Tag: traume

Min erfaring

Certificeret sexolog, stresscoach, parterapeut med speciale i sexafhængighed og pornoafhængighed. Igennem årene har Tanja hjulpet både par og enkeltpersoner til et bedre liv uden afhængighed, seksuelle dysfunktioner, depression, angst, selvværdsproblemer, traume og tilknytningsforstyrrelser.

Hvem er jeg – mennesket bag

Jeg har i mange år hjulpet både enkeltpersoner og par med seksuelle problemstillinger samt problemer omhandlende depression, angst, selvværd, problemer i parforholdet, traumer og tilknytningsforstyrrelser.

Tidligt i min karriere som sexolog og parterapeut, valgte jeg at blive certificeret i behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed. Og hvorfor så den retning?

I 2010 tog jeg til USA for at blive certificeret afhængighedsterapeut, efter jeg i flere år havde oplevet en stigende tilgang af sexafhængige og pornoafhængige, men i mit virke som sexolog og parterapeut (samt stresscoach), følte jeg ikke at være kompetent nok til også at behandle afhængighed. Interessen for afhængighed kom faktisk også via stresscoach-uddannelsen, da jeg også blev interesseret i neuropsykologi – altså lidt simpelt sagt, hvordan hjernen fungerer.

At blive specialiseret i sexafhængighed og pornoafhængighed var det bedste valg, jeg har truffet i min profession men ikke også mindst menneskeligt, da det giver mig utroligt meget at arbejde indenfor dette område ift. at lære andre, og mig selv, om afhængighed, at hjælpe folk videre til et bedre liv både mentalt og fysisk, samt at være mere i kontakt med andre mennesker på en kærlig og nærværende måde. Det kan jo kan være noget af en opgave i sig selv, i en dagligdag, der for rigtig mange af os er fyldt med opgaver, arbejde – ja, tingene går bare rigtig hurtigt, og vi glemmer at have fokus på os selv – på det menneskelige fremfor på at præstere, yde og optimere, hvad enten det er på arbejdet, i vores hus, i vores liv og i vores omgang med andre.

Jeg har erfaret, at det ikke er nok ”kun” at kende til sexologi, når jeg arbejder med sexafhængighed og pornoafhængighed. Dette emne, er et komplekst område (uden det skal lyde som et u-overstigeligt bjerg), og det kræver specialisering, hvis du spørger mig. Jeg er også overbevist om, at hvis man som klient virkelig vil gøre en indsats, så kan jeg hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din afhængighed fylder i dig og i dit liv, hvorfor det overhovedet kom så vidt, samt hvad det kræver at komme videre.

Jeg har gennem årene selv udviklet en behandlingsmetode, der bygger på Minnesotamodellen, kognitiv terapi, neuropsykologi, traume og tilknytningsteori samt kropsterapi.

Min behandling er derfor udviklet ud fra evidens (forskning og fakta) samt mine egne erfaringer. Hvis du vil vide mere, så kig under terapitilbud, eller send mig en besked via kontaktformularen nedenfor. Sammen finder vi en vej for dig.

Parsamtaler – afhængighed sex og porno

Når et parforhold er ramt af en afhængighed af sex eller porno, så vil det lide under dette. Nogle af de hyppige problemstillinger er:

  • konflikter omkring sex
  • sexlivet lider – det fungerer ikke rigtig. Det kan være sparsomt med sex, og når der er sex, så virker det som en pornofilm (uden følelse og meget mekanisk), og partneren føler sig ofte objektificeret eller at hun skal tage al det seksuelle initiativ uden egentlig selv at få noget særligt ud af det. Sex bliver hurtigt på den afhængiges præmisser
  • partneren kan føle sig ensom og alene i forholdet uden helt at vide hvorfor (fordi elefanten i rummet ikke er synlig)
  • rejsningsproblemer – men mest med partneren, da der ofte ikke er problemer med rejsning til porno eller anden seksuel aktivitet
  • stress hos den ene eller begge – også i form af PTSD symptomer
  • angst eller depression hos en eller begge
  • partneren lider af selvværdsproblemer og føler sig ofte ikke lækker nok, dejlig nok eller god nok
  • den afhængige kan virke fjern og aggressiv (især ved opdagelser, eller når den afhængige er ved at blive opdaget)

Uanset hvad – så er der to mennesker, der lider under afhængigheden, og for at leve uden den, vil det også kræve en fælles indsats. Den afhængige kan sjældent løfte opgaven om et bedre parforhold alene.

