giver hende følelsen af fuld opmærksomhed, omsorg og nærvær.

Som mor kan man opleve at blive mere sårbar, fordi man kommer i kontakt med følelser, som man ikke vidste man besad. Man får andre værdier, og ens ego forsvinder ofte, i takt med, at omdrejningspunktet bliver børnene! Og det er der ikke noget som helst galt i. Men det er vigtigt, at man er i stand til, at få afsat børnene ind imellem, og finde tid til at pleje sig selv, og de mål man måske har sat sig for. Hvis et vigtigt mål er, at man ønsker at have et stærkt seksuelt og følelsesmæssigt parforhold, så nytter det altså ikke noget, at børnene fylder 24-7. Der skal være plads til oplevelser, de voksne imellem, hvad enten det er at overskride grænser og springe elastikspring sammen, eller om det er, at gå i biffen og ud og spise. Det kan også være at tage et langt bad sammen, og efterfølgende spise Carte D’or under dynen.

Hvis I betragter jeres primære problem som et seksuelt problem, hvor du er årsagen til problemet, så er det vigtigt, at I redefinerer problemet! Problemet kommer nemlig ofte til udtryk i det seksuelle, men det er slet ikke ensbetydende med, at dette er det reelle problem. Og årsagen er som regel ikke kvinden alene, men et problem i kommunikationen og evnen til at fortælle om sine behov.

Det vil sige, at hvis din mand har lyst til sex, men ikke har været opmærksom på, at fylde din kærlighedsbeholder op, så kan han ikke forvente, at du villigt stiller op til sengegymnastik. Når beholderen er fyldt, så er det dog muligt, at kaste sig ud i både køkkenbordssex og hurtig morgensex, men hvis din beholder ikke er fyldt, så er lysten til sex minimal. Det vil sige, at din mand måske skal fokusere lidt mere på det følelsesmæssige, som vægter så højt hos kvinden. Han skal måske blive bedre til, at vise kærtegn og nærhed, uden at det nødvendigvis skal føre til sex hver gang. Fordi kvinden ofte trækker sig fra denne nærhed, hvis hun ved, at det er ensbetydende med, at det skal føre til sex.

Sensualitetstræning kunne uden tvivl være gavnligt for jer. Det vil give dig muligheden for, at nyde kærtegn, og måske tilmed lære din krop at kende på ny. Øvelsen er nemlig, at partneren skal kæle for hele ens krop, dog uden at berøre de seksuelle områder! På denne måde kunne du lære, hvor op kroppen du reagerer bedst, når det handler om, at komme ned i kroppen og give slip på tankerne!

Samtidig kunne Erotic4Real-spillet være en god indledning til at få skabt en positiv dialog omkring sex og følelser, som samtidig skabte kvalitetstid I voksne imellem.

Men opgaven er naturligvis ikke din mands alene. Du skal også lære, at slippe de praktiske pligter og opgaver og give dig hen til nærværet. Ofte bilder vi forældre os ind, at vasketøjet skal tages, lægges sammen og lægges på plads inden for få timer. Men det er ønsket om kontrol og overblik, hvorfor det kan være en god idé, at overveje, om der ville ske noget ved, at lade vasketøjet hænge et par dage mere, og i stedet lægge sig ind til sin partner på sofaen. Hvad ville i denne situation give den største og mest langvarige værdi? Det kunne også være, at man kunne blive bedre til at spise rugbrød til aften, eller investerede i en opvaskemaskine, for at sortere nogle af de mere langvarige pligter fra, så der blev mere tid og overskud til det nærvær, som holder sammen på familien.

I parterapien bruger man ofte den opgave, hvor parterne hver især skal overraske hinanden en gang om måneden. Tag for eksempel hver anden fredag, hvor I på skift skaber rammerne om en romantisk eller erotisk aften. De første 3-4 gange kan I tage udgangspunkt i, hvad I selv kunne tænke jer, og efterfølgende kunne I tage udgangspunkt i, hvad I tror, partneren ville ønske sig for denne aften.

