Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet

Når følelserne hos partneren bliver svære at håndtere, og når løgnene, hemmelighederne og bedragene fra den sexafhængige sønderriver partneren indeni, river det op i alle følelser. Også seksualiteten bliver påvirket.

Partneren forsøger at rette op på det følelsesmæssige kaos, og den mentale bus, der har kørt dem over, ofte ud af ingenting, og som overvælder dem både før og efter at den sexafhængige er blevet afsløret. Reaktionen fra partneren sker ofte på en måde, som skærer dybt i den afhængige, i partneren selv, og som presser parforholdet. Når bussen har ramt, skabes der er sår i sindet, som hele tiden smerter og som ikke bare heler på en uge. Helingen tager tid, og ud over selv at pleje såret, så er det lige så vigtigt, at den afhængige er med til at hele det sår, som er skabt af den afhængiges aktivitet. Det er hvad der også hedder at stå til ansvar. Læs videre “Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet”

Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid

Hvad er det lige der sker med at man vil have sex med den utro, pornokiggende, sexhungrende og afhængige, når man lige har opdaget eller fået at vide, at han har haft en affære – eller har haft mange for den sags skyld. Eller at man lige har hørt, at han bruger en masse tid på cybersex, porno og måske endda sex med andre?

Det kan virke helt skørt midt i en tid, hvor krisen er højest, hvor smerten er udbrudt som en ny verdenskrig, og hvor hele ens liv og levned pludselig er vendt op og ned. Så skal der bare sexes! Læs videre “Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid”

Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig

Der er nogle overordnede områder, hvor man som partner til en sexafhængig, kan blive ramt på personligt. De overordnede kategorier er:

– Følelse af at være offer og udsat for følelsesmæssige eller fysiske overgreb (man har overskredet nogle følelsesmæssige grænser, og måske endda også nogle seksuelle grænser, som et led i at forsøge at være en “god nok og tilstrækkelig partner” for den afhængige, som ofte er meget kritisk over sin partner eller er distanceret både følelsesmæssigt og fysisk både med kærtegn og med sex)

– Følelsesmæssigt hæmmet (man har svært ved at tro på, at man kan elske igen, og at der er noget, som vil elske en igen) Læs videre “Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig”

Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?

Med de mange internettilbud om sex og hurtige piger på diverse chatportaler og pornosider er det i dag svært at komme ud over utroskab på dette medie. Mobiltelefonen er også et hurtigt og let medie at bruge til at komme i kontakt med andre, og den bliver ofte benyttet til firma og privatbrug – herunder flirt, sexsnak og at sende frække billeder.

Det er nogle få klik – nogle få tast på mobilen, og så er der skabt kontakt.

Har du nogensinde selv oplevet, at når du kommer ind i rummet, så hører du musens klik og du ser flygtigt ud af øjenkrogen at skærmbilledet skifter? Det kan være med til at gøre dig mistroisk og utryg, for hvad er det lige han skjuler? Her er det vigtigt, at du spørger ham ad, uden at bebrejde ham, hvad han lige så på, eftersom hans handling med at skynde sig at klikke billedet væk, er med til at gøre dig mistroisk. Lad ham forklare, hvad han har gang i – og se så om han virker meget undskyldende, eller endda anklagende over, hvad du nu kommer rendende for. Sidstnævnte kan tyde på, at han har haft gang i noget, som han ikke burde, og helst ikke vil fanges i. Læs videre “Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?”

7 trin til at komme ud af din sexafhængighed og pornoafhængighed

Få de 7 trin til at komme ud af en sexafhængighed og en pornoafhængighed. Med bevidsthed om din afhængighed, skaber du mulighed for at tage styringen tilbage over det, der har haft magten over dig i lang tid.

Det er muligt at komme ud af din sexafhængighed og pornoafhængighed. Men det kræver altså goså noget arbejde. Du kan ikke komme sovende til det, eller tage et kvik fix for at komme videre. Det er en beslutning du tager – hver dag – om at leve et liv uden din afhængighed.

At komme videre er en proces – og den starter ét sted. I dig og med dig.

Hvis du vil videre og have det godt, så er første skridt at træffe en beslutning om at nu er nok simpelthen nok. Stop med at have ondt af dig selv eller give alle andre skylden for tingene, der sker. Sæt nu spejlet op, og vær ærlig. Læs videre “7 trin til at komme ud af din sexafhængighed og pornoafhængighed”

De forskellige typer af afhængighed (sex og porno)

Nedenfor er listet nogle forskellige typer af sexafhængighed, som kan give dig en fornemmelse for, hvad det er for en aktivitet, du har gang i, og hvilken der måske dominerer mere fremfor en anden. Fx kan man godt både se porno, besøge massagepiger og prostituerede, men det der opleves mest tilfredsstillende er chat med andre, hvor man kan manipulere til at få tilsendt seksuelle billeder.