Ja, den afhængige har skidt i nællerne, og det er den afhængiges skyld, at parforholdet lider ift. afhængigheden – men det er ikke det samme som at man ikke fælles er nødt til at forholde sig til, hvordan parforholdet er blevet påvirket, og hvordan man fælles løser dette. At den afhængige har skidt i nællerne, er heller ikke det samme som, at den afhængige er et skidt menneske. Mange partnere har meget vrede (hvilket er fuldt forståeligt, for det er ofte smerten, der “snakker), men vær opmærksom på, at udskammelse, at råbe svin, klamme stodder, nar osv., sætter sig imellem jer og bliver på sigt en mulig kile i forholdet.

Det er ikke for at give partneren, eller parforholdet, skylden for afhængigheden eller den krise parret er i, men der kan faktisk være nogle mønstre i parforholdet, der desværre kan udløse afhængig aktivitet hos den afhængige. Dette er begge nødt til at forholde sig til (dette handler bl.a. om evnen til intimitet verbalt og fysisk, parforholdets dynamik, evnen hos begge til at håndtere følelser, evnen til konstruktiv dialog, om begges tilknytningsmønster, vaner imellem parret osv.)

Parterapi kan stille ind på disse ting, og give muligheder til at komme videre. Hvis det er det, som I skal sammen. For parterapien kan også dæmme op for, at man ikke længere kan være sammen.

Parsamtalerne tilbydes både som en del af et sammensat forløb hos den afhængige, og så kan parsamtaler tilkøbes efter behov. Vi afgør sammen, hvad hyppigheden skal være af parsamtaler – både i den indledende del af et forløb og undervejs.

Behandling af afhængighed

Som Certificeret Sex Addiction Therapist (CSAT) arbejder jeg ud fra nogle veldokumenterede, undersøgelses- og forskerbaserede metoder, som jeg bruger i min behandling af sexafhængige. Min uddannelse er taget hos den internationale anerkendte specialist i sexafhængighed, amerikaneren Patrick Carnes.

Jeg afholder allerførst et interview, som tager udgangspunkt i en test, der påviser om der er en sexafhængighed eller ej (herunder også pornoafhængighed). Hvis interviewet angiver sexafhængighed vil din behandling blive sammensat ud fra indholdet af interviewet samt de behov og ønsker, du selv har til at komme videre. Læs videre “Behandling af afhængighed”

Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!

Holder du krampagtigt fast i, at ”Jeg MÅ ikke se porno eller gå til prostituerede- har det faktisk den helt forkerte effekt for dig at fokusere på det, du IKKE må? Det du skal lade være med? Det giver god mening, for hjernen hører ikke ordet ”IKKE” – hjernen vil høre det, den har trang efter – nemlig porno og prostituerede, og lige pludselig har du i dit forsøg på at stoppe, faktisk skabt dig selv en enorm trigger, optagethed og mulighed for aktivitet.

Så hvad virker bedre for dig? Er det at sige – det der porno og de prostituerede, de leder kun en vej, og det er nedad. Hvad nu hvis jeg siger, at det faktisk mere handler om at leve i frihed, fremfor at leve som slave til afhængigheden. Dvs. at jeg må acceptere, at tilbagefald kan ske, og at det ikke behøver ødelægge min vej i at komme videre. Læs videre “Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!”

Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?