Vær samtidig opmærksom på, at rose hinanden, tale sammen, vise interesse for mere end børnene og de praktiske opgaver, og prioriter hinanden. Mænd tror ofte de vil have mere sex, men i virkeligheden kan de fleste mænd stille sig tilfreds med meget, hvis de blot oplever en reel interesse og indlevelse fra kvinden, når de endelig har sex. Måske du kunne imødekomme din mands fantasier i sengen, uden at de behøver at blive udlevet. Hvisk ham for eksempel i øret, om han ville synes det var frækt, om der sad en mand i stolen i hjørnet, og betragtede dig, mens du gav dig hen. Tal gerne om, at du ikke ønsker at udleve det, men at du er villig til at lege med tanken, men gør det efterfølgende, og ikke under selve akten.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Tidsbestilling – skal under “Få hjælp” og knap i toppen

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Tidsbestilling alle ugens hverdage ml. 8-9 på telefon 60 83 10 20 – hvis du ikke kommer igennem, så send en SMS.

Tidsbestilling e-mail: INDSÆT BUTTON (alle ugens hverdage, og besvares hurtigst muligt. Sendes der i weekenden kan svartiden være længere og evt. ved førstkommende hverdag)

Ved udeblivelse (hvor man ikke har meldt afbud), eller ved aflysning indenfor 4 timer før sessionen begynder, opkræves fuldt gebyr
Ved afbud senest 24 timer før sessionen begynder (via telefon/SMS – IKKE mail), og SENEST 6 timer før sessionen starter, tages et gebyr på 600 kr per time. (da jeg har afsat tid i kalenderen)
.

Tanja Glückstadt
– speciale i sexafhængighed og pornoafhængighed

Adresse i Valby:

Høffdingsvej 34
2500 Valby
Telefon: 60831020

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min erfaring

Certificeret sexolog, stresscoach, parterapeut med speciale i sexafhængighed og pornoafhængighed. Igennem årene har Tanja hjulpet både par og enkeltpersoner til et bedre liv uden afhængighed, seksuelle dysfunktioner, depression, angst, selvværdsproblemer, traume og tilknytningsforstyrrelser.

Hvem er jeg – mennesket bag

Jeg har i mange år hjulpet både enkeltpersoner og par med seksuelle problemstillinger samt problemer omhandlende depression, angst, selvværd, problemer i parforholdet, traumer og tilknytningsforstyrrelser.

Tidligt i min karriere som sexolog og parterapeut, valgte jeg at blive certificeret i behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed. Og hvorfor så den retning?

I 2010 tog jeg til USA for at blive certificeret afhængighedsterapeut, efter jeg i flere år havde oplevet en stigende tilgang af sexafhængige og pornoafhængige, men i mit virke som sexolog og parterapeut (samt stresscoach), følte jeg ikke at være kompetent nok til også at behandle afhængighed. Interessen for afhængighed kom faktisk også via stresscoach-uddannelsen, da jeg også blev interesseret i neuropsykologi – altså lidt simpelt sagt, hvordan hjernen fungerer.

At blive specialiseret i sexafhængighed og pornoafhængighed var det bedste valg, jeg har truffet i min profession men ikke også mindst menneskeligt, da det giver mig utroligt meget at arbejde indenfor dette område ift. at lære andre, og mig selv, om afhængighed, at hjælpe folk videre til et bedre liv både mentalt og fysisk, samt at være mere i kontakt med andre mennesker på en kærlig og nærværende måde. Det kan jo kan være noget af en opgave i sig selv, i en dagligdag, der for rigtig mange af os er fyldt med opgaver, arbejde – ja, tingene går bare rigtig hurtigt, og vi glemmer at have fokus på os selv – på det menneskelige fremfor på at præstere, yde og optimere, hvad enten det er på arbejdet, i vores hus, i vores liv og i vores omgang med andre.

