Hvordan skal en afhængig komme videre?

Er du motiveret?

Spørgsmålet er – har du virkelig nået bunden? Som sexafhængig og pornoafhængig kan man gå længe, rigtig, rigtig længe, og bedrage sig selv om, at alt går jo meget godt. Det kører jo fint på arbejdet, og måske jeg egentlig selv synes, at jeg er en god partner? Ovenikøbet, så kan andre, og måske en selv, ikke se nogle fysiske forandringer, eller nogle psykiske forandringer pga. ens problem. En alkoholiker, eller en stofmisbruger, får som regel nogle mere tydelige fysiske tegn, så som rødmosset og kraterlignende ansigt, tydelige prik i huden efter nålen, vand i kroppen, hjerteproblemer osv. Læs videre “Hvordan skal en afhængig komme videre?”

Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse

En sexafhængig har ofte en eller flere undskyldninger, også kaldet benægtelser, der gør at personen ikke selv ser sit problem. Tværtimod er benægtelserne ofte med til at holde den sexafhængige i sit mønster og i sin afhængige tankegang. husk nu, at afhængigheden har kontrollen, og gør alle krumspring for at få sit fix. Afhængigheden sætter sig også i sindet, og prøver at “overtale” til at det er en god ide, andres skyld, vigtigt, dejligt osv osv., at man har gang i sin aktivitet. Men det er sjældent, at den afhængige selv stopper op og siger “er det nu sandt”? Er det nu virkelig rigtigt, at det er andres skyld, at det er så svært for mig at tackle arbejdet, er det nu sandt, at det er min partners skyld, at jeg bliver sur? Og hvis nu det er sandt, berettiger det så, at man ser porno, onanerer, har sex med andre? Det er ikke andet end en gang BS (bull shit) fra ens eget sind, for hvis man har det svært med nogle ting, så må man søge løsninger, fremfor at flygte med seksuel aktivitet og berettige det, man har gang i. Det lyder jo mere som en hævn- og strafhandling, men som partneren faktisk slet ikke aner foregår bag ryggen på hende. Læs videre “Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse”

Hvilke midler anvendes for at dyrke rusen?

Sexafhængighed kan komme til udtryk på mange måder. Rusmidlet er forskelligt fra person til person (ligesom rusmidlet for alkoholikeren er forskellig – nogle foretrækker en bestemt øl, andre vin, andre igen spiritus eller en god mix af alt og ingenting). For den sexafhængige kan midlet være:

  • Massagepiger (fx. thaimassage med eller uden “happy endings”, hvilket betyder at manden får udløsning under eller efter endt massage)
  • Prostituerede
  • Chat med (mange) – kan være både mænd og kvinder den afhængige har gang i
  • Samle på billeder af kvinder eller porno (har måske et stort ”lager” på computeren – “pornosamling, som kan være en trofæsamling af de bedste billeder, videoer og smukkeste kvinder eller hvad nu, der er “toppen af kransekagen” for den afhængige)
  • Datingprofiler eller sexprofiler på nettet

Læs videre “Hvilke midler anvendes for at dyrke rusen?”

Hvad skal vi kalde det? Sexafhængighed?

Forskere har hidtil brugt begrebet afhængighed i relation til substanser, der tydeligvis medfører fysisk afhængighed. Det er ved at ændre sig. Forskning foreslår at, hvad hjernen angår, så er en belønning en belønning uanset om belønningen stammer fra et kemisk stof (alkohol, hash osv.) eller om belønningen stammer fra erfaring (er en oplevelsesbaseret belønning). Og når der er en belønning, som fx. i ludomani, mad, sex eller shopping, så er der en reel risiko for at blive fanget i tvangsmæssig adfærd – altså i det der betegnes for en afhængighed.

Når snakken blandt professionelle behandlere, indikerer at der ikke findes sexafhængighed og pornoafhængighed, eller at dem der taler om sexafhængighed og pornoafhængighed er fordi de selv er magthungrende, religiøse, moraliserende eller ude på økonomisk gevinst, så opstår der forvirring både hos dem, der søger hjælp, og hos dem som virkelig ønsker og kan give specialiseret professionel hjælp til de sexafhængige, deres partnere og deres familier. Læs videre “Hvad skal vi kalde det? Sexafhængighed?”

Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning

Groft sagt fødes vi som en blank bog. De første, som skriver i bogen er oftest vores mor og far. Og alt afhængig af, hvordan siderne skrives til, og kapitlerne bygges op, dannes der en personlighed, som bl.a. er relateret til det miljø, og de omsorgspersoner, som vi vokser op med.

Der skelnes mellem en tryg og en utryg tilknytning – altså hvordan vi er i stand til at knytte os til andre mennesker, ud fra den tillæring vi har haft om parforholdet, manderollen, kvinderollen samt hvordan man selv har passet ind og haft værdi i det familiesystem, som man er vokset op i.

Hvornår er det så, at man måske ikke længere har en tryg tilknytning, selv om man måske synes ens opvækst har været ok. Det handler bl.a. om familiesystemer som er: Læs videre “Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning”

Personlighedsforstyrrelser – sexafhængighed og pornoafhængighed

En stor del sexafhængige har karaktertræk fra en personlighedsforstyrrelse, hvor disse karaktertræk skyldes selve afhængigheden. Men personlighedsforstyrrelserne kan også være opstået tidligere end ens afhængighed blev aktiv. Den måde en personlighedsforstyrrelse viser sig på er via den opførsel som personen har i relation til hvordan vedkommende føler, tænker, opfatter sig selv, forholder sig til andre mennesker, og hvordan personen forholder sig til sin omverden.

Hvis den personlighed man har afviger meget fra gennemsnittet i den kultur man lever i, så kan det betyde at man har en personlighedsforstyrrelse. (kilde: netpsykiater.dk) Læs videre “Personlighedsforstyrrelser – sexafhængighed og pornoafhængighed”

Når seksualiteten går skævt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.69″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Når en person udvikler en sexafhængighed og pornoafhængighed så kan det handle om, hvordan seksualiteten i det hele taget udfolder sig baseret på ens opvækst og tidlige påvirkning både rent socialt og seksuelt. De seksuelle hormoner er et meget stærkt drug, et miniapotek vi har med i kroppen, som vi kan få adgang til via vores egen adfærd m.m.
Det som der sker når seksualiteten (som startede med nysgerrighed og spænding) ender med at blive en afhængighed er:

– erotiske følelser fusionerer med andre følelser (vrede, smerte, skam) og ophidselse er afhængig af kontrol, magt og ritualer
– ophidselse kan være både hypu- og hyperseksuel (hypo = nedsat/slukket)
– seksuel trang er slutresultatet af en række af udviklende/skelsættende begivenheder
– den indledende seksuelle nysgerrighed bliver til rutiner, tvangspræget adfærd og tankeliv, som ind over tid “sniger sig ind på personen”, og bliver afhængig, tilbagevendende adfærd.
– de seksuelle stemninger og tilfredsstillelsen bliver en metode til at dulme, undgå, forstærke eller glemme ting i livet, som er svære. Det kan være fordi personen er stresset, grundlæggende ikke føler sig god nok (selvværdsproblemer) m.m.

Det kan lede til, at den afhængige får en forvrænget tankegang omkring sex:
“Jeg gør hvad jeg vil seksuelt – selv om det gør ondt og skader både mig, dig eller andre”
“Der er ikke nogen der kan elske ig, hvis de kender hele sandheden om mig”

Det kan bl.a. medføre det, som man kalder erotiseret vrede – og ikke mindst en masse dårlig samvittighed (skyld og skam).

Tegn på erotiseret vrede:

– Vrede og reperation/opretholdelse af selvet. (Vreden er som regel rettet mod andre, men der er ofte stor vrede mod personen selv)

– Ydmygelse, hævn, gengældelse. (“Når jeg ikke må have det godt, så må du heller ikke”)

– Perversion (man udlever sin vrede i en seksuel akt, som ikke normalvis afspejler ens seksualitet og lyst)

– Besættelse (Mange sexfantasier, og tanker omkring sig selv og andres tanker og deres adfærd. Behøver ikke kun være seksuelt orienteret)

– Retfærdighedssans som ikke har noget at gøre med sunde grænser (Personen går ofte til angreb eller forsvar, når han bliver stødt af noget, som han ikke mener, er i orden eller retfærdigt. Kan godt have meget stærk moral om hvad der er ok, og ikke ok, men efterlever det ikke selv. Fx. må partneren ikke tale med andre mænd, men den afhængige selv “glemmer” at han svælger rundt i kontakt med kvinder, porno eller lignende.)