Terapi og gruppe for den sexafhængige og pornoafhængige

Hvis du sidder og tænker “det der gruppeterapi, det er altså ikken oget for mig”, så er du bestemt ikke den eneste. Det er jo svært at have en fornemmelse omkring noget, man ikke helt ved hvad er, og så er første indskydelse som regel modstand eller forsigtighed. Det er helt ok, og fuldt forståeligt. Specielt når gruppeterapien handler om at være sexafhængig eller pornoafhængig. Denne afhængighed er svær at dele om. Den trives i skyggen, i løgnene, i bedraget, i hemmeligheden – akkurat som andre afhængigheder. At overkomme en afhængighed er bl.a. at sætte spot på den, så den ikke tager magten. Og det gør den, når vi gemmer afhængigheden væk, skjuler den. Så trives den endnu mere, for hvad skal stoppe den? Læs videre “Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?”

En partners beskrivelse – efter opdagelse af porno

Her er en umiddelbar reaktion fra en partner til en sexafhængig, som partneren skrev lige efter at have opdaget den afhængige i at have set porno i hvert fald i hele det sidste år inden opdagelsen. Selv om den afhængige gerne vil tro, at især porno ikke påvirker andre, så er det et kæmpe selvbedrag, og en typisk benægtelse, for ikke at se og erkende problemets alvor og omfang.

”Til manden jeg elsker…

Læs videre “En partners beskrivelse – efter opdagelse af porno”

Påvirkninger hos partneren af den afhængiges aktivitet

Som partner til en sexafhængig og pornoafhængig, får man nogle reaktioner og en adfærd, hvor man egentlig prøver at dulme uroen indeni i et forsøg på at begrænse den smerte, der kommer hver gang man opdager noget nyt omkring den afhængiges aktivitet. Man lever i et konstant alarmberedskab, og forsøger at undgå en ny smerte. Derfor bliver man til checkmonsteret. Og man bliver en “afledt” udgave af den, man egentlig er. Ofte kan man ikke genkende sig selv, fordi man måske ikke ser sig selv som kontrollerende og jaloux, men pludselig kontrollerer man ting, som man aldrig har gjort før, og bliver jaloux på ting, den afhængige har gang i. Læs videre “Påvirkninger hos partneren af den afhængiges aktivitet”

Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning

Groft sagt fødes vi som en blank bog. De første, som skriver i bogen er oftest vores mor og far. Og alt afhængig af, hvordan siderne skrives til, og kapitlerne bygges op, dannes der en personlighed, som bl.a. er relateret til det miljø, og de omsorgspersoner, som vi vokser op med.

Der skelnes mellem en tryg og en utryg tilknytning – altså hvordan vi er i stand til at knytte os til andre mennesker, ud fra den tillæring vi har haft om parforholdet, manderollen, kvinderollen samt hvordan man selv har passet ind og haft værdi i det familiesystem, som man er vokset op i.

Hvornår er det så, at man måske ikke længere har en tryg tilknytning, selv om man måske synes ens opvækst har været ok. Det handler bl.a. om familiesystemer som er: Læs videre “Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning”

Når seksualiteten går skævt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.69″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Når en person udvikler en sexafhængighed og pornoafhængighed så kan det handle om, hvordan seksualiteten i det hele taget udfolder sig baseret på ens opvækst og tidlige påvirkning både rent socialt og seksuelt. De seksuelle hormoner er et meget stærkt drug, et miniapotek vi har med i kroppen, som vi kan få adgang til via vores egen adfærd m.m.
Det som der sker når seksualiteten (som startede med nysgerrighed og spænding) ender med at blive en afhængighed er:

– erotiske følelser fusionerer med andre følelser (vrede, smerte, skam) og ophidselse er afhængig af kontrol, magt og ritualer
– ophidselse kan være både hypu- og hyperseksuel (hypo = nedsat/slukket)
– seksuel trang er slutresultatet af en række af udviklende/skelsættende begivenheder
– den indledende seksuelle nysgerrighed bliver til rutiner, tvangspræget adfærd og tankeliv, som ind over tid “sniger sig ind på personen”, og bliver afhængig, tilbagevendende adfærd.
– de seksuelle stemninger og tilfredsstillelsen bliver en metode til at dulme, undgå, forstærke eller glemme ting i livet, som er svære. Det kan være fordi personen er stresset, grundlæggende ikke føler sig god nok (selvværdsproblemer) m.m.