Jeg har erfaret, at det ikke er nok ”kun” at kende til sexologi, når jeg arbejder med sexafhængighed og pornoafhængighed. Dette emne, er et komplekst område (uden det skal lyde som et u-overstigeligt bjerg), og det kræver specialisering, hvis du spørger mig. Jeg er også overbevist om, at hvis man som klient virkelig vil gøre en indsats, så kan jeg hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din afhængighed fylder i dig og i dit liv, hvorfor det overhovedet kom så vidt, samt hvad det kræver at komme videre.

Jeg har gennem årene selv udviklet en behandlingsmetode, der bygger på Minnesotamodellen, kognitiv terapi, neuropsykologi, traume og tilknytningsteori samt kropsterapi.

Min behandling er derfor udviklet ud fra evidens (forskning og fakta) samt mine egne erfaringer. Hvis du vil vide mere, så kig under terapitilbud, eller send mig en besked via kontaktformularen nedenfor. Sammen finder vi en vej for dig.

Mine metoder

Min behandling tager udgangspunkt i forskellige discipliner. Jeg tager udgangspunkt i kognitiv terapi, tilknytningsteori, Minnesotamodellen, neuropsykologi, traumeteori, tilknytningsteori hjernen og seksualitetens udvikling.

Som terapeut har man forskellige uddannelser og kurser med i værktøjskassen, der samlet set danner grobund for den behandling, man som terapeut, tilbyder til sine klienter.

Jeg har igennem årene taget en del kurser, certificeringer og uddannelser, der i dag danner grobund for min behandling både af sexafhængighed, pornoafhængighed, traditionel sexologisk terapi og parterapi.

Generelt er et forløb hos mig opbygget i 3 faser – hvor der er den indledende, den undersøgende og den afklarende. De følger ikke hinanden kronologisk, men hver fase har noget indhold, som er brugbar for at komme videre i livet.

I mine forløb anvender jeg:

  • Kognitive terapi – som groft sagt handler om, at krop, tanker, følelser og adfærd hænger sammen.
  • Tilknytningsteori,
  • Tilbagefaldsforebyggelse
  • Neuropsykologi
  • Traumeteori
  • Udviklingsteori omkring seksualitet og hjernen

Når du er i terapi, vil du ikke nødvendigvis lige være opmærksom på, hvilke elementer af min værktøjskasse, jeg bruger, og andre gange vil du få øvelser, der tager udgangspunkt i noget metode (det kan være registrering af dine tanker/overbevisninger, som tager udgangspunkt i den kognitive terapi).

Hvis du vil vide mere, så er du velkommen til at skrive eller ringe til mig. Sammen finder vi en vej for dig.

Parsamtaler – afhængighed sex og porno

Når et parforhold er ramt af en afhængighed af sex eller porno, så vil det lide under dette. Nogle af de hyppige problemstillinger er:

  • konflikter omkring sex
  • sexlivet lider – det fungerer ikke rigtig. Det kan være sparsomt med sex, og når der er sex, så virker det som en pornofilm (uden følelse og meget mekanisk), og partneren føler sig ofte objektificeret eller at hun skal tage al det seksuelle initiativ uden egentlig selv at få noget særligt ud af det. Sex bliver hurtigt på den afhængiges præmisser
  • partneren kan føle sig ensom og alene i forholdet uden helt at vide hvorfor (fordi elefanten i rummet ikke er synlig)
  • rejsningsproblemer – men mest med partneren, da der ofte ikke er problemer med rejsning til porno eller anden seksuel aktivitet
  • stress hos den ene eller begge – også i form af PTSD symptomer
  • angst eller depression hos en eller begge
  • partneren lider af selvværdsproblemer og føler sig ofte ikke lækker nok, dejlig nok eller god nok
  • den afhængige kan virke fjern og aggressiv (især ved opdagelser, eller når den afhængige er ved at blive opdaget)

Uanset hvad – så er der to mennesker, der lider under afhængigheden, og for at leve uden den, vil det også kræve en fælles indsats. Den afhængige kan sjældent løfte opgaven om et bedre parforhold alene.