Hvilken type er du? Måske du kan genkende dig selv i mere end en af typerne. Bemærk at nedenstående definitioner også relaterer sig til brug af seksuel online adfærd, herunder porno og cybersex. Fx. kan man godt være voyeur online (det er ikke kun at være lurer ind ad vinduer). Læs videre “De forskellige typer af afhængighed (sex og porno)”

Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse

En sexafhængig har ofte en eller flere undskyldninger, også kaldet benægtelser, der gør at personen ikke selv ser sit problem. Tværtimod er benægtelserne ofte med til at holde den sexafhængige i sit mønster og i sin afhængige tankegang. husk nu, at afhængigheden har kontrollen, og gør alle krumspring for at få sit fix. Afhængigheden sætter sig også i sindet, og prøver at “overtale” til at det er en god ide, andres skyld, vigtigt, dejligt osv osv., at man har gang i sin aktivitet. Men det er sjældent, at den afhængige selv stopper op og siger “er det nu sandt”? Er det nu virkelig rigtigt, at det er andres skyld, at det er så svært for mig at tackle arbejdet, er det nu sandt, at det er min partners skyld, at jeg bliver sur? Og hvis nu det er sandt, berettiger det så, at man ser porno, onanerer, har sex med andre? Det er ikke andet end en gang BS (bull shit) fra ens eget sind, for hvis man har det svært med nogle ting, så må man søge løsninger, fremfor at flygte med seksuel aktivitet og berettige det, man har gang i. Det lyder jo mere som en hævn- og strafhandling, men som partneren faktisk slet ikke aner foregår bag ryggen på hende. Læs videre “Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse”

Sexafhængighed og pornoafhængighed – kort beskrevet

Sexafhængighed er som stofafhængighed (eller anden substansafhængighed)
Dvs. at man godt kan sammenligne at være afhængig af sin egen aktivitet, som hvis man er afhængig af stoffer eller alkohol. Med andre ord, bliver man afhængig af den neurokemi (hjernens naturlige “stoffer”), som der udskilles, bl.a. når man har seksuelle fantasier, ser porno, er seksuelt aktiv med chat og kontakt med andre, samt har fysisk sex med andre.
Læs videre “Sexafhængighed og pornoafhængighed – kort beskrevet”

Hvilke midler anvendes for at dyrke rusen?

Sexafhængighed kan komme til udtryk på mange måder. Rusmidlet er forskelligt fra person til person (ligesom rusmidlet for alkoholikeren er forskellig – nogle foretrækker en bestemt øl, andre vin, andre igen spiritus eller en god mix af alt og ingenting). For den sexafhængige kan midlet være:

  • Massagepiger (fx. thaimassage med eller uden “happy endings”, hvilket betyder at manden får udløsning under eller efter endt massage)
  • Prostituerede
  • Chat med (mange) – kan være både mænd og kvinder den afhængige har gang i
  • Samle på billeder af kvinder eller porno (har måske et stort ”lager” på computeren – “pornosamling, som kan være en trofæsamling af de bedste billeder, videoer og smukkeste kvinder eller hvad nu, der er “toppen af kransekagen” for den afhængige)
  • Datingprofiler eller sexprofiler på nettet

Læs videre “Hvilke midler anvendes for at dyrke rusen?”

Hvad skal vi kalde det? Sexafhængighed?

Forskere har hidtil brugt begrebet afhængighed i relation til substanser, der tydeligvis medfører fysisk afhængighed. Det er ved at ændre sig. Forskning foreslår at, hvad hjernen angår, så er en belønning en belønning uanset om belønningen stammer fra et kemisk stof (alkohol, hash osv.) eller om belønningen stammer fra erfaring (er en oplevelsesbaseret belønning). Og når der er en belønning, som fx. i ludomani, mad, sex eller shopping, så er der en reel risiko for at blive fanget i tvangsmæssig adfærd – altså i det der betegnes for en afhængighed.

Når snakken blandt professionelle behandlere, indikerer at der ikke findes sexafhængighed og pornoafhængighed, eller at dem der taler om sexafhængighed og pornoafhængighed er fordi de selv er magthungrende, religiøse, moraliserende eller ude på økonomisk gevinst, så opstår der forvirring både hos dem, der søger hjælp, og hos dem som virkelig ønsker og kan give specialiseret professionel hjælp til de sexafhængige, deres partnere og deres familier. Læs videre “Hvad skal vi kalde det? Sexafhængighed?”