Det kan lede til, at den afhængige får en forvrænget tankegang omkring sex:
“Jeg gør hvad jeg vil seksuelt – selv om det gør ondt og skader både mig, dig eller andre”
“Der er ikke nogen der kan elske ig, hvis de kender hele sandheden om mig”

Det kan bl.a. medføre det, som man kalder erotiseret vrede – og ikke mindst en masse dårlig samvittighed (skyld og skam).

Tegn på erotiseret vrede:

– Vrede og reperation/opretholdelse af selvet. (Vreden er som regel rettet mod andre, men der er ofte stor vrede mod personen selv)

– Ydmygelse, hævn, gengældelse. (“Når jeg ikke må have det godt, så må du heller ikke”)

– Perversion (man udlever sin vrede i en seksuel akt, som ikke normalvis afspejler ens seksualitet og lyst)

– Besættelse (Mange sexfantasier, og tanker omkring sig selv og andres tanker og deres adfærd. Behøver ikke kun være seksuelt orienteret)

– Retfærdighedssans som ikke har noget at gøre med sunde grænser (Personen går ofte til angreb eller forsvar, når han bliver stødt af noget, som han ikke mener, er i orden eller retfærdigt. Kan godt have meget stærk moral om hvad der er ok, og ikke ok, men efterlever det ikke selv. Fx. må partneren ikke tale med andre mænd, men den afhængige selv “glemmer” at han svælger rundt i kontakt med kvinder, porno eller lignende.)

– Jalousi (Kan være enormt jaloux på sin partners kontakt med det modsatte køn, og forsøge at styre hvad hun må eller ikke må, hvilket tøj hun skal have på til fester, lader partneren få dårlig samvittighed ved fx. at manipulere med “jeg savner dig, så vil du ikke nok blive hjemme fra firmafesten”, “det er ikke pænt at du farver håret), hvor sådan et udsagn måske handler om, at han netop synes det er pænt, men ikke vil at partneren “frister” andre osv. Der er også den modsatte, som slet ikke viser sin jalousi direkte, men som lader det komme ud i hævn og strafhandlinger, eller at give tavshedsstraf, altså såkaldt “silence treatment”)

Sexfantasier

Mange sexafhængige (som ikke har nedsat lyst – altså er seksuelt anorektiske) har en del sexfantasier. Disse sexfantasiernes har en rolle for den afhængige:

– Fantasierne er brugt for at stabilisere eller frigøre det opslugte selv eller selv, der er blevet “viklet ind” (fx. ved en alt for tæt, “omklamrende” tilknytning til en omsorgsperson. Det kan fx. være at man har været “mors lille mand og fortrolige”. For kvindelige sexafhængige kan det også være, at man har været “fars søde, medgørlige pige”).

– Fantasierne er ofte det, som udgør det største “fix” for den afhængige. Det er som regel ikke den seksuelle akt, der giver den største spænding. Det er selve jagten, og tankerne om hvad der skal ske, eller det man forestiller sig, skal ske.

Sexfantasiernes rolle bliver at den afhængige:

– Fantaserer om at binde sig til en partner
– Fantaserer om at få det perfekte parforhold
– Fantaserer som en flugt
– Fantaserer om en perfekt partner
– Fantaserer om at få “det næste kick” enten via et at finde det helt rigtige pornoklip eller at udleve en seksuel fantasi fx. med en prostitueret eller med en helt vilkårlig (eller måske også en man kender godt, og som man erotiserer i sine tanker)
– Har incestiøse fantasier
– Får maksimal spænding og dermed forløsning for en evt. rastløshed, kedsomhed, tristhed – eller andre uforløste følelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]