Ja, den afhængige har skidt i nællerne, og det er den afhængiges skyld, at parforholdet lider ift. afhængigheden – men det er ikke det samme som at man ikke fælles er nødt til at forholde sig til, hvordan parforholdet er blevet påvirket, og hvordan man fælles løser dette. At den afhængige har skidt i nællerne, er heller ikke det samme som, at den afhængige er et skidt menneske. Mange partnere har meget vrede (hvilket er fuldt forståeligt, for det er ofte smerten, der “snakker), men vær opmærksom på, at udskammelse, at råbe svin, klamme stodder, nar osv., sætter sig imellem jer og bliver på sigt en mulig kile i forholdet.

Det er ikke for at give partneren, eller parforholdet, skylden for afhængigheden eller den krise parret er i, men der kan faktisk være nogle mønstre i parforholdet, der desværre kan udløse afhængig aktivitet hos den afhængige. Dette er begge nødt til at forholde sig til (dette handler bl.a. om evnen til intimitet verbalt og fysisk, parforholdets dynamik, evnen hos begge til at håndtere følelser, evnen til konstruktiv dialog, om begges tilknytningsmønster, vaner imellem parret osv.)

Parterapi kan stille ind på disse ting, og give muligheder til at komme videre. Hvis det er det, som I skal sammen. For parterapien kan også dæmme op for, at man ikke længere kan være sammen.

Parsamtalerne tilbydes både som en del af et sammensat forløb hos den afhængige, og så kan parsamtaler tilkøbes efter behov. Vi afgør sammen, hvad hyppigheden skal være af parsamtaler – både i den indledende del af et forløb og undervejs.

Individuel terapi – partner

Som Certificeret Sex Addiction Therapist (CSAT) arbejder jeg ud fra  veldokumenterede, undersøgelses- og forskerbaserede metoder, som jeg bruger i min behandling af sexafhængige og deres partnere. Min uddannelse er taget hos den internationale anerkendte specialist i sexafhængighed og pornoafhængighed, Patrick Carnes.

Jeg anvender øvelser og test i min behandling af den sexafhængige, og hvad angår behandling af dig som partner, så har jeg nogle øvelser, der viser graden af påvirkning efter du igen, eller for første gang, har opdaget at din partner er sexafhængig, hvilket er en traumatiserende opdagelse. Læs videre “Individuel terapi – partner”

Behandling af afhængighed

Som Certificeret Sex Addiction Therapist (CSAT) arbejder jeg ud fra nogle veldokumenterede, undersøgelses- og forskerbaserede metoder, som jeg bruger i min behandling af sexafhængige. Min uddannelse er taget hos den internationale anerkendte specialist i sexafhængighed, amerikaneren Patrick Carnes.

Jeg afholder allerførst et interview, som tager udgangspunkt i en test, der påviser om der er en sexafhængighed eller ej (herunder også pornoafhængighed). Hvis interviewet angiver sexafhængighed vil din behandling blive sammensat ud fra indholdet af interviewet samt de behov og ønsker, du selv har til at komme videre. Læs videre “Behandling af afhængighed”

Mand og manglende sexlyst

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er en fyr på 28, der helt har mistet sexlysten.

Da jeg var 13–14 havde jeg forhudsproblemer! Den var for stram og lægerne prøvede alt! Først creme og derefter skar de små V’er i begge sider! Det var ikke pænt, hvorfor jeg flov over, at skulle vise den frem, og til sidst, fjernede de forhuden helt!

For fire år siden var jeg så en tur i Spanien, hvor jeg fik en slem øjenskade! Det tog hårdt på kræfterne, og præger mig stadig fysisk! Efter den periode har jeg kysset med piger, det er aldrig blevet til mere end det!

Nu frygter jeg, at jeg har mistet lysten helt! Føler ikke længere at jeg kan blive ophidset, og derfor overvejer jeg, om jeg måske bør tale med min læge! Har også overvejet naturmedicin, men er virkelig i vildrede! Jeg savner en kæreste, og håber derfor, at du kan hjælpe mig!

M.v.h. K

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære K.