– Jalousi (Kan være enormt jaloux på sin partners kontakt med det modsatte køn, og forsøge at styre hvad hun må eller ikke må, hvilket tøj hun skal have på til fester, lader partneren få dårlig samvittighed ved fx. at manipulere med “jeg savner dig, så vil du ikke nok blive hjemme fra firmafesten”, “det er ikke pænt at du farver håret), hvor sådan et udsagn måske handler om, at han netop synes det er pænt, men ikke vil at partneren “frister” andre osv. Der er også den modsatte, som slet ikke viser sin jalousi direkte, men som lader det komme ud i hævn og strafhandlinger, eller at give tavshedsstraf, altså såkaldt “silence treatment”)

Sexfantasier

Mange sexafhængige (som ikke har nedsat lyst – altså er seksuelt anorektiske) har en del sexfantasier. Disse sexfantasiernes har en rolle for den afhængige:

– Fantasierne er brugt for at stabilisere eller frigøre det opslugte selv eller selv, der er blevet “viklet ind” (fx. ved en alt for tæt, “omklamrende” tilknytning til en omsorgsperson. Det kan fx. være at man har været “mors lille mand og fortrolige”. For kvindelige sexafhængige kan det også være, at man har været “fars søde, medgørlige pige”).

– Fantasierne er ofte det, som udgør det største “fix” for den afhængige. Det er som regel ikke den seksuelle akt, der giver den største spænding. Det er selve jagten, og tankerne om hvad der skal ske, eller det man forestiller sig, skal ske.

Sexfantasiernes rolle bliver at den afhængige:

– Fantaserer om at binde sig til en partner
– Fantaserer om at få det perfekte parforhold
– Fantaserer som en flugt
– Fantaserer om en perfekt partner
– Fantaserer om at få “det næste kick” enten via et at finde det helt rigtige pornoklip eller at udleve en seksuel fantasi fx. med en prostitueret eller med en helt vilkårlig (eller måske også en man kender godt, og som man erotiserer i sine tanker)
– Har incestiøse fantasier
– Får maksimal spænding og dermed forløsning for en evt. rastløshed, kedsomhed, tristhed – eller andre uforløste følelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hemmeligheder, Løgne, Dobbeltliv

“It is not the lie that passeth through the mind, but the lie that sinketh in, and settleth in it, that doth the hurt.”
— Francis Bacon

Hvad står der så? Der står, at det er ikke løgnen, som sindet optages af, men det er løgnen, der synker ind og rodfæster sig, som forårsager smerten. Læs videre “Hemmeligheder, Løgne, Dobbeltliv”

Hvad er benægtelse?

En sexafhængig og pornoafhængig har ofte en eller flere undskyldninger, også kaldet benægtelser, der gør at personen ikke selv ser sit problem. Tværtimod er benægtelserne ofte med til at holde den afhængige i sit mønster og i sin afhængige tankegang.

Afhængigheden har mange måder at lokke på, mange ansigter, mange måder at det viser sig. Benægtelse er en af dem. Benægtelse er sindets metode til at retfærdiggøre den aktivitet, man er ved at forberede eller har gang i. Det er personens egen måde at overbevise sig selv, og ikke mindst andre (fx. partneren), om, at det man har gang i, ikke er så slemt, er helt ok, og har en årsag, som i hvert fald ikke er min egen skyld. Derfor er benægtelse i princippet alle løgnene, man kan konstruere selv, for at nå til sin aktivitet. Med andre ord, så er det overbevisninger, man bygger op, som kan have rigtig mange forskellige “udtryk”. Læs videre “Hvad er benægtelse?”

Den afhængige cyklus – kort fortalt

Uanset hvilken type afhængighed man har, så er den afhængige cyklus praktisk taget ens hos alle.

Man er ofte optaget af at få sit næste fix. Det kan være tanker som ”hvornår kan jeg få min næste øl” eller ”hende derovre, ser ret lækker ud, gad vide hvordan hun er i sengen”, og så begynder man at seksualisere den person man kigger på, og kører en sexfilm om vedkommende.

Man ritualiserer for at kunne få sit fix, ved at ”hver gang jeg går forbi brugsen, så køber jeg en øl” eller ”når jeg er alene hjemme, så skal jeg lige på computeren” – som ender med noget seksuelt. Læs videre “Den afhængige cyklus – kort fortalt”