Jeg har modtaget et spørgsmål, der minder lidt om dit, i forhold til det, med at komme videre med den seksuelle udvikling og vil derfor henvise dig svaret og artikelhenvisningerne på dette. Du kommer til det, ved at følge linket HER!

Du skriver ikke, om du onanerer, så jeg er lidt i tvivl om, om lysten er forsvundet helt, eller om det primært er i forhold til det andet køn. Hvis du onanerer regelmæssigt, så kunne noget tyde på, at du har taget afstand til kvinder. Måske fordi du tidligere har oplevet, at det var problematisk, eller måske følte dig usikker. Hvis du ikke onanerer, hvornår og i hvilken forbindelse var det så? Kan du sammenkæde det med andre oplevelser du havde i den periode? I så fald, kunne det tænkes, at du havde nogle andre ting der skulle bearbejdes, for at kunne finde ro i dig selv, og tillade dig, at føle dig seksuelt tiltrukket af enten porno eller kvinder i den virkelige verden.

Jeg er også lidt i tvivl om, om du i perioden, fra du var 14-24 år, havde et aktivt sexliv, da dette ikke er beskrevet, og derfor gør jeg mig 2 overvejelser:

Hvis du havde et aktivt sexliv:
Oplevede du det så som tilfredsstillende? Havde du stor appetit på sex den gang? Og følte du dig anerkendt og respekteret, af de kvinder du var sammen med? Havde du fantasier om sex? Var du måske lidt for aktiv, i forhold til, at det primært handlede om de seksuelle oplevelser, og ikke så meget om samspillet, med de kvinder du var sammen med? Det er alt sammen tanker og overvejelser, som kan være vigtige elementer, i forhold til at komme videre.

Hvis du ikke havde et aktivt sexliv:
Har du så været så hæmmet på grund af din forhudsforsnævring, at det skabte modstand, i forhold til at nærme sig kvinder? Følte du dig forkert eller frygtede du afvisninger? Var du usikker på din egen præstation? Og sidst men ikke mindst, er du så præget af negative oplevelser i din opvækst? Måske du generelt har et negativt forhold til kvinder og/eller sex?

Uanset hvad, så vil min bedste anbefaling være, at du overvejer at tale med en terapeut, og finder årsagen til din manglende lyst. Du er en mand i din bedste alder, og du må ikke afskære dig selv for denne fantastiske del af tilværelsen.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Findes der noget til at booste kvinders sexlyst ala Viagra?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg syntes godt om din hjemmeside og dine svar på de fleste spørgsmål.

Jeg har dog et spørgsmål, som jeg mener du kan svare på, og sikkert har mødt på din vej.

Faktuelt:
Jeg er 52 år, meget åben vedr. sex.
Min kone er 41 år, meget lukket vedr. sex.

Vi har kendt hinanden i 8 år og blev gift i 2004. Min kone har aldrig haft lyst til sex, så det er ikke kun mig det handler om.

Hun vil gerne, men tænker slet ikke over sex og har heller ikke lyst. Det er som om linket fra hjernen til de nedre dele ikke eksisterer. Jeg har altid haft den opfattelse at frigiditet ikke eksisterer, men jeg er godt nok ved at blive i tvivl.

Jeg har ikke nogen ”hæmninger” hun har fået lov til at gøre alt ved mig hvis hun mener det kan hjælpe hende til at få lyst.
Vi har købt en masse film, dildoer osv, men det eneste hun bruger er et æg som har hurtige vibrationer, og så kommer hun hurtigt, jeg bruger den gerne på hende også.

Jeg har også bedt hende om at onanere så meget hun kan, for jeg tror at det kunne give hende lyst, men ved det jo ikke. Hun gør det gerne, men jeg syntes ikke det virker.

Men mit spørgsmål er, findes der noget hun kan gøre for at få lyst, det findes jo viagra for mænd, findes der noget til kvinder for at booste deres lyst, for nu er det ved at blive meget irriterende for os begge, og det er jo noget møj.

Håber på et svar.

Vh
HK

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej HK,

Mange tak for din ros af min hjemmeside. Det varmer altid 🙂

Du skriver at din kone aldrig har haft lyst til sex. Er det sammen med dig, du mener, eller har hun aldrig rigtig haft den store sexlyst tidligere? Hvis det er noget, som egentlig altid har været der, så kan det netop handle om hæmmethed, frigiditet og at hun ikke rigtig sætter fokus på sin egen nydelse under sex. Dermed bliver det hurtigt en omgang for mandens skyld, og så kan det generelt være svært at slappe af og give sig hen til sex. Sex skulle gerne være nydelse for begge parter, og en kropslig, sanselig leg hvor begge giver udtryk for sit begær til hinanden – og ikke mindst tænker i at få opfyldt sine egne lyster/behov. Dog naturligvis uden at det kompromitterer den anden og overskrider grænser. Sex er altså et samarbejde – ligesom resten af parforholdet er det.

Hvis hendes hæmmethed er opstået sammen med dig, så kan det måske handle om at hun ikke føler sig seksuelt tilstrækkelig, fordi du er så åben og sex. Hun kan gøre hvad hun vil med dig, som du skriver. Men måske det ligger et pres på hende, fordi hun så er i tvivl om det hun gør, er godt nok, og ikke mindst frækt nok, til dig. Måske hun også sammenligner sig med dine tidligere partnere – om hun nu er lige så god som nogen af dem. Din kone behøver egentlig ikke at vide helt eksakt, om de egentlig var gode eller ej, men hun kan selv føle sig utilstrækkelig, og dermed kan andre kvinder og deres evner seksuelt opleves langt bedre. Vi spejler og sammenligner os jo i alt vi gør – det er bl.a. det, som giver selvtillid og selvværd. Hvis vi spejler og sammenligner ud fra nogle negative forudsætninger og tanker om os selv, så kan det dog erodere vores selvtillid og ikke mindst selvværdet.

Hvis det ligger i sammenligner, hæmmethed og uhensigtsmæssige tanker om sig selv (som netop kan koble hovedet FRA kroppen), så er terapi måske en mulighed for hende. Men det kan også handle om parterapi, eftersom forholdet også kan påvirke lysten.

Du spørger desuden til, om der er noget i stil med Viagra, som man kan give til kvinder, så hun oplever større sexlyst. Rigshospitalet forskede i 8 år omkring kvinders seksualitet, og havde Viagra til kvinder med i forskningen. Men man fandt frem til at kvinders seksualitet er for kompleks og derfor trak man viagraen til kvinder tilbage. De konstaterede at “for mænd er erektionen oftest nok til at de føler, at de bliver seksuelt tilfredsstillede, og de klager ikke så hyppigt over manglende lyst. Hos kvinder er det svært at adskille, hvad der er lyst og hvad der er fysik. Deres seksualitet er kompleks og den manglende lyst kan skyldes mange ting: Forholdet til partneren, et lavt selvværd, hormonelle ændringer i overgangsalderen og livet i det hele taget”.

Igen er der nogle ydre omstændigheder, som kan påvirke kvindens sexlyst, hvor et præperat ikke nødvendigvis løser hele problematikken om at give øget sexlyst. Præperater øger oftest kun den fysiske lyst – fx. ved at øge blodgennemstrømningen og gøre kvindes kønsdele mere fugtige og svulmende – men det afhjælper ikke nødvendigvis de reelle seksuelle problemer.

Der er nogen som mener, at rosenrod er godt for sexlysten, og der findes nogle forskellige ulovlige præperater, som foreskriver at øge kvinders sexlyst. Jeg vil af gode grunde ikke nævne dem.

Jeg kender også til et naturprodukt – men kun af omtale. Jeg kender ikke til virkningen af det, men synes det lyder utroligt lovende. Det hedder Erotin, og er udviklet af nordiske læger, og det lader til at være et af de bedste alternativer til viagra for kvinder. Desuden er det som nævnt et naturpræperat, og dermed er der ikke nogen kendte bivirkninger, når man sørger for kun at anvende den anbefalede dosis.

I ønskes god fornøjelse med lysten